Århus

Århus, Danmarks næststørste og Jyllands største bydannelse, omfatter efter statistisk og geografisk vurdering Århus købstadskom., Åby kom., Vejlby-Risskov kom., Hasle kom. og Brabrand by i Brabrand-Sdr. Årslev kom., alle i Hasle hrd., samt Viby kom. og Holme og Skåde so. i Holme-Tranbjerg kom., alle i Ning hrd., og endelig (siden 1960) bebyggelsen Egå Bro i Hjortshøj-Egå kom. i Ø. Lisbjerg hrd. i Randers a. Å. centrum, beregnet for domkirkens tårn, ligger på 56° 9’26” n.br. og 10°12’43” ø.l. for Grw. (2°21’58” v.l. for Kbh.). Fra Å. er der til Skanderborg 24 km ad landevejen og 23 km ad jernbanen, til Silkeborg 42 km ad landevejen og 54 km ad jernbanen, til Horsens 42 km ad landevejen og 52 km ad jernbanen, til Randers 36 km ad landevejen og 59 km ad jernbanen, til Grenå 62 km ad landevejen og 67 km ad jernbanen, til Ebeltoft 47 km ad landevejen og 79 km ad jernbanen, til Viborg 65 km ad landevejen og 86 km ad jernbanen, til Ålborg 111 km ad landevejen og 140 km ad jernbanen, og til Fredericia 93 km ad landevejen og 110 km ad jernbanen.

Å. ligger ud til den åbne Århusbugt på Jyllands ø.kyst, beskyttet mod n. og ø. af halvøen Djursland og dennes halvøer Mols og Helgenæs; bugten er nok åben mod s., men det store, frie stræk for vinden og dermed bølgerne brydes af øerne Samsø og Tunø. Farvandet ud for Å. er et af de få steder ved da. kyster, hvor 10 m dybdekurven når ganske tæt ind på kysten. Efter da. forhold har Å. således noget nær ideelle naturbetingelser for en virkelig god havn, og byens beliggenhed midt i Østjylland og i en af Danmarks frugtbareste egne sikrer havnen et stort og rigt bagland.

Det gl. Å. ligger i Å. ådal, en typisk, 600–1800 m bred tunneldal, der løber i hovedretningen v.-ø. I denne ligger Brabrand sø (se s. 14), der gennemstrømmes af Å. å, hvis munding var byens ældste havn. I byens nordligste forstadsområde når en anden, ligeledes v.-ø. forløbende tunneldal, Egådalen, ud til kysten. Disse to tunneldalssystemer står i indbyrdes forb. nv.f. Å. og afsnører derved en leret moræne»ø«, som rummer de nordl. bydele og forstæder, og som ved 4 km stenen på Randers landevej når en højde af 89 m o.h. Dette er samtidig det højeste punkt i Å. by. Endnu højere er morænelandet s.f. Å. ådal, der i Jelshøj i Holme Bjerge når 128 m o.h. Dette sydl. moræneland er mere kuperet, men også mere sandet end morænen i byens nordl. del. Der er derfor nogen skov og vidtstrakte villakvarterer i det naturskønne, men landbrugsmæssigt knap så værdifulde, sydl. bakkeland.

Den vigtigste strøggade i det centrale Å. er Ryesgade-Søndergade-Skt. Clemens Bro, der i hovedretningen s.-n. forbinder Banegårdsplads m. Store Torv. Skt. Clemens Bro føres som bro over Åboulevarden, der er anlagt oven på den her tildækkede Århus å. Store Torv, hvor domkirken ligger, må opfattes som byens gl. centrum. Umiddelbart i forb. m. Store Torv ligger s.f. domkirken Bispetorv, m. Århus teater, og imod v. Lille Torv, der forbindes m. Store Torv ved Borgporten. Fra s. 30 s. 31 Lille Torv fører forretningsgaderne Guldsmedegade mod n. til Nørregade, og Vestergade mod v. til Thorvaldsensgade. Lidt n.f. Vestergade ligger Vesterbro Torv, hvorfra Nørregade forløber mod nø. til Nørreport, og hvorfra Vester Allé går i hovedretningen sø. til Rådhuspladsen ved det nye rådhus (se s. 56). Vester Allé fortsætter mod ø. i Sønder Allé, der krydser Ryesgade-Søndergade (Reginakrydset) og ender ved Dynkarken. Denne gade er en del af den n.-s. forløbende hovedfærdselsåre inden for havnen, og parallelt m. kystens hovedretning. Dynkarken fortsætter, n.f. Åboulevardens indmunding, i Havnegade, der ved Skolegyde, lige ved domkirken og katedralskolen, skifter navn til Skolebakken; dennes nordl. fortsættelse, Kystvejen, passerer Nørreport og ender ved Østbanetorvet.

De ovf. omtalte hovedgader ligger ganske overvejende i den gl. del af byen, hvor gadenettet har et mere el. mindre middelald. forløb. Trods brande o.a. hærgninger har visse dele af centrum endnu et antal gl. huse, bl.a. i Vestergade, hvor den gl. klosterkirke Vor Frue også ligger. Flere gadenavne i centrum viser gadernes alder: Immervad, Ridderstræde, Mindet, Mindegade, Fiskergyde, Graven, Klosterport, Volden, Rosensgade m.fl.

De ydre bydele og forstæderne har et nyere gadenet, anlagt m. bredere gader og alleer, fl. st. retvinklet, men oftest tilpasset til det mere el. mindre bakkede terræn. S.f. Banegårdspladsen, hvor Hovedbanegården og Hovedposthuset ligger, danner jernbanearealet grænsen ml. centrum og den s. herfor liggende bydel Frederiksbjerg. Hovedgaden i denne bydel, M. P. Bruuns Gade, er en vigtig forretningsgade; den går fra Banegårdsplads over jernbaneterrænet på M. P. Bruuns Bro, mod s. til Skt. Pauls Kirkeplads. Dens sydl. fortsættelse, Hans Broges Gade, ender s. 32 s. 33 ved den skønne Dalgas Avenue, der i retning nv.-sø. fører ud til Strandvejen s.f. havnen. Strandvejen fortsætter mod n. i Spanien og, n.f. jernbanen, i Dynkarken; mod s. går den langs kysten til Marselisborg skov. Neden for Marselisborg slot går Oddervej fra Strandvejen stejlt op i morænelandet, og fortsætter gennem villaforstæderne Højbjerg og Skåde som landevejen mod Odder.

Fra Immervad-Åboulevarden går en vigtig færdselsåre mod sv., først under navnet Frederiksgade; denne fortsætter fra Rådhuspladsen i Frederiks Allé, der ved Frederiksbjerg Torv i bydelen Frederiksbjerg skifter navn til De Mezas Vej; denne fører til det vigtige handels- og trafikknudepunkt Harald Jensens Plads og fortsætter herfra videre i Skanderborgvej. Ved kommunegrænsen til Viby kom. skifter den atter navn og fortsætter gennem forstaden Kongsvang som Kongevejen. Ved Viby Torv, i resterne af den gl. landsby Viby, skiftes navn til Vestre Kongevej, som sv.f. forstaden Alderslyst, ligeledes i Viby kom., fortsætter i hovedlandevejen mod Skanderborg-Horsens (hovedvej A 10, og Europavej E 3). En lidt sydligere udfaldsvej, Chr. X.s Vej, udgår fra Kongevejen i Kongsvang, passerer forstæderne Rosenvang og Terp i Viby kom. og Lundshøj og Slet i Holme-Tranbjerg kom., og fortsætter derpå mod sv. gennem Tranbjerg stationsby, som netop befinder sig på overgangsstadiet ml. en selvstændig bydannelse og en forstad. Fra Chr. X.s Vej fører flere veje til det nærliggende, gl. landsbycentrum i forstaden Holme, der desuden forbindes m. Å. centrum ad Holmevej, som fører forbi Marselisborg slot til Strandvejen.

N.f. Å. ådal udgår den vigtige trafikåre, der fører direkte mod v. tværs over Jylland. Fra Vesterbro Torv udgår Vesterbrogade, der fortsætter i Silkeborgvej, gennem forstaden Åbyhøj i Åby kom. Vejen fortsætter gennem Brabrand under navnene Nøjsomhedsbakken og – vestligere – Hovedgaden, og fører som hovedvej A 15 videre mod Silkeborg. Fra Vesterbrogade udgår Viborgvej, som fører mod nv. gennem forstaden Hasle og fortsætter som amtsvejen mod Viborg. Fra Nørreport og Sabroes Plads udgår Nørrebrogade, som fører stejlt op i det n.f. byen liggende moræneland, forbi universitetet og hospitalerne, går videre mod nnv. under navnet Randersvej, som hovedgade gennem bydelen Christiansbjerg, videre gennem landsbyen Skejby, der er ved at få forstadsstruktur, over Egåen og videre som hovedvej A 10 og Europavej E 3 mod Randers.

Fra Østbanetorv fører Skovvejen mod n.; den fortsætter v.om Ris skov under navnene Dronn. Margrethe Vej og nordligere Grenåvej. Den løber v. om forstaden Risskov og bøjer umiddelbart uden for forstaden Vejlbys gl. landsbykerne mod nø., fortsætter over Egåen, 1 1/2 km før dennes udmunding, og går som hovedvej A 15 mod Grenå. Noget østligere fører Rolighedsvej og dens fortsættelse Ndr. Strandvej gennem forstæderne Risskov, Vejlby Fed og Åkrogen til området ved Egåens munding. Hele dette kvarter er fuldt bebygget m. villaer, kolonihaver olgn.

Til aflastning af trafikken gennem det centrale Å. er anlagt Ringgaderne, som m. deres forbindelsesgader fører fra Grenåvej i n., over Randersvej, Viborgvej, Silkeborgvej, over Å. å og jernbaneterrænet på den imponerende Ringgadebro, passerer Skanderborgvej og fortsætter til den ø.-v.-gående Marselis Boulevard, der igen går ud til Strandvejen. Ringgaderne, der de fleste steder er anlagt brede og boulevardlignende, går i en mindste afstand af næsten 2 km fra bycentret. Endnu længere ude er der tilløb til nye omkørselsgader; her bør i denne forb. nævnes s. 34 Vibyvej-Nordbyvej, der ved en bro over Å. å forbinder forstæderne Åby og Viby.

Å. er rig på rekreative områder. S.f. byen ligger langs kysten de langstrakte skove fra Friheden og Marselisborg skov i n. til Moesgårdskovene i s. N.f. byen er Ris skov i dag helt omgivet af bebyggelse på landsiderne. Å. ådal m. Brabrand sø, engarealer o.a. virker som et vældigt »grønt område«, der strækker sig tæt ind mod bycentret. Den åbne Århusbugt, parker, idrætspladser o.a. giver de fleste bydele frisk luft og ofte æstetiske værdier. Mange kulturelle institutioner ligger under parklignende forhold, fx. universitetet og købstadsmuseet Den gamle By (se side 93).

Den ældste havn lå i åmundingen, og her findes endnu et rudimentært havnebassin. Den nuv. havn er bygget således ud i Århusbugten, at molerne yder størst beskyttelse mod sø., den retning, hvor det største fri stræk findes. Der foretages stadig opfyldninger m. henblik på en udv. af havnearealet. Den åbne beliggenhed ved dybt vand gør Århus til den østjy. havn ml. Limfjorden og Lille Bælt, der har de bedste muligheder for at betjene de store skibe, som vel vil præge fremtidens skibsfart. Om havnen se i øvrigt s. 146.

Å.s erhvervsstruktur er udpræget mangesidig. Ganske vist er industri det erhverv, der beskæftiger og ernærer flest personer (1950); men det er dog mindre end halvdelen af befolkningen, der lever af industri. Undtaget herfra er dog forstadskommunerne Åby og Viby, hvor godt halvdelen af indbyggerne er industribefolkning (forsørgere og forsørgede). Men Å. er desuden særdeles vigtig som handelsby, administrationsby, trafikknudepunkt og kulturelt centrum.

Praktisk taget alle industrigrene er repræsenteret i Stor-Århus. Mange af de største virksomheder ligger imidlertid i forstadskommunerne. Såvel efter antallet af beskæftigede som efter installeret kraft og udbetalt løn er produktionen af transportmidler den vigtigste industrigruppe (flydedokken, Frichs maskinfabr. i Åby kom., der bl.a. fremstiller jernbanemateriel). Efter omsætningen er de to oliefabr. vigtigst; de importerer oliefrø o.a. og fremstiller vegetabilske og animalske olier samt foderkager og -skrå. Både havnefabrikken og byfabrikken (s.f. Hovedbanegården) drives under ét (Å. oliefabr.) og er således landets største oliefabr. (se s. 156). Andre vigtige industrier er levnedsmiddelindustrierne (slagterier, konsummejerier, konservesfabr., møllerier, bagerier m.m.) og nydelsesmiddelindustrierne (bryggeri, chokoladefabrikker m.v.), hvortil knytter sig margarineindustri (i Viby kom.), nogen tobaksindustri o.a. Inden for tekstilindustrierne er trikotagefremstilling vigtigst, men langt betydeligere er konfektionsindustrien. Også trævareindustrierne og grafisk industri er vigtige for byen. Tilvirkning af elektriske o.a. maskiner (køleanlæg o.a.) og kemiske industrier (bl.a. gummifabrik) må også nævnes blandt de betydeligste.

Det er karakteristisk, at industrien i Å. nok arbejder for det lokale marked, men i langt højere grad for et internationalt marked.

Å. er Jyllands vigtigste økonomiske centrum. Byens opland for udvalgsvarer strækker sig mod s. forbi Odder til Horsens fjord, mod v. forbi Skanderborg og frem til Rye, mod n. frem mod Randers og hele det sydl. Djursland. Også Samsø og Tunø kan m. rette regnes m. til dette oplandsområde. Men Å. handelsopland interfererer m. andre oplandsbyers oplande, således at en del af befolkningen selv fra Viborg-, Herning-, Horsens-, Vejle- og Randersegnen foretrækker at handle i s. 35 storbyen m. dens større udvalg og flere virksomheder. Byens alsidighed gør den faktisk til hele Øst- og Midtjyllands finansielle, kulturelle, uddannelsesmæssige og forlystelsesmæssige centrum.

Endnu større end det egentlige handelsopland er havnens bagland, d.v.s. det område, som havnen betjener. Det strækker sig helt til Salling og Thy, mul. som en konsekvens af, at Jyllands først byggede jernbane gik fra Århus og Randers frem over Viborg til Skive og Struer. Der synes her tidligt at være skabt handelsforb., som lever videre. Og en undersøgelse over fødestederne for Å.s befolkning viser ligeledes en påfaldende stor tilvandring til Århus netop fra de sa. egne. Sandsynligvis må man antage, at der ved handels- og trafikforbindelserne er skabt så mange personlige kontakter, at Å. har været det naturlige mål for migrationen fra disse områder.

Å. står ad søvejen flere gange daglig i bilfærgeforb. m. Kalundborg, m. el. uden anløb af Samsø og forb. m. Tunø. Desuden har Å. daglig skibsforb. direkte m. Kbh. og bilfærgeforb. m. Halmstad og Oslo. Eksportbåde i regelmæssig fart går til Hull og Newcastle. – Å. er station på den østjy. længdebane, der bl.a. fører lyntogsforb. til Kbh. på minimalt 4 timer 33 min., og endv. fører internationale tog ml. Sverige-Norge og Hamburg. Fra Å. udgår endv. statsbanen Århus-Grenå og privatbanen Århus-Odder-Hov (Hads-Ning hrdr.s jernbane). En nu nedlagt privatbane førte fra Å. over Hammel til Thorsø. Å. passeres af hovedvej A 10 ( = Europavej E 3: (Norge-) Frederikshavn-Ålborg-Århus-Kruså grænse (-Hamburg-Portugal)) og hovedvej A 15: Grenå-Århus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing. s. 36 Århus lufthavn i Tirstrup ligger ucentralt for bysamfundet (flyvebus afgår 65 min. før flyvetid); herfra er der daglig 5 forb. til Kbh. lufthavn (Kastrup) m. 45 min. flyvning.

Århus kom.s samlede areal var 1961: 1981 ha; efter at Skejby so. og Lisbjerg so. og dele af Hasle, Tilst og Vejlby so. – tilsammen 1887 ha –fra 1/4 1962 er indlemmet i kbst., er arealet 3868 ha. Den samlede længde af gader i kom. var 1961: 164,6 km. Af arealet var i sommeren 1962 1430 ha landbrugsareal og 9 ha vandareal.

Der var i Å. kbst. 1962: 21 heste, 1688 stk. hornkvæg, hvoraf 694 malkekøer, 2568 svin og 3571 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejdv. for samtlige ejd. i Å. kom. 1256,3 mill. kr., deraf grv. 243,3 mill. kr.; for Å. omegnskom. (Viby, Åby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg og Hasle-Skejby-Lisbjerg) var ejdv. 542,2 mill. kr., grv. 109,8 mill. kr. – Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejd. var 1962 2109 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejd. til et beløb af 7,2 mill. kr.

Indlemmelser i Århus kbst. har fundet sted pr. 1/1 1874, da det sen. Frederiksbjerg, ca. 49 ha, blev indlemmet fra Viby kom., bl.a. af hensyn til banegården; pr. 1/1 1887, da det s.k. mølledistr., et af byen omsluttet landdistr., indlemmedes til boligbyggeri; pr. 1/1 1899, da ca. 498 ha af det af Å. kom. 1896 erhvervede Marselisborg gods (se s. 171) indlemmedes fra Viby kom.; pr. 1/10 1907, da resten af godset m. skove, ca. 198 ha, indlemmedes fra Holme-Tranbjerg kom.; pr. 1/4 1938, da de af Å. kom. 1935 fra Moesgård erhvervede strand- og skovarealer, ca. 50 ha, indlemmedes fra Mårslet kom. (se s. 158); pr. 1/4 1952, da der foretoges en mindre grænseregulering på jernbanearealet ml. Å. og Åby kom.

En indlemmelse af betydeligt omfang fandt sted pr. 1/4 1962 (ministeriel bekendtgørelse af 20/2 1962), da en stor del af Hasle-Skejby-Lisbjerg kom. (Skejby so. i Hasle hrd., Lisbjerg so. i V. Lisbjerg hrd., i alt 1671 ha, og 150 ha af Hasle so.) samt ca. 75 ha fra Tilst-Kasted og ca. 15 ha fra Vejlby-Risskov kom. indlemmedes. Indlemmelsen gjaldt i kommunal og kirkelig henseende, dog at Skejby og Lisbjerg blev bev. som selvstændige so. (i forb. m. Hasle) inden for kbst. (Statistisk Kvartalsskr. 1961. 17–25).

På de indlemmede købstadsjorder ligger byerne: Skejby (*1375 Skeyby; u. 1779–80) m. kirke (se s. 50); Lisbjerg (*1318 Liszberg, 1439 Lysebergh; u. 1781 og 1804) m. kirke (se s. 49), alderdomshjem (se s. 108), andelsmejeri (opf. 1887, udv. 1924; 16 udsalg i Å. og forstæder), Lisbjergskolen (se s. 85) og telf.central; Terp (1560 Torp, 1610 Therp; u. 1781). – Gårde: Kirstinesminde m. privatflyvepl. (se s. 121), Skejbygd., Sommerlyst, Skejby Højgd., Tandkærgd., alle købt af kom.; Lisbjerggd.; Alstrupgd.; Kongsgd.; Ruggd.; Toftegd.; Terp Østergd.; Holmsminde; Mollerup (to gde; 1542 Møllerup Gaard, 1574 Mollerupsgaard; u. 1801); Gråmølle (1544 Groomølle), Rødemølle (1544 Rødhe mølle), tidl. vandmøller. Nymølle kro se s. 135.

Kirker og kirkegårde

Om Å. domkirke se s. 174.

Vor Frue kirke (indtil 1541 viet Skt. Nicolai) danner s.fløjen i dominikanerklostret, s. 37 der måske er stiftet o. 1227 (s. 160) og nu kaldes Århus hospital (s. 110). Kirken er i sin nuv. form et resultat af sortebrødrenes byggevirksomhed (sml. ndf.), men den indeholder langt ældre murværk. Da munkene kom til Å., fik de overladt den Skt. Nicolai kirke, der if. Hellig Niels’ levnedsskildring havde tjent som domkirke, indtil Skt. Clemens afløste den. 1203 var denne Skt. Nicolai sa. m. to af byens andre kirker (Vor Frue og Skt. Olai) blevet henlagt til domkapitlet ved den nye stiftskirke (s. 174).

Indtil 1956, da kirken sidst restaureredes (arkt. Aksel Skov, Å.), var et stykke cementpudset kamp- og frådstensmurværk i n.muren det eneste synl. minde om stiftets ældste domkirke. Vilhelm Lorenzen og flere med ham skønnede på denne baggrund, at kirken havde været en enkel bygn. af landsbyformat og opf. i beg. af 1100t. En afbankning af murens pudslag afslørede imidlertid en for en landsbykirke usædvanlig bred portal (2 m). Dette ansporede afdøde museumsinsp. C. G. Schultz (mindetavle s.43) til en nærmere undersøgelse, og under gulvet i det nuv. kor afdækkede han en krypt hørende til den gl. domkirke og if. skik og brug udformet som en helt selvstændig, lille kirke, der sikkert giver et nøjagtigt billede af korplanen ovenover. Kryptens hvælv var næsten fuldstændig ødelagte, antagelig i 1500t., men rummet var dog så velbev., at udgraveren på sikkert grundlag og m. anv. af nedstyrtede bygningsdele kunne genopbygge det. Derved genskabtes den formentlig ældste (1000t.s slutn.?) af de fire kendte korkrypter på dansk middelald. område (Lund, Odense, Viborg). Krypten er 5 fag lang og treskibet; hvert s. 38 skib afsluttes i ø. m. en apsis, hvoraf midtskibets er dybest. Disse apsider dækkes af tønde- og kvartkuglehvælv, medens resten af krypten har 15 (nyopbyggede) grathvælv, der bæres af 2 × 4 retkantede piller og tilhørende vægpiller. Krypten er (nu som tidl.) tilgængelig fra v., ad en trappe i kirkens midtakse. S.sidens tre vestre fag har rundbuede, ind- og udvendig smigede vinduer, det østre en (til vindue omdannet) dør; tre af disse vinduers yderkarme blev ved det nuv. bredere kors opførelse forlænget ud gennem dets s.mur, og de blev derfor indtil kryptens opdagelse tydet som åbninger til sent indr. gravkrypter. I kryptens n.side har de fire fag vekslende vinduer og døre; døren i det andet fag fra v. fører op til det frie, hvor dens yderside – ligeledes ved det nuv. kors opf. – fik en ydre indfatning af munkesten. Døren i ø.faget har, som den tilsvarende i s., givet adgang til to tårne, som flankerede det til krypten hørende frådstenskor. – I midtskibets midterste fag fandtes rester af et alter, der dog næppe hører til kryptens opr. udstyr, men må være rejst i forb. m. en sekundær mur, som på et el. andet tidspunkt skilte kryptens tre v.fag fra den østre del. Endv. fandtes der en grav i n.skibets østligste fag, foran det forsv. sidealter, og i det sdr. kortårn afdækkedes spor af kalkmalerier.

Alene forekomsten af den fine miniaturekrypt og de to kortårne angiver med sikkerhed, at den gl. domkirke var alt andet end enkel, og når hertil kommer, at dens skib, hvis udstrækning har svaret til skibet i den nustående bygn., har været forsynet m. et tårn i v. og mul. to korsarme, kan man fastslå, at kirken har hævet sig langt over landsbyformat og været en for sin tid overordentlig fornem bygning. Når den måtte vige pladsen som stiftets hovedkirke til fordel for Skt. Clemens, skyldes det mul. den lokale helgen, Hellig Niels. Han havde inden sin død 1180 valgt sit gravsted i trækapellet »ved havet«. Biskop Sven ville imidlertid begrave ham i den til Skt. Nicolai viede domkirke, men forsk. jærtegn fik ham til at ændre beslutning og føre Niels’ jordiske rester til det beskedne trækapel; dette gjorde den flg. Århusbisp, Peder, m. pave Innocents III.s tilladelse til domkirke og indviede til Skt. Clemens (s. 174).

Litt. om frådstenskirken: C. G. Schultz. Den ældste domkirke i Århus, i Jul i Århus. 1956. 18. Aksel Skov. Kirken under Jorden, i Skalk 1962, nr. 1. 22.

Den nuv. kirke er opf. af munkesten i munkeskifte og forsynet m. enkelte detaljer af kridt. Til bygningshistorien, der er behandlet af Vilhelm Lorenzen 1906, vil en ny, grundig undersøgelse mul. bringe enkelte korrektioner, især vedrørende en evt. sen. datering af hvælvene. De her givne dateringer bygger fortrinsvis på Lorenzens. Kirken er et langhus på fem fag, hvoraf de to østre, korpartiet, er opf. længe før resten. Hertil er der foruden det egl. kloster føjet flere tilbygninger: på korets n.side et lidt yngre sakristi, på skibets s.side et senmiddelald. sideskib, der udvendig fremtræder som tre selvstændige kapeller, og på korets n.side, ø.f. sakristiet, et ligeledes middelald. tårn, hvis øvre del er ommuret el. forhøjet m. små mursten, måske i slutn. af 1600t., og forsynet m. et kobbertækt, løgformet spir m. lanterne (samlet højde 55,8 m).

Med opførelsen af det nye korpartis langmure i flugt m. frådstensskibets omdannede munkene den gl. domkirke til et énskibet langhus, således som det var skik inden for ordenen. Ved dette byggearbejde, der efter stilformerne må dateres til o. 1250 eller lidt sen., bevarede man dog den gl. krypt, således som det fremgår af de ovf. omtalte ændringer ved nogle af kryptens vinduer og døre. Mens det nye kors østre n.fag af hensyn til det planlagte sakristi udstyredes m. en særpræget og rigt s. 39 s. 40 profileret dør, fik de øvr. fag samt ø.gavlen smukke to- el. tregrupper af slanke, spidsbuede og profilerede vinduer, der adskilles af fine halvsøjler m. baser og kapitæler af kridt. Langmurenes profilgesims og taggavlens fem ens høje blændinger er formentlig opr., hvorimod de to stjernehvælv (m. udvendige støttepiller) antagelig tidligst i 1400t. kan have afløst et formentlig fladt loft. Sakristiet, der kun er lidt yngre end koret, er i to etager, hvoraf den underste, som dækkes af fire krydshvælv på en midtsøjle, kun er tilgængeligt fra klostergården, den øverste m. en ottedelt hvælving derimod fra koret. I rummets v.side er der en vinduestregruppe, som må være blevet tilmuret ved klostergangens opførelse. Bygn.s to andre frie sider er også dækket, af klostrets ø.fløj og af tårnet; til tårnets tøndehvælvede underetage er der gennem sakristiets ø.mur brudt en stor, ommuret arkade.

Langhusets tre vestre fag repræsenterer en ombygning af frådstensskibet, der kan have fundet sted o. 1400. Om de tilhørende krydshvælv er samtidige m. murene el. først opf. 1490 (sml. kalkmalerier), er uopklaret. Hvert af de tre fag, der udvendig skilles af støttepiller, fik i s. et stort, spidsbuet, profileret vindue, hvis øvre del ses over sideskibshvælvingerne, og muren afsluttedes m. en firkløverfrise og en rundstavprofileret gesims. N.muren forblev tilsyneladende vinduesløs af hensyn til klostrets korsgang, hvoraf de eneste fem bev. fag slutter sig til kirkens n.side. V.gavlen fik en spidsbuet portal, og taggavlen derover udstyredes m. blændinger.

Sideskibet, der må stamme fra 1400t.s slutn. og næppe er at opfatte som tre sammensmeltede kapeller, er opf. i to omgange, m. den østre trediedel som første etape. Hverken krydshvælvene, de spidsbuede vinduers hovedform el. de smukke blændingsprydede taggavle skiller sig stort ud fra hinanden, men i vinduernes detailformer spores en forskel. Mens ø.partiets vinduer har ret alm. profiler, har midt- og v.partiet store, hulede karme, velkendte både fra Skt. Clemens’ sdr. tårnkapel (s. 176), Randers Skt. Morten (bd. VII. 572) og Assens kirketårn (bd. V. 179). – V.partiet blev ved en rest. i 1860–70erne (bygningsinsp. Walther) udskilt som våbenhus, og på sa. tid ombyggedes gjordbuer og flere hvælvkapper i skibet.

Kalkmalerier. Blandt de mange, der siden forrige restaurering er afdækket og for visses vedkommende restaurerede, skal nævnes: skjold- og våbenfriser fra o. 1300–50, i koret; her ses også en Laurentiusfigur fra o. 1500. Indskr. på v.siden af gjordbuen ml. korparti og skib »Anno 1490 har den ærværdige broder Thomas Johannis’ (klostrets prior) ladet dette arbejde udføre«; endv. to dominikanerhelgener, fra o. 1500, i det østre kapel, den ene Petrus Martyr (m. sværd gennem hovedet), den anden mul. Vincentius Ferrerius (doktor og apostel, født i Valencia 1350), og endelig fra sa. tid og på sa. kapels hvælv to våbenskjolde, mul. for slægten Brok til Estrup og for bisp Jens Iversen Lange.

Inventar. Muret, nyt alterbord. Stor, sengotisk altertavle fra senest 1530 (da dominikanerklostret nedlagdes), m. to løse og to faste storfløje, reliefskæringer og malerier, skåret i tidens overdrevne, manieristiske stil, virtuost, men med grov figurskæring og ikke uden indflydelse fra Claus Bergs værksted, til hvis fortegninger billedskæreren mul. har haft adgang. Den omstændighed, at krucifiksfiguren er af »blødt træ« (det øvr. af eg), taler ikke for, at tavlens mester er dansk (Beckett. A. 130. Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 88). Midtskabets relief viser en vild, næsten karrikeret Golgathascene, i fløjene står apostle, kirkens værnehelgen (Skt. Nicolaus) og dominikanerhelgener (Dominicus, Thomas Aquinas og Petrus Martyr). Når fløjene lukkes, kommer malerierne til syne: Kristus og Maria som himmeldronning, s. 41 s. 42 tronende og flankeret af Johs. Døber og Maria Magdalene, endv. Skt. Olav, Anna Selvtredie, helgener og helgeninder, desuden på predellaens små fløje (tidl. i Nationalmus.) dominikanerhelgener. Tavlen vides istandsat 1866 og 1892–93 og genrestaureredes sidst 1939–40 (N.J. Termansen). Store alterstager af renæssancetype. Ny, tresidet alterskranke af jernrør. Døbefont, 1600–50, af smedejern (dragehoveder og masker) m. glat malmskål. 178 cm højt korbuekrucifiks, o. 1700, på nu afkortet fyrretræskors m. malet indskr. på bagsiden (Johs. Åbenbaring 22, 12–14, 20–21), samt øverst Gud Fader i skyer (istandsat 1957 af N. J. Termansen). Prædikestol 1598, nu kun på seks fag (et syvende i Århus Mus.), m. dobbelte hjørnesøjler og arkader m. evangelister og relieffer (krucifiksgruppe, opstandelsen); i blank eg, på n.væggen. Nye, løse stole, nyt orgel i midtskibets v.ende. Sengotisk lysekrone, o. 1500, m. 12 arme og topfigur Skt. Jørgen og dragen (Tegn. af æ. nord. Arkit. 1. ser. 3. rk. pl. 2); i hovedskibet. I øvrigt fem lysekroner fra 1600t. Lysearme i midtskibet: 1) 1630 skænket af handelsmand Arent Altholt og Alheid Hansdatter (har sikkert opr. siddet over deres begravelse), jf. gravsten; 2) 1637 med initialerne SIE MLD.

Gravminder. De vigtigste epitafier (de fleste omflyttet efter sidste rest.): 1) Rådmand Peder Christensen, † 1610, og borger Søffren Iensen Frost, † 1642, begge slotsskrivere på Skanderborg slot, og deres hustru, † 1642; renæssance, snedkret m. maleri af de tre under symbolsk maleri (synd og nåde); fint opstandelsesmaleri i topfelt; i sideskib. 2) Borgmester Niels Pedersøn, † 1616, og tre hustruer; renæssance, snedkret, m. malet familiebillede under »hyrdernes tilbedelse«; i midtskib, istandsat 1940–41. 3) 1619. Mindetavle for »Løffverdags Ewigewarindis Aftensangs predickens Fundatz Bekosted aff Søffren Iensen [Frost] Anno 1619; i sakristiet. I de flg. næsten alle meget store epitafier er det religiøse motiv udeladt el. trængt helt i baggrunden af portrætbillederne. 4) O. 1650. Udmærket maleri af velhavende borgerpar, uden indskr. Bag altertavlen. 5) 1651. Borgm. Hans Pedersen, † 1650, og hustru, to børn og hendes anden mand dr. P. Hegerfeldt; barokt, snedkret, m. store dydefigurer, familiemaleri; ved siden af nr. 2. 6) Provst Chr. Nielsen Friis, † 1664, og hustru. Sandsten m. maleri af ægtefællerne; i sideskib. 7) Rådmand Anders Laursøn, † 16[92], og hustru, † 1668; snedkret, m. maleri af ægtefællerne på hver side af Rubens-krucifiks; i sideskib. 8) Mindetavle. Peder Tomæsøn Pors betaler 1673 for gravsted (jf. gravsten); sekundær indskr.: Niels Mickelsøn Tysk og Marens Jensdatter betaler for begravelse m.m. 1697; i sakristiet. 9) 1675. Handelsmand og kirkeværge Jens Sørensen Winther, † 1670, og hustru; i sideskib. 10) »I Skiøded blød, i Sofkammer sød, hvilr Sven Albertsøn med glæde«; snedkret, m. figurer og maleri af sognekapellanen († 1680) og hans hustru; i sideskib. 11) Handelsmand Chr. Basballe, † 1687, og hustru, handelsmand Søffren Ottesøn Molbo, † 1661, og hustru. 12) Borgm. Jens Christensen Basballe, † 1702, og to hustruer (jf. gravsten); de sidste to for tiden opmagasineret. 13) Rådmand Niels Lauridtzøn, † 1710, og to hustruer; oval trætavle i bladramme. 14) Farver og rådmand Peder Iessen, † 1712, og to hustruer; snedkret, m. maleri af de tre; i sideskib, rest. 1940–41. 15) Rådmand Oluf Sørensøn, † 1724, og hustru; oval trætavle i bladramme; i sideskib, rest. 1940–41. 16) Borgm. og kirkeværge Hans Jenssen Winther, † 1726, og tre hustruer; snedkret, m. store figurer og våben, kronet af korsfæstelsesgruppe; kun skrift; i sideskib, rest. 1866. 17) Laur. Lauritzen Gylling og hustru, begge døde 1736; stenplade. 18) Handelsmand og kirkeværge s. 43 Hans Ienssøn Buchtrup, † 1753 (»har annammet Kirkens Bygning i maadelig Tilstand med 1600 Rd., leveret den fra sig udi god Tilstand af Bygning med Kapital 4.600 Rd.«); snedkret rokokoramme m. Fama og Concordia; i sideskib. 19) Arkt. C. G. Schultz 1905–58. Stentavle på kryptens v.væg. – Gravsten. Ved hovedistandsættelsen 1865–66 blev de murede begravelser under gulvene ryddet og opfyldt, mange gravsten fjernedes; ved sidste hovedistandsættelse fjernedes yderligere gravsten fra kirke og våbenhus og anbragtes til dels i korsgangen. Kun enkelte af de til dels udslidte sten skal anføres: I kirkens v.gavl sidder en romansk af granit m. processionskors (Løffler. Gr. pl. III). Gravstenen på korets s.væg over ovenn. borgm. J. C. Basballe og hustruer er opr. lagt over rådmand Oluf Tunbaa, † 1566, og ovenn. provst Chr. Friis og hustru (CAJensen. Gr. nr. 617). I korsgangen ligger nu bl.a. stenene over handelsmand Arent Altholt, † 1637, og hustru (jf. lysearm), borger Peder Thomesøn, † 1673 (figursten, jf. mindetavle), borgm. Jens Rasmussøn Laasbye, † 1695, borgm. Hans Iensen Winter, † 1726, og hustru, negotiant og kirkeværge Knud Iohanesøn Connis, † 1758, og hustru. Fra sideskibet kan nævnes »Stiftamtm. Oluf Borch de Schouboe († 1763) og Arvingers Begravelse til ævig Tid«. Af andre, der har været begravet i kirken, kan anføres Jens Jensen Brok til Clausholm, dræbt 1404, og greve, generaladmiralløjtn. F. Danneskiold-Samsøe, † 1770, hvis sten flyttedes ud på kgd. 1866. – I kirkens fundamenter er til forsk. tid fundet runesten og brudstykker af sådanne, sidst under C. G. Schultz’s restaurering af krypten (jf. ndf.).

Litt.: V. Lorenzen og C. Bræstrup. Vor Frue Kirke og Hospitalet i Aarhus. 1906. V. Lorenzen. Danske Dominikanerklostres Bygningshist. 1920. 32. Peter Holm. Vor Frue Kirke i Aarhus. 1926.

Skt. Pauls kirke for enden af M. P. Bruuns Gade er opf. 1884–87 på en grund, skænket af etatsråd M. P. Bruun. Den er i nyromansk stil og tegnet af kgl. bygningsinsp. V. Th. Walther. Byggesummen var godt 100.000 kr. Kirken er orienteret n.-s. Den består af skib, kor m. apsis og to tårne m. pyramidetag. Den er 41 m lang og 19 m bred. De udvendige murflader, inkl. gesimserne, er af røde, maskinstrøgne teglsten. Tagene var opr. tækket m. skifer, men er i 1950erne omtækket m. kobber. De er alm. sadeltage. Tårnene er 25 m høje. Det østl. rummer to klokker. Ml. tårnene er våbenhus, og derover er rum for koret og organisten. I tilslutning til koret ligger præsteværelse og kontor. Kirken er fem fag lang og har fladt bræddeloft. Dens indvendige vægge er hvidtede. Den er af to rækker søjler m. buer og overliggende mure delt i tre skibe. Rumhøjden er 11 m. Begge langsiderne er forsynet m. pulpitur. Det vestl. er opr., det østl. er opsat 1901. Orglet stod opr. over våbenhuset. 1961 er det fornyet af Marcussen & Søn. Det har 38 stemmer og er tegnet af Aksel Skov. Det står på et nyt pulpitur i kirkens n.ende. På det fløjlsbeklædte alterbord står et elfenbenskrucifiks, skåret af C. J. Baumbach. Altertavlen (Saulus uden for Damaskus) er malet af H. Siegumfeldt. Den forgyldte ramme er tegnet af kgl. bygningsinsp. H. Kampmann og skåret af Edith Ørum. Prædikestolen er af egetræ m. udskårne figurer af Paulus og de fire evangelister. Døbefonten er af granit. Kirken, der har faste, malede stolestader, har 850 siddepl.

Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Skt. Johannes kirke ved Aldersrovej er opf. 1902–05 på en grund, skænket af Å. kom. Den er tegnet af Valdemar Schmidt. Byggesummen var 170.000 kr. Kirken er en korskirke m. overvejende nyromansk stilpræg. Hovedskibet er 32 m langt og 12 m bredt og er orienteret ø.-v. Korsarmene er syv m lange og 10,5 m brede. Udvendige murflader er af røde, håndstrøgne sten på granitsokkel, indvendige vægge er fugede og hvidtede. Tagene er sadeltage, hvoraf korets er tækket m. kobber, kirkens m. sort-glaserede teglsten. Ved v.gavlen står et tårn m. 6,5 × 6,5 m grundflade og m. svære stræbepiller. Det er 45,5 m højt og afsluttet m. et ottekantet, kobbertækket spir. Det har to klokker. I dets underetage er våbenhus. Kirkerummet er delt i fem hvælvingsfag. Korsarmene har hver en hvælving. Koret er 7,5 × 7,5 m og ligesom korsskæringen overdækket m. stjernehvælv. De øvr. hvælv er krydshvælv. Koret er hvævet syv trin over kirkens gulv. Under det er sakristi. I korsarmene er pulpiturer, og på det ndr. står et nyere orgel m. 25 stemmer, bygget af A. C. Zachariasen & Søn. Det opr. orgel stod på et pulpitur over våbenhuset. Hvælvingshøjden i kirken er otte m, i korsskæringen dog godt 9 m. På kirkens s.side er tilbygget et venterum for dåbsbørn. Alterbordet er af egetræ. Alterbill. (Nadverens indstiftelse) er malet af Knud Larsen. På kirkens v.væg findes et freskobill. (Kommer til mig), malet af Harald Borre. Prædikestolen er nyere og af egetræ. Døbefonten er af bronze. Kirken har faste stolestader og 600 siddepl. Uden for indgangsdøren står en bronzefigur (Enkens skærv), udf. af E. Ølsgaard.

Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan. (Arch. 1906–07. 501–06).

Skt. Lukas kirke ved Ingerslevs Boulevard er opf. 1921–26 på en grund, skænket af Å. kom. Den er i nyklassicistisk stil og tegnet af arkt. Anton Frederiksen og kgl. bygningsinsp. Kaj Gottlob, der fik arbejdet overdraget efter en off. arkitektkonkurrence. Byggesummen var 550.000 kr. Menighedssalene under kirken opførtes s. 45 1921–22 og fungerede som kirke, indtil overkirken toges i brug. Bygn. er 48 m lang og 15 m bred og orienteret ø.-v. Kirkens udvendige murflader er beklædt m. faksekalksten. De afsluttes foroven af en balustrade. Taget er dels et afvalmet sadeltag, tækket m. røde vingeteglsten, dels (ved bygn.s gavle) fladt. I v.gavlen står et 35 m højt tårn m. en grundflade på 7 × 7 m. Det er forsynet m. to klokker, har fladt tag og er kronet m. et forgyldt kors. I højde m. kirkens gulv rummer det våbenhuset, hvorover der er orgelpulpitur. Orglet har 27 stemmer og er omb. 1948 af Marcussen & Søn. Kirkerummet er delt i seks fag og har fladt, pudset loft, hvori der er 12 cirkulære felter m. bill. af apostlene, malet 1962 af Johan Georg Andersen. Rumhøjden er 11 m. Kirken har ikke selvstændigt kor, men i den østl. del er gulvet hævet tre trin over skibets gulv. Alterbordet og prædikestolen er af hvid marmorcement. Bag alteret står et fem m højt, forgyldt kors i et kvadratisk rum, overdækket m. en halvkugleformet hvælving, som kobberdækket er synl. over den flade del af kirkens tag. Døbefonten er en tinkumme på sort marmorsokkel. Kirken, der har faste stolestader m. bejdsede bøgetræsgavle, har 600 siddepl. Underetagen rummer en menighedssal m. 525 pl., en konfirmandsal m. 40 pl., kontor og nødvendige birum.

Ved kirken er ansat en sgpr. og to residerende kapellaner. (Arkitekten. 1919. 153–62, 1926. 341–44).

Skt. Markus kirke ved Langelandsgade er opf. 1934–35 på en grund, skænket af Å. kom. Den er tegnet af kgl. bygningsinsp., arkt. Thomas Havning, der fik arbejdet s. 46 overdraget efter en off. konkurrence. Byggesummen var 370.000 kr. Anlægget består af et ø.-v. orienteret kirkerum, hvortil der på n.siden støder et n.-s. vendt menighedshus. S.f. kirken, i flugt m. v.gavlen, står et tårn m. to klokker. Kirken er 28,8 m lang og 14,4 m bred. Menighedshuset er 19,20 m langt og 14,4 m bredt. Udvendige murflader er af røde, håndstrøgne sten på sandstenssokkel. Tagene er sadeltage, tækket m. røde vingeteglsten. Tårnets grundflade er 5,8 × 5,8 m, dets højde 30 m. Kirken er delt i fem fag af fire brede, indvendige stræbepiller. Korets bredde er som skibets frie bredde. Det er et fag langt, og gulvet er fire trin over kirkens. I Kirkens vestligste fag er våbenhus og to pulpiturer. På det øverste står orglet, der har 17 stemmer og er bygget af A. C. Zachariasen. De indvendige stræbepiller er i rummets længderetning overdækket m. fladt loft. I tværretningen er rummet dækket af en tøndehvælving. Rumhøjden er 13 m. Menighedshuset er i to etager. I den underste er en menighedssal, som kan sættes i forb. m. kirken. I den øverste er to sale, hvoraf den ene kan sættes i forb. m. kirken. I øvrigt rummer huset garderobe, toiletter og en lejlighed for kirkebetjenten. Tårnet rummer ligrum, rum for dåbsbørn og for organisten. Alterbordet er af egetræ, belagt m. forgyldte lister. Over det hænger et delvis forgyldt kors. Prædikestolen, himlen over den og de faste stolestader er ligeledes af egetræ m. listebeklædning. Døbefonten er af sandsten. Der er 600 siddepl. i selve kirken, 300 i menighedssalen og 100 i hver af de to mindre sale.

Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan. (Arkitekten. Ugehæfte. 1933. 189–94, Månedshæfte, 1942. 155–57).

Christianskirken ved Frederikshaldsgade er opf. 1956–58 på en grund, skænket af gross. P. Ravnsø. Den er tegnet af arkt. Aage C. Nielsen, der fik arbejdet overdraget efter en lokal konkurrence. Byggesummen var 1.350.000 kr. Menighedssalen under kirken opf. 1941–42 og fungerede som kirke, indtil overkirken toges i brug. Bygn. er 42,5 m lang og 14,3 m bred og er orienteret ø.-v. Udvendige murflader er af røde, håndstrøgne sten på granitsokkel. Taget er et sadeltag, tækket m. røde vingeteglsten. Tårnets tag er tækket m. kobber. På dens langsider er mindre fremspring, der rummer præsteværelse, kordegnekontor, rum for dåbsbørn m.m. På n.siden, nær v.gavlen, står et sekskantet tårn m. tre klokker. Dets grundflade er 6 × 8 m. Højden er 32 m. I underetagen er der ligrum. Kirkerummet er delt i syv fag af omstøbte jernhovedbind. Koret er smallere end kirkerummet og delt i to fag. Til koret slutter sig en lige afskåret apsis. Korets gulv er hævet tre trin over kirkens gulv. V.f. kirkerummet er våbenhuset, over hvilket der er orgelpulpitur. Orglet har 32 stemmer og er bygget af Frobenius og Co. Kirkens blåtonede, bræddebeklædte loft følger tagets form. I kirken er rumhøjden 12 m. Menighedslokalerne rummer en større og en mindre sal, der kan slås sammen, et mødelokale og de nødvendige birum. Indvendige vægge er pudset groft og hvidtet. Alterbordet er af opdalsten. Over det er et freskobill. (Nadveren), malet af Frits Bruzelius. Bill. er opr. udf. til en konkurrence, udskrevet af Kunstakademiet og belønnet m. den Hertzogske præmie. På alterbordet står et elfenbenskrucifiks skåret af billedhugger V. Foersom Hegndal. Prædikestolen er af moseeg, døbefonten af granit. Kirken, s. 48 der har stole af stålrør m. fletværk af spanskrør, har 400 siddepl. i selve kirken, 125 i den store menighedssal og 50 i den lille.

Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan. (Arch. 1958. 321–26).

Møllevangskirken ved Fuglesangs Allé er opf. 1959 på en grund, der er skænket af kom. Kirkens arkt. var C. F. Møller, dens byggesum 600.000 kr. Bygn.s grundplan har form som en aflang femkant, således at rummet er smallest ved koret og bredest ved indgangen. De udvendige murflader er af røde, håndstrøgne mursten på en sokkel af mørkebrune Hasleklinker. Taget er tækket m. røde vingeteglsten. Kirken har intet tårn. En klokke er anbragt på dens v.gavl. Ved ø.gavlen er husets bredde 9 m, ved v.gavlen 19 m. Det er delt i ni fag, hvoraf koret udgør tre. Korgulvet er hævet to trin over skibets gulv. Et orgel på 25 stemmer er 1962 bestilt hos firmaet Marcussen & Søn. Uden for v.gavlen er våbenhus, venterum for dåbsbørn, koristværelse og toiletter anbragt i en lav bygn. Præsteværelset er bag alteret. Bygn. er overdækket m. et sadeltag, hvis højde stiger jævnt fra ø. mod v. I ø. er den 7,5 m, i v. 12 m. De udvendige mures højde falder jævnt fra ø. mod v. Det bræddeklædte loft følger tagets form. Menighedslokalerne er i en underetage. De indeholder et større og to mindre lokaler m. birum. Kirkens indvendige vægflader er fugede og hvidtede. Gulvet i kirkerummet er af egeparket. Alterbordet er af gule teglsten. Over det hænger et kraftigt krucifiks af egetræ, delvis farvelagt. Det er udf. af billedhuggeren Erik Heide. Prædikestolen er af fyrretræ, døbefonten af gule teglsten. Kirken, der har faste, polstrede bænke i skibet og løse stole i koret, s. 49 har 360 siddepl. Rummet får dagslys gennem små, korsformede glugger, der er jævnt fordelt i gavlene, og gennem et stort, cirkulært tagvindue i den sdr. tagflade. Der er 110 pl. i den store menighedssal og henh. 30 og 25 i de to mindre møderum.

Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan. (Arkitektur. 1960. 108–13).

Den højtliggende Lisbjerg kirke (tidl. Skt. Trinitatis kirke) består af romansk kor og skib, sengotisk tårn og våbenhus mod v. og s. Den romanske bygn.s mure består af frådsten, limsten og rå granit. N.døren er tilmuret. Af de opr. vinduer findes fire i koret samt et blændet i korets ø.mur og et tilmuret i skibets s.mur. 1862 og 1869 er indsat tre større, spidsbuede vinduer i skibets n.side og et i s.siden. De senmiddelald. tilbygninger har munkestensmure, det anselige våbenhus en blindingsprydet kamgavl, det i sen. tid ændrede tårn fik 1884 sit nuv. pyramidetag. Kirkens indre er i 1400t. overhvælvet m. tre hvælvinger i skibet og i koret en, der delvis dækker de opr. vinduer. Over hvælvingerne findes rester af romanske kalkmalerier. 1935–36 afdækkedes yderligere rester af romanske og sengotiske kalkmalerier, bl.a. på to af hvælvingskapperne Århusbispen Jens Iversen Langes våben. Altertavle fra 1867 m. et maleri (Opstandelsen) af J. Roed. S.å. nedtoges det tidl. alter, et romansk arb. fra o. 1150 m. frontale og retabel beklædt m. forgyldte kobberplader, mul. opr. udf. til Skt. Nicolai kirke i Århus, og overførtes til Nationalmuseet (Nørlund.GA. Aarb. 1868. 152–57. ØstjyHj. 1949. 9–14). Alterkalk af sølv, skænket 1661 af Christian Urne og Ide Daa til Lyngbygård. Alterstager af malm, skænket 1705 af delefogden Peder Jensen Bunde, † 1724. Romansk granitfont m. hjørneblade på fodstykket. Dåbsfad af malm m. årst. 1594, dog m. indskr. og våben, s. 50 der henviser til Claus Bille til Lyngsgård, † 1558. Prædikestol og stolestader fra 1871. Orgel m. pulpitur skænket 1914 af gdr. P. Poulsen og hustru, Lisbjerggård. Kirkeskib: Orlogsfregatten »Immanuel«, ophængt o. 1894. Klokke sidst omstøbt 1853. To lysekroner, skænket 1918 af Anna Sommer. Under koret var tidl. en 1899 fyldt gravhvælving, hvor bl.a. ovenn. P.J. Bunde var begr. Et †gravkapel i skibets v.ende under et pulpitur af umalet egetømmer, vistnok indr. 1651 af fru Marie Below, † i Lisbjerg s.å. (ligprædiken af Frants Nielsen, trykt 1654), sen. rummende begravelser nedtoges 1854, og kisterne blev begr. på kgd. I våbenhusets s.side er 1881 indmuret en romansk ligsten m. korsstav og rankeværk, men m. sen. indhugget navnetræk og årst. 1782. Som trinsten foran indgangen rester af barnegravsten fra 1713 og 1717. I våbenhusets v.mur er indsat en sten m. skålformede fordybninger.

Ligkapel opf. 1924. I kirken er endv. begr. rigsråd Christen Holck, † 1641. På kgd., der er udv. mod n. 1951, to store ligsten over legatstifteren, møller Michel Olesen Kaae i Gråmølle, † 1834, og hustru. Endv. er her begr. landstingsm. Niels Rasmussen, † 1885, og sønnen, landstingsm. Peder Nielsen, † 1921.

Skejby kirke, på en bakke m. fald mod v., består af romansk kor og skib, sengotisk tårn mod v. og lille sakristi mod n. Den romanske bygn. har i sine mure både granitkvadre, rå og kløvet kamp (mod n.) og røde munkesten, på skråkantsokkel. Skibets s.side er omsat 1860, hvorved den opr. s.dør er forsv., og koret er omb. 1862. Det sengotiske munkestenstårn, m. hvælvet underrum (forhal), blev 1816 nedbrudt til skibets taghøjde og 1910 genopf. til nuv. højde. Over indgangsdøren, der 1883 er henlagt til tårnets s.side, er indsat romansk overligger m. løvefigurer, tidl. anv. som trappesten. I det indre har skibet fladt loft, koret en sengotisk hvælving. På triumfbuens ndr. karmsten relief af dyrehoved. 1951 undergik kirken en hovedrest. for ca. 100.000 kr. (arkt. E. Draiby og S. Fritz). Sakristiet blev opf., elektrisk varme indlagt, korbuerne blev dek. af maleren Harald Borre, og i korets ø.væg indsattes rundbuet vindue, smykket m. glasmaleri af Jais Nielsen (Maria med barnet). På nyopf. alterbord af frådsten anbragtes sengotisk krucifiks, der fandtes i kirken. Det tidl. alterskab m. korsfæstelsesbill. er ophængt på skibets n.væg. Alterstager af messing m. årst. 1635. Romansk granitfont m. løvværk og mandehoveder. Dåbsfad af messing m. bebudelsesscene. Prædikestol i renæssancestil, if. indskr. skænket af biskop Poul Bildsøe 1773, m. tilh. lydhimmel, deponeret fra Den gl. By i bytte for to tidl. alterbill. (korsfæstelsesscene fra 1844 af S. L. Hiernøe, Kristusfigur fra 1883 af P. A. Lüders). Romansk ligsten m. kors indsat i tårnrummets v.-væg. På skibets s.væg to gotiske helgenfigurer (Maria og Johannes). Series pastorum. Nyt orgel m. 4 stemmer (Marcussen & Søn) på pulpitur m. trappe fra forhallen. Klokke fra 1938 (de Smithske Jernstøberier og Maskinværksteder, Ålborg). Lysekrone, skænket 1918 af H. C. Lassen og hustru.

Ligkapel opf. 1904. På kgd., der er reguleret 1923 og udv. 1948, gravsten over røgter Lars Svendsens fem børn, der indebrændte i julen 1898 (S. Sabroe. Peter Sabroe. 1943. 23–32).

Valgmenighedskirken i Nørre Allé er opf. 1885–86. Den er i nygotisk stil m. trappegavle og tegnet af arkt. S. F. Kühnel. Dens udvendige murflader er af røde, maskinstrøgne mursten. Taget er tækket m. mørke skiferplader. Den består af et n.-s. s. 51 s. 52 orienteret, fem fag langt skib, hvortil der i s. slutter sig et mindre kor. På et pulpitur over indgangen i n.gavlen står et orgel på 17 stemmer, bygget af A. C. Zachariasen. Skibet er overdækket m. et bræddeloft, der omtr. følger tagets rejsning. Koret har fladt bjælkeloft. Alterbill. (Kommer til mig) er en kopi af Carl Blochs alterbill. i Löderup annekskirke i Skåne. Rammen og billedskærerarbejdet på alterbordet og prædikestolen er udf. af R. Guldborg efter Jens Møller-Jensens tegninger. Denne har også dek. korbuen. Døbefonten er af granit. Kirken, der har faste stolestader af bejdset fyrretræ, har 350 siddepl. Dens indre blev rest. 1907.

Valgmenigheden var indtil 1904 anneks til valgmenigheden i Bering. Den har nu præst sa. m. Odder valgmenighed.

Den romersk-katolske kirke i Ryesgade er opf. 1879–80. Den er i nygotisk stil og tegnet af arkt. Frantz Schmitz, som også var arkt. ved domkirken i Köln. Byggesummen var 120.000 kr. Kirken er orienteret ø.-v. Den består af skib m. kor mod v. og et 53 m højt tårn mod ø. Udvendige murflader er af røde teglsten på en sokkel af granit. Taget er et sadeltag, tækket m.skifer. Tårnspiret er tækket m. kobber. I tårnet er anbragt 4 klokker. Kirkens længde er 38 m, bredden 17 m. I tårnets ø.-side kommer man gennem en sandstensportal ind i våbenhuset. Skibet består af et midterskib, 16 m højt, og 2 lavere sideskibe. Hele kirken er overdækket m. krydshvælvinger. Højkirkens mure hviler på sandstenssøjler m. kapitæler. I korets vinduer findes tre store glasmalerier, der forestiller bebudelsen, Kristi fødsel og Jomfru Marias himmelkroning. Over hovedindgangen sidder også et glasmaleri: Harald Klaks dåb og Ansgars udsendelse til Danmark. Kirken har indvendig et galleri af sandstensstatuer, deribl. Å. bys patron, Skt. Clemens, og relieffer langs midterskibets vægge. Den har to sidealtre og et hovedalter. Over hovedalterbordet, der er af egetræ, står et stort egetræskrucifiks. På væggene i koret og dåbskapellet findes freskomalerier, malet af Birgitte West. Korets bill. fremstiller de hellige tre konger, opstandelsen, Kristus i Emaus og pinseunderet. Dåbskapellets bill. symboliserer troen, håbet, kærligheden og retfærdigheden. Orglet, der har 26 stemmer og er bygget 1912 af Johannes Klais i Bonn, står på et pulpitur i tårnet. Prædikestolen er af udsk. egetræ, døbefonten af fr. sandsten.

Ved kirken er ansat 3 præster. Der findes præstebolig og en skole, ledet af Skt. Josef-søstrene (se s. 87).

Litt.: Nord. Kirketidende for katholske Kristne. 1880. 807–11.

Baptistkirken (Immanuelskirken) ved Frederiksbjerg Torv, på hj. af Hedemannsgade og Trepkasgade, er opf. 1912 af arkt. Peter Nielsen. Kirkekomplekset, der er opf. af røde teglsten, har et 25 m højt tårn. Tagene er sadeltage, tækket m. tegltagsten. 1959 er kirken udv. m. et menighedshus, der er tegnet af arkt. Charles Gjerrild. Menighedshuset rummer en menighedssal m. 200 siddepl., som kan sættes i forb. m. kirken, der selv har 200 siddepl. Desuden rummer menighedshuset en lille sal m. 100 siddepl. og en krypt.

Ved kirken findes en bol. for menighedsforstanderen.

Katolsk-apostolsk kirke, Frederiks Allé 37, er opf. 1893 i nygotisk stil efter tegn. af arkt. E. C. Fleischer og H. Kjær; den rummer kirkesal m. 300 pl. samt to mindre mødelokaler.

Metodistkirken (Bethlehemskirken), hj. af Tunøgade og Hjarnøgade, er opf. 1912 (arkt. M. B. Fritz) i nyromansk stil m. tagrytter og stor fritrappe.

Adventistsamfundet, vestdanske afd., opret. 1895, har fra 1917 egen bygn. i Nr. Allé 30, en firetages, trefløjet bygn., opf. 1894 (arkt. R. Frimodt Clausen), rummende bl.a. posteksp. 2, et afholdshotel og Århus lysbadeanstalt (se s. 122). I bagbygn. er 1924 indr. mødesalen Adventkirken m. ca. 250 pl.

Filadelfiaforsamlingen, opret. i Å. 1928 som afd. af Pinsevækkelsen, har fra 1940 selvstændig, firetages bygn. J. M. Mørks Gade 3, opf. 1924 (arkt. W. Th. Klemann) som logebygn. for N.I.O.G.T., rummende mødesal m. ca. 300 pl.

Saron, Langelandsgade 9, tilh. Det danske Missionsforbund, en enetages bygn. m. gavl til gaden, er opf. 1923 (arkt. Thorkel Møller) som Jydsk Dampvaskeri Viktoria, omb. til mødesal 1933, ca. 200 pl.

Den apostolske kirke, i Å. fra 1925, har fra 1941 mødelokale Graven 6.

Frelsens Hær, opret. i Å. 1890, har egen bygn. Klostergade 54, en treetages, rød murstensbygn. m. frontispice, opf. 1914 (arkt. Thorkel Møller), indv. 11/4 1914.

Jehovas Vidner har en lille forsamlingsbygn. Stavangergade 11, opf. 1957–58 (arkt. Hans Hove).

Mormonkirken (Jesu Kristi kirke af sidste dages hellige), Langenæs Allé, en rød murstensbygn. m. tagrytter, er opf. 1956–57 (arkt. Harry Hvistendahl).

Eben-Ezer, missionshus, Brammersgade 4, er opf. 1920 (arkt. Johs. Frederiksen), indv. 16/8 1921, efter at det tidl. missionshus i Dybbølgade, opf. 1877, var eksproprieret af Statsbanerne. Bygn., der ligesom de to flg. tilh. Indre Mission, er rest. 1946 og indeholder sal m. ca. 400 pl.

Carmel, missionshus, hj. af Nr. Allé og Klosterport, er opf. 1920 (arkt. L. Egefelt), indv. 5/1 1921. Den røde murstensbygn. m. hjørnetårne, sidst rest. 1957, indeholder sal m. 800 pl., udsmykket m. skulpturer (Kristus og evangelisterne) af billedhugger E. Ølsgaard.

Bethania, missionshus, Ivar Huitfeldts Gade 22, opf. 1908 (arkt. R. Frimodt Clausen), indeholder sal m. ca. 200 pl.

Kirkegårde. Ved forordn. af 22/2 1805 blev begravelser i kirkerne forbudt, og samtidig pålagdes det købstæderne at anlægge kgde uden for byerne. Derefter måtte benyttelsen af de små kgde omkr. domkirken og Vor Frue kirke samt Skt. Olufs kgd. opgives; den sidste begravelse på Skt. Olufs kgd. fandt dog sted så sent som 1828. Et granitkors til minde om den hellige Niels rejstes her 1847 som erstatning for et ældre mindesmærke. 1/9 1813 indv. en kgd. uden for Mindeporten, hvor nu rutebilstationen findes, men da der viste sig at være vand i grunden, var den kun i brug til 1818. På disse nedlagte kgde var bl.a. begr. skolemanden og digteren Morten Børup, † 1526, bogtrykkeren og forf. Hans Hansen Skoning, † 1651, skolemanden Chr. Cramer, † 1764, rektor Thure Krarup, † 1808, officeren Carl Bauditz, † 1816, og præsten og forf. Chr. Vest Hertel, † 1817.

Assistens el. Søndre kgd. (indv. 2/11 1818) lå uden for Frederiksport ml. Frederiks Allé og den sen. Ryesgade. Et ligkapel byggedes 1860–61 (indv. 21/11 1861). Kgd. omfattede i sin tid 9 tdr. land; fra 1926 fandt ingen begravelser sted, og i slutn. af 1920erne afgav kgd. areal til gennemførelse af Park Allé, mens resten 1938–41 anvendtes til grund for byens nye rådhus (se s. 56). På Søndre kgd. var bl.a. begr. s. 54 stiftamtmanden Ditlev v. Pentz, † 1821, søofficeren Erik Branth, † 1825, biskop Andreas Birch, † 1829, biskop P. H. Mønster, † 1830, malern C. D. Gebauer, † 1831 (gravsten m. portrætmedaljon og relief af H. E. Freund), rektor J. Stougaard, † 1838, grønlandsinsp. Niels Rosing Bull, † 1841, biskop J. Paludan-Müller, † 1845, stænderdeputeret, borgm. H. A. Fleischer, † 1847, justitsråd Harboe Meulengracht, † 1853, politim. Jørgen Nielsen, † 1853, komponisten og legatstifteren, organist Johannes Kabell, † 1855, politikeren, fabr. Th. Funder, † 1860, kbmd., fabr. Marcus G. Bech, † 1863, bladudgiveren og bogtrykkeren A. F. Elmquist, † 1868, skolemanden C. F. Ingerslev, † 1868, forf. Fr. Sneedorff Birch, † 1869, forf. Mathilde Fibiger, † 1872, gartneren F. J. Chr. Jensen, † 1873, officeren Adolph Juel, † 1874, officeren Johan Honnens, † 1876, officeren og hofembedsmanden Fr. Gotthold Müller, † 1882, komponisten, organist C. A. C. Jung, † 1883, biskop G. P. Brammer, † 1884, kommunalpolitikeren, overlærer C. G. C. Funch, † 1893, fabr. S. Frich, † 1901 (overflyttet til Åbyhøj kgd. 1946), storkbmd. Hans Broge, † 1908 (overflyttet til Ndr. kgd. 1937), kbmd. Otto Langballe, † 1910 (overflyttet til Ndr. kgd. 1946), officeren og forf. Carl Th. Sørensen, † 1914, fabr. J. E. Schmalfeld, † 1918. En del af gravstenene er nu samlet i et hjørne af rådhusparken, deribl. en mindesten, afsl. 18/7 1909, over 40 krigere faldne i de slesvigske krige. Enkelte gravsten opbev. i Den gamle By.

Nordre kgd., oven for Knudrisbakke, indv. 9/10 1876, omfatter efter udv. 1890, 92, 96 og 1900 ca. 28 tdr. land. Ligkapel m. korsfløje, opf. 1879 i gotisk stil (arkt. V. Puck), indv. 2/12 1880, omb. og udv. 1909 (arkt. Kühnel) og 1940 (kalkmalerier af Harald Borre), da der indrettedes krematorium i kælderetagen (arkt. C. Svane) til erstatning af en krematoriebygn., opf. 1922 (arkt. Kühnel), nedrevet 1946. På kgd. er bl.a. begr. officeren N. S. Brock, † 1885, borgm. Ulrich v. Schmidten, † 1886, politikeren, red. J. M. Mørk, † 1889, arkt. V. Th. Walther, † 1892, officeren og hedeopdyrkeren E. Dalgas, † 1894 (stor, rå granitsten), bladudgiveren, red. Chr. Nielsen, † 1895, politikeren, godsejer H. P. Ingerslev, † 1896 (på graven ca. 5 m høj granitsøjle efter tegn. af V. Dahlerup m. portrætmedaljon af U. A. F. Hammeleff, afsl. 2/11 1897), handelsmanden, konsul Rud. Wulff, † 1896, landmanden Ludvig Beck, † 1899, forf. Jakob Nielsen (Knud Skytte), † 1901, bryggeren, etatsråd L. Chr. Meulengracht, † 1903 (gravmonument efter tegn. af H. Storck m. portrætmedaljon af Jul. Schultz, afsl. 28/10 1903), journalisten Jens Christiansen, † 1903, biskop Johannes Clausen, † 1905, landskabsmaleren Valdemar Schønheyder Møller, † 1905, maleren Andreas Fritz, † 1906, overretssagf. J. Høegh-Guldberg, † 1907, kommunalpolitikeren, apoteker A. Meyer, † 1909, grosserer Chr. Wærum, † 1910, assurancemanden og politikeren J. N. C. Wistoft, † 1910, politikeren Peter Sabroe, † 1913 (mindesmærke m. portrætmedaljon, afsl. 3/8 1914), husmandsføreren Marius Lind, † 1913, juristen Emil Hammerich, † 1914, landbrugskonsulenten S. P. Petersen, † 1915, borgm., konferensråd F. C. B. S. Vestergaard, † 1917, kommunalpolitikeren, murerm. Magnus Nielsen, † 1918 (portrætmedaljon), gross. og legatstifteren Chr. Filtenborg, † 1919, overlægen, prof. Tage-Hansen, † 1920, overretssagf. Johan Pedersen, † 1920, politikeren, kommunelærer A. Stilling, † 1921 (portrætmedaljon), red. K. Hansen, † 1922, stiftsprovst V. Lindhardt, † 1922 (mindesmærke m. portrætbuste af Elias Ølsgaard), bladudgiveren, red. Th. Funch Thomsen, † 1923 (portrætmedaljon), forf. Nicoline Kirkegaard, s. 55 † 1924, domorganist Arthur Allin, † 1926, brand- og bygningsinsp. E. Springborg, † 1927 (portrætmedaljon), politikeren, red. Harald Jensen, † 1929, præsten og politikeren N. Joh. Laursen, † 1930, bogtrykkeren Marius Geertsen, † 1931, gross. Joh. Baune, † 1933, retshistorikeren, overretssagf. Chr. Kier, † 1934, forf. Mathilde Muus, † 1935, lægen Holger Strandgaard, † 1936, gymnastikpædagogen J. P. Muller, † 1938, musikteoretikeren og komponisten J. D. Bondesen, † 1939, politikeren, red. M. Simonsen, † 1939, borgm. Jakob Jensen, † 1942, hotelmanden F. L. Viltoft, † 1942, tømrerm. Chr. N. Withen, † 1943 (portrætmedaljon), fabr. John Wied, † 1944, politikeren, fabr. J. Chr. Møller, † 1945, museumsdir. Peter Holm, † 1950, bankdir. Niels Jensen, † 1952, maleren Emiel Hansen, † 1952, forf. Valborg Dahl, † 1954, landsretssagf. Carl Holst-Knudsen, † 1956, bladudgiveren, red. H. Hansen, † 1956, bankdir. C. Andersen, † 1960.

Vestre kgd. ml. Viborgvej og Silkeborgvej (indv. 5/10 1927) er udlagt m. et areal på i alt 80 tdr. land og vil fuldt udnyttet give plads til ca. 45.000 normalbegravelser. Ligkapellet m. kalkmalerier af Harald Borre og Agnete Varming er opf. 1927 i da. landsbykirkestil (arkt. Fr. R. Draiby) og rummer også kolumbarium. Af fællesgrave findes »4. juligraven« m. 12 ofre fra eksplosionsulykken i Århus havn 4/7 1944 (monument efter tegn. fra stadsarkt.s kontor m. 12 plader, skænket af Å. kom.), »patriotgraven« m. 5 Århus-borgere, døde i ty. koncentrationslejre (monument efter tegn. af arkt. Niels Bygum Clausen), »mindemuren« for 15 ofre fra besættelsestiden (monument efter tegn. fra stadsarkt.s kontor, skænket af Å. kom.). Desuden findes 11 englændergrave fra besættelsestiden og enkelte russiske. På kgd. ligger bl.a. begr. maleren C. Milton Jensen, † 1928 (portrætmedaljon), forf. og skolemanden Olaf Hansen, † 1932, bladudgiveren, red. S. W. Nielsen, † 1935, skolemanden Chr. Buur, † 1941, borgm. H. P. Christensen, † 1945, borgm. E. Stecher Christensen, † 1945, litteraturhistorikeren, prof. Ernst Frandsen, † 1952, højesteretssagf. Andreas Christensen, † 1953, skolemanden H. Sejerholt, † 1953, politikeren Leonhart Hansen, † 1956.

Mosaisk kgd. ved Frederiks Allé over for Rådhusparken anlagdes 1824–25 og overlodes 1827 til den mosaiske menighed. Her er bl.a. begr. politikeren, red. Bernhard Rée, † 1868.

Litt.: Skt. Olufs kgd.: Chr. Vest Hertel. Aarhuus Dom- og Cathedral-Kirke. II. 1810. 2. hft. XXXIII f. Havekunst 1939. 121–24. Vore Kirkegaarde. XVI. 1947. 31–33. DenglBy. 1951. 26–39. Nordre kgd.: Knud Secher. Dansk Ligbrændingsforening. 1931. 301–03. Vestre kgd.: Denmarks kommunale Efterretninger. 21. årg. 1924–25. 27–28. Mosaisk kgd.: Jul. Margolinsky. De jødiske Kirkegårde i danske Provinsbyer. 1957.

Marselisborg Slot

Marselisborg slot, ml. Havreballeskov og Kirkeskoven m. udsigt over Mindeparken til Mols og Helgenæs, er skænket 1902 til prins Chr. (sen. Chr. X) og prinsesse Alexandrine ved gaver fra hele landet, dog mest fra Å. Hovedbygn., i palæstil inspireret af nord. barok, er opf. 1899–1902 (kgl. bygningsinsp. Hack Kampmann) i to stokv. af mursten (hvidtet) m. anv. af granit i sokkel og trapper samt kridtstens ornamenter. Bygn. består af en hovedfløj og to korte sidefløje mod v. Ø.façaden har midtrisalit m. trekantgavl og en svungen havetrappe, v.façaden i hvert hjørne ml. sidefløjene et lille kantet trappetårn, der flankerer hovedtrappen. Taget er dækket m. glaserede tagsten. Indvendig og udvendig dek. er udf. af maleren K. Hansen-Reistrup. Parken, 16,9 ha, er anl. af gartner L. Chr. Diedrichsen. Slottet, der s. 56 tilh. kongen, har været ubeboet siden dronn. Alexandrines død 1952 (Medd. fra Akademisk Arkt.forening. 1899–1900. 41–44).

Administrationsbygninger

Rådhuset, ml. Rådhuspladsen, Park Allé og Rådhusparken, på den tidl. Sdr. kgd.s grund (se s. 53 og s. 140) er opf. 1938–42 efter tegn. af arkt. Arne Jacobsen og Erik Møller, hvis projekt sejrede i en 1937 afholdt konkurrence, men måtte omarbejdes i mere monumental retning efter en heftig off. debat. Allr. 2/7 1941 fandt indvielsen sted i forb. m. et 500 års kbst.jubilæum. 14/3 1945 beskadigedes bygn. ved en bombeeksplosion. Byggesum ca. 8 mill. kr. Rådhuset falder i tre hovedafsnit: en firetages hovedfløj (m. fem etager langs Park Allé), en seksetages kontorfløj vinkelret på denne og en lavere, treetages fløj længst mod s. Forb. ml. de to sidstn. danner det 80 m høje tårn. Materialet er jernbeton, i den lave fløj et udmuret jernbetonskelet, alt beklædt m. no. Porsgrunn-marmor. Taget er tækket m. kobber. Hovedfløjen, til hvis trapezformede, flisebelagte forplads der er tilkørsel fra Frederiks Allé og fortovsrampe fra Rådhuspladsen, har et bredt indgangsparti m. balkon foran byrådssalen. Under denne kommer man ind i trafikhallen, der i husets fulde højde giver let adgang til alle dele af bygn. Ved indgangen er opsat Anker Hoffmanns to kalkstensrelieffer »Tilskødning af jord« og »Rejsning af tingsten«. I parterreetagen under hallen er 24/9 1938 bygn.s grundsten nedlagt og over den en sort granitsten, opgravet under byens første rådhus (se ndf.); dens glatslebne overflade, 13,90 m o.h., har været udgangspunkt for alle højdeafsætninger i bygn. Byrådssalen skyder sig ud i hallen som en blok, båret af 12 søjler. Væggen mod hallen er dek. m. maleren Th. Hagedorn Olsens oliemaleri »Et menneskesamfund«, s. 57 skænket af Ny Carlsbergfondet 1947. Byrådssalens gulv er belagt m. et flostæppe (250 m²) m. et indvævet skematisk bykort, omkr. hvilket rådets stole og borde, beklædt m. svineskind, danner en cirkulær opstilling. På væggene, der er dækket af mahognipaneler, er ophængt malerier af tidl. borgmestre. På en balkon er indr. ca. 70 tilhørerpl. Den store rådhushal har mod v. en stor glasvæg (270 m²) ud mod parken og mod n. og s. balkoner m. indgangsdøre til udvalgsværelser og kontorer. Væggene er beklædt m. lyddæmpende panel af bøgelister, og gulvet er af mørk moseeg. Hallen anv. til udstillinger, koncerter, foredrag, fester m.m. og kan rumme ca. 1100 tilhørere. Bl. andre lokaler i hovedfløjen nævnes bryllupssalen, der er dek. m. blomstermotiver af maleren Albert Naur. I et af udvalgsværelserne findes en figurfrise m. motiver fra Å. by, udf. af maleren Eiler Krag. I kontorfløjen er kontorerne indr. langs en 75 m lang panoptisk gang m. ovenlys og et vindue i husets fulde højde i s.gavlen. Den lave fløj rummer bl.a. hovedkassens ekspedition, et stort, banklignende lokale. Tårnet, der er udformet som et betonstillads om en fast kerne, bærer det store tårnur og et klokkespil m. 37 klokker, skænket efter en metalindsamling under krigen og leveret af Brønderslev Klokkestøberi (indv. 7/8 1948). Det spiller tre gange i døgnet Morten Børups vårvise »In vernalis temporis«. I tårnets nederste etage findes turistbureauet (se s. 137). Tre elevatorer fører op til øverste balkon m. vid udsigt over byen og omegnen.

Litt.: Arkitekten. Ugehæfte. 1937. 160ff., Månedshæfte. 1944. 149–72. Kbst.foreningens Tidsskr. 1941–42. 140–45. Danmark. 1945–46. 213–19. Det da. Magasin. 1953. 186–94. Joh. Pedersen. Arkitekten Arne Jacobsen. 1954. 42–45.

Byens ældste, kendte rådhus har ligget på St. Torv lige v.f. domkirken og var s. 58 vistnok opf. ved midten af 1400t. Det blev fuldstændig omb. 1750–52 (arkt. S. Zimmermann) som en toetages, grundmuret bygn. m. kælder, afvalmet tegltag og midtrisalit m. trekantgavl; hertil kom i beg. af 1800t. en tilbygn. i s. Det blev nedrevet 1859 efter opførelsen af det andet rådhus, den nuv. politistat. (se ndf.).

Socialkontoret, Valdemarsgade 18, er opf. 1877 af Å. kom. (arkt. C. Lange) som garnisonssygehus og overtaget af den sociale forvaltning 1934 efter socialreformen af 1933. Bygn. er af røde mursten m. lyse bånd i to stokv. over kælder og m. gennemgående kviste. 1958–59 er opf. en tilbygn. mod v. (stadsarkt.s kontor) over skråningen ned mod Mølleengen, udf. som elementbyggeri i to etager m. fire fløje omkr. en solgård. Nybygn., der har kostet ca. 1,6 mill. kr., er kunstnerisk udsmykket af maleren Karin Nathorst Westfelt. I forb. m. bygn. skal endv. opstilles V. Foersom Hegndals granitskulptur »Mor og legende barn«.

Ting- og Arresthuset, ml. Vester Allé, Christiansgade og Biblioteksgade, er opf. 1903–06 (arkt. K. A. Ludvigsen og Jul. Hansen; indv. 9/10 1906) af Å. by og a. i forening for 618.000 kr. og består af en forbygn. m. to fløje i tre stokv. over kælder, opf. af røde mursten på granitfod, samt en firetages arrestbygn. Façaden er fremhævet ved et fremspringende midtparti m. fritrappe, balkon, forhøjet tag, ur og tagrytter. Midtpartiet flankeres af to lavtsiddende balkoner m. bronzeløver, modell. af K. Hansen-Reistrup. Tinghuset indeholder retslok. og kontorer for Å. byrets 1. afd. (kriminalret, Å. skifteret) og 3. afd. (civilret), retslok. for 2. afd. (foged-,ægteskabs- og politisager; kontor: Banegårdsgade 16) og Å. ndr. og sdr. herredsret (kontorer: Østergade 9 og Skt. Clemens Stræde 9) samt en nævningeretssal for Vestre landsret. En gang om ugen benyttes bygn. af Århus retshjælp for ubemidlede. Endv. findes kontor og bol. for arrestforvareren, arkiv m.m. Arrestbygn. indeholder 50 enkelt- og seks fællesceller, indr. omkr. et åbent rum, der strækker sig gennem alle etager (Arch. 1902–03. 222–27, 1906–07. 49–53).

Politistationen, hj. af Domkirkepladsen og Mejlgade, er opf. 1857 som byens rådhus (til afløsning af det tidl. på St. Torv, se ovf.) efter tegn. af kgl. bygningsinsp. Ferd. Thielemann for 58.000 rdl. Bygn. er i renæssancestil, to stokv. høj, af røde mursten m. hvide bånd, kurvehanksbuer over vinduerne og svungne gavle. I den gavlprydede midtrisalit strækker en bred niche sig gennem begge stokv., foroven afsluttet af en halvcirkelbue og m. en balkon i øvre stokv. Mod n. opførtes vinkelret på bygn. et treetages arresthus. Bygn.s indre og indgangspartiet blev omb. 1907–08 (arkt. S. F. Kühnel) og trappegangen dekoreret m. glasmalerier af C. N. Overgaard. Samtidig blev arresthuset omb. til kom.kontorer. I bygn. har været politistat. fra 1879. 1906 oprettedes en politivagt i det nyopf. tinghus (se ovf.). Efter indvielsen af det ny rådhus 1941 har politiets 1. og 2. afd. (ordens- og civilpoliti) overtaget hele bygn. samt det tidl. arresthus. Kriminalpolitiet har lejede lokaler Vester Allé 5 og 7 og Hasle hrd.s politi Østergade 9.

Amtsgården, hj. af Marselis Boulevard og Hendrik Pontoppidans Gade, er opf. 1943–44 (kgl. bygningsinsp. E. Packness; indv. 1/10 1943) efter lov af 22/12 1941 om adskillelse af Å. og Skanderborg a. Anlægget, der er holdt i da. palæstil, af røde mursten m. hvide indramninger af døre og vinduer, består af en toetages hovedbygn., indeholdende bol. for stiftamtmanden, og to lavere fløje, en køkken- og portnerfløj mod ø. og en administrationsbygn. mod n. Sidstn. er udv. 1954–56 s. 59 (arkt. O. Sahl) til også at omfatte en amtsrådssal m. malerier af de tidl. stiftamtmænd. Tidl. holdtes amtsrådsmøderne i ting- og arresthuset. Byggesum i alt ca. 500.000 kr. Haven udfylder den trekantede grund ml. de omtalte gader og Adolph Meyers Vej.

Å. amtstue har lejede lokaler Banegårdsgade 16 og Å. amts vej- og vandløbsinspektorat Vestergade 11. Amtsligningsinspektoratet er fra 1947 indr. i villa »Broby«, Strandvejen 100, opf. 1901–02 (arkt. R. Frimodt Clausen).

Statens veterinære serumlaboratorium, afd. for Jylland, har egen bygn. Hangøvej 2, opf. 1948–49 (arkt. Christen Borch), taget i brug 1/12 1949, en rød murstensbygn. i to etager over kælder m. hovedfløj langs Vestre Ringgade og en kortere tværfløj mod nv. Byggesum ca. 1,5 mill. kr.

Bispegården, hj. af Fredensgade og Sønder Allé, er indr. i en 1857 for herredsfoged F. C. Willemoes opf. herskabelig ejd. Den mørkerøde murstensbygn. har gavl til Fredensgade og façade m. have til Sønder Allé. Den købtes af staten som afløser af den tidl. bispegd., en toetages bygn., der lå s.f. domkirkens kor og sdr. korsfløj, og som 1882 købtes af kom. for 85.000 kr. til anlæg af Bispetorvet og derefter blev nedbrudt. 1962 har staten købt grund ved Fuglesangs Allé til opførelse af ny bispegd.

Stiftsprovstegården, Kystvejen 47, er opf. 1906 (arkt. R. Frimodt Clausen) i to s. 60 etager m. mansard og frontispice. Den tidl. stiftsprovstegd. n.f. domkirken, opf. 1765, nedrevet 1856 og genopf. lidt længere mod v., blev fra 1904 anv. til kom.kontorer og endelig nedrevet 1923.

Aarhus Universitet

Tanken om en videnskabelig højskole i Jylland er gammel. Planen om et akademi i Viborg var således fremme under Chr. IV og Fr. III, men blev ikke realiseret. Efter Kbh.s brand 1728 fremkom stiftprovst Christen Lassen Tychonius i Viborg m. forslag om opret. af et universitet i Viborg, men også denne plan blev skrinlagt, og således gik det i de flg. 200 år, hver gang tanken kom frem. Fra slutn. af forrige årh. blev den fremført m. stigende kraft af borgere i Å. og jy. politikere, og dette førte til, at der under 13/10 1919 under undervisningsministeriet nedsattes et udvalg til overvejelse af spørgsmålet om opret. af et universitet i Jylland. Udvalget udtalte i sin betænkning af sept. 1925:

at det som endeligt resultat af sine overvejelser var nået til fuldstændig enighed om at tilråde regering og rigsdag at søge tanken om opret. af et universitet i Jylland virkeliggjort snarest ske kan,

at det nye universitet bliver et helt og i sin udstyrelse fuldt ud tilfredsstillende moderne universitet,

at man bør søge at undgå en spredning af dets institutioner,

at der til et sådant universitet bør være knyttet et undervisningshospital,

at der bliver sygehusene i den kom., hvor universitetet skal opret., der benyttes og event. udv. og indr. til undervisningsbrug.

Under udvalgets forhandlinger blev Å., Viborg, Kolding og Sønderborg nævnt som de jy. byer, der skønnedes nærmest at kunne komme i betragtning som hjemsted for det jy. universitet.

Udvalgets flertal udtalte, at efter dets på overvejelse af alle forhold hvilende opfattelse burde det nye universitet snarest mul. oprettes i Å.

Under kommissionens arb. havde man arbejdet videre m. tanken i Å., og 14/1 1921 stiftedes af en række ledende mænd i Å. og nærmeste omegn institutionen Universitets-Samvirket, som i de flg. år indsamlede henved 1 mill. kr. Ved beg. af 1928 var planerne i Universitets-Samvirket under ledelse af formanden, overlæge Victor Albeck (fra 1926) og Å. bys borgm. Jacob Jensen så vidt fremme, at de endelige forhandlinger kunne føres i undervisningsministeriet. De førte til det resultat, at ministeriet ved skrivelse af 24/1 1928 meddelte Å. byråd, at man ville stille sig imødekommende over for forslaget om en forsøgsvis undervisning til filosofikum og undervisning i sproglige fag. Der stilledes dog flg. tre betingelser:

at der ingen økonomiske krav stilledes til statskassen,

at ordningen ikke var bindende, hvad angik eventuelle sen. forslag til opret. af et universitet i Jylland, og

at Kbh.s Universitet gav sin tilslutning.

En plan for den påtænkte undervisning indsendtes til undervisningsministeriet 23/3 1928. Sagen forelagdes Kbh.s Universitet, hvor den behandledes på to møder 10/5 og 16/5 1928. I udtalelsen fra Kbh.s Universitet over for undervisningsministeriet udtalte et flertal:

»Universitetet kan udtale, at oprettelsen af et nyt, selvstændigt universitet vil være af stor, kulturel og videnskabelig betydning for vort land, og håber, at den af universitetskommissionen foreslåede plan for universitetets etablering efterhånden kan gennemføres. M.h.t. de også af ministeriet stillede spørgsmål skal universitetet udtale, at en propædeutisk undervisning i filosofi m. afsluttende eksamen vil kunne gennemføres i Å., ligesom det må betragtes som mul. at ordne en propædeutisk undervisning i sprog. Betingelsen er dog, at de lærere, der skal varetage undervisningen, vælges på grundlag af en sagkyndig bedømmelse af deres kvalifikationer.«

Inst. »Universitetsundervisningen i Jylland« blev opret. i Å. maj 1928, og dens vedtægter godkendtes af Universitets-Samvirket 29/5 1928 og af Å. byråd 31/5 1928. Dens formål var at indrette en universitetsundervisning i Å. samt at lede administrationen heraf. Inst. skulle ledes af en bestyrelse bestående af 7 medl.: 3 valgt af Å. byråd, 3 af Universitets-Samvirket og 1 repræsentant for lærerpersonalet.

Den nye universitetsundervisning påbegyndtes 11/9 1928 m. en professor i filosofi og 4 docenter i da. sprog, ty., eng. og fr., aflønnet af Å. kom., i lejede lokaler i Teknisk Skole i Nørre Allé. Ved selve indvielsen var der immatrikuleret 64 studerende, hvoraf mere end halvdelen, 36, var fra Å.

Universitets-Samvirket, der bestod af en plenarforsamling og en bestyrelse, ledede i de første år indsamlingerne og deltog i planlæggelse af byggearbejderne. Det var endv. af bestyrelsens midte, at Universitets-Samvirkets 3 repræsentanter til universitetsbestyrelsen valgtes, og således at Universitets-Samvirkets formand stedse også var universitetsbestyrelsens formand (overlæge Victor Albeck fra opret. indtil sin død 25/1 1933, og derefter landsretssagf. C. Holst-Knudsen indtil forsommeren 1956, da han fyldte 70 år 28/5 1956; Holst-Knudsen døde kort tid derefter 22/11 1956). Universitets-Samvirkets plenarforsamling indkaldtes sjældnere og sjældnere, hvorimod selve Universitets-Samvirkets bestyrelse stadig har sin statutmæssige og helt nødvendige funktion. Resultatet af denne udvikling var, at der 8/6 1953 udfærdigedes nye vedtægter for Universitets-Samvirket, hvilke vedtægter godkendtes af undervisningsministeriet ved skrivelse af 6/6 1958. Det er heri fastsat, at Universitets-Samvirket i Å. er en i Å. hjemmehørende selvejende inst., der har til opgave at virke for Å. Universitets udbygning og trivsel. Under Universitets-Samvirket hører således kollegiebestyrelsen (jf. ndf.).

Arbejdet i årene efter 1928 førte til, at der under 28/4 1931 udstedtes »Lov om Anerkendelse af og Tilskud til Universitetsundervisningen i Jylland«. I denne lov var fastsat, at forslag til revision skulle fremsættes af undervisningsministeren inden 1/12 1936. Den nye lov forelå 7/5 1937, hvorved Aa. Universitet ganske klart fremtrådte som en fuldt selvstændig inst.

Også i den reviderede lov indeholdtes en bestemmelse om forslag til revision af loven m. udløbet af en ny 5-års periode. Den er sen. blevet vedtaget uændret m. 5 års mellemrum. Ved sidste vedtagelse, der blev underskrevet af kongen 7/3 1952, er dog bestemmelsen om den tilbagevendende revision udgået af loven.

I lov af 7/3 1952 er det fastsat, at Aa. Universitet er en selvejende inst., hvis statutter skal godkendes af undervisningsministeren. Undervisningsministeren bemyndiges til efter indhentede, sagkyndige udtalelser om undervisningsplaner og om de til videnskabelige arb. til undervisning af universitetsstuderende fornødne lok. m. s. 62 tilbehør, derunder de nødvendige laboratoriers (institutters) tilstrækkelige udstyr, at anerkende sådan undervisning ved Aa. Universitet, og til ligeledes efter indhentet, sagkyndig udtalelse m.h.t. lærerkræfternes videnskabelige kvalifikationer at godkende de til undervisningen knyttede lærerkræfter.

De nærmere regler for afholdelse af eksaminer ved universitetet og for besættelse af lærerstillingerne ved universitetet kan gives ved kgl. anordning.

I statutter af 21/6 1958 er det fastsat, at universitetets formål er videnskabelig forskning og undervisning, og at det forbereder til og afholder de til universitetet henlagte eksaminer og prøver. For universitetets virksomhed gælder de ved lov, kgl. anordning el. af undervisningsministeriet efter forhandling m. universitetets myndigheder foreskrevne regler.

Universitetsbestyrelsen består af 8 medl., 3 valgt af Å. byråd, 3 valgt af Universitets-Samvirket i Å. samt universitetets rektor og prorektor; bestyrelsen tiltrædes derhos af en af undervisningsministeriet valgt kommitteret. Å. byråds og Universitets-Samvirkets repræsentanter vælges for et tidsrum af 4 år sammenfaldende m. byrådets valgperioder. Rektor er bestyrelsens formand. Bestyrelsen forvalter de til universitetet bevilgede og henlagte midler og varetager i det hele universitetets økon. administration, ligesom den drager omsorg for universitetets videre udbygning. Til varetagelse af universitetets regnskabsførelse antager bestyrelsen efter forhandling m. konsistorium en honorarlønnet regnskabschef, valgt bl. lærerforsamlingens medl., fortrinsvis bl. medl. af det økon. og juridiske fakultet; regnskabschefen antages for en 4-årig periode m. mulighed for genantagelse. Det daglige kasse- og regnskabsvæsen forestås under regnskabschefens overtilsyn af universitetssekretæren.

Rektor, der vælges af den akademiske lærerforsamling, står i spidsen for universitetet som videnskabelig inst. og højere læreanstalt.

Den akademiske lærerforsamling vælger rektor og prorektor samt de stående udvalg vedrørende universitetets alm. virksomhed, eventuelt efter indstilling fra fakulteterne. Den akademiske lærerforsamling er berettiget til at udtale sig i principielle sager af alm. interesse for universitetet.

Konsistorium består af rektor, fakulteternes dekaner og et antal af fakulteterne for 4 år direkte valgte medl. Prorektor er derhos altid medl. af konsistorium. Konsistorium nedsætter et stående forretningsudvalg sammensat af rektor som formand, prorektor og en repræsentant for hvert af fakulteterne, valgt af konsistorium bl. dets medl. Konsistorium vælger en referendar, der virker som rektors juridiske rådgiver.

For konsistorium forelægges alle sager af betydning for universitetet, dels til afgørelse, dels til videre forelæggelse for lærerforsamlingen, universitetsbestyrelsen og undervisningsministeriet.

De 5 fakulteter vælger hvert år sin formand, decanus, og i øvrigt behandler fakulteterne alle sager angående fakulteternes lærere, deres tjenstlige forhold, ordner undervisningen, lader afholde eksaminer og behandler disputatser m.v.

Stipendiebestyrelsen består af et medl. fra hvert fakultet og fastsætter efter derom ført forhandling m. Studenterrådets legatudvalg fordelingen af de til rådighed stående studenterstipendier.

Studenterne har en særl. repræsentation, Studenterrådet (opret. i vinteren 1931 – 32), som hvert år vælges ved alm. valg af alle indskrevne studerende. Det er den af universitetet anerkendte repræsentation for de ved universitetet immatrikulerede studerende, dets opgave er at forhandle m. universitetets myndigheder om sager vedrørende de studerendes interesser. For hvert fakultet vælges et fakultetsråd, og disse råd udgør Studenterrådet sa. m. et af det afgåede råd valgt medl. Valg til Studenterrådet finder sted een gang om året. Når der på dagsordenen for et møde i lærerforsamlingen, konsistorium el. fakulteterne er opf. sager, i hvilke behandles enten forslag som er stillet af Studenterrådet, el. som vedrører de studerendes forhold, skal rådet underrettes derom. Rådet er berettiget til at udpege højst to repræsentanter til deltagelse i mødet, for så vidt angår de pågældende sager. Disse repræsentanter deltager i sagernes præliminære forhandling, som derefter kan fortsættes alene af lærerforsamling, konsistorium el. fakulteter, der træffer den endelige afgørelse.

For administrationen af universitetet gælder endv. en af lærerforsamlingen under 9/12 1959 vedtagen forretningsorden om valg af rektor og prorektor.

På universitetets årsfestdag 11/9 udgives universitetets årsberetning samt Acta Jutlandica indeholdende videnskabelige afhandlinger forfattet af professorerne el. andre videnskabelige medarbejdere ved universitetet. Ved årsfesten holdes en videnskabelig forelæsning af en af universitetets professorer. Universitetets rektor afgiver årsberetning, proklamerer årets doktorer samt uddeler prisbelønninger for besvarelser af de prisopgaver, der er blevet indleveret i årets løb (anordning af 6/3 1945 om prisopgaver ved Aa. Universitet).

Den alm. forelæsningstid ved universitetet er inddelt i to semestre: Efterårssemesteret fra 1/9 til 22/12 og forårssemesteret fra 1/2 til 9/6; de af universitetslærerne anmeldte forelæsninger og øvelser bekendtgøres hvert halvår forud for semesterets beg. i en særl. publikation: Lektionskatalogen, som tillige indeholder fortegnelse over universitetets myndigheder, institutter m.v. samt adressefortegnelse over lærerne. Eksaminerne afholdes i dec.-jan. og maj.-juni.

Når immatrikulationen er afsluttet ved efterårssemesterets beg., udgives en matrikel m. opgivelse af samtl. studerendes navn, adresse, fødselsdag, dimissionsår og fag.

1944 skænkede civiling. Gunnar Andreasen aktiekap. i det af ham stiftede aktieselskab Cheminova, nu beliggende i Harboøre og m. en aktiekap. på 3 mill. kr., til Aa. Universitet. Universitetsbestyrelsen har heraf opret. et fond: Aa. Universitets Forskningsfond, hvis formål er at støtte den videnskabelige forskning ved Aa. Universitet efter fondsbestyrelsens frie skøn.

Fru Ellen Dahl, f. Dinesen, har 1954 gaveskødet ejendommen Sandbjerg, Sottrup so., Nybøl hrd., Sønderborg a., til Aa. Universitet. Ejendommen, der er på ca. 135 ha, består af palæ m. park, avlsgård, to skovpartier, Storskoven og Lilleskoven, en inspektørbol., skovfogedbol. og møllebol. samt en sø. If. statutter af 19/6 1959 skal s. 64 der på gården afholdes en række kurser, dels for studerende, dels for interesserede bl. den sønderjy. befolkning, både n. og s.f. grænsen. Derudover vil Sandbjerg kunne benyttes til videnskabelige møder, nordiske fagkonferencer, kurser olgn. i det omfang, pladsen tillader.

Translatør, frk. Frida Margrethe Kaisen, Kbh., testamenterede 1952 en grund på 1576 m² i Dråby so. pr. Ebeltoft til universitetet m. ønske om, at ejendommen måtte blive stillet til rådighed for lærerkræfter ved det humanistiske fakultet til sommer- og weekend-ophold.

Til universitetet er knyttet adsk. studenterkollegier (se ndf.) og legater til understøttelse af studerende, legater m. videnskabelige formål, rejsestipendier m.v. De private legater og fonds udgjorde pr. 31/3 1963: 2.447.757 kr.

Statstilskuddet til driften af universitetet udgjorde for finansåret 1962–63: 26.654.273 kr., således at driften af universitetet i alt væsentligt betales af staten. Tilskudet fra Å. kom. til drift af universitetet udgjorde for finansåret 1961–62: 90.000 kr.

Tilskuddet fra Ungdommens Uddannelsesfond til legater til de studerende udgjorde i universitetsåret 1962–63: 3.385.000 kr. og til lån til de studerende i sa. tidsrum: 2.115.000 kr.

Statsbiblioteket i Århus (se s. 98) spillede en ikke ubetydelig rolle i argumentationen for opret. af universitetet i Å. Forholdet ml. Statsbiblioteket og universitetet er fastsat i bestemmelser approberet af undervisningsministeriet under 6/12 1934 og nærmere udformet i regler af 9/3 1935. 1962 flyttede Statsbiblioteket fra sin bygn. ved Vester Allé til en nybygn., der er opf. i universitetsparken, og som er bygget sa. m. universitetets hovedbygn. mod v. (jf. ndf.).

Statsbiblioteket fungerer som universitetsbibl., d.v.s. hovedbibl. for universitetets bogsaml. og varetager administrationen m.h.t. indkøb, katalogisering m.v.

M.h.t. universitetets udbygning i undervisningsmæssig henseende kan der for de enkelte fakulteter noteres flg. data:

Det humanistiske fakultet:

I anordningen af 8/8 1928 om indretningen af en alm. filosofisk prøve var fastsat, at tilladelsen kun gjaldt for et tidsrum af 3 år. Anordningen afløstes 4/5 1932 af en ny kgl. anordning, hvorved tilladelsen til eksamens afholdelse blev gjort permanent.

I skrivelse af 21/4 1934 meddelte undervisningsministeriet universitetet anerkendelse af den i 1928 eksisterende undervisning i humanistiske fag. M. anerkendelsen fulgte ret til fra dec.-jan. termin 1934–35 at afholde skoleembedseksamen i fagene da., eng., fr., hist., klassisk filologi og ty. Derved var det første fakultet ved Aa. Universitet så vidt fuldført, at det var mul. at gennemføre et studium og afslutte det m. embedseksamen i Å.

Kgl. anordning om ændring af kgl. anordning af 14/7 1934 om skoleembedseksamen under det filosofiske fakultet udstedtes under 8/5 1935. Det var deri fastsat, at eksamen fremtidig kunne afholdes foruden under det filosofiske fakultet ved Kbh.s Universitet også under det humanistiske fakultet ved Aa. Universitet. I sommeren s. 65 1935 bestod den første kand. denne første embedseksamen ved Aa. Universitet.

I universitetsåret 1935–36 havde en studerende ved kgl. resolution opnået tilladelse til at indstille sig til magisterkonferens på nærmere fastsatte vilkår.

Kgl. anordning om magisterkonferens udstedtes under 24/7 1936.

Ved kgl. anordning af 14/6 1940 fik det humanistiske fakultet ret til at tildele den filosofiske doktorgrad, og 19/10 1940 forsvarede den første kand. sin for erhvervelse af den filosofiske doktorgrad skrevne afhandling.

I kgl. anordning af 25/7 1948 m. dertil hørende ministeriel bekendtgørelse af 2/9 1948 blev der givet nye regler for sproglig-historisk skoleembedseksamen under det filosofiske fakultet og det humanistiske fakultet.

Kgl. anordning om cand.-art. prøven ved Kbh.s og Aa. universiteter udstedtes under 23/5 1956, ændret ved ny anordning af 22/6 1962. I sommeren 1957 bestod den første kand. denne prøve.

Skoleembedseksamen er nu fastsat ved kgl. anordning af 26/7 1961 m. ministeriel bekendtgørelse af 3/2 1962. Under sa. dato er udstedt ministeriel bekendtgørelse om visse midlertidige undtagelser fra reglerne om sproglig-historisk skoleembedseksamen.

På finansloven for finansåret 1962–63 er optaget bevilling til 28 professorater. I matriklen for universitetsåret 1962–63 er optaget 819 fagstuderende og 98, der kun læser til den alm. filosofiske prøve. I universitetsåret 1961–62 har 6 taget magisterkonferens, 17 har taget skoleembedseksamen og 546 aflagt den alm. filosofiske prøve.

Det lægevidenskabelige fakultet:

Den første universitetsbygn., der indv. 11/9 1933, rummede institutter for fysik, kemi og anatomi, og ved kgl. anordning af 23/4 1934 blev der givet tilladelse til afholdelse af den lægevidenskabelige forberedelseseksamen, omfattende prøver i fysik og kemi.

2/5 1938 blev der ved kgl. anordning givet tilladelse til afholdelse af den lægevidenskabelige forberedelseseksamen og 1. del af lægevidenskabelig embedseksamen, og i sommeren 1938 bestod de første kand. 1. del aflægevidenskabelig embedseksamen ved Aa. Universitet.

Der indledtes derefter forhandlinger ml. undervisningsministeriet, Å. byråd og universitetsbestyrelsen vedrørende opret. af klinisk undervisning på Å. kom.s hospitaler, og 25/6 1939 meddelte undervisningsministeriet, at det kunne bifalde, at der fra 1/9 1939 etableredes en undervisning i de to første semestre efter 1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen, og ved skrivelse af 26/1 1943 bifaldt ministeriet, at ordningen også omfattede 3. semester efter 1. del. I efteråret 1944 påbegyndtes forhandlingerne om udv. af undervisningen til at omfatte hele det lægevidenskabelige studium, men først 20/7 1953 udstedtes kgl. anordning om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Aa. Universitet, hvorefter de første kand. indstillede sig til 2. del A i vinteren 1953–54 og 2. del B vinteren 1954–55.

20/8 1951 udstedtes kgl. anordning om erhvervelse af den lægevidenskabelige doktorgrad, og 17/4 1952 forsvarede den første kand. sin for erhvervelse af den lægevidenskabelige doktorgrad skrevne afhandling.

Lægevidenskabelig embedseksamen er nu fastsat ved kgl. anordning af 26/8 1954, således som denne er ændret ved kgl. anordninger af 16/4 1957, 29/4 1958 og 23/5 1960, med ministeriel bekendtgørelse af 27/8 1954 m.sen. ændringer af 28/8 1956 og 28/7 1962.

På finansloven for finansåret 1962–63 er optaget bevilling til 8 tjenestemandsprofessorater, 17 kliniske professorater og 1 praktikantprofessorat. I matriklen for universitetsåret 1962–63 er optaget 1102 studerende. I universitetsåret 1961–62 har 76 bestået lægevidenskabelig embedseksamen.

Det økonomiske og juridiske fakultet:

Det havde været et gl. ønske hos handelens og industriens folk at få opret. et særl. erhvervsfakultet, som kunne bidrage til at give Å. Universitet sit særpræg. Universitets-Samvirket nedsatte 1934 et udvalg til behandling af sagen, og på grundlag af dette udvalgs betænkning og flg. forhandlinger m. undervisningsministeriet meddelte undervisningsministeriet ved to skrivelser af 28/2 1936 tilladelse til opret. af et økonomisk fakultet og et dermed sammenhørende juridisk fakultet.

Den økonomiske og juridiske undervisning påbegyndtes sept. 1936, og ved en skrivelse af 14/5 1937 fra undervisningsministeriet opnåedes foreløbig tilladelse til afholdelse af juridisk embedseksamens 1. del i sommeren 1937. Under 5/11 1937 udstedtes kgl. anordninger om den økonomiske eksamen og 1. del af den juridiske eksamen. Juni 1940 bestod de første kand. den afsluttende eksamen ved det økonomiske fakultet.

Medens udgifterne ved de øvr. fakulteter straks ved den ministerielle anerkendelse i h. t. universitetsloven overtoges af staten, opretholdtes driften af det økonomiske fakultet indtil 1944 ved private midler.

Ved kgl. anordning af 14/6 1940 opnåede fakultetet ret til tildeling af en økonomisk doktorgrad, og 3/5 1942 forsvarede den første kand. sin for erhvervelse af den økonomiske doktorgrad skrevne afhandling.

Fra 1/8 1947 udv. undervisningen i jura til også at omfatte 2. dels fagene, og 2/8 1948 udstedtes kgl. anordning om 2. del af juridisk embedseksamen.

Fra 1/4 1949 udv. den juridiske undervisning til også at omfatte 3. dels fagene, og 25/7 1950 udstedtes kgl. anordning om 3. del af juridisk embedseksamen. I sommeren 1950 afsluttede de første kand. den juridiske embedseksamen ved fakultetet.

Kgl. anordning om tildeling af den juridiske doktorgrad ved fakultetet udstedtes under 27/10 1950, og 7/3 1957 forsvarede den første kand. sin for erhvervelse af den juridiske doktorgrad skrevne afhandling.

Under 1/8 1958 blev der udstedt en kgl. anordning om eksamen i statskundskab, hvorved skabtes en studieretning, som havde til formål at foretage en analyse af samfundets politiske struktur og organisation samt de former, hvorunder samfundsmagten udøves.

På finansloven for finansåret 1962–63 er optaget bevilling til 7 professorater ved det økonomiske fakultet, 7 professorater ved det juridiske fakultet og 2 professorater i statskundskab (1 professorat er optaget under det humanistiske fakultet). I matriklen for universitetsåret 1962–63 er optaget 207 økonomistuderende, 497 jurastuderende og 58 statskundskabsstuderende. I universitetsåret 1961–62 har 7 bestået den økonomiske eksamen og 26 juridisk embedseksamen.

Det teologiske fakultet:

Fra 1928 havde der været en fast undervisning i hebraisk på manuduktionsmæssig basis. Dog var der fra sommeren 1935 indført den ordning, at Kbh.s Universitet lod prøven for Aa. Universitets studenter afholde i Å. Omtr. samtidig blev der givet tilladelse til, at den tillægsprøve i gr. og lat., der kræves af teologiske studerende m. nysproglig og matematisk studentereksamen, kunne afholdes i Å. under det humanistiske fakultet. På finansloven for finansåret 1938–39 bevilgedes et docentur i hebraisk under det humanistiske fakultet, og under 5/10 1938 opnåedes tilladelse til uden udgift for staten at oprette et professorat i nytestamentlig eksegese. Begge disse stillinger henlå i beg. under det humanistiske fakultet. Den tidl. privat organiserede undervisning for teologer indstilledes, men i tilslutning til de nyopret, stillinger meddeltes under ledelse af prof. i nytestamentlig eksegese en supplerende undervisning ved assistenter.

19/6 1939 udstedtes kgl. anordning om aflæggelse af den for teologiske studerende anordnede prøve i hebraisk ved Aa. Universitet og om afholdelse af den sproglige prøve i nytestamentlig gr. for teologiske studenter ved Aa. Universitet.

Ved kgl. anordning af 19/8 1941 indførtes en forprøve i teologisk embedseksamen; prøven kunne aflægges ved begge universiteter.

Fra 1/2 1942 ansattes i st. f. docenten i hebraisk, der havde taget sin afsked, en docent i gammeltestamentlig eksegese.

4/2 1942 konstituerede de to teologiske lærere det teologiske fakultet.

Under 14/1 1945 udstedtes kgl. anordning vedrørende den teologiske embedseksamen ved Kbh.s og Aa. universiteter, og i sommeren 1945 afsluttede de første kand. teologisk embedseksamen ved Aa. Universitet.

Kgl. anordning om tildeling af den teologiske doktorgrad udstedtes under 9/7 1946, og 11/12 1947 forsvarede den første kand. sin for erhvervelse af den teologiske doktorgrad skrevne afhandling.

Teologisk embedseksamen er nu fastsat ved kgl. anordning af 5/8 1958 m. ministeriel bekendtgørelse af 8/8 1958.

På finansloven for finansåret 1962–63 er optaget bevilling til 6 professorater. I matriklen for universitetsåret 1962–63 er optaget 140 studerende. I universitetsåret 1961–62 har 13 bestået teologisk embedseksamen.

Det naturvidenskabelige fakultet:

Professorerne i kemi og fysik (ansat 1/8 1933 under det lægevidenskabelige fakultet), prof. i geografi (ansat 1/12 1943 under det humanistiske fakultet) og prof. i matematik (ansat 1/8 1954) konstituerede sig på et møde 20/8 1954 som det naturvidenskabelige fakultet.

Kgl. anordning om tildeling af den filosofiske doktorgrad under det naturvidenskabelige fakultet udstedtes under 22/7 1955.

Kgl. anordning om magisterkonferens udstedtes 3/12 1955. Den første magisterkonferens afholdtes i sommeren. 1960.

Kgl. anordning, hvorefter der kunne tages forprøve til skoleembedseksamen den matematisk-fysiske faggruppe (matematik, fysik, kemi, astronomi), udstedtes under 3/1 1957 i forb. m. opret. af et professorat i astronomi.

Kgl. anordning om indretning af skoleembedseksamen, således at der kunne afholdes skoleembedseksamen i den matematisk-fysiske faggruppe i de ovf. nævnte s. 68 fag, udstedtes under 22/7 1959. De første kand. bestod skoleembedseksamen ved det naturvidenskabelige fakultets matematisk-fysiske faggruppe i vinteren 1960–61.

Kgl. anordning om delvis indretning af skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske faggruppe udstedtes under 28/5 1960 efter opret. af et professorat i zoologi. Skoleembedseksamens 3. del i zoologi kunne nu aflægges ved fakultetet under forudsætning af, at de tilsvarende 1. og 2. del var bestået ved Kbh.s Universitet. Den første kand. bestod sin afsluttende eksamen efter denne anordning i zoologi i jan. 1962.

Efter en omlægning af studierne ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet ved Kbh.s Universitet og det naturvidenskabelige fakultet ved Aa. Universitet udstedtes under 6/8 1960 anordning om den pågældende eksamen ved de to fakulteter, og under 12/8 1960 udstedtes en dertil hørende ministeriel bekendtgørelse.

I finansloven for finansåret 1962–63 er optaget bevilling til 19 professorater og 2 gæsteprofessorater, fordelt m. 14 professorater og 2 gæsteprofessorater ved den matematisk-fysiske faggruppe og 5 professorater under den naturhistorisk-geografiske faggruppe. I matriklen for universitetsåret 1962–63 er optaget 404 studerende under den matematisk-fysiske faggruppe og 57 studerende under den naturhistorisk-geografiske faggruppe. I universitetsåret 1961–62 har 5 bestået magisterkonferens under den matematisk-fysiske faggruppe, 2 har aflagt skoleembedseksamen under sa. faggruppe og 1 har aflagt afsluttende eksamen i zoologi under den naturhistorisk-geografiske faggruppe.

Litt. om Aa. Universitet: Betænkning afgiven af Udvalget om Oprettelse af et Universitet i Jylland. 1925. Knud Faber. Aarhus Universitet. Dets Fortid og Nutid. 1937. Knud Faber. Opbygningen af Aarhus Universitet. 1946. Et Overskue ved Peter Skautrup. Danmarks nye Universitet. 1946. Axel Sneum. Da vi startede Aarhus Universitet. 1946. Andreas Blinkenberg. Aarhus Universitet 1928–1953 (m. udførlig bibliografi). Universitetets årsberetninger.

Universitetsparken og den første hovedbygning:

Å. kom. stillede ved gavebrev af 27/3 1929 en grund på 11,25 ha beliggende ml. Randers landevej og Langelandsgade til rådighed for universitetsundervisningen. En del af denne grund er en morænekløft, der fra højdepunktet Kathrinebjerg n.f. byen strækker sig ned mod havet. Det første anlæg af universitetsparken ved havearkt. C. Th. Sørensen i 1933 bekostedes ved en bevilling fra Ny Carlsbergfondet. Universitetsparken er sen. udv. til at omfatte endnu en del af kløften, hvortil kommer det trekantede areal n.f. hovedbygn. (0,9 ha), i alt ca. 32,2 ha. Arealets bevoksning, som fortrinsvis bestod af frugttræer stammende fra de kolonihaver, der tidl. lå på terrænet, er ved at blive erstattet af egetræer, således at parken mere og mere fremtræder som græsklædte skråninger m. spredt voksende eg.

M. henblik på udbygningen af universitetet, fortrinsvis det lægevidenskabelige fakultet har staten jan. 1960 købt en 14.025 m² stor grund beliggende ml. Trøjborgvej, Randers landevej, Ringgaden og Barthsgade.

På et næs, der skyder sig ud i kløften i parken, opf. 1933 for midler indsamlet af Universitets-Samvirket den første universitetsbygning på grundlag af et konkurrenceprojekt udarbejdet af arkitekterne Kay Fisker, C. F. Møller og Povl Stegmann. Grundstenen nedlagdes 31/8 1932, og indvielsen fandt sted 11/9 1933 – på 5-årsdagen for universitetets oprettelse. Bygn. er et udmærket udtryk for 30ernes arkitektoniske formsprog, trangen til forenkling og fremhævelse af bygningslegemernes s. 69 klump som en skulpturel form. De efterfølgende bygn. er opf. ved kgl. bygningsinsp., arkt. C.F. Møller. Alle bygn. har brændt ler i gule nuancer som hovedmateriale, såvel tag, façader, sokler, gulve som fortove.

I den første bygn. var indr.: Institut for fysik, institut for kemi, institut for anatomi, lokaler for humaniora, en stor forelæsningssal, kontorlokaler, frokoststue for studenter og portnerbol. Humaniora og administrationen flyttede ud af bygn. 1946 ved indretningen af den nye hovedbygn. Anatomisk Institut flyttede ud ved opførelsen af et nyt anatomisk institut i vinteren 1960–61. Kemisk Institut flyttede ud i efteråret 1962 ved opførelsen af et nyt kemisk institut, således at bygn. i øjeblikket rummer Fysisk Institut.

Den 3-etages bygn. er opf. efter midterkorridorsystemet m. de større lokaler skudt ud i særl. fløje. En 4-etages tværfløj indeholder øvelseslokaler samt et auditorium m. 108 pladser. Et auditorium m. 216 pladser ligger i tilslutning til bygn.s nordl. ende. Bruttoetageareal: 5404 m².

I trappegangen er opstillet en portrætbuste af overlæge Victor Albeck, udf. af billedhuggeren, prof. Einar Utzon-Frank og skænket 1933 af en kreds af overlæge Victor Albecks venner, og i det store auditorium er opsat en mindetavle over prof. E. Buch Andersen.

Den nye hovedbygn.:

1939 påbegyndte arkt. C. F. Møller tegn. til en ny hovedbygn. langs Ringgaden, hvorved universitetsparken mod n. blev afsluttet af et stort bygningskompleks. Opførelsen s. 70 påbegyndtes 1941 ved bevilling fra staten, Å. kom. og indsamlede midler. I sommeren 1944 var bygn. under tag, men den 31/10 1944 fik den svære skader i forb. m. et bombeangreb, som Royal Air Force rettede mod kollegiebygn. (jf. ndf.). 10 håndværkere blev dræbt og andre hårdt såret. Bygn. indv. 11/9 1946. I vinteren 1960–61 afsluttedes opførelsen af en tilbygn. til universitetets hovedbygn. mod v. langs Ringgaden.

Hovedbygn. består af en 3-etages ø.-v.-gående fløj og to sidefløje i henh. to og fire etager, alle m. parterreetage. Desuden skyder universitetets aula, m. ca. 550 pladser, sig frem i parkarealet som en selvstændig bygn. De tre fløje er anlagt efter sidekorridorsystemet. I bygn. findes: Administrationslokaler, spisestuer, bol. for maskinm., aula, vandrehal, lærerforsamlingens mødesal samt institutter og auditorier for det humanistiske, det teologiske og det økonomiske og juridiske fakultet. I bygn.s østl. ende findes et auditorium m. 262 pladser. Bruttoetageareal: 8788 m². Bygn. er direkte sammenbygget m. Statsbiblioteket, opf. 1962.

Udsmykning: På aulaens ydermur mod solgården findes en vandpost formet som en kat (udf. af billedhuggeren Hugo Liisberg og skænket af Ny Carlsbergfondet). Over hovedindgangen mod Ringgaden findes et relief udf. af billedhuggeren O. Stæhr-Nielsen og skænket af Ny Carlsbergfondet. Relieffet forestiller »videnskabens træ«; i grenene er indsat symboler for universitetets 5 fakulteter, og ved roden er indsat en gengivelse af universitetets segl (tegnet 1934 af arkt. Gudmund Holme). I forhallen er ved at blive opsat et relief skænket af Ny Carlsbergfondet og udf. af billedhuggeren Jan Buhl. Relieffet symboliserer forskning og videnskab (polychromt, hugget i kalksten).

På 2. sal i den humanistiske afdeling er opsat et portrætrelief af sprogforskeren Karl Verner, udf. af billedhuggeren Knud Nellemose og skænket af Å. byråd.

På hovedtrappen hænger to malerier udf. af maleren Jens Søndergaard; billederne forestiller henh. »Ringridning« og »Udsigt over Vesterhavet«.

I hovedbygn. findes yderligere et bill. malet af Jens Søndergaard og et maleri »Islandsk pige« udf. af maleren Gunnlaugur Blöndal, begge testamenteret Å. Universitet af læge, fru Karen Marie Kjærgaard, og i lærerforsamlingens mødesal er ophængt et maleri af universitetsbestyrelsens mangeårige formand, landsretssagf. C. Holst-Knudsen, udf. af maleren Jørgen Aabye.

I det store auditorium er ophængt en afstøbning af gavlgruppen fra Aphaiatemplet på Aigina i Thorvaldsens opstilling, overført fra Statens Museum for Kunst.

På hovedbygn.s ydermur mod Ringgaden findes en mindetavle for 10 studenter, der faldt under besættelsen i årene 1940–45. I det østl. trapperum er opsat en mindetavle over de 10 håndværkere, der blev dræbt under bombardementet 31/10 1944, samt for 2 håndværkere, der omkom under bygn.s opførelse.

I hovedbygn. findes endv. mindetavle for prof., dr. phil. Ernst Frandsen (i nord. institut) samt en replik af et portrætrelief af prof. Franz Dahl, udf. af billedhuggeren Axel Poulsen, opsat i juridisk bibl. til minde om ejeren af det bibl., der blev skænket af hans enke Maria Dahl.

Det humanistiske, det økonomiske og juridiske og det teologiske fakultet:

Under det humanistiske fakultet findes i hovedbygn. institutter for: Eng. filologi, filosofi, fonetik, germansk filologi, nyere historie, jy. sprog- og kulturforskning, s. 71 s. 72 lingvistik, litteraturvidenskab, nord. sprog og litteratur, oldtids- og middelalderforskning, romansk filologi og slavistik samt studiesamlinger for klassisk arkæologi og kunsthistorie.

Ved fakultetet findes desuden flg. institutter:

Musikinstituttet, opf. 1950 i den sydl. del af universitetsparken for bevilling fra Å. kom. og indsamlede midler. Bruttoetageareal: 240 m².

Institut for Religionshistorie, installeret i en villa, Paludan Müllers Vej 17, købt april 1962 for bevilling fra staten. Villaen er opf. 1934 i røde mursten. Bruttoetageareal: 225 m².

Forhistorisk-arkæologisk Institut, der er installeret i Forhistorisk Mus., Vester Allé, og Carl Blochsgade 28 (den gl. Hammelbanegd.).

Under det økonomiske og juridiske fakultet findes i hovedbygn. institutter for: Økonomi (i tiden 1936–46 installeret i ejendommen Spanien nr. 65, i stueetagen, som af Å. Oliefabr. og sen. Å. kom. var stillet til rådighed for instituttet. Instituttet havde de første år sit eget budget), statistik, kriminologi, skatteret, eneretsforskning, virksomhedsledelse, offentlig ret, operationsanalyse og socialpolitik samt juridisk bibliotek.

Ved fakultetet findes desuden:

Institut for Statskundskab, der midlertidigt er anbragt i Matematisk Institut, jf. ndf.

Under det teologiske fakultet findes i hovedbygn. institutter for: Gamle testamente, Ny testamente, kirkehistorie, systematisk teologi, praktisk teologi og missionsvidenskab.

Det lægevidenskabelige fakultet:

I universitetsparken findes flg. teoretiske institutter:

Institutter for fysiologi og biokemi, opf. på v.siden af kløften 1937. Udgiften til bygn.s opf. blev dækket ved særl. bevilling fra Å. kom. og ved indsamlede midler.

Institutterne består af en 3-etages bygn. m. parterreetage og udnyttet tagetage. I parterreetagen findes værksteder m.v., i stueetagen øvelsessale, på 1. og 2. sal laboratorier, og i tagetagen dyrestalde. Auditoriet, der indeholder 198 pladser, ligger i en særskilt bygn. Bruttoetageareal: 2253 m².

Institutter for farmakologi og almindelig patologi opførtes for statsbevilling i den vestl. del af universitetsparken 1953. I løbet af året 1957–58 blev der ved hjælp af et beløb fra en anonym giver foretaget udv. af Instituttet for alm. Patologi ved en tilbygn., der rummer laboratorier for virusforskning.

Institutterne er opf. som et to-fløjet anlæg forbundet m. en forhal. Den ene fløj, der er i tre etager, indeholder i stueetagen fælles lokaler for institutterne, på 1. sal Instituttet for alm. Patologi, på 2. sal Farmakologisk Institut og i tagetagen dyrestalde. Den anden fløj er i én etage og indeholder undervisningslokaler og et auditorium m. 190 pladser. Bruttoetageareal: 3352 m².

I trapperummet findes en afstøbning af en skulptur »Kysset«, udf. af billedhuggeren Kai Nielsen og skænket af Statens Museum for Kunst.

Institut for Hygiejne, hvori også findes lokaler for Medicinalhistorisk Bibl. og Specialkursus i Husholdning, opf. for statsbevilling i den vestl. del af universitetsparken 1953. Instituttet havde indtil da fra oprettelsen af professoratet i hygiejne s. 73 1/1 1939 haft kontorlokaler i ejendommen Spanien 65, på 1. sal, som var stillet til rådighed af Å. Oliefabrik og sen. Å. kom.

Instituttet er opf. i tilknytning til Biokemisk-fysiologisk Institut og består af en 3-etages bygn. m. parterreetage og udnyttet tagetage. Der findes laboratorier, øvelsessale m.v. i etagerne, dyrestalde i tagetagen og værksteder og øvelsesrum i parterreetagen. Bruttoetageareal: 1467 m².

Normal-anatomisk Institut flyttede i vinteren 1960–61 fra den gl. hovedbygn. til en nyopf. bygn. i den sydl. del af universitetsparken. Udgiften til bygn.s opførelse blev dækket ved en statsbevilling.

Instituttet er opf. som et trefløjet anlæg, en ø.-v.-gående 3-etages fløj indeholdende laboratorier og i tagetagen dyrestalde, en n.-s.-gående 2-etages fløj indeholdende undervisningslokaler m. mikroskopisal i tagetagen. Den tredie fløj er i én etage og indeholder et auditorium m. i alt 298 pladser. Bruttoetageareal: 4250 m².

I vestibulen er opsat et relief i brændt ler, der gengiver episoder af Pygmalionsagnet, udf. af billedhuggeren V. Foersom Hegndal og bekostet af Statens Kunstfond.

Uden for universitetsparken findes på Århus Kommunehospitals grund:

Et kirurgisk auditorium bekostet af staten, opf. 1954. Auditoriet er udf. i røde mursten og svarer arkitektonisk til de øvr. nye bygn. på kommunehospitalets grund. Auditoriet ligger i direkte forb. m. hospitalets kirurgiske afd. og har 170 pladser. Bruttoetageareal: 285 m².

Institutter for patologisk anatomi og retsmedicin, opf. og indr. 1955. Udgiften til opførelsen af de pågældende institutter er delt ligeligt ml. staten og Å. kom., og de er ligesom kirurgisk auditorium opf. i røde mursten og i sa. stil som hospitalets øvr. nye bygn. ved arkt. C. F. Møller.

Institutterne består af en 3-etages bygn. m. kælder og udnyttet tagetage samt to 1-etages sidefløje. Stueetagen i hovedfløjen indeholder sektionsstuer og undervisningslokaler, 1. og 2. sal indeholder laboratorier, og tagetagen indeholder dyrestalde. I kælderen findes kølerum m.v. I den ene sidefløj findes et auditorium m. 185 pladser, og i den anden findes kapellokaler. Retsmedicinsk Institut er indr. i hospitalets tidl. sektionsbygn. Bruttoetageareal: 3870 m².

I det store auditorium i Institut for patologisk Anatomi findes et portrætrelief af prof., dr. med. Willy Munck, udf. af billedhuggeren Harald Salomon, opsat vinteren 1962–63 og skænket af venner af Willy Munck.

Til Århus kommunehospitals afdelinger er knyttet klinikker for: Anæsthesiologi, fysiurgi, intern medicin, klinisk kemi og laboratorieteknik, neurologi, neurokirurgi, oftalmologi, oto-laryngologi, pædiatri, radiologi og tuberkulose.

På Marselisborg hospital findes klinikker for: Intern medicin, dermato-venerologi og epidemiologi.

På Fødselsanstalten i Jylland: Klinik for obstetrik og gynækologi.

På Statshospitalet i Risskov: Klinikker for psykiatri og neuroselære.

På Ortopædisk hospital: Klinik for ortopædi.

Det naturvidenskabelige fakultet:

Den matematisk-fysiske faggruppe:

I universitetsparken findes flg. institutter:

Det fysiske Institut har som ovf. anført til huse i universitetets første hovedbygn., opf. 1933.

De kemiske institutter, der som ovf. anført havde til huse i den første universitetsbygn. siden dens opførelse 1933, overflyttedes efteråret 1961 til en for statsmidler opf. nybygn. ved Langelandsgade.

Institutterne består af 5 bygningsblokke; en ø.-v.-gående 5-etages fløj indeholder undervisningslokaler, to 4-etages fløje indeholder laboratorier, en 6-etages midterfløj indeholder fælleslokaler og en 2-etages fløj indeholder auditorier. Det store auditorium rummer 198 pladser. Bruttoetageareal: 9600 m².

I forhallen er opstillet en ubearbejdet kryolitblok skænket af Kryolitselskabet.

Matematisk Institut, der siden dets opret. efteråret 1954 midlertidigt har været placeret i fællesbygn. for institutterne for alm. patologi og farmakologi, overførtes sommeren 1961 til en for statsmidler opf. nybygn. beliggende ml. kløften og Randers landevej.

Instituttet er opf. i forb. m. Fysisk Institut og indeholder i stueetagen et bibl., en kantine, en række undervisningslok. samt et auditorium m. 128 pladser. På 1. og 2. sal findes arbejdsrum for prof. og lærere. Bruttoetageareal: 2420 m².

Uden for parken findes:

Ole Rømer Observatoriet. Observatoriet er opf. 1910–11 på en 2 ha stor grund på marken s.f. Havreballeskov (»Friheden«) af Å. kom. efter tegn. af arkt. A. Rosen s. 75 og på initiativ af den ty. astronom Frederik Krüger, som skænkede sine instrumenter dertil og ledede det til sin død (1916). Efter at undervisningsministeriet ved skrivelse af 25/7 1956 havde meddelt tilladelse til udbygning af det naturvidenskabelige fakultet, den matematisk-fysiske faggruppe, herunder etablering af forprøveundervisning i astronomi, hvortil udgiften ville blive dækket af staten, blev observatoriegrunden m. de på ejd. opf. bygn. under 11/5 1957 tilskødet universitetet. Observatoriet har to drejelige kupler indeholdende en 35 cm spejlkikkert indr. til fotografiske optagelser og en 50 cm spejlkikkert indr. til fotoelektriske målinger. Desuden findes der bibl. og forsk. arbejdslokaler samt bol. for prof. i astronomi, en afdelingsleder og en laboratoriebetjent.

Forhallen er prydet med et portrætrelief af Ole Rømer (f. i Å. 1644), udf. af billedhuggeren E. Ølsgaard, og væggen rundt m. gengivelser af dyrekredsens 12 stjernebilleder.

Den naturhistorisk-geografiske faggruppe:

Geografisk Institut har for tiden til huse i hovedbygn. langs Ringgaden, men en nybygn. er for statsmidler under opførelse på et 2600 m² areal af Høegh Guldbergs Gades kaserne umiddelbart ved Vennelyst Boulevard.

Nybygn. er en tre etages bygn. og indeholder i etagerne undervisningslokaler og arbejdsrum for professorer og lærere samt lokaler for samlinger. I tagetagen og i kælderen findes magasiner. Bruttoetageareal: 2244 m².

Ved bevilling dels fra staten, dels af universitetets egne midler er 1961 indkøbt en grund på 5–6 ha hede beliggende 2 km n.f. Klim, V. Han hrd., m. henblik på opførelse af et geografisk marklaboratorium.

Zoologisk Institut, etableret for statsmidler i forårssemesteret 1960 i det af Å. kom. 1941 opf. Naturhistorisk Mus. i den sydvestl. del af universitetsparken (jf. omtalen af Naturhistorisk Mus. s. 96).

Geologisk Institut, der er opret. efteråret 1961, er midlertidigt indr. i lokaler, som er stillet til rådighed i de kemiske institutters bygn. ved Langelandsgade.

En bygn. for administration, spisestuer og Studenternes Hus.

Ved Å. Universitets 25 års jubilæum sept. 1953 blev der taget de første skridt til realisering af planen om et Studenternes Hus, idet studenterne selv til dette formål samlede et beløb sammen, ligesom enkelte institutioner ved den lejlighed stillede et beløb til rådighed, således at en grundfond på 150.000 kr. blev skabt. 17/12 1953 oprettedes »Fonden til opførelse af Studenternes Hus«. Å. byråd meddelte ved skrivelse af 4/4 1954, at byrådet vederlagsfrit ville overdrage til universitetet det trekantede areal beliggende n.f. universitetets hovedbygn., begrænset af Ndr. Ringgade, Kathrinebjergvej og Langelandsgade til de pågældende bygn., hvis opførelse påbegyndtes nov. 1961 og forventes fuldført i løbet af 1964. Til byggeriet er ydet en statsbevilling, medens et beløb på 500.000 kr. af den samlede anlægssum for komplekset dækkes ved indsamlede midler, og Fonden for Studenternes Hus påtager sig selv møblering af studenterhuset. Samlet bruttoetageareal: 6953 m².

Kollegierne:

20/8 1934 blev der af Universitets-Samvirkets bestyrelse i Å. nedsat et byggeudvalg for opførelsen af studenterkollegier. Formanden og den drivende kraft i dette udvalg var, indtil sin død 30/9 1952, bankdir. Niels Jensen. Man antog arkt. C. F. Møller, Povl Stegmann og Kay Fisker som arkt. Efter at planerne var godkendt af byrådet, universitetsbestyrelsen og Universitets-Samvirkets bestyrelse, beg. man efteråret 1934 at opføre det første studenterkollegium på den af Å. kom. skænkede grund i universitetsparken. Dette kollegium blev taget i brug 1/9 1935. Bygn. indeholder 48 værelser skænket ved bidrag fra byer og private. Indsamlingen fortsattes, således at de næste studenterkollegier, der blev opf. efter sa. princip, men m. kgl. bygningsinsp., arkt. C. F. Møller som enearkt., blev taget i brug som følger: Kollegium II: 1/9 1936, III: 15/9 1938 (skænket af Otto Mønsteds Fond), IV: 1/9 1942 og V: 1/9 1943.

3/10 1943 blev studenterkollegierne beslaglagt af den ty. værnemagt. Samtl. 5 kollegier blev belagt m. ty. militær, og kollegierne IV og V blev anv. som hovedkvarter for Jylland for Gestapo. Ved et eng. bombeangreb på dette hovedkvarter 31/10 1944 blev kollegierne IV og V fuldstændig ødelagt, medens de øvr. kollegier blev meget slemt molesteret. Gestapos kartoteker og øvr. materiale blev totalt ødelagt, og mange af de ty. politifolk blev dræbt, deribl. Gestapochefen for Jylland. Kort efter bombeangrebet blev ruinerne tilbagegivet til kollegiebestyrelsen, men først efter kapitulationen kunne genopførelsen påbegyndes. Kollegierne I, II og III genopførtes, således at disse tre bygn. samt den dertil hørende eforbol. kunne tages i brug 1/9 1945. Materialemangelen og de vanskelige forhold i øvrigt forsinkede genopførelsen af kollegierne IV og V, men arbejdet tilendebragtes, således at kollegium IV kunne tages i brug 15/10 1946 og kollegium V 15/11 1946.

Kollegium VI blev taget i brug 1/9 1947.

Kollegium VII blev taget i brug 1/9 1950. Dette kollegium, hvortil midlerne er fremskaffet ved indsamling af Landsudvalget til forberedelse af en videnskabelig husholdningsundervisning ved Å. Universitet, er bestemt til bol. for studerende ved Specialkursus i Husholdning ved Å. Universitet, studerende ved det kommende videnskabelige husholdningsinstitut samt for andre studerende ved universitetet.

Kollegium VIII blev taget i brug 1/5 1962. Kollegium IX blev taget i brug 1/9 1955.

Kollegierne er opf. i blokke m. 3 kollegier m. ca. 50 værelser i hver blok. De to kollegieblokke ligger langs Langelandsgade og den tredie blok langs Randers landevej.

I kollegium I’s n.gavl er opsat et portrætrelief af bankdir. Niels Jensen udf. af billedhuggeren V. Foersom Hegndal og skænket af venner af Niels Jensen.

Kollegiernes samlede etageareal: 13.852 m².

Til hver kollegieblok hører en eforbol., hver m. et etageareal på ca. 200 m².

Kollegierne ledes af en kollegiebestyrelse bestående af kollegiernes eforer samt mindst 5 andre af Universitets-Samvirkets bestyrelse valgte mænd, deribl. en universitetslærer.

Kollegium VII ledes af en kollegiebestyrelse bestående af mindst 3 kvindelige s. 77 medl. og 3 mandlige medl., deribl. en universitetslærer, valgt af Universitets-Samvirkets bestyrelse.

I universitetsparken findes udover, hvad ovf. er nævnt: 5 professorvillaer, hver m. et etageareal på ca. 200 m², opf. af Universitets-Samvirket.

M.h.t. kollegiesagen skal endv. anføres, at Universitets-Samvirket 1928 ved Marselis Tværvej i en tidl. øjenklinik havde indr. Marselisborg studentergård til bol. for 27 studenter og for en prof. Bygn. afhændedes 28/12 1946, og de derved indkomne midler benyttedes til opførelsen af kollegier i universitetsparken.

Egmont H. Petersens Fond skænkede ved årsfesten 10/9 1960 1 mill. kr. til opførelse af et kollegium (sen. forhøjet til 1.300.000 kr.). Forstadskommunernes Sammenslutning har stillet grund til rådighed for opførelsen af det pågældende kollegium i Vejlby-Risskov kom.

Det af undervisningsministeriet nedsatte Kollegieselskab af 1960 arbejder endv. på opførelse af studenterkollegier i forstadskommunerne.

Litt.: Aarhus Universitets Bygninger 1933–61, Statsbiblioteket i Århus, Århus Tandlægehøjskole, ved C. F. Møller. 1961.

Kurser ved Aarhus Universitet

Ved universitetet er etableret en række kurser, der ikke falder under den egl. universitetsundervisning og ikke forudsætter de normale adgangsbetingelser for studier ved universitetet, men som får deres særl. karakter derved, at de er knyttet til universitetet, og at en del af undervisningen varetages af universitetets lærere.

Til to af disse kurser har Å. kom. overladt grund i Vennelystparken s.f. universitetsparken. Det drejer sig om Institut for Syge- og Sundhedsplejersker og Danmarks Journalisthøjskole. De i Vennelystparken opf. bygn. er tegnet af kgl. bygningsinsp., arkt. C. F. Møller.

Institut for Syge- og Sundhedsplejersker ved Århus Universitet (tidl. Kursus ved Århus Universitet for sundhedsplejersker og for ledende og undervisende sygeplejersker) blev på initiativ af sundhedsstyrelsen opret. 1/2 1938 som en selvejende inst. i tilknytning til Å. Universitet. Oprettelsen blev muliggjort ved bidrag fra The Rockefeller Foundation og De danske Livsforsikringsselskaber, som sikrede driften i 4 år. Fra foråret 1942 har staten afholdt udgifterne.

Instituttet har 3 undervisningslinier à 9 1/2 måneds varighed: For sundhedsplejersker, for ledende sygeplejersker og for undervisende sygeplejersker, der afsluttes m. eksamen og udlevering af eksamensbevis. Siden 1954 findes der desuden 3 kortere kurser: Repetitionskursus for sundhedsplejersker (varighed 1 måned), kursus for erfarne hjemmesygeplejersker (varighed 3 måneder) og fortsættelseskursus i psykiatrisk sygepleje (varighed 3 1/2 måned), hvorfor udleveres bevis for gennemgået uddannelse.

Kursus’ hjemsted var 1938–58 Å. Kommunehospital. 10/5 1958 toges en ny institutbygn. i brug beliggende i Vennelystparken. Instituttet var betalt af staten. Samtidig toges et nybygget kollegium for kursuseleverne i brug. Kollegiet, som var rejst ved indsamlede private midler, har plads til 45 kursuselever og er beliggende umiddelbart op ad instituttet.

Instituttet består af en 2-etages bygn. m. udnyttet tagetage. Stue og 1. sal indeholder s. 78 undervisningslokaler, laboratorier og kontorer for undervisningslederne, og tagetagen indeholder en dagligstue samt et bibl.

Instituttets bruttoetageareal er: 1300 m² og kollegiets: 1170 m², i alt 2470 m².

Litt.: Institut for Syge- og Sundhedsplejersker ved Aarhus Universitet 1938–63, Jubilæumsskrift. 1963.

Danmarks Journalisthøjskole (tidl. Journalistkursus ved Aarhus Universitet) er en i Å. hjemmehørende selvejende inst., som er opret. 1946 på initiativ af prof., dr. phil. Ad. Stender-Petersen i samarbejde m. ledende da. journalister. Dens formål er at gennemføre en undervisning for journalistelever og for journalister, der ønsker yderligere dygtiggørelse. Efter afslutningen af 2. del af kursus gives en udtalelse om de enkeltes deltagelse i kursus.

Vedtægterne er 26/6 1962 vedtaget af bestyrelsen for Journalistkursus ved Århus Universitet.

I forb. m. Journalisthøjskolen findes Nordisk Journalistkursus, der er en selvejende inst. opret. i h. t. rekommendation af 31/1 1956 fra Nordisk Råd, og som opretholdes ved statsbevillinger fra de nord. lande. Ved afslutningen af et kursus får deltagerne et diplom.

Statutterne for det nordiske journalistkursus er vedtaget 14/9 1957.

Journalisthøjskolen har til huse i en 1957 opf. bygn. i Vennelystparken. I denne bygn. findes desuden institut for presseforskning og samfundshistorie, ligesom der findes en kollegiebygn. rummende 33 værelser og en eforbol.

Journalisthøjskolen består af en 3-etages kollegiebygn. m. 34 værelser samt en 1-etages sidefløj indeholdende dagligstue, samlingssal, undervisningslokaler, bibl. og kontorer. Bruttoetageareal: 1388 m².

Specialkursus i Husholdning. Et landsudvalg, nedsat af da. kvindeorganisationer, afgav 9/5 1934 den første samlede betænkning m. forslag til opret. af en videnskabelig husholdningsundervisning i tilknytning til Å. Universitet. Sagens utrættelige forkæmper var kommunelærerinde Hulda Pedersen i Å. Landsudvalgets bestræbelser og de indsamlinger, der blev foretaget, resulterede i, at der efteråret 1945 oprettedes et sådant kursus ved Å. Universitet (if. skrivelse af 5/7 1945 fra undervisningsministeriet m. virkning fra 1/10 1945). Undervisningen påbegyndtes 5/2 1946, og vedtægterne blev approberet af undervisningsministeriet 31/1 1947.

Der gennemføres 3 sideløbende kurser begyndende i okt. inden for flg. specialer: A. Ernærings- og kostlære (6 måneder), B. Husholdningsteknik (6 måneder), C. Husholdningsøkonomi (7 måneder). Kursus slutter ikke m. eksamen, men et diplom tildeles deltagere, som på tilfredsstillende vis har fulgt undervisningen.

Kursus havde fra oprettelsen kontorlokaler i forb. m. Hygiejnisk Institut i ejd. Spanien 65, som var stillet til rådighed fra Å. kom., og flyttede ind i lokalerne, efter at Økonomisk Institut, der tidl. havde disponeret over de pågældende lokaler, var overflyttet til universitetets nye hovedbygn. I de første år foregik undervisningen dels på universitetet, dels i andre lok. i byen. Om det til husholdningsundervisningen knyttede kollegium (VII) se ovf. I dette kollegium fik Specialkursus kontorlokaler. Jan. 1953 indr. to særlok. til kursusundervisningen i det nyopf. hygiejniske institut. I tilslutning til dette institut opf. en 2-etages bygn. for midler skaffet til veje af landsudvalget og suppleret m. en statsbevilling. Denne bygn., der blev indv. 26/10 1957, indeholder laboratorier, auditorier, kontorer m.v. Bruttoetageareal: s. 79 830 m². Både kollegiet og auditoriebygn. er ligesom de øvr. bygn. i universitetsparken tegnet af kgl. bygningsinsp., arkt. C. F. Møller.

På hele endevæggen i bygn.s store auditorium forefindes et af kunstmaleren Frede Christoffersen udf. freskomaleri skænket af Statens Kunstfond. Maleriet blev overdraget 18/9 1958.

Litt.: Landsudvalget til forberedelse af en videnskabelig husholdningsundervisning i tilknytning til Aarhus Universitet: Redegørelse for udvalgets virksomhed igennem 25 år. 1960.

Institut for Terapiassistenter er blevet planlagt af prof. i ortopædi, dr. med. Eivind Thomasen og bestyrelsen konstitueret 3/11 1958. Undervisningen påbegyndtes 16/2 1959. Selve instituttet, installeret i lejede lokaler Vestergade 72, blev indviet 11/4 1959. Instituttet har 2 afdelinger for uddannelse af henh. fysioterapeuter og beskæftigelsesterapeuter. Hver afd. har sin leder. Uddannelsen for begge discipliner er 3-årig, inkl. tjeneste på hospitalsafd., og afsluttes m. eksamen og udlevering af eksamensbevis.

Folkeuniversitetet i Å. (Århusstudenternes kursusvirksomhed) er en selvejende inst., der har til formål at gennemføre oplysende virksomhed på akademisk grundlag. Folkeuniversitetet virker dels gennem universitetskurser og folkeuniversitetsforelæsninger, dels gennem Århusstudenternes kursusvirksomhed. Dets øverste myndighed er et præsidium, til hvilket konsistorium ved Aa. Universitet udpeger 5 medl. (prof.), et for hvert fakultet.

Kursusvirksomheden, der blev opret. 1946 på Studenterrådets initiativ, afholder først og fremmest sprogundervisning under aftenskoleloven, men gennemfører tillige studiekredse i alment kulturelle emner. Eksamen el. prøve afholdes ikke, men attest udstedes.

Fra 1946 er kursusvirksomheden trådt i forb. m. folkeuniversitetsudvalget og fik først overladt to forelæsningsserier pr. semester; fra 1957 opnåede kursusvirksomheden statstilskud til igangsættelse af 4 semestres universitetskurser. Disse kurser omfatter gennemgang af en helhed inden for en videnskabelig disciplin, medens forelæsningsserierne i løbet af 4–6 aftener behandler et begrænset afsnit inden for et videnskabeligt område. Eksamen el. prøve afholdes ikke, men diplom udstedes.

Undervisningen under folkeuniversitetet foregår i alt væsentligt på universitetet.

Århus Tandlægehøjskole

I 1940erne blev manglen på tandlæger i Danmark følelig, og uanset at man endnu ikke fuldt ud havde haft mulighed for at se virkningen af den stærke udv. af antallet af studerende ved tandlægehøjskolen i Kbh. (jf. II, 1. 293–98), nedsatte indenrigsministeriet 1947 et udvalg, der skulle undersøge det fremtidige behov for tandlæger. På grundlag af udvalgets betænkning af 1949 og på grundlag af en betænkning af 1955 afgivet af et af undervisningsministeriet nedsat udvalg, gav folketingets finansudvalg 19/7 1956 den fornødne bevilling til udarbejdelse af et projekt til en tandlægehøjskole i Århus beregnet på færdiguddannelse af ca. 75 cand. odont.er årl. 4/7 1957 tiltrådte folketingets finansudvalg en bevilling til opførelse af en af kgl. bygningsinsp. C. F. Møller tegnet bygn., der indviedes 13/5 1961. Undervisningen var dog påbegyndt allr. okt. 1958.

Den nye tandlægehøjskole er beliggende på hj. af Høegh Guldbergs Gade og s. 80 Vennelyst Boulevard i en del af den gl., smukt bevoksede Vennelystpark, hvor bygn. indgår som et led i den øvr. bebyggelse for den højere undervisning. Sa. m. universitetsparken danner Vennelystparken et samlet grønt område på i alt ca. 35 ha, i hvis længderetning den smukt formede morænekløft strækker sig i ca. 1 km længde fra Ringgaden mod n. til den ældre bydel mod s.

Tandlægehøjskolen omfatter 5 bygningsfløje: 1. Auditoriefløj i 1 etage + kælder. 2. Grundfagsfløj i 3 etager + parterreetage. 3. Mellemfløj I i 4 etager + parterreetage. 4. Mellemfløj II i 3 etager + parterreetage. 5. Klinikfløj i 3 etager + parterreetage. Det bebyggede areal udgør 2874 m² og et etageareal på 10.844 m². Hovedindkørslen sker fra Vennelyst Boulevard, hvor der findes en forplads m. parkering for biler og cykler. Studerende til I. del har indgang fra Høegh Guldbergs Gade og studerende til II. del fra Vennelyst Boulevard.

Bygningerne er udf. i gule, håndstrøgne mursten, dækket m. gule teglsten. Udgiften til bygningsarbejderne anslås til ca. 8.500.000 kr., hvortil kommer udgifter til inventar og apparatur på ca. 5.000.000 kr., i alt ca. 13.500.000 kr.

19/5 1958 udstedtes kgl. anordning om Å. Tandlægehøjskole. Højskolen står under overopsyn af undervisningsministeriet. Den er et af statens uddannelsessteder for tandlæger. Dens opgave er at meddele den odontologiske undervisning på videnskabeligt grundlag samt at fremme odontologien og de til grund herfor liggende discipliner. I spidsen for højskolen står en rektor, som i forb. m. et lærerråd, et klinikchefråd og en insp. forestår højskolens forvaltning.

Tandlægeeksamen består af to dele: I. del, der normalt aflægges ved udgangen af 4. semester, og II. del, der normalt aflægges ved udgangen af 10. semester. Undervisningsfagene til I. del af studiet er anatomi og histologi, biokemi, fysiologi, teknologi, tandmorfologi, uorganisk kemi, organisk kemi og genetik. Undervisningsfagene til II. del af studiet er kirurgi, ortodonti, parodontologi, protetik, pædodonti, tandsygdomslære, patologisk anatomi, almen patologi, propædeutisk odontologi, farmakologi, bidfunktionslære, radiologi og odontologisk histopatologi.

Højskolens personale omfatter 1/9 1962 220 personer, og der er 357 studerende.

Litt.: Tandlægebladet 1961. 226–312.

Tandlægekollegiet.

På privat initiativ er indsamlet midler til opførelse af et kollegium for tandlægestuderende på en af Århus byråd skænket grund. Det af kgl. bygningsinsp. C. F. Møller tegnede toetages bygningskompleks er beliggende på Fuglesangs Allé. Der er plads til 100 studerende. Det første afsnit rummende værelser for 50 studerende blev taget i brug 1/9 1962. I h. t. en ved kgl. konfirmation af 3/12 1962 stadfæstet vedtægt ledes kollegiet af en bestyrelse med repræsentanter for undervisningsministeriet, Århus byråd og Århus Tandlægehøjskole.

Skoler

Århus Katedralskole, ml. Skolegyde, Mejlgade og Skolebakken, har ligget på sa. sted » mellem hav og kirke« siden middelalderen. Rester af fundamentet til Morten Børups skole blev afdækket 1956 og ses nu i pedelbol.s kælder. Den ældste af de nuv. bygn. er fra 1766 (arkt. S. Mørup), dengang i én etage, 1847–49 omb. af arkt. J. H. Koch, så den fik to etager. I frontispicen anbragtes da flg. ord af Ovid: »Nil non mortale tenemus pectoris exceptis ingeniique bonis« (forgængeligt er alt, hvad vi ejer, undtagen hjertets og åndens fortrin). 1905–06 blev en del af bygn. nedrevet, for at Skolegyde kunne udv., mens resten omdannedes til to gymnastiksale af Hack Kampmann, der samtidig mod Skolebakken opf. en ny skolebygn. af røde mursten og granit, to etager over kælder, m. stor frontispice og skifertag samt for enderne runde karnaptårne m. spidse spir. 1953 påbegyndtes en betydelig udv., idet Å. kom. stillede to naboejd. til rådighed. Her har arkt. C. F. Møller opf. en normalklassefløj i fortsættelse af bygn. fra 1766 og en særklassefløj m. festsal mod Skolebakken, den sidste i forb. m. Kampmanns skolebygn. Nogen naturlig fortsættelse af de gl. bygn.s arkitektur var ikke mul., og de nye bygn. fremtræder derfor i materialer, jernbeton beklædt m. opdalsten, der helt afviger fra de gl. Hele komplekset omfatter nu 27 normalklasseværelser, 18 særkl. el. faglok., 2 gymnastiksale og en større og en mindre festsal. I den store sal er hele langvæggen udsmykket m. et af maleren Svend Engelund udf. dekorativt maleri, der spænder fra loft til gulv, symboliserende forsk. faser af menneskelivet. Af andre kunstværker på skolen kan nævnes Karel van Manders maleri af Ole Worm, et portræt af Holger Rosenkrantz den lærde fra 1641, Wilh. Marstrands bill. af rektor H. H. Blache (1856), Olivia Holm-Møllers serie af 5 malerier, kaldet »Musikalsk komposition«, og Richard Mortensens bill. »Malgré tout« samt af skulptur: en marmormedaljon af Ove Høegh-Guldberg (C. Søllerød), bronzebuste af K. G. Brøndsted (Knud Brøndsted) og en gipsbuste af Olaf Hansen (Elias Ølsgaard). Skolen har 1962: 1 s. 82 rektor, 24 lektorer, 8 adjunkter, 2 gymnasielærere og 7 timelærere. Antallet af elever er 615 (piger og drenge), deraf 80 i 1. og 2. real, 20 i 3. real og 515 i gymnasiet.

Skolebiblioteket blev opret. i h. t. forordn. af 11/5 1775. Ved gaver og køb var det vokset til ca. 20.000 bd., da Å. Stiftsbibl. (opret. 1821) blev indlemmet i skolebiblioteket 1881, og 1884 og de flg. år modtog det som gave fra stiftamtmand Regenburg hans værdifulde saml. af bøger og småskrifter vedr. det slesvigske spørgsmål og ved R.s død 1895 hele hans store bogsaml. (i alt ca. 22.000 bd.), så skolebiblioteket kom til at omfatte over 60.000 bd. Ved loven om Statsbibliotekets opret. 22/3 1897 bestemtes det, at største delen af skolebiblioteket skulle afgives til det nye bibl. Over halvdelen, det meste af Stiftsbiblioteket og Regenburgs saml., blev overflyttet, og skolebiblioteket, som nu tæller ca. 35.000 bd., er herefter udelukkende til skolens eget brug. Det er delvis opstillet efter institutprincippet, således at bøgerne efter indhold er fordelt til de resp. faglok. (fysik, kemi, sprog og hist. osv.), men største delen findes i kælderetagen i den røde bygn. fra 1906, hvor der er magasiner og udlånskontor.

Litt.: E. G. Tauber. Historia scholæ cathedralis Arhusiensis. 1817. H. H. Blache i skoleprogram 1836–37, 1840, 1850 og i HistTidsskr. 4. Rk. III. 22–72. R. Knudsen i Aarhus gennem Tiderne. III. 1941. 168–83. Carl Jørgensen i AarbAarh. 1950. 26–40, 1951. 40–64, 1952. 41–71. Arkitektur. 1958. 73–81. Om biblioteket: Laur. Nielsen. Danske Stifts- og Skolebiblioteker. 1925. 27–35.

Marselisborg Gymnasium, Birketinget 9, er opret. 1898 under navn af M. kostskole og lærde skole af cand. theol. O. Gudme i den sen. nedrevne Marselisborggd. (se s. 83 s. 172), overtaget af Å. kom. 1916, nuv. navn fra 1947. Den ældste skolebygn., opf. 1898 i to etager, er nu rektorbol. Den nuv. hovedbygn. er opf. i tre afsnit: en treetages, gulkalket vinkelbygn. m. kortere s.fløj, opf. 1903–04 (arkt. R. Frimodt Clausen); en udv. m. en tilsvarende n.fløj og en salsbygn. m. gymnastik- og sangsal, alt af gule mursten, opf. 1941–42 (stadsarkt. Fred. Draiby); samt en tilbygn. i fortsættelse af n.fløjen, indeholdende særkl. og lægelok., opf. 1956–58 (stadsarkt.s kontor). Byggesum henh. ca. 100.000, 150.000 og 1.800.000 kr. I muren til skolegden er 1948 indsat mindeplader af bronze over ovenn. rektor O. Gudme, † 1925, m. portrætrelief udf. af billedhugger Anders Andersen, og fire tidl. elever, omkommet under frihedskampen 1944 og 1945. Skolen har (1962–63) 410 elever, fordelt på 15 gymnasiekl. og tre realkl., og 23 lærere (Marselisborg Gymnasium 1898–1948. 1948).

Århus Statsgymnasium, Fenrisvej 33, er opf. 1956–58 af arkt. A. Gravers Nielsen og Johan Richter, hvis projekt sejrede i en off. konkurrence, taget i brug 11/8 1958 og indv. 8/6 1959. Opførelsen er bekostet m. 25% af undervisningsministeriet og 75% af Å., Viby, Åby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Årslev kom. Byggesum ca. 5,8 mill. kr. Skolen, der er beliggende på en bakkeskråning m. vid udsigt over ådalen mod de sydl. forstæder og Skåde bakker, er opf. som en atriumsbygn. i ét plan, hvorover kun festsalen hæver sig, m. fire længer omkr. en firkantet grønnegård. Indgangen er fra skolegården mod s. ad en s. 84 bred fritrappe, der fortsætter ind i v.fløjen, hvis fulde længde indtages af de parallelle rum forhallen (m. væksthus) og festsalen. De øvr. fløje rummer 22 normalkl. samt særlok., mens gymnastiksalen ligger særskilt mod v. ml. skolegård og boldbaner. På forhallens ø.væg er opsat et keramisk, nonfigurativt relief på 26,8 × 3 m, udf. af maleren Asger Jorn, afsl. 5/11 1959 (Arkitektur. 1960. 132–38). I festsalen er ophængt et gobelin (14 × 1,7 m) af sa. kunstner, kaldet »Den lange rejse«, afsl. 19/8 1961. I grønnegården er opstillet V. Foersom Hegndals bronzefigur »David«, skænket af bygn.s teknikere og håndværkere. Skolen har (1962–63) 520 elever, fordelt på 19 gymnasiekl. og fire realkl., og 35 lærere (Arkitektur. 1959. 161–69).

Århus kommunes skolevæsen omfattede 1/8 1962 foruden det kommunale Marselisborg Gymnasium (se ovf.) 17 skoler m. 13.464 elever fordelt i 574 kl. Lærerpersonalet udgjorde 617 pers. (en skoledir., en viceskoledir., en ledende skolepsykolog, 17 skoleinsp., 29 viceskoleinsp., 568 lærere og lærerinder). På Skolepsykologisk kontor, Mejlgade 8, er endv. ansat tre skolepsykologer, en klinisk psykolog og en socialrådgiver. Der er specialundervisning for svagtbegavede, læseretarderede, svagthørende og svagtseende børn. En særl. insp. for hjælpekl. har kontor på Brobjergskolen. Ungdomsskole for 14–18-årige findes på Møllevang- og Vorrevangskolen samt Skt. Anna Gades skole. Skolebespisning har fundet sted i Å. siden 1888; i h. t. lov af 20/2 1948 er den nu åben for alle børn og foregår både på kommunale og private skoler. Der drives fem skolehaver, hvor 1962 707 elever har dyrket hver sin lille have. Til skolevæsenet er knyttet en børnetandklinik, indr. 1914 i et tidl. alderdomshjem, Graven 21. Endv. findes tandklinikker på fem af byens nyere skoler.

Litt.: Chr. Buur. Aarhus Skolevæsens Historie I–III. 1915–19. Skolen. 1946ff. Fra Skole til Hjem. 1953 ff.

Paradisgades skole, opr. Å. friskole, sen. Ndr. byskole, er opf. 1862 (arkt. C. Steinbrenner) som afløser af tidl. ladebygn. i Grønnegade. Bygn., af røde mursten m. trappegavle, er udv. fl. gange, sidst 1955–56.

Brobjergskolen er opret. 1959–61 ved sammenbygn. af Valdemarsgades skole (opf. 1879–80 som Sdr. byskole; arkt. V. Puck) og Frederiks Allés skole (opf. 1883–84; arkt. C. Lange).

Ny Munkegades skole er opf. 1889–90 (arkt. S. F. Kühnel) som afløser af den tidl. borgerdrengeskole, Vestergade 23, og udv. 1953–55. I den tidl. gymnastiksal er opsat bronzerelieffer m. portrætter af de tidl. overlærere Knud Christensen, † 1929, og K. P. Kristensen, † 1935, udf. af billedhugger E. Ølsgaard (A. H. NellemannAndersen. Ny Munkegades Skole. 1947).

Nr. Boulevards skole, tidl. Nørrebrogades skole, er opf. efter konkurrence 1892–93 (arkt. H. V. Ahlmann) og udv. 1962–63.

Ingerslevs Boulevards skole, opr. Frederiksbjerg byskole, er opf. efter konkurrence 1902–03 (arkt. Ludv. A. Petersen) (Harald Jørgensen. Borgerskolen Ingerslevs Boulevard. 1953).

Finsensgades skole er opf. 1906–07 (sa. arkt.) og udv. 1922 og 1942.

N. J. Fjords Gades skole er opf. 1909–10 (sa. arkt.). I forhallen er opstillet en gipsmodel af Aug. Saabyes H. C. Andersen-statue, skænket Å. by af kunstneren 1881.

Samsøgades skole er opf. 1913–14 (sa. arkt.) som en firfløjet, treetages bygn. over s. 85 kælder, af røde mursten m. granitsokkel og pilastre. Den overdækkede gård ml. de fire fløje anvendes til aula. Byggesum ca. 400.000 kr.

Læssøesgades skole er opf. 1920–21 (sa. arkt.) efter en lign. plan. Byggesum ca. 1,5 mill. kr. I forhallen er opstillet en gipsafstøbning af E. Delaplanches statue »Moderlig opdragelse«.

Skovvangskolen, Skovvangsvej 150, er opf. efter konkurrence 1935–37 (arkt. A. Mogensen og H. Salling-Mortensen) som en treetages, rød murstensbygn., bestående af en normalklassefløj, hvor alle kl. vender mod s., og en tværfløj mod n., hvis midtparti danner en aula m. ovenlys, glasvæg mod vejen og balkoner på 1. og 2. sal m. døre til skolens særlok. Fra tværfløjen skyder to gymnastiksale ud som selvstændige fløje mod n. og ø. Byggesum ca. 1,5 mill. kr. Ved aulaen er 1962 opstillet Aage Bruun Jespersens kalkstensfigur »To små piger« (Arkitekten. Ugehæfte. 1933. 209–12).

Lisbjergskolen, ved Randersvej ml. Skejby og Lisbjerg, er opf. 1939–40 (arkt. P. J. Vedel) for 137.000 kr. som centralskole til afløsning af de tidl. skoler i Skejby, Lisbjerg og Terp (Arkitekten. Ugehæfte. 1938. 182–83).

Møllevangskolen, ml. Vestre Ringgade, Fuglebakkevej og Møllevangs Allé, er opf. 1945–51 (arkt. A. Mogensen og H. Salling-Mortensen). Skolen består af to parallelle, enetages normalklassefløje m. midtkorridor, p.gr.af terrænet forskudt en etage i forhold til hinanden, forbundet ved en treetages særklassefløj og fortsat mod s. i to gymnastiksalsfløje, hver m. to gymnastiksale. I forb. m. særklassefløjen s. 86 er opf. en sekskantet festsal m. glasvægge i ø. og v., scene, balkon og ca. 600 siddepl. Materialet er røde mursten m. tegltag. Byggesum ca. 4,3 mill. kr. (Arkitekten. Månedshæfte. 1951. 130–33).

Skt. Anna Gades skole er opret. 1949–57 ved ombygn. og udv. af det tidl. amtssygehus (opf. 1880–82, 1888–89 og 1907; arkt. Th. Arboe og R. Frimodt Clausen). Anlægget, der er udf. af stadsarkt.s kontor for ca. 4,5 mill. kr., omfatter bl.a. en aula, opf. som jernbetonskeletbygn. m. façader af røde mursten. I skolegårdens asfalt er indlagt et Danmarkskort. I kælderen under hovedbygn. er indr. centralkøkken for skolebespisningen.

Katrinebjergskolen, ml. Katrinebjergvej, Kløvermarksvej, Brendstrupvej og Islandsgade, er opf. 1952–57 (stadsarkt.s kontor) som et enetages anlæg, hvorover kun aulaen, en kombineret sports- og festsal, hæver sig. Normalklassefløjene, der ligger vinkelret på hovedfløjen ml. grønne arealer, har sidekorridorer, så alle kl. vender mod øsø. Materialet er gule mursten, tagene af sort eternit. Byggesum ca. 5,5 mill. kr. (Bygge-Forum. 1955. 23–25).

Vorrevangskolen, ml. Vorregårds Allé, Illerupvej og Skrydstrupvej, er opf. 1953–60 (stadsarkt.s kontor) efter en lign. plan som sidstn. Dog er normalklassefløjene opdelt i enheder på 3–5 kl., hver m. en lille have, og der er opf. en mindre svømmehal. Sportsaulaen er placeret centralt, og de store tagflader er af gulflammede teglsten. Byggesum ca. 6 mill. kr. (Arkitektur. 1960. 165–77).

Frydenlundskolen, ved Høgevej, er projekteret af stadsarkt.s kontor efter en lign. plan som de to sidstn. Opførelsen er påbeg. 1960 og de første byggeafsnit taget i brug 1961 og 1962.

Kirkevængets skole, Skovvangsvej 28, opret. 1960 som særskole (to kl.) for børn m. adfærdsvanskeligheder, er indr. i den tidl. Christiansbjerg skole, opf. 1898, sen. anv. bl.a. til folkebibl. og fritidshjem.

Kroghsgades skole, opret. 1944 som eksternatskole under Den Kellerske Institution, er indr. 1950 i den nuv. bygn., opr. en afd. af det tidl. amtssygehus, i forb. m. Skt. Anna Gades skole (se ovf.). Skolen, der hører under Statens åndssvageforsorg, forsorgscenter XI, har ca. 165 elever fra Å. og omegn samt fritidshjem og dag- og aftenskole for unge åndssvage (Nord.Tidsskr. for Åndssvageforsorg. 1946. 42–45, 1954. 101–04).

Beskæftigelsesskolen og Børnehaven Kampen, Strandvejen 104, indr. 1959 i en tidl. villa, opf. 1901–02 af kgl. bygningsinsp. Hack Kampmann til egen bol., hører under Statens åndssvageforsorg, forsorgscenter XI, og har pl. til 70 børn.

I Å. kom. findes flg. privatskoler:

Elise Smiths skole, hj. af Nr. Allé og Klosterport, er grl. som pigeskole 1834 og fik egen bygn. 1884 (arkt. Th. Arboe), udv. 1901–02. Skolen, der fra 1931 er fællesskole, dimitterer til realeksamen og har 328 elever.

N. Kochs skole, hj. af Åboulevarden og J. M. Mørks Gade, er grl. 1866 og fik egen bygn. 1918 (arkt. Chr. Frühstück Nielsen). Skolen dimitterer til realeksamen og har 462 elever.

Forældreskolen, Marselis Boulevard 17, er grl. 1872 som Å. Katedralskoles forberedelsesskole s. 87 og overtog 1935 den nuv. bygn., opf. 1932 som Frederiksbjerg realskole (arkt. H. Lindhardt). Skolen dimitterer til realeksamen og har 509 elever.

Skt. Knuds skole, Ryesgade 24, er opret. som katolsk skole 1873 og fik sit nuv. navn 1955 efter opførelse af en firetages nybygn. (arkt. H. Salling-Mortensen og C. J. Hansen). Skolen, der nu også optager ikke-katolske elever, dimitterer til realeksamen og har 272 elever.

Fru Laursens realskole, Hjelmensgade 12, grl. 1886 og flyttet til nuv. adresse 1923, har 349 elever.

Århus akademi, Thunøgade 2 A, er opret. 1942 ved en sammenslutn. af Å. private realskole (tidl. Fengers skole, grl. 1866) og et studenterkursus, grl. 1933. Bygn., en tidl. villa, opf. 1875 (arkt. V. Puck), er indr. til skole 1918. Akademiet, der omfatter en hoved- og realskole og et real- og studentereksamenskursus, har 164 elever.

Århus friskole, Marselisvej 19, opret. 1952, nuv. adresse fra 1953, har 45 elever.

Rudolf Steiner-skolen, Strandvejen 102, opret. 1955 og fra 1956 indr. i villa Aros, opf. 1901 (arkt. Thorkel Møller), udv. 1961 m. gymnastik- og eurytmiksal, har 150 elever.

Århus Seminarium, hj. af Trøjborgvej og Finsensgade, er opret. 1909 som Kvindeseminariet i Å., en selvejende inst. i tilslutn. til Indre Mission, fra 1932 fællesseminarium. Den gulkalkede, toetages bygn. m. mansard og frontispicer er opf. 1910 (arkt. Frits Jensen) og udv. 1932–33 (arkt. R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen), 1953–54 og 1962 ff. (sidstn. arkt.) m. tilbygn. i gule mursten, rummende gymnastiksal, fest- og sportshal, særlok. m.m. Rektorbol. er indr. i den opr. bygn.s mansardetage. Seminariet har 500 elever, fordelt på 15 kl., og 64 lærere og lærerinder.

Litt.: Arkitektforeningens Tidsskr. 1910. 407–08. Aarhus Seminarium 1909–34. 1934. Århus Seminarium 1909–59. 1959.

Marselisborg Seminarium, Dalgas Avenue 12, er opret. 1952 som den selvejende inst. Århus Aftenseminarium m. lok. i N. J. Fjords Gades skole. 1956 blev det udv. m. dagseminarium og fik sit nuv. navn. Bygn., der er opf. 1959–61 (stadsarkt.s kontor; indv. 26/9 1961) på en af Å. kom. skænket grund, er indr. efter fagklasseprincippet og består af en treetages undervisningsfløj, en sportsaula og to lavere fløje omkr. en grønnegd., hvortil kommer en særskilt gymnastiksal, alt i gule mursten. Byggesum ca. 3,1 mill. kr. Seminariet har 520 elever, fordelt på 14 kl., og 56 lærere og lærerinder.

Jydsk Børnehave- og Fritidshjems-Seminarium, Fuglesangs Allé 18, er en selvejende inst., opret. 1933 og statsanerkendt 1937, fra 1957 i egen bygn., opf. efter tegn. af arkt. P. Worm for ca. 500.000 kr., indv. 30/3 1957. Elevtallet var 1963 ca. 185. Til seminariet er knyttet Dronn. Alexandrines Børnehave, Fuglesangs Allé 16, opf. 1953 (sa. arkt.) for 272.000 kr.

Social-pædagogisk Børnehaveseminarium, Rødkløvervej 12, er en selvejende inst., opret. 1944, statsanerkendt 1946, nuv. adresse fra 1950. 1963 havde det 74 elever.

Århus tekniske skole blev opret. 1828 som tegneskole for håndværkere og fik 1830 navnet »Prinds Frederik Ferdinands Søndagsskole«. 1828–52 havde den lok. på s. 88 rådhuset, 1852–84 i Klostergade. 1883–84 opf. skolens egen bygn. (arkt. Alfr. Møller og Ph. Smidth) på en af kom. skænket grund, hj. af Nr. Allé og Munkegade, i to etager af røde mursten, for ca. 110.000 kr. Bygn. er udv. 1898 (arkt. Ludv. A. Petersen) og forhøjet m. en etage 1924 (stadsarkt. Fred. Draiby). 1902–03 opførtes en filial (arkt. Ludv. A. Petersen) på en af kom. skænket grund, Ingerslevs Plads 7, for ca. 108.000 kr. Bygn., i tre etager m. mansard, pilastre og pudsede façader, blev udv. 1932, og 1939–41 opførtes en anselig firetages tilbygn. i gule mursten (arkt. N. Chr. Skjøth og A. Mogensen) for ca. 1,3 mill. kr., hvorved skolen fik fire fløje omkr. en lysgård samt en særl. foredrags- og gymnastiksal. Hovedindgangen blev Dalgas Avenue 2, og hertil flyttedes skolens kontorer. En yderligere udv. er påbeg. 1961–62. Undervisningen omfatter dels den alm. lærlingeskole (aftenskole), dels den videregående undervisning (dagskole) m. bygningskonstruktørskole, husbygningsteknikum, elektroteknikum, installatørkursus og kursus for direktricer og dameskrædderinder. Hertil kommer som en særl. inst. Århus maskinmester skole. Ved skolen er ansat en direktør, tre inspektører og 295 lærere. 1961–62 var der 4702 elever. Bestyrelsen består af 10 medl., valgt af undervisningsministeriet, byrådet, håndværkerforeningen, Arbejdernes fællesorganisation, Forstadskommunernes sammenslutn. og Århus tekniske skoles Selskab.

Litt.: Aarhus tekniske Skole gennem 100 Aar. 1928. Bidrag til da. Haandværkerundervisnings Historie. 2. udg. 1941. 167–75. Arkitekten Månedshæfte. 1942. 21–24.

Teknisk kollegium, Dalgas Avenue 8, er opf. 1950–51 og 1960 (arkt. Ejner Jørgensen) for indsamlede midler på en af kom. skænket grund. Det består af to parallelle, firetages fløje af gule mursten m. en lavere forbindelsesbygn. og rummer 114 værelser foruden kantine, spise- og opholdslok. og pedelbol.

Jydsk teknologisk Institut, Marselis Boulevard 125, er opret. som en selvejende inst. 1943 og statsanerkendt 1949. Det ledes af et repræsentantskab på 63 medl. og en af dette udgået bestyrelse på 14 medl. Medlemmerne vælges af handelsministeriet, Håndværksrådet, Industrirådet, De samvirkende Fagforbund, Den da. Købstadforening, Å. byråd, arkitekt-, ingeniør- og landboforeninger o.a. organisationer. Den daglige drift forestås af en direktør og et personale på 125 heltidsansatte foruden et større antal skiftende lærere. Instituttet, hvis virkeområde er Jylland og Fyn, driver dels konsultations-, dels kursusvirksomhed, bl.a. formidlet ved egne jernbanevogne og busser. Efter at have haft lok. forsk. steder overtog instituttet fra 1948 nogle murede barakker i en tidl. ty. gennemgangslejr ml. Marselis Boulevard, Kongsvang Allé, Dyrehavevej og Vanløsevej (arealet, 33.000 m², skænket af Å. kom., kaldes Teknologparken) og har her indr. kontorer, undervisningslok. og værksteder m.m. Planer til videre udbygn. er udarb. af arkt. Ejner Jørgensen og C. F. Møller. Af nybygn. nævnes en kemi-afd., opf. 1956–58, hvori er indr. en møde- og foredragssal, udsmykket m. et freskomaleri af Frits Bruzelius, skænket af Å. kom. og Aarhus Oliefabrik, m. motiver fra håndværk og industri.

Handelshøjskolen, ml. Hans Broges Gade, Tietgens Plads og Odensegade, er opf. 1904–05 under navnet Den jydske Handelshøjskole (kgl. bygningsinsp. Hack Kampmann; indv. 9/5 1905) som en treetages bygn. over kælder m. pudsede façader, spidse gavle og kviste. Initiativet til skolen, der afløste det 1889 opret. Jyllands Handelsakademi, udgik fra Aarhus Handelsstandsforening og Den jy. Handelsstands Centralforening. Af byggesummen, 150.000 kr., var 2/3 indsamlede bidrag s. 89 fra jy. handelskredse i anl. af Hans Broges 50 års jubilæum 1897, resten statstilskud, og grunden var skænket af Å. kom. Bygn. rummer fra 1955 to selvstændige inst.: Handelshøjskolen i Århus, der omfatter H. A.-studiet, H.D.-studiet og det tresproglige og ensproglige korrespondentstudium. Skolen ledes af en rektor og har 48 lærere og 661 studerende. Dens bibl. omfatter ca. 3500 bd. Århus købmandsskole, omfattende Å. handelsgymnasium m. toårigt kursus til højere handelseksamen, etårigt kursus til handelseksamen og forsk. særkursus. Skolen, der ledes af en direktør, har 48 lærere og 230 elever.

Litt.: P. Holm. Den jydske Handelshøjskole 1905–30. 1930. Århus Vejviser. 1959. 5–7.

Otto Mønsteds kollegium, Dalgas Avenue 10, er opf. 1960–61 (arkt. Ejner Jørgensen; indv. 20/10 1961) på en af kom. skænket grund for 1,9 mill. kr., heraf 1 mill. fra Otto Mønsteds Fond. Det består af to parallelle, treetages fløje af gule mursten m. en lavere forbindelsesbygn. og en enetages eforbol. og rummer 104 værelser foruden kantine, spise- og opholdslok.

Århus Handelsstandsforenings handelsskole, opret. 1865 under navnet Aarhus Handelsforenings Aftenskole, har fra 1962 egen bygn. i den tidl. Christiansgades skole, opf. 1899–1900 (arkt. C. Harild), købt af Å. kom. for 1 mill. kr. Skolen, der forbereder til handelsmedhjælpereksamen, har ca. 2500 elever.

Litt.: H. Schou. Aarhus Handelsforenings Handelsskole 1865–1940. 1940. Arch. 1902–03. 27–29.

Diakonhøjskolen, Dalgas Avenue 52, er opret. 1920 (indv. 3/11) som en selvejende s. 90 inst. i tilslutn. til Indre Mission. Den er indr. i Å. husmoderskoles tidl. bygn., opf. 1906–07 i villastil (hvidkalket) og udv. 1950 ved køb af villa Alba, Strandvejen 86, opf. 1903 (arkt. S. F. Kühnel). Skolen, der uddanner diakoner til kirkeligt og socialt arbejde, har 1963 44 elever.

Det jydske Musikkonservatorium, Fuglesangs Allé 26, opret. 1927 af kgl. kammermusikus Johan Nilsson, som 1932 overdrog det til den dav. lærerstab. Konservatoriets fundats som selvejende inst. fik kgl. konfirmation 1944; bestyrelsen bestod derefter af 7 medl., hvoraf 5 valgtes af konservatoriets lærere, mens undervisningsministeriet og Å. byråd hver besatte en plads. 12/9 1961 indv. en nybygn. i Fuglesangs Allé (arkt. C. F. Møller), opf. af røde mursten i tre fløje, hvoraf den ene i to etager. Bygn. rummer 16 undervisningslok., en koncertsal samt administrationslok., bibl. m.m. Til udsmykning har Ny Carlsbergfondet skænket malerier af Århus-malerne Svend Engelund, Emil Gregersen, Allan Schmidt og Karin Nathorst Westfelt. Der er 1963 ansat 30 lærere ved konservatoriet, og i skoleåret 1962–63 er indskrevet 177 elever. I h.t. lov af 31/5 1963 er konservatoriet nu overtaget af staten, hvorefter det er ligestillet m. Det kgl. danske Musikkonservatorium i Kbh.

Litt.: Det jydske Musikkonservatorium 1927–7. febr.–1952.

Århus Folkemusikskole blev startet 1933 af pianisten C. M. Savery i den tidl. Forældreskole, Guldsmedgade 25. Skolen overtoges 1935 af musikpædagogen Eduard Müller, som istandsatte den gl. bygn. (vægmalerier af Eiler Kragh). 1946 overgik ledelsen til musikpædagogerne Hans Erik Knudsen og Jette Tikjøb, fra 1958 den sidste alene. Skolen har 1260 elever (børn og voksne) og 32 lærere.

Af skoler og kursus kan endv. nævnes:

Danmarks sociale højskole, Marselis Boulevard 125, opret. 1957 som en afd. af Danmarks sociale højskole i Kbh. (se II. 243). Lægesekretærskolen, Skovvangskolen, opret. 1958 som en afd. af Lægesekretærskolen i Kbh. Århus husmoderskole, opret. 1907, fra 1932 i Park Allé 5. Århus tilskærerakademi, Nørreport 24, opret. 1902. Caspersens kursus, Banegårdspladsen 2, opret. 1931 (sprog, kontorfag). Olympiaskolen, Søndergade 45–49, opret. 1953 (maskinskrivning, stenografi, bogføring, sekretæruddannelse). Jyllands dekoratørskole, Hjortensgade 4, opret. 1932. Det jyske kunstakademi, Studsgade 29, opret. 1960, underviser bl.a. i maleri, skulptur, keramik og grafik.

Arbejdernes Oplysningsforbund, opret. 1924, har fra 1957 kontor Jægergårdsgade 66. Folkeligt Oplysningsforbund, opret. 1947, har kontor Ryesgade 7. Undervisningen, der omfatter dels aftenskole, dels aftenhøjskole, foregår for begge forbunds vedk. i Å. kom.s skoler og biblioteker.

Arkiver, museer og biblioteker

Erhvervsarkivet, Statens erhvervshistoriske arkiv, Vester Allé 12, er opf. 1898–1901 til brug for Statsbiblioteket i Å.; arkt. Hack Kampmann. Bygn., der rummer ca. 10 km reolmeter, ligger i et haveanlæg (0,6 ha) på en skråning ned mod åen. Grunden er en del af kvarteret Bispetoften. Bygn. er af røde mursten og sandsten på granitsokkel m. kælder. Den indeholder i midten en stor sal på 3 hvælvingsfag m. ovenlys og vægreoler i 2 etager m. omløbende galleri; omkr. salen ligger magasinerne i 4 etager. Desuden er der kontorer og læsesal. Indtil marts 1963 blev bygn. s. 91 benyttet af Statsbiblioteket, hvorefter Erhvervsarkivet overtog den. – Erhvervsarkivet blev opret. 1948 som en selvejende inst. efter et forberedende arb. udf. af en 1942 sammentrådt komité; arkivet blev overtaget af staten 1/10 1962 i h. t. lov nr. 217 af 16/6 1962. Erhvervsarkivets formål er dels at indsamle, ordne og registrere arkiver hidrørende fra da. erhvervsliv i videste forstand for at gøre disse tilgængelige for forskningen, dels at drive videnskabelige studier inden for økon. og social hist. Erhvervsarkivet rummer og modtager arkiver fra hele landet fra organisationer, erhvervsvirksomheder og privatpers., hvis virke fortrinsvis falder inden for erhvervslivet. De indsamlede arkiver, der i tid spænder fra midten af 1600t. til de seneste år, er tilgængelige i den udstrækning, som de hidtidige ejere har fastsat ved arkivernes aflevering. Erhvervsarkivets saml. omfatter ca. 6000–7000 løbende hyldemeter og et håndbibl. på ca. 20.000 bind. Til arkivet er knyttet et Erhvervsarkivets Forskningsfond. Om arkivets virksomhed gives der årl. meddelelser i Erhvervshistorisk Årbog. Årbogen bringer også erhvervshistoriske af handlinger og behandler arkivspørgsmål. Siden 1949 har sekretariatet for Videnskabernes Selskabs kommission til undersøgelse af de i da. privateje bev. arkiver været henlagt til Erhvervsarkivet.

Litt.: Om bygn.: Arch. 1902–03. 377–84; om Erhvervsarkivet: Erhvervshist. Årb. 1949ff.

Århus Museum, hj. af Vester Allé og Museumsgade, opf. 1876–77 efter tegn. af bygn.insp. V. Th. Walther på den af mølleejer A. S. Weis skænkede grund på Mølleengen for omtr. 65.000 kr. m. tilskud fra stat, kom., flere off. inst. samt private; 1890–91 udv. efter tegn. af prof. V. Dahlerup m. to sidefløje for omtr. 58.000 s. 92 kr. Hovedbygn. er i to stokv. (pudset), sidefløjene i 1 stokv. af gule mursten. Museet rummer nu Forhistorisk Mus. og Kunstmuseet. Uden for museet er opstillet flg. statuer: Adam og Eva af Svend Rathsack 1918, Opvågnen (kvindefigur) af Kai Nielsen 1924 og Vinsugende satyrdreng af Louis Hasselriis 1902.

Kunstmuseet, der optager hovedbygn.s to stokv. og venstre sidefløj, rummer en omfattende saml. af malerier og skulpturer, repræsenterende da. kunst fra ca. 1770 til i dag. Af malerier kan særl. fremhæves arb. af Eckersberg, Rørbye, Marstrand, Lundbye, P. C. Skovgaard, Sonne, Dalsgaard, Kyhn og la Cour. Det er dog på området vort årh.s kunst, at saml. har sin største vægt, idet den byder på hovedværker af fx. Willumsen, Søndergaard, Lundstrøm, Scharff, Giersing, Rude, Weie og Høst. Malerisaml. er ført helt op til i dag m. bill. af Rich. Mortensen, Carl-Henning Pedersen, Egill Jacobsen, Mogens Andersen, Mogens Zieler, Preben Wølck, Arne Haugen Sørensen, S. Wiig Hansen m.fl. Saml. af skulpturer indeholder fortrinsvis værker af moderne da. billedhuggere som Rob. Jacobsen, H. Heerup, Erik Thommesen og Astrid Noack. Endelig besidder museet en repræsentativ grafiksaml., der også indeholder blade af udenlandske kunstnere.

Kunstmuseets stadige forøgelse, især i den sidste menneskealder, har medført et stærkt behov for yderligere plads, både til udstilling og magasin, og der foreligger nu detailprojekt færdigudarbejdet ved kgl. bygn.insp. C. F. Møller til en ny Kunstmuseumsbygn., der skal rejses på en af kom. skænket grund i Vennelystparken for midler fra stat, kom., Ny Carlsbergfondet samt private inst. i Århus.

Forhistorisk Museum er afløser af den ældre hist.-antikvariske saml. og danner samtidig ramme om det forhistorisk-arkæologiske og etnografiske institut ved Å. Universitet. I modsætning til ældre tid rummer mus. nu kun oldsagssamlinger, der har fået et betydeligt omfang, og som i de sen. år er suppleret ved indsamling af etnografisk materiale. P.gr.af behovet for plads er der kun etableret en udstilling af mere begrænset omfang. Den findes i bygn.s nederste etage og højre side-fløj og omfatter i hovedsagen en runestenssamling, en montage af våbenofferfundet fra Illerup, den enestående bronzekedel fra Brå, moseliget fra Grauballe, samt en gennemgang af da. oldtid, belyst ved udvalgte oldsager. I magasin findes desuden det materiale, som er indsamlet af Bahrain-ekspeditionen. Runestenssamlingen omfatter bl.a. de 6 Århussten, deribl. den bekendte maskesten m. indskr.: »Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter deres fælle Ful. Han fandt døden …. da konger kæmpede«.

Forhistorisk Museum har fået løfte om bygningerne på herregården Moesgård (Mårslet so.), hvortil det vil flytte, når de fornødne bevillinger foreligger.

Købstadmuseet »Den gamle By« i Botanisk Have blev åbnet 24/7 1914, efter at Borgmestergården fra 1597 var blevet flyttet hertil. Gden lå opr. på hj. af Lille Torv og Immervad og var 1909 genrejst på landsudstillingen som ramme om en hist. udstilling for Å. by. M. denne gd. og dens interiører som kerne er der i den forløbne tid samlet 53 huse fra de danske købstæder, ordnet i gader og torve omkr. åen, der strømmer gennem parken. Foruden Borgmestergden er de bygningshist. vigtigste huse Poul Pops hus fra Ålborg (dat. 1571), den Klingenbergske gd. el. Ålborggården (den ældst dat. del fra 1585), S. M. Holsts gd. (fra 1723) samt Helsingør Theater (fra 1816–17). Foruden de nævnte købmandsgde er der genopf. en række lejeboder fra Vestergrave i Randers (Lille Rosengården, dat. 1741), en træbygget lade fra Christiansfeld og en stubmølle fra 1792, først rejst ved Frøstrup hovedgd. i Vester Horne hrd. Foruden Å. er Ålborg, Randers, Viborg, Haderslev, Åbenrå, Kerteminde, Kalundborg og Helsingør repræsenteret i bygningssamlingen, fra landet stammer bl.a. gartnerhuset fra Stenalt og bulladen fra Sdr. Bjert, Nr. Tyrstrup hrd. En længe fra Næstved venter på at blive rejst.

Borgmestergården er stadig et interiørmus. og suppleres af en hist. saml. i Ålborggården, hvor også den fra Å. Museum overtagne møntsaml. findes. Den hist. saml. indeholder forsk. kirkelige sager og en særskilt afd. til belysning af den landlige kultur i Østjylland, keramiske saml. m.v. Å. Museums sager fra hist. tid er overgået til »Den gamle By« og for den største del udstillet her.

I en længe fra Vesterågade i Ålborg er museets store tekstilsaml. anbragt. Den indeholder foruden borgerlige og landlige dragter en store saml. af navneklude, deribl. landets ældste, kniplinger, broderier m.m.

De øvr. huse rummer en række specialsaml., alle belysende de forsk. sider af den da. kbst.s borger- og næringsliv. Ml. disse skal fremhæves apoteket, brændevinsbrænderiet, urmuseet, bryggeriet, garveriet, væveriet, farveriet m.fl. samt den lokalhistoriske saml. for Å. by. Foruden at lægge vægt på saml. til den alm. borgerlige provinskultur i møbler, keramik, metalarbejder o.a. har museet særl. søgt at tilvejebringe en fyldig repræsentation af alle genstande, som belyser købstædernes erhverv i videre betydning, og der er hertil opnået en udstrakt støtte fra de forsk. fag. Det er derfor ikke blot i de allr. nævnte bygn., man finder specialsaml., men s. 94 s. 95 s. 96 en hel række andre næringsveje og håndv. har ydet deres bidrag. Bl. disse skal nævnes bageren, barberen, billedskæreren, bogbinderen, bogtrykkeren, bødkeren, cykelsmeden, drejeren, glarmesteren, gravøren, guldsmeden, lysestøberen, maleren, nålemageren, possementmageren, rebslageren, sadelmageren, sejlmageren, skomageren, smeden, snedkeren, sæbesyderen, tobaksspinderen, tømreren og xylografen. De off. virksomheder er foreløbig foruden m. en postgd. repræsenteret m. toldbod, skole og sprøjtehus.

Det 1961 åbnede Helsingør Theater er både et minde om provinsens ældre scenekunst og danner rammen om opførelsen af mindre skuespil og operaer, kammermusik og koncerter.

If. museets statut af 13/12 1957 er det en selvejende inst. m. opgaven at belyse den danske kbst.s borger- og næringsliv. Det drives m. støtte af staten og Å. by, der begge er repræsenteret i dets bestyrelse. Museets grundlægger og leder indtil 1945 var dr. phil. h.c. Peter Holm, hvis energi museet skylder sin hurtige vækst. 1962 rejste Å. by en buste af ham ved indgangen til museet, udf. af Elias Ølsgaard.

Litt.: Peter Holm. »Den gamle By« i Aarhus 1909–45. 1951. »Den gamle By«s årbog (fra 1927); se desuden: Litteratur om Århus og forstæder. 1959. 27–31.

Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, er en selvejende inst., hvis formål er dels at popularisere naturhistorien dels at støtte naturhist. forskning. Den første beg. til museet blev gjort m. de saml., som i årene efter 1915 blev tilvejebragt af Naturhist. forening for Jylland. 1919 blev der endv. i forb. m. arb. for opret. af et universitet i Jylland fremskaffet midler til en naturhist. saml., der skulle tjene til grundlag for universitetsundervisningen. 1921 vedtog man at forene de to saml., der fik til huse i øverste etage af Læssøesgades skole. Dette museum åbnedes for offentligheden 1923 som selvejende inst. m. tilskud fra Å. kom., og der oparbejdedes i årenes løb en byggefond, således at man 1937 kunne påbeg. opførelsen af en museumsbygn. (arkt. C. F. Møller) i universitetsparken; den indviedes 1941. Populariseringsopgaverne søges opnået gennem de permanente saml. for publikum, periodiske specialudstillinger, foredrag og filmsforevisninger. For børnene opretholder museet m. særl. støtte fra Å. skolevæsen »Biologisk saml.«, som giver børnene muligheder for aktivt at arbejde m. naturhist. emner. Forskningsopgaverne løses dels i tilknytning til museets laboratoriefløj, dels m. udgangspunkt i inst.s feltlaboratorium, Molslaboratoriet ved Femmøller (VII. 1008). Museet er veludrustet til forskningsopgaver inden for flere dyregrupper og har som et af sine specialer jy. faunistik. Terrestrisk-økologisk forskning er i øvrigt et hovedemne for inst.s undersøgelsesarb. I en periode fra 1960 og fremover vil museet huse såvel de botaniske og zoologiske universitetsinstitutter som den til museet knyttede virksomhed. Staten betaler hovedparten af museets driftsudgifter, men Å. kom. og forstæderne deltager i udgifterne m. betydelige beløb. Å. byråd vælger tre repræsentanter til bestyrelsen. De øvr. bestyrelsesmedlemmer vælges af universitetsbestyrelsen, Universitets-Samvirket, Naturhistorisk forening for Jylland, Århus skolevæsen og bestyrelsen selv.

Litt.: H. M. Thamdrup i Natura Jutlandica I. 1947–48. 5–65.

Dansk Pressemuseum og -arkiv, Strandvejen 90, har siden 1958 haft til huse i »Villa Tertia«, som da skænkedes af afdøde red. Louis Schmidts arvinger. Arbejdet m. at skabe et da. pressemuseum påbegyndtes 1949 af et udvalg fra pressens s. 97 organisationer og videreførtes 1953–61 af en forening, hvis formænd var red. Anker Kirkeby, red. Chr. Brixtofte og læge Vincent Næser. 1955–58 havde museet lokaler i villaen Asgårdsvej 13 i Kbh., hvor der foretoges et forberedende indsamlingsarbejde. Efter flytningen til Å. opbyggedes 1959–60 en udstilling af billeder, tekster, genstande olgn. over den da. presses historie, og fra aug. 1960 har museet været tilgængeligt for offentligheden. I inst.s arkiv samles korrespondance, aktstykker, regnskabsmateriale og trykte kilder vedr. pressens hist. og alm. forhold. Ved inst. er beskæftiget to pers., heraf en arkivar. Det årl. besøgstal er ca. 700.

Fra 1962 er Dansk Pressemuseum og -arkiv en selvejende inst.; til bestyrelsen vælges fem medl. af Danske Dagblades Fællesrepræsentation, ét af Dansk Journalistforbund, ét af Danmarks Journalisthøjskole og to af Dansk pressehistorisk Selskab (den tidl. museumsforening, der nu virker både som støtteforening og ved selvstændig publikationsvirksomhed m.m.). Formand er chefred. Erik Schmidt, Å.

Litt.: Dansk Pressemuseum og Arkiv. 1962.

Statsbiblioteket i Århus, Universitetsparken, er opret. ved lov af 22/3 1897 (i h. t. kommissionsbetænkning af sept. 1893) og åbnedes 17/6 1902. Hovedstammen i bogbestanden var ved opret. Det kgl. Biblioteks dublet af da. pligtaflevering fra 1800t. (ca. 100.000 bd.). Hertil kom geheimearkivar C. F. Wegeners efterladte bibl. på ca. 40.000 bd., dele af Århus Katedralskoles bibl. samt hele det dermed forenede Århus Stiftsbibliotek, hvoraf stiftamtmand Regenburgs bogsaml. på ca. 22.000 bd. var det vigtigste. Sen. blev bl.a. indkøbt provst Jens Vahls 12.000 bd. vedr. hedningemissionen og beslægtede emner og ca. 7600 bd. af biskop Frederik Nielsens efterladte bibl., overvejende af kirkehistorisk og almenhistorisk karakter.

Statsbibliotekets tilvækst i de flg. år baseredes dels på pligtaflevering fra bogtrykkerne af al da. litt., dels på et annuum til indkøb af udenlandsk litt., et i beg. meget beskedent beløb i betragtning af, at Statsbiblioteket skulle være et universalbibliotek.

Statsbibliotekets opgaver var opr. ret vagt og uklart formulerede, idet man ønskede, at bibl. over for benyttere i hele landet uden for Kbh. gennem sine boglån både skulle imødekomme »videnskabelige studier« og tillige »tjene til fremme af almen oplysning«. I praksis blev den sidste opgave dominerende i de første år, fordi folkebibliotekerne dengang endnu var svagt udviklede, hvorfor hovedparten af Statsbibliotekets udlån faldt på den oplysende da. litt., som nu udgør hovedstammen i centralbibliotekernes bogbestand. Efterspørgslen efter denne litt. blev efterhånden så overvældende, at udlånet 1912 måtte bremses. Men ved folkebibliotekernes hastige udvikling i disse år, særl. efter vedtagelse af biblioteksloven af 1920, ændrede benyttelsen af sig selv karakter, og tyngdepunktet i Statsbibliotekets udlån flyttedes lidt efter lidt over på støtten til videnskabelige studier og supplering af folkebibliotekernes bogbestand med videregående og mere speciel litt.

Ved Aa. Universitets opret. 1928 blev Statsbiblioteket de facto hovedbibl. for denne inst., de jure fastlagt ved undervisningsministeriets skr. af 6/9 1934. Efter langvarige drøftelser, sidst i et af undervisningsministeriet 1937 nedsat udvalg, formuleredes Statsbibliotekets opgaver i et reglement af 18/11 1938, der sidestiller opgaven som universitetsbibl. og virksomheden som »overcentral« for folkebibliotekerne. Som hovedbibliotek for universitetet (og siden 1959 også Tandlægehøjskolen i Å.) varetager Statsbiblioteket også den biblioteksmæssige administration af universitetets institutbiblioteker samt Tandlægehøjskolens og hospitalsafdelingernes håndbiblioteker, indkøber bøgerne og katalogiserer dem, således at der i Statsbibliotekets hovedkatalog findes fortegnelse over hele den videnskabelige litt., som står til rådighed i Århus.

Statsbibliotekets chef (overbibliotekar) var 1901–05 Julius Hoffmeyer, 1905–36 Vilhelm Grundtvig og 1936–57 Emanuel Sejr, der afløstes af Ib Magnussen.

1898–1901 opførtes af staten i Vester Allé en bygn. (arkt. Hack Kampmann) for Statsbiblioteket. Bygn. var beregnet til at rumme ca. 275.000 bind. Allr. ved bibl.s 25 års jubilæum 1927 var bindtallet vokset til omtr. 300.000 bd., og siden har bibl. måttet arbejde under en stadigt mere generende pladsmangel, der kun delvis kunne afhjælpes ved opførelse af et par barakker i bibl.s gård og ved stadige udflytninger af dele af samlingerne til depoter uden for bygn. 1956 fuldførtes for en særl. bevilling de tre nederste etager af et bogtårn som første del af en nybygn. i Universitetsparken. 1958 opnåedes bevilling til hele nybygn., hvortil en del af bibl. (tidsskriftafdelingen) kunne overføres i efteråret 1961. I efteråret 1962 gennemførtes s. 99 s. 100 den endelige udflytning uden lukning af biblioteket. Lørdag 15/12 1962 lukkedes den gl. bygn. for publikum, der mandag 17/12 1962 fik adgang til den endnu ikke færdiggjorte nybygn. Den officielle indvielse fandt sted 17/6 1963. Den gl. bygn. overtoges 1/3 1963 af Erhvervsarkivet (se s. 90).

Statsbibliotekets nybygn. (arkt. C. F. Møller) er beliggende i Universitetsparken på hj. af Nordre Ringgade og Langelandsgade. Bygn., der er opf. i gule mursten, består af et bogtårn (bogmagasiner) i 17 etager, heraf to under jorden, og to fløje, hvoraf den nordligste er sammenbygget m. Å. Universitets hovedbygn., forbundet m. en smallere mellemfløj. Medregnet to kælderetager, fortrinsvis til avismagasiner (se Statens Avissamling s. ndf.), rummer bygn., når bortses fra bogtårnet, 5 etager samt i s.fløjen, hvor hovedindgangen findes, yderligere en udnyttet tagetage, hvori findes 19 studieværelser. Af publikumslok. findes i øvrigt hovedlæsesal, tidsskriftlæsesal, studenterlæsesal, katalogsal og udlån, konferenceværelse, særl. rum for maskinskrivning og mikrofilmlæseapparater m.m., aflytningsrum for grammofonplader og lydbånd, udstillingslokale, foredragssal, kantine m.m. Bogekspeditionen lettes ved indretning af rørpost og forsk. transportanlæg. Af kunstnerisk udsmykning kan fremhæves en træskulptur af Morten Nielsen nær hovedindgangen og en vægdekoration i kantinen af Ole Schwalbe, begge bekostet af Statens Kunstfond. Samlet bruttoareal 17.500 m². Byggesum (m. inventar) ca. 1 mill. kr.

Statsbibliotekets bogbestand anslås 1963 til over 700.000 bd. foruden småtryk. Desuden findes en saml. af musikalier på ca. 37.000 numre (trykt katalog I–III. 1951–57). Af specialsaml. kan fremhæves: Vahls missionsbibl. (trykt katalog 1942), gross. M. Philipsens Blicher-saml., Den Regenburgske saml. vedrørende Slesvig og det sønderjy. spørgsmål samt en saml. af litt. om friserne og frisisk sprog og kultur (trykt katalog 1933–60). Statsbiblioteket har endv. en kortog billedsaml. og en mindre håndskriftsaml., væsentlig fra nyere tid.

Det samlede budget (inkl. lønninger) udgør 1963–64 ca. 4 1/2 mill. kr. Af dette beløb anvendes ca. 800.000 kr. (heraf ca. 200.000 kr. som ekstraordinær bevilling) til indkøb af udenlandske bøger og periodica. Det årl. udlån andrager over 100.000 bind. Personalet omfatter ca. 140 pers., hvoraf ca. 30 bibliotekarer. Biblioteket udgiver en række fagligt afgrænsede trykte kataloger, bl.a. en årl. udvalgsfortegnelse over nyere udenlandsk litt. (»Overcentralkatalogen«). En særl. service ydes hele landet gennem stærkt udbyggede læsekredse for udenlandske tidsskrifter.

Litt.: Statsbiblioteket i Aarhus 1902–27. 1927. Statsbiblioteket som bibliotek for Aarhus Universitet (Årsberetning trykt i Aarhus Universitets Aarsberetning 1939 ff.). E. Sejr. Statsbiblioteket i Århus 1902–52. 1952. C. StubJørgensen. Bøger og mennesker i det gamle hus. 1961. E. Sejr. Statsbiblioteket. Forhistorie og tilblivelse. 1963. Se i øvrigt: E. Allerslev Jensen og T. Nielsen. Dansk Bibliotekslitteratur. 1950. 124–27.

Statens Avissamling. Under Statsbiblioteket hører Statens Avissamling, Høegh-Guldbergs Gade, i den tidl. fodfolkskasernes depotbygn. og bøssemagerværksted. Den består af en stor magasinbygn. (46 × 9 m) m. overdækket forbindelsesgang til en sidebygn., hvori læsestue, bogbinderi og bol. for avisforv. Saml. er opret. ved lov af 17/5 1916 og åbnet for benyttelse sommeren 1918. Den indeholder alle danske aviser fra ca. 1820, for adsk.s vedk. også længere tilbage, i alt ca. 40.000 bind. Alle danske aviser modtages if. lov nu i kun 1 eksemplar, tidl. i flere. Saml. bestyres af en avisforv. og har eget bogbinderi. Den er åben daglig 9–16. Budgettet for 1963–64 er på ca. 60.000 kr. Avissaml. overføres i efteråret 1963 til Statsbibliotekets nybygn. i Universitetsparken (se ovf.).

Århus kommunes Biblioteker. Det første folkebibl. i Å. blev åbnet for publikum 1869 og havde lok. i den gl. pigeskole i Vestergade 23, hvor det fungerede til indvielsen af det nuv. hovedbibl. i Mølleparken 29/10 1934. Bygn. er opf. 1931–34 (arkt. H. Salling-Mortensen og A. Mogensen) af jernbeton m. façader af røde mursten. Den er i to etager m. høj kælder og består af en 70 m lang forbygn. og en kortere tværfløj, i alt et rumfang på 13.385 m³. Byggesum 562.000 kr. 1962 er udarbejdet forslag til udv. m. rumfang på 6000 m³. I bygn. findes læsesale og udlån for voksne og børn og lok. for administration, katalogisering m.m. samt studiekredslok. og foredragssal. I trappeopgangen er opstillet en buste af Hans Hartvig Seedorff (G. Eickhoff). Uden for bygn. findes buster af St. St. Blicher (Arnoff Thomsen), Marie Bregendahl (H. Luckow-Nielsen), J. P.Jacobsen (J. Galster), Johs. V. Jensen (Hansen-Jacobsen), Jakob Knudsen (Arnoff Thomsen), Thøger Larsen (Astrid Noack), Jacob Paludan (Aug. Keil), Henrik Pontoppidan (G. Eickhoff), Johan Skjoldborg (Carla M. Christiansen), Harry Søiberg (Johs. Bjerg) og Jeppe Aakjær (Hansen-Jacobsen).

Å. kom.s Biblioteker blev 1935 godkendt som centralbibl. for Å. a. 1938 blev området udv. til at omfatte Å. a. (÷ Hundslund kom.) samt af Randers a. Øster Lisbjerg og Mols hrdr. (÷ Thorsager-Bregnet kom.).

1939 blev folkebibl.s børneafd. sammensluttet m. kom.s skolebiblioteker til en selvstændig kommunal inst.: Å. kom.s Børnebiblioteker. Fra 1962 er denne inst. ophævet og sammensluttet m. Å. Folkebiblioteker, så at kom.s bibl.væsen nu udgør en administrativ enhed: Å. kom.s Biblioteker, der er en selvstændig kommunal inst. under magistratens 4. afd.

Der findes seks filialer: kredsbibl. for den nordl. bydel, Tordenskjoldsgade 21 (1935), for den sydl. bydel, Ingerslevs Plads 7 (1941), for vestbyen, Viggo Stuckenbergs Vej 11 (1951), og for Christiansbjerg, Randersvej 79 (1954), samt udlånsstationer på Charlottehøj, Hammer Odde 2 (1948) og i Lisbjergskolen (1962). Der findes skolebibl. ved samtlige 16 kom.skoler.

I årenes løb er opret. forsk. særsaml.: hospitalsbibl. 1936, skolecentral for Å. by og a. 1937, skole- og børnebibl. for Å. a. 1938, tekn. bibl. 1943, kasernebibl. 1946, lokalhist. saml. 1948, pædagogisk saml. 1948, esperantosaml. 1952 og saml. af litt. om reklame, butiksindretning m.m. 1952.

Bibl.s samlede bogbestand var 31/3 1962: 357.500 bd., heraf 132.905 bd. i børneog skolebibl., antallet af lånere 31.143, antallet af udlån 1.168.219 og af læsesalsbesøg 156.372. De samlede driftsudg. udgjorde 2,5 mill. kr.

Litt.: Beretninger. 1934 ff. 10 års folkeligt bibl.arb. i Å. by og opland. 1944. Bogens Verden. 1934. 269-78. Da. bibliotekslitt. 1950. 128-29.

Aviser

I Århus udgives 4 dagblade: Aarhuus Stiftstidende, påbeg. 1794 af bogtrykker Niels Lund under navn af Kgl. allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender. Ejer fra 1915 klubben Polyhymnia’s bygn. Kannikegade 14, flere gange omb. (arkt. Høeg-Hansen) og 1955–56 udv. m. en fløj mod Åboulevarden til bladets tekniske afd. (arkt. E. Friehling). Aarhus Amtstidende, Ryesgade 20, grl. 1866. Jyllands-Posten, grl. 1871, ejd. i Frederiksgade, opf. 1922 (arkt. Frimodt Clausen); et nyt bladhus opføres f. t. i Viby kom. Demokraten, grl. 1883. Demokratens hus, Banegårdsplads, opf. 1936 (arkt. Puck). Desuden udgives en stor del uge- og månedsblade olgn.

Litt.: Aarhus gennem Tiderne III. 1941. 254–84. Chr. Kirchhoff-Larsen. Den danske Presses Historie. II og III. 1947–62. Em. Sejr. Aarhuus Stiftsbogtrykkerie. 1937. Af Jyllands-Postens Saga 1871–1946. 1946.

Teater, musik og kunst

Århus teater, Bispetorvet, opf. 1898–1900 (åbnet 15/9 1900) på en til dels af kom. skænket grund efter tegn. af Hack Kampmann. Bygn., hvis opf. kostede ca. 650.000 kr., er en monumental murstensbygn. I frontispicen over det fremspringende midterparti (af sandsten) findes en Holberg-scene efter tegn. af Hans Tegner, udf. i keramik. Den rige dek. både ind- og udvendig er i øvrigt udf. af maleren K. Hansen Reistrup. I foyeren buster af teatrets fire første dir.: Benjamin Pedersen, Jacob Jacobsen, Aage Garde og Erik Henning-Jensen, alle af Elias Ølsgaard. 1955 udvidedes bygn. bagud på trekanten ml. Kannikegade og Skolegade, hvor der indrettedes skuespillergarderober og en sal m. 800 pladser, Scala-salen, der anvendes dels som biograf, dels til koncerter (arkt. C. F. Møller). S.å. indrettedes lokaler til Statsradiofonien i fløjen mod domkirken. 1959 fik teatret nyt belysningsanlæg og rundhorisont, og 1962 er en modernisering af teatrets teknik gennemført (ny drejescene og toneanlæg), ligesom orkestergraven er udv. af hensyn til operaopførelser. Teatret, der opr. havde 1050 pladser, har nu kun 808. 5/1 1800 stiftedes Det forenede dramatiske Selskab, der holdt koncerter og opførte skuespil i Løveapotekets 2. etage (E. Dam. Aarhus Løveapothek. 1896). Her spillede dav. kantor C. N. Rosenkilde 1814 og blev opdaget af den sen. Chr. VIII. Efter at »Dramatikken« s. 103 og Kronprindsens Klub 1815 var slået sammen til Selskabet Polyhymnia, opførte dette i Kannikegade en teaterbygn. m. plads til 500 tilskuere, åbnet 17/1 1816. Dette Århus’ første egl. teater blev omb. og udv. 1854 (arkt. C. G. F. Thielemann) og benyttedes indtil 1900, da staten købte det og her byggede posthus (se s. 126).

Litt.: AarbAarh. 1914. 58–115. Alb. Bayer. Aarhus Theater. 1925. Aarhus gennem Tiderne III. 1941. 353–418. Em. Sejr og Sven Gundel. Aarhus Teater gennem 50 år. 1950.

Kasino-teatret, opf. 1900 i Rosenkrantzgade af varietédir. Marinius Olsen (arkt. S. F. Kühnel), var de første år varieté og koncertlok., sen. i årene ml. de to verdenskrige et folkeligt teater, hvor farcer vekslede m. operetter. Efter vanskelige kår under besættelsen forsøgtes igen m. varieté, og 1950 efter ombygn. (arkt. N. Chr. Skjøth og Iver Lybek) en kort tid som teater, derefter som jazz-lok. m.m., men uden vedvarende held. Danmarks Radio har nu overtaget bygn., som 1963 vil blive omb. og indr. til TV-studier m. henblik på bl.a. optagelse af fjernsyns-teater.

Den jydske Opera er opret. på grundlag af Å. By-orkester og begyndte 1946 m. en koncertopførelse af Mozarts Don Juan. Siden er der regelmæssigt opf. operaer på Å. teater, i reglen to, undertiden tre hvert år; indtil 1963 er der opf. i alt 30 forsk. operaer. 1947–48 dannedes en fast opera-inst., Den jydske Opera, hvis repræsentantskab s. 104 består af 3 medl. af Å. By-orkesters komité, 2 medl. fra Å. byråd og 2 medl. af Å. teaters ledelse. Den jydske Opera har kontor sa. m. Å. By-orkester i Skolegade 21.

Litt.: Gustav Albeck. Den jydske Opera 1947–57. 1957.

Århus By-orkester, landsdelsorkester for Midtjylland, opret. 1935 af en kreds af musikinteresserede, udøver nu sin virksomhed i overensstemmelse m. lov af 17/5 1961 om statstilskud til orkestre uden for hovedstadsområdet. Orkestrets øverste ledelse er orkesterkomiteen, hvortil Å. byråd udpeger tre medl. Den daglige ledelse varetages af et forretningsudvalg, f. t. bestående af 6 medl., hvoraf et er udpeget af ministeriet for kulturelle anliggender. Orkestret består af 2 kapelmestre og 36 fastansatte musikere, der ved symfonikoncerter suppleres m. assistenter. Der gives 35 symfonikoncerter og 17 populære koncerter pr. sæson foruden transmissionskoncerter og andre koncerter. Orkestret har prøvelokaler og arkiv m.m. i Århus Scala, men kontor sa. m. Den jydske Opera i Skolegade 21.

Litt.: Gustav Albeck. Aarhus By-Orkester. Jydsk symfonisk Orkester 1935–45. 1945. De danske landsdelsorkestre. Betænkning afg. til Undervisningsministeriet 1955.

Kunstbygningen, J. M. Mørks Gade 13, er opf. 1917 (arkt. A. Høeg-Hansen; indv. 28/9) af A/S Aa. Kunstbygning, rest. og udv. 1955 efter at være overtaget af Århus permanente Udstilling (opr. åbnet 1931 i Post- og telegrafbygn., Kannikegade 16). Den rødpudsede bygn., i én etage m. rødt tegltag og en ottekantet, tårnlign. udbygn., indeholder to ovenlyssale, hvoraf den ene bruges til skiftende udstillinger, den anden (i forb. m. fl. lokaler) til permanent udstilling af byggematerialer olgn.

Litt.: Aarhus permanente Udstilling. 1941.Bygge-Forum. 1956. 111–15.

Biografteatre

Regina-Teatret, hj. af Søndergade og Sønder Allé, opf. 1919 af A/S Fotorama (arkt. A. Høeg-Hansen), omb. 1958. Bygn. indeholder bl.a. Hotel Regina og to restauranter samt byens største biograf (1000 pl.). I foyeren en harlekinsfigur af billedhugger Svend Rathsack (Arch. 1924. 291–93).

Kosmorama, St. Torv 11, åbnet 1905 i Guldsmedgade 9, flyttet 1912, omb. 1955 (arkt. Holger Pind) og kunstnerisk udsmykket af maleren Victor Isbrand. 789 pl.

Århus Scala, Bispetorvet, tidl. Fotorama, indr. 1906 i teatrets sv.fløj, omb. 1955 (kgl. bygningsinsp. C. F. Møller), kombineret biograf- og koncertsal m. 817 amfiteatralsk anbragte pl. Orkesterpodiet er placeret bag biograflærredet, der kan trækkes op i loftet, og salens akustik kan ændres ved op- og nedrulning af lydtæpper bag et åbent træpanel langs væggene. I foyeren mosaik af billedhugger Mogens Bøggild, opr. beregnettil gulvbelægning i rådhusets forhal. (Arkitektur. 1957.37-45).

Folketeatret, Jægergårdsgade 64–66, åbnedes 1906 under navnet Frederiksbjerg Biograf-Teater på hj. af M. P. Bruuns Gade og Jægergårdsgade. Flyttet hertil 1957 efter at have haft lok. forsk. st. Bygn., opf. 1956–57 af Arbejdernes Fællesorganisation (arkt. Mogens Klinge), indeholder foruden forretninger amtsarbejdsanvisningskontoret m.m. Biograflok. m. 777 pl. er kunstnerisk udsmykket af maleren Karin Nathorst Westfelt.

Palads-Teatret, Tordenskjoldsgade 21, opf. 1950 (arkt. Holger Pind). Bygn. rummer s. 105 bl.a. Aarhuus Privatbanks Trøjborgafd. og Å. kom. Bibliotekers kredsbibliotek I. Biografen har 800 pl. og er kunstnerisk udsmykket af maleren Jørgen Glud.

Sygehuse, plejehjem og børnehjem

Århus amtssygehus, på et 6,6 ha stort areal ml. Tage Hansens Gade, Viborgvej, Ringkøbingvej og Regenburgsgade, er opf. efter konkurrence 1932–35 (arkt. A. Høeg-Hansen; indv. 15/5 1935) til afløsning af det tidl. amtssygehus ved Ingerslevs Boulevard (nu Skt. Anna Gades skole, se s. 86). Anlægget består af en 200 m lang patientbygn. i tre etager foruden haveetage, hvis sidefløje danner vinkler på 135° m. midtfløjen; hertil slutter sig en T-formet behandlingsfløj; endv. en økonomibygn., en firetages funktionærbygn., gennem hvis midtparti indkørselen til hospitalet foregår, et kapel, kunstnerisk udsmykket af maleren Harald Borre, og flere bygn., alle opf. af røde mursten m. gule vandrette bånd og flade tage belagt m. icopal. Byggesum ca. 4,3 mill. kr. En større udv. er påbeg. 1962 (arkt. H. Salling-Mortensen). Sygehuset, der omfatter en kirurgisk, en medicinsk, en narkose- og en røntgenafd. samt et centrallaboratorium og en sygeplejeskole, havde 1/4 1962 340 sengepl. og et personale på 407 pers., heraf 24 læger.

Litt.: Tidsskr. for da. Sygehuse. 1935. 137–56. Det da. sygehusvæsen. 1962. I. 274–85.

Århus kommunehospital, på et 9,5 ha stort areal ml. Nørrebrogade, Nr. Boulevard, Finsensgade og Trøjborgvej, er et vidtstrakt anlæg, hvis vigtigste afdelinger er placeret som tværgrene på en akse, der dannes af den ca. 1/2 km lange forbindelsestunnel. Sydligst ligger den ældste bygn., opf. 1891–93 (arkt. Th. Arboe) til afløsning af det tidl. sygehus i Dynkarken. Den toetages røde murstensbygn. rummer nu bl.a. børneafd., klinik for seksuel og ægteskabelig vejledning og sygeplejeskole. Den flg., opr. todelte, 1926 sammenbyggede fløj er nu tuberkuloseafd. 1916–18 opførtes en medicinsk afd. (arkt. R. Frimodt Clausen) i to etager m. kælder og mansard. Efter en konkurrence 1931 overtoges hospitalets videre udbygn. af arkt. Kay Fisker og C. F. Møller, fra 1942 af sidstn. alene. Der opførtes en røntgenafd. og i tilslutn. hertil efter overenskomst m. Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse en radiumstation (1935), en kirurgisk afd., læge- og sygeplejerskeboliger og en administrationsbygn. (1938) samt en neurologisk-neurokirurgisk afd. (1943). Efter krigen genoptoges byggeriet m. en enetages tuberkulosestation (1950), et institut for patologisk anatomi (1955; se s. 73) og længst mod n. et syvetages kompleks, indeholdende bl.a. en neurologisk-neurokirurgisk afd. (landshospital, hvis udg. delvis dækkes af staten), øre-, næse-, hals- og øjenafd. og Statens hørecentral (1953–59). Endv. opførtes et apotek (se s. 134), og den kirurgiske afd. blev udv. m. den tidl. neurologisk-neurokirurgiske afd. (1958–63). Alle nyere bygn. er i røde mursten m. røde tegltage og hvide vinduesindfatninger og altaner. Hospitalet havde 1/4 1963 i alt 1054 sengepl. og et personale på 1918 pers., heraf 188 læger.

Litt.: Bibl. for Læger. 1918. 581–94. Arkitekten. Ugehæfte. 1931. 85–98, 105–11. Festskrift i Anl. af 50-Aarsdagen for Kom.hospitalets Bestaaen. 1943. Det da. sygehusvæsen. 1962. I. 250–69.

Marselisborg hospital, på et 4,5 ha stort areal ml. Skanderborgvej, P. P. Ørums Gade, Jyllands Allé, Marselis Boulevard og Kongsvang Allé, er opf. 1910–13 (arkt. Thorkel Møller; indv. 31/5 1913) som Å. kom.s epidemisygehus og hospital for hud- og kønssygdomme. Det består af en medicinsk-epidemisk afd. (mest alm. medicinske patienter) i fire toetages pavilloner; en pavillon m. dermato-venerologisk s. 106 afd.; en administrationsbygn. og en overlægebol. i én etage, forbundet ved et indgangsparti m. granitfig. (byvåbnet, der knuser en drage), udf. af billedhugger E. Ølsgaard; endv. i særl. pavilloner kapel, køkken, vaskeri og desinfektion. En toetages laboratoriebygn. er opf. 1939 (stadsarkt. Fred. Draiby). Alle bygn. er af røde mursten m. tegltag. Hospitalet havde 1/4 1963 180 sengepl. og et personale på 182 pers., heraf 17 læger (Det da. sygehusvæsen. 1962. I. 270–73).

Fødselsanstalten i Jylland, Nørrebrogade 37–39, er en statsinst., opret. ved lov af 27/5 1908. Hovedbygn., opf. for ca. 300.000 kr. i palæagtig stil (arkt. Sylow) på en af Å. kom. skænket grund, blev indv. 9/10 1910. 1916 købtes naboejendommen, den tidl. generalbol., der indrettedes til børneplejeafd. P.gr.af stigende pladsmangel opførtes 1926 en v.fløj til hovedbygn. (arkt. Kristoffer Varming og ing. Svend Koch) m. bl.a. 40 pladser for svangre; desuden opførtes overlægebol. Nye udv. opnåedes 1936–40 gennem en tilbygn. til ø.fløjen (arkt. Ejnar Packness og ing.firmaet H. Crone & J. Koch). 1961 var der flg. sengepladser: afd. for svangre: 38 voksne, føde- og barselafd.: 64 voksne og 57 børn, gynækologisk afd.: 33 voksne og afd. for syge og for tidligt fødte børn: 15 børn, i alt 135 voksne og 72 børn. Der er dog stadig øget behov for flere sengepladser, og 1960 påbegyndtes nye udv. (arkt. C. F. Møller), omfattende en sengefløj m. 56 pladser for gynækologiske patienter, en behandlingsfløj m. 4 operationsstuer, bibl. m.m. samt et auditorium m. plads til 150 tilhørere og en funktionærbol. Disse udv. ventes færdige 1963. Fødselsanstalten var opr. en inst. m. ikke mindst sociale opgaver, men i årenes løb er de behandlingsmæssige s. 107 opgaver kommet mere i forgrunden, mens mødrehjælpen har overtaget omsorgen for de enligtstillede sunde svangre. Siden 1953 har fødselsanstalten endv. virket som undervisningshospital, idet professoratet i gynækologi og obstetrik ved Å. Universitet er knyttet til overlægeembedet ved fødselsanstalten.

Litt.: Det danske sygehusvæsen I. 1962. 290–94.

Ortopædisk hospital, hj. af Randersvej og Ndr. Ringgade, er opf. 1938–40 (arkt. Harald Gad og C. F. Møller; indv. 7/12 1940) af Samfundet og Hjemmet for Vanføre til afløsning af en midlertidig ortopædisk klinik i det tidl. amtssygehus ved Ingerslevs Boulevard, opret. 1936. Anlægget består af seks indbyrdes forbundne bygn., alle af røde mursten m. tegltag: fra ø. en toetages værkstedsfløj, et enetages ambulatorium, en toetages operations- og administrationsfløj, en firetages patientbygn. m. liggehaller og solaltaner, en enetages køkkenfløj og en firetages funktionærbygn. Hospitalet har 150 sengepl.

Litt.: Arkitekten. Månedshæfte. 1941. 1–16. Samfundet og Hjemmet for Vanføre 1872–1947. 1947. 56–59. Det da. sygehusvæsen. 1962. II. 1066–68.

Skt. Josephs hospital, hj. af Bülowsgade og Bogensegade, ud for Tietgens Plads, er opf. 1907 (arkt. Thorkel Møller; indv. 20/9) som en trefløjet, toetages rød murstensbygn. m. mansard og kviste. Hospitalet, der tilh. Joseph-søstrenes kongregation (i Å. fra 1890), omfatter en medicinsk afd., en genoptræningsafd. og afd. for øre-, næse-, hals- og øjensygdomme og har 96 sengepl.

Litt.: Nord. Ugeblad for katholske Kristne. 1906. 668–74. Det da. sygehusvæsen. 1962. II. 958–59.

Stefanshjemmet, hj. af Holmevej og Strandvejen, er opret. 1923 (indv. 14/9) af Diakonhøjskolen og de århusianske menighedsplejer som en selvejende inst. i tilslutn. til Indre Mission og m. Å. byråd repræsenteret i bestyrelsen. Hjemmet, et hospitalsmæssigt udstyret plejehjem for kronisk syge, er indr. i Louisenhøj, en tidl. afbyggergd. under Marselisborg, solgt af kom. 1906. Det modtog opr. kun mandlige patienter, men blev 1932 udv. m. en kvindeafd. (arkt. Johs. Frederiksen) og 1949 ved køb af villa Restalrig, Strandvejen 106 (opf. 1901–02 af kgl. bygningsinsp. Hack Kampmann), så det nu omfatter 83 sengepl. I hjemmet er opstillet en buste af læge Johs. Hoff, † 1957, udf. af billedhugger Anders Andersen.

Solbakken, Hestehavevej 10, er opret. på initiativ af Stefanshjemmet som hospital, skole og hjem for kronisk syge børn. Det er opf. 1940 (arkt. A. Mogensen; indv. 11/10) på en af kom. skænket grund for ca. 250.000 kr. Efter udv. 1950 har det pl. til 40 børn (Tidsskr. for Sygepleje. 1949. 461–67). En særlig ungdomsafd., Egebæksvej 26, er opf. 1960–62 (arkt. Th. Ry Andersen; indv. 30/6 1962) for ca. 1,5 mill. kr. Den har pl. til 27 kronisk syge unge mænd.

Betaniaforeningens diakonisse- og plejehjem, Hjarnøgade 3–5, opret. i tilslutn. til metodistmenigheden, er opf. 1916–17 (arkt. M. B. Fritz) og udv. 1923–24 (sa. arkt.) for i alt ca. 420.000 kr. Hjemmet har ca. 80 sengepl.

Plejehjemmet Hestehaven, Hestehavevej 6, er opf. 1956 (arkt. A. Gravers Nielsen; indv. 1/9) og udv. 1961. Det drives af et aktieselskab og har 109 sengepl.

Århus amts forsorgshjem, Vester Allé 5, tidl. kaldet Fattig- og forsørgelsesanstalten og 1936–60 Å. amts arbejdsanstalt, er opf. 1869–70 (kgl. bygningsinsp. V. Th. Walther) for ca. 90.000 kr. og udv. 1884 for ca. 41.000 kr. Den firfløjede bygn. er af røde mursten, i to etager over kælder, m. svungne gavle og tårnlign. indgangsparti. s. 108 Hjemmet, der ejes af Å. kom., men efter overenskomst optager pers. fra Å. amt, omfatter en arbejds-, en forsørgelses- og en sygeafd. m. i alt 143 pl. En del lok. er udlejet til politiet og et fritidshjem. – Filialen Bispegården i Stavtrup, Kolt so., ca. 20 ha, er købt af kom. 1918 og drives som alm. landbrug (stort svinehold) ved arbejdskraft fra forsorgshjemmet (ca. 10 mand).

Virksomhed for erhvervshæmmede, Randersvej 144, opret. 1947, har fra 1954 lejede lok. i den tidl. Christiansbjerg mølle. Virksomheden, der er delt i en metalvare-, en trævare- og en papirvareafd., beskæftiger erhvervshæmmede m. lettere arb., så de sen. kan indgå i det normale erhvervsliv.

Arbejdsklinikken, Marselis Boulevard 125, en selvejende inst., indr. 1961 i lejede lok. i en tidl. barak i Teknologparken (se s. 88), skal give erhvervshæmmede optræning i forb. m. fysiurgisk o.a. lægelig behandling m. henblik på erhvervsmæssig revalidering.

De gamles Hjem, Kirkegårdsvej 53, er opf. 1902–04 (arkt. V. Schmidt; indv. 5/11 1904) af Å. kom. til afløsning af det tidl. alderdomshjem Graven 21 (skænket 1804 af urmager Søren Buxlund, udv. 1876). Den treetages bygn., af røde mursten på granitsokkel, blev 1925 udv. til et firfløjet anlæg omkr. en lukket gd. (stadsarkt. Fred. Draiby). Forsamlingssal og spisestue er smykket m. kalkdek. af maleren A. Kongsbak. Samlet byggesum ca. 806.000 kr. Hjemmet omfatter en pleje- og en sygeafd.; ved ombygn. 1954–55 og 1960–62 er sidstn. udv. til 154 pl., mens plejeafd. rummer 100 pl. (Arch. 1907–08. 117–22).

Alderdomshjemmet Solvang, hj. af Husumvej og Kongsvang Allé, er opf. 1952–53 (stadsarkt.s kontor; indv. 9/7 1953) for ca. 1,5 mill. kr. Hjemmet, der består af to énetages og en treetages fløj samt en økonomifløj, alt i flammede mursten, forbundet ved en korridorbygn. af gule sten, har eneværelser til 40 folkepensionister. Dagligstuen er dek. m. en komposition af fem malerier, der skildrer de gamle i det da. samfund, udf. af maleren Svend Thomsen, skænket af dir. Hjalmar Nielsen.

Alderdomshjemmet Bjerggården, ml. Brendstrupvej, Reykjaviksgade og Østerøgade, er opf. 1958–59 (stadsarkt.s kontor; indv. 23/6 1959) for ca. 1,75 mill. kr. Hjemmet, der består af en firfløjet, toetages beboelsesbygn. omkr. en grønnegd. og en énetages økonomifløj, alt i gule mursten, har eneværelser til 62 folkepensionister. I gden er opsat V. Foersom Hegndals brændtlersrelief »Tre generationer«.

Lisbjerg alderdomshjem, opf. 1936 (arkt. W. Th. Klemann; indv. 30/9) er en énetages rød murstensbygn. m. pl. til ca. 20 folkepensionister.

Folkepensionistboliger (indtil 1960 aldersrenteboliger) er opf. af Å. kom. (stadsarkt.s kontor) i tre grupper: 1. i den sydl. bydel ml. Marselis Boulevard, Jyllands Allé, Hans Schourups Gade og P. P. Ørums Gade, opf. 1934–37 som fem treetages husblokke af røde og flammede sten i brede vandrette bånd og m. afvalmede tage; 2. i den nordl. bydel ml. Skovvangsvej, Bethesdavej og Abildgade, opf. 1938–40 som fem blokke af lign. type, men af røde sten; 3. i den vestl. bydel ved Fuglebakkevej som tre blokke opf. 1943–48 og en fjerde 1954–56, sidstn. udformet som midtkorridorbygn. m. spec. lejligheder for rullestols- og stokinvalider. De tre afd. rummer i alt 876 lejligheder m. 1023 pl. I hver afd. findes samlingslok. s. 109 for beboerne og ml. alle bygn. anlæg m. plæner, træer og bænke. Samlet byggesum henh. ca. 1,4 mill. kr., 1,1 mill. kr. og 2,8 mill. kr.

Mødre- og spædbørnehjemmet Bethesda, Bethesdavej 31, opret. 1894 og overtaget af Magdalenehjemmet (sen. Skovtoftehjemmet) 1901, er omb. og udv. 1923 og 1956 og har pl. til 12 mødre og 30 børn indtil 3 års alderen.

Mødre- og spædbørnehjemmet Rüsvangen, Bethesdavej 81, er opf. 1950–52 (arkt. F. P. Vester Frederiksen; indv. 22/3 1952) af foreningen Jysk Børneforsorg (se s. 114) efter en landsindsamling. Det tofløjede anlæg er opf. af røde mursten i én etage m. kviste. Byggesum ca. 1 mill. kr. Hjemmet har pl. til 15 mødre og 25 børn indtil 2 års alderen.

Børneoptagelseshjemmet Højvang, Å. kom.s spædbørnehjem, Randersvej 127, er indr. 1925 (indv. 9/12) for ca. 160.000 kr. i gården Højvang, købt af kom. 1923. Hjemmet omfatter gårdens toetages hovedbygn., opf. 1885, omb. m. bred, gennemgående frontispice, mansard og kviste, samt den ca. 5000 m² store have. Til hjemmet, der har pl. til 30 børn indtil 3 års alderen, er knyttet uddannelse af barneplejersker.

Optagelses- og iagttagelseshjemmet Søndermarken, Marselis Boulevard 179, er opf. 1954–56 (arkt. Aage C. Nielsen) til afløsning af Å. kom.s tidl. børneoptagelseshjem (opret. 1901; 1918–56 m. lok. Christiansgade 18). Hjemmet, der er opf. af gule mursten, består af en hoved-, en køkken- og en sovefløj, alle i to etager, og en enetages fløj m. forstanderbol. og kontor. Det har pl. til 45 børn i alderen 3–15 år.

Christian IX.s børnehjem, Finsensgade 14, er opret. 1906 som en selvejende inst. på initiativ af Å. byråd og opf. 1907–08 (arkt. S. F. Kühnel) for 143.000 kr. som en tofløjet, toetages, rød murstensbygn. på en af kom. skænket grund. Foran bygn. er opstillet en mindesten m. medaljon over forstander N. K. Thomasen, † 1943. Hjemmet har pl. til 50 børn fra 2 års alderen. Et nyt børnehjem er (1963) planlagt ved Reykjaviksgade, hvorefter den tidl. bygn. agtes indr. til børneforsorgsseminarium (Kong Chr. IX.s Børnehjems 40 års jubilæum. 1949).

Århus lærlingehjem, Katrinebjergvej 81, er opf. 1914 (arkt. Anton og Johs. Frederiksen; indv. 17/9) på en af kom. skænket grund som en trefløjet, toetages, rød murstensbygn. m. kælder og kvistetage. Hjemmet, der tilh. foreningen Jysk børneforsorg, var opr. pigehjem under navn af Katrinebjerg ungdomshjem, men blev 1953–54 omb. til nuv. formål (indv. 26/11 1954). Det har pl. til 40 drenge fra 14 års alderen.

Af forebyggende børneværnsinstitutioner nævnes: Arveprinsesse Carolines børneasyl, hj. af Hjarnøgade og Samsøgade, opret. 1836, nuv. bygn. opf. 1919 (arkt. M. B. Fritz). Børnely, Valdemarsgade 18, opret. 1880 af Stefansforeningen (i Å. fra 1876), havde 1884–1954 egen bygn. Asylgade 12 (se s. 114); nuv. bygn. opf. 1953–54 (arkt. Aage C. Nielsen). Kong Chr. IX og Dronn. Louises Guldbryllups asyl, Skt. Pauls Gade 31, opf. 1891–92 (arkt. R. Frimodt Clausen; indv. 26/5 1892). Marthahjemmet, Thunøgade 35, opret. 1904, vuggestue m. uddannelse af barneplejersker. Røde Kors’ vuggestue, Almindingen 3, opf. 1949–50 (arkt. Chr. Frühstück Nielsen og N. Bygum Clausen). Børnegården Skt. Anna, tidl. Arbejderkvindernes s. 110 børnegård, Skt. Anna Gade 34, opf. 1949–51 (arkt. Egon Knudsen og F. P. Vester Frederiksen; indv. 14/4 1951), en toetages bygn. m. børnehave og vuggestue. Skt. Lukas sogns menighedsbørnehave, Sdr. Ringgade 52, opret. 1941, nuv. bygn. opf. 1950–51 (arkt. Johs. Møller). Dronning Alexandrines børnehave (se s. 87). Red Barnets børnegård Vesterbo, Poul Martin Møllers Vej 20, opf. 1953–54 (arkt. M. Boje Rasmussen), to enetages bygn. m. henh. børnehave og vuggestue.

Endv. driver Børnenes Kontor, Rådhuset, opret. 1944, fire børnehaver og en vuggestue samt virker for børns ferieophold på landet. Af kommunale institutioner findes en vuggestue, fem børnehaver og fem fritidshjem.

Stiftelser

Aarhus Hospital (Vor Frue Kloster) er opstået af byens gl. sortebrødrekloster (se s. 160), idet Chr. III 12/11 1541 forordnede, at »Sortebrødre kloster i forskrevne Å., med hvis huse, planer, bygning og abildgård, som findes norden og vesten Skt. Nicolai kirke (ɔ: den nuv. Vor Frue kirke) og desligesten det vandløb, som der kommer igennem muren fra Skt. Karens gård, med alt andet forskrevne klosters gårdsrum og haverum udi sin længde og bredde, som samme kloster nu begreben og forfunden er« skulle indrettes til et alm. hospital for syge og fattige. Hertil henlagdes endv. alt gods, rente og rettighed tilh. helligåndshusene i Randers og Horsens, mod at lemmerne derfra overførtes til Å. hospital. Allr. tidl. har bygn. dog været anv. til hospitalsformål, formentlig fra o. 1530, da den blev forladt af sortebrødrene, og den tidl. helligåndsgårds beboere overførtes hertil. 15/5 1541 bestemtes, at plovkornet, der hidtil var ydet til Skt. Karens gd. (spedalskhedshospitalet) i Å. fra Ning, Hjelmslev, Sabro, Hasle, Framlev, Gjern og Houlbjerg herreder, fremtidig skulle erlægges i sortebrødreklosteret og anvendes til fattiges og syges nytte, gavn og ophold. I de flg. år blev hospitalet på forsk. måde beriget. Chr. III skænkede det 1542 sin tredjepart af korn- og kvægtienden af Vejlby, Egå, Lisbjerg og Brabrand sogne, og s.å. fik det ejendomsbrev på et stenhus i Horsens tilh. Skt. Hans kloster; 1560 fik hospitalsforstanderen følgebrev til de bønder, der tidl. havde hørt til Skt. Karens gd., og 1562 til dem, der havde hørt til Grenå hospital; 1575 skænkede Fr. II til hospitalet kronens part af rug- og bygtienden af Vejlby, Søften, Grundfør, Holme, Tranbjerg, Kolt og Viby sogne, endv. Mollerupgd. og 100 tiendelam fra Århusgd. Samtidig var dog hospitalerne i Randers og Horsens blevet genopret. henh. 1558 og 1560 og havde fået det væsentlige af det gods tilbage, med hvilket de i 1541 var blevet henlagt til Å. hospital. Det led store tab ved krigene og krongodssalget i 1600t. 26/2 1651 fik det ny fundats. I løbet af 1700t. måtte det sælge store dele af bøndergodset. 1778 udgjorde antallet af lemmer 61, ca. halvdelen i hospitalet, resten i hjemmet. I 1800t. har hospitalet afgivet lok. til en dårekiste og til byens friskole (begge indtil 1862) samt en fattig- og forsørgelsesanstalt. Den nuv. fundats er af 7/7 1856 m. tillæg af 22/4 1879. Herefter findes der i stiftelsen to afd. I den opr. afd., for værdige trængende af begge køn, er f. t. optaget 19 gl. kvinder og mænd, i den 1879 oprettede pensionærafd. 20 damer af den dannede middelstand. Hospitalet yder de optagne bolig, lys, varme, læge, medicin og vask. Stiftelsen ejer en kapitalformue på ca. 1 mill. kr. Den bestyres af en forstander under direktion af stiftsøvrigheden og inspektion af sognepræsten ved domkirken, borgmesteren og politimesteren. Sognepræsten ved Vor Frue kirke er s. 111 fra 1845 præst ved hospitalet (indtil 1642 og 1690–1845 var kapellanen ved Vor Frue kirke tillige præst ved hospitalet; 1642–90 havde det egen præst).

Klosterbygningerne rummer betydelige rester af det middelald. anlæg, der ligesom kirken er opstået ved gentagne om- og tilbygninger. I sin nuv. skikkelse består anlægget af tre sammenhængende fløje, der m. Vor Frue kirke (s. 36) mod s. som den fjerde omfatter en rummelig gårdsplads. Det ældste bev. parti er den østl. ende af n.fløjen, der nu er i ét stokv. (et overstokv. er fjernet ved midten af 1700t.). Dette parti, hvis gulv ligger noget under nuv. terræn, må være opf. i unggotisk tid o. 1250–75, altså samtidig m. kirkens korparti, og det havde indtil en uheldig ombygn. 1905 mod gården en række højtsiddende, spidsbuede og smigede vinduer under et savskifte. Dette parti er dog genskabt ved den seneste restaurering. Adgangen til det indre, som må have haft bjælkelofter, var ad en nu tilmuret rundbuet dør i spidsbuet spejl og m. smukke kalkstenskapitæler, der prydes af akantus- og palmetmotiver. N.fløjen var tidl. gennembrudt af en sen. fladbuet port, nu erstattet af en dørgennemgang, og v.f. denne er den opr. bygn. omdannet el. mul. helt omb. i forb. m. v.fløjens opførelse, altså o. 1450–75. Dette parti af n.fløjen er i to stokv., og i underetagen er der v.f. døren et hvælvet centralrum, dækket af fire sengotiske krydshvælv, der bæres af en firkantet pille i midten. V.fløjen, der springer frem foran kirkens v.gavl, er opf. o. 1450–75 i to stokv. Den har mod s. en stærkt fornyet blændingsgavl, og alle ydermurene er i det hele taget stærkt fornyet. I det indre er en del af de gl. rum bev., nemlig mod s., inden for en tilmuret spidsbueportal – sikkert klosterets hovedindgang – et smalt, tøndehvælvet forrum, der fører ind til et ligeledes tøndehvælvet, tværgående rum. Ø.f. forrummet, men uden forb. m. dette, ligger der et rum overdækket af to krydshvælv. s. 112 Fløjens midtparti optages af klosterets smukkeste rum, vistnok kapitelsalen, en toskibet hal, hvis seks krydshvælv bæres af to slanke, runde søjler. Søjlerne hviler på baser, der i virkeligheden er terningskapitæler af granit, som må have siddet i en søjleportal, idet kun de to af deres fire sider er ornamenteret. De noget forsk. formede volutkapitæler af kalksten er gotlandsk arb. fra o. 1300. Hvor baser, søjler og kapitæler før har hørt til, vides ikke. Rummet er nu siden 1878 indr. som hospitalskirke og der er på hvælv og vægge fremdraget interessante kalkmalerier fra 1517 (en tidl. hospitalskirke lå i ø.fløjens n.ende). Op mod Vor Frue kirkes n.side står i stærkt rest. skikkelse fire krydshvælvede fag af den korsgang, der m. store, spidsbuede, rigt profilerede arkader mod gården har strakt sig langs alle fire fløje. Efter alt at dømme er den opf. samtidig m. v.fløjen. Den ganske smalle, nu forsv. ø.fløj, synes at have haft åbne arkader ud til korsgangen, og den lå vistnok under sa. tag som denne. Ø.fløjen og et par udløberfløje mod n. forsvandt ved en gennemgribende ombygn. og rest. af anlægget 1878–79 ved arkt. N. P. C. Holsøe. Arbejdet, der kostede henved 100.000 kr., omfattede opførelsen af en ny ø.fløj i to etager, ligesom hele anlæggets ydre murværk i vid udstrækning blev fornyet. Ved en mindre omfattende, men meget uheldig istandsættelse 1905 blev der gennembrudt nye vinduer og døre i n.fløjens gårdside, hvorved bl.a. de unggotiske vinduer udslettedes. Ved en ny restaurering 1955–56 (arkt. A. Skov) er det så vidt muligt rådet bod på de tidl. forringelser, og gårdspladsens terræn er afgravet. I n.fløjens ø.parti er der indrettet udnyttet tagetage. – Inventaret i hospitalskirken, der 1878–79 indrettedes i kapitelsalen, er m. undt. af en kalk fra 1557, der if. sin indskr. er skænket af Anne Krestensdatter, medens Jacob Klejnsmed var hospitalsforstander, et par sengotiske stager samt en lysekrone fra 1787, der er givet af hospitalsforstander Niels Rohde, fornyet ved istandsættelsen 1955–56.

Litt.: Vilh. Lorenzen. Vor Frue Kirke og Hospitalet i Aarhus. 1906. Sa. De danske Dominikanerklostres Bygningshistorie. 1920. 43–47. C. J. T. Thomsen. Af Aarhus Hospitals Historie, i AarbAarh. 1911. 70–90. Aarhus Hospital i det tidl. Sortebrødrekloster. 1942.

Af stiftelser nævnes foruden de tidl. anførte:

Anders Stæhrs legatbolig, Møllestien 25–27, opret. 1768 af rådmd. A. Stæhr, bindingsværkshus i 1 stokv. m. fribol. for to enker. Legatet administreres af Å. kom.

Peder Willadsens legatbolig, Graven 15–17, opret. 1810 af skræddermester P. Willadsen og hustru, toetages bygn. opf. 1900 m. fribol. for seks enker, administreres af Å. kom.

Aarhus Haandværkerforenings friboliger, Paradisgade 5–9, en treetages rød murstensbygn., opf. 1866–67 (kgl. bygningsinsp. V. Th. Walther), udv. 1890–92 (arkt. Ludv. A. Petersen), rummer 12 lejligheder. Aarhus Haandværkerforenings legatbygn., Borggade 10–14, tre femetages huse, opf. 1934, m. 24 lejligheder.

Harald Skovbys legatbol., Fredensgade 44, opret. 1896 af bankdir. H. Skovby, en toetages bygn. m. seks fribol. for ældre, enlige kvinder, administreres af Å. kom.

Den Bruunske stiftelse, Dybbølgade 18, opret. 1902 af etatsrådinde Magdalene Barbara Bruun, en toetages bygn. m. otte fribol. for ældre, enlige kvinder, administreres af Å. kom.

N. J. Sjelles stiftelse, Munkegade 15, opret. 1913 af gartner N.J. Sjelle, en enetages bygn. m. mansard, indeholder fire fribol. for ældre, svagelige kvinder og administreres af Å. kom.

Ensomme Gamles Vel, Frederiksbjerg, opret. 1918, har en stiftelsesbygn. Stadion Allé 35–37, ml. Marselis Boulevard og Rungstedvej, opf. 1929 (arkt. Carl E. Jensen; indv. 12/10) på en af kom. skænket grund, en toetages rød murstensbygn. m. frontispice og kviste, indeholdende 20 lejligheder.

Hustømrernes stiftelse og enkekasse, opret. 1918, har en stiftelsesbygn. på hj. af Christiansgade og J. M. Mørks Gade, opf. 1921 (arkt. W. Th. Klemann; indv. 27/10), en firetages hjørnebygn. m. mansard og kviste, rummende kontorer og lejligheder. Af foreningens andre bygninger fremhæves Marselis Boulevard 53–63 og 115–23, opf. 1933–34 og 1938 (arkt. A. Mogensen). Den råder over i alt 198 lejligheder. (Hustømrernes Fagforening i Aarhus gennem 50 Aar. 1921).

Murernes stiftelse og enkekasse, opret. 1924, ejer adsk. bygninger rundt om i byen, hvoraf fremhæves Marselis Boulevard 81–89, opf. 1933–34 (arkt. V. Puck jun.) og Otto Benzons Vej 29–43, opf. 1950–52 (arkt. W. Bøgely). Den råder over i alt 144 lejligheder.

C. G. Filtenborgs stiftelse, Birketinget 2–4, ml. Marselis Boulevard og Rungstedvej, er opf. 1924–25 (arkt. V. Puck jun.; indv. 15/4 1925) for ca. 250.000 kr. i h. t. testamentarisk bestemmelse af gross. C. G. Filtenborg, † 1919. Den treetages røde murstensbygn. m. frontispice indeholder 18 fribol. for gl. håndværkere og handlende i Å., særl. guldsmede og urmagere.

Kong Chr. X.s og Dronn. Alexandrines Frimurerstiftelse, Åboulevarden 90–94, er opf. 1926–27 (arkt. Chr. Frühstück Nielsen; indv. 23/8 1927) for ca. 650.000 kr. Den firetages røde murstensbygn., bestående af en hovedfløj m. haveanlæg mod Åboulevarden og sidefløje mod Grønnegade og Blegdammen, indeholder ca. 50 lejligheder.

Borgerforeningens stiftelse, Stadion Allé 42–44 (hj. af Marselis Boulevard) er opf. 1929 (arkt. V. Puck jun.; indv. 8/10) for ca. 100.000 kr. Den treetages røde murstensbygn. m. frontispice har 18 lejligheder.

Aarhus Murerlaugs stiftelse, Stadion Allé 46–48, er opf. 1930 (arkt. P. Stegmann) som en treetages rød murstensbygn. m. 15 lejligheder.

Smede- og maskinarbejdernes stiftelse, Jyllands Allé 23–33 og 20–28, er opf. 1934 og 1938–39 (arkt. A. Mogensen) og har i alt 87 lejligheder.

Aarhus Oliefabriks arbejderes stiftelse, Marselis Boulevard 91–99 og 105–13, er opf. 1934 (arkt. V. Puck jun.) og 1939–40 (arkt. E. Høvring Nielsen) og har i alt 90 lejligheder. (Oliepressen. 1958. Nr. 3. 14–18).

Aarhus Orkesterforenings stiftelse, Langelandsgade 39–43, er opf. 1934 (arkt. A. Mogensen) og har 18 lejligheder.

Døvstummestiftelsen Hephata, Langelandsgade 24, er opf. 1935–36 (arkt. W. Th. Klemann; indv. 8/5 1936) og rummer 12 lejligheder foruden kontor og festlok. (Bygmesteren. 1936. 118–19).

K.F.U.M.s soldaterhjem, Poul Martin Møllers Vej 1 A, opret. 1908 i Klostergade 37, er indr. 1948 i en barakbygn., udv. 1954, og rummer bl.a. en festsal m. scene og 400 pl. (K.F.U.M.s soldaterhjem i Å. 1958).

4. Maj-kollegiet, Fuglesangs Allé 24, er opf. 1948–50 af Frihedsfonden (arkt. C. F. Møller) og indv. 4/5 1950. Det består af fire enetages fløje af rødbrune mursten og m. tegltage, uregelmæssigt grupperet omkr. et lukket haveanlæg. Kollegiet rummer 54 værelser for studerende foruden efor- og portnerbol., køkkener o.a. fælleslok. samt en festsal m. 100 pl. Byggesum ca. 1 mill. kr. (Arkitekten. Månedshæfte. 1951. 78–81).

Ungdomsgården Skovvang, Skovvangsvej 127–29, er indr. i den tidl. Metodistkirkens højskole, opf. 1919–20 (arkt. M. B. Fritz), en hvidkalket, enetages bygn. m. kælder og mansard, omb. og udv. 1950–51 (indv. 13/1 1951). Den rummer lok. for forsk. ungdomsforeninger, en fritidsklub, et fritidshjem (indv. 13/8 1951) m.m. I en tilbygget barak findes en festsal m. scene og 300 pl., køkkener m.m. I en ældre villa er indr. studiekredslok. og bestyrerbol. Grunden, der tilh. Arbejdernes Andelsboligforening, er lejet af Å. kom., og inst. administreres af det kommunale ungdomsnævn. (Ungdom og Idræt. 1951. 97–98).

Ungdomsklubben Mejlen, opret. 1950 (indv. 9/10) i Mejlgade 2, har fra 1955 egen bygn. (indv. 13/10) i Asylgade 12, opf. 1883–84 (arkt. Carl Lange) for Skt. Stefansforeningens børnehave Børnely (se s. 109) som en enetages, rød murstensbygn. i nygotisk stil m. trappegavle. I dagtimerne benyttes lok. af Senior-klubben for gamle, opret. 1951.

Kirkens Korshærs herberge, Malmøgade 7 (1949–55 Mejlgade 4) er indr. i stuehuset til gården Katrinebjerg, hvor Frelsens Hær havde drevet herbergsvirksomhed fra 1931, og i en 1954–55 opf. tilbygn. (arkt. Johs. Sørensen; indv. 22/3 1956; byggesum 450.000 kr.). Herberget har eneværelser til ca. 40 hjemløse mænd.

Af velgørenhedsforeninger nævnes: Velgørenhedsselskabet, stiftet 1841, ejer 1962 ca. 260.000 kr. (Velgørenhedsselskabet i Aarhus 1841–1941. 1941). Aarhuus Kjøbmænds Hjælpekasse, stiftet 1861, ejer 1961 ca. 834.000 kr. (Aarhuus Kjøbmænds Hjælpekasse 1861–1961. 1961). Skt. Stefansforeningen, opret. i Å. 1876, driver børnehaven Børnely (se s. 109). Jysk Børneforsorg, opret. 1906 under navnet Kvindehjælpen i Aarhus, nuv. navn fra 1951, har kontor Vesterbro Torv 6 og driver Å. lærlingehjem (se s. 109), mødre- og spædbørnehjemmet Riisvangen (se s. 109), børnehjemmet Brejdablik, Risskov, iagttagelseshjemmet Schepelernhus, Brabrand, Elev børnehjem, Viborg husholdningsskole, lærlingehjemmet Buchholtz’ Minde, Vejle, og Genner ungdomshjem. (Børnesagens Tidende. 1956. 41–42). Bethaniaforeningen, opret. 1907, driver diakonisse- og plejehjem i Hjarnøgade (se s. 107). Skt. Georgsgildet, opret. 1939 som en sammenslutn. af gl. spejdere, afholder basarer o.a. arrangementer til støtte for børnesag olgn. Red Barnet, opret. i Å. 1945, driver børnegården Vesterbo (se s. 110).

Sygekassen Århus, stiftet 1863 som »Foreningen af Haandværkere og Fabrikarbejdere til gensidig Understøttelse«, nuv. navn fra 1915, sidst reorganiseret i h. t. lov af 10/6 1960 om den off. sygeforsikring, m. ca. 73.000 A-medl. og ca. 11.000 B-medl., har hovedkontor i egen bygn., Østergade 28–30, opf. 1937–38 (arkt. A. Mogensen; indv. 24/9 1938). Den firetages bygn., af jernbeton beklædt m. faksekalksten, rummer foruden fødekliniken Aarhus, forsk. forretninger m.m. sygekassens hovedkontor i en halvrund udbygn. til gården. Endv. har sygekassen fem afdelingskontorer. (Sundhed og sygdom, mens Århus blev stor. 1963).

Militær

Garnisonen. Å. var tidl. Danmarks største garnisonsby næst efter Kbh., idet 8. Infanteriregiment (14., 20., 28. og 38. bataljon) af 1. Jyske Brigade, 3. Artilleriafd. og 3. Dragonregiment garnisonerede her, ligesom den kommanderende general for 2. Generalkommando (Jylland og Fyn) og chefen for 1. Jyske Brigade boede og havde deres stabe her; også 2. Generalkommandointendantur havde sæde i byen. Ved garnisonsomlægningen 1913 blev Jyske Brigades stab og 2. Generalkommandos stab forlagt til Viborg, medens 8. regiments stab og 28. bataljon forlagdes til Roskilde og 14. og 20. bataljon til Slagelse. 3. Dragonregiment og 3. Artilleriafd. forblev således i Å. og det sidstn. indgik i det 1/4 1923 opret. 3. Feltartilleriregiment, der blev garnisoneret i Å. Ved hærloven 1932 blev 3. og 5. Dragonregiment slået sammen til Jyske Dragonregiment og flyttet til Randers. Lige efter krigen (1945) oprettedes den fælles jysk-fynske kommandos stab i Å. – Vestre Landsdelskommando – og ved loven om forsvarets ordning 1951 yderligere Jyske Telegrafregiment samt stabene af Dronningens Fodregiment (tidl. 8. regiment) og Jyske Trænregiment i byen. De 2 sidstn. er sen. flyttet til Ålborg. I dag (1963) består garnisonen således af Vestre Landsdelskommandos stab, Nørrejyske Artilleriregiment (tidl. 3. Feltartilleriregiment) og Jyske Telegrafregiment. Til brug for garnisonen opførte kom. i sin tid 3 kaserner. Disse er nu i en meget forfalden stand og skal rømmes, så snart en ny kaserne er bygget til Nørrejyske Artilleriregiment i Skive og Jyske Telegrafregiment kan overtage fodfolkskasernen i Viborg. De tre kaserner er: Vester Allés kaserne (tidl. Dragonkasernen), opf. 1876–77, ridehuset dog 1860, og dette er, efter et endnu eksisterende træridehus, opf. 1828 ved Spanien og sen. flyttet til kasernen, den ældste militære bygn. i byen. Kasernen er opf. i røde sten efter tegn. af arkt. C. Lange for 494.206 kr. Høegh Guldbergs Gades kaserne (tidl. Fodfolkskasernen), ved Høegh Guldbergs Gade og Kaserne Boulevard, opf. 1875–79 af røde mursten i 3 stokv. m. kælder efter tegn. af arkt. C. Lange, omfattende administrationsbygn., mandskabsbygn., depotbygn. og eksercerhus (nu værkstedsbygn.) m.m. (Fodfolkets sergentskole, opret. 1909, indtil 1922 benævnt Fodfolkets underofficersskole, lå her til 1924) samt en del bol. I en depotbygn. findes Statens Avissamling. Denne kaserne blev 1913 afhændet til staten for 300.000 kr. Langelandsgades kaserne (tidl. Artillerikasernen), mod nv. ved Langelandsgade, opf. 1889 af røde mursten efter tegn. af arkt. Müllers for 443.769 kr. Telegrafregimentet er kaserneret her. Krudthuset på Galgebakken er opf. 1893. Eksercerpladserne, ca. 98 ha, ligger n.f. byen ved Randers landevej. Den her beliggende gd., Vester Enggård, blev efter krigen 1945 overtaget af staten og bruges til militære depoter. (Å. er gl. garnisonsby; omkr. 1747 lå her 2 komp. af det slesvigske rytteri, 1767 2 eskadroner af det slesvigske dragonregiment, 1785 det århusiske infanteriregiment (forhen bornholmske), og fra 1819 »Prins Ferdinands Dragoner«, som 1865 gik op i 3. Dragonregiment, der s.å. delvis forlagdes hertil). Når Nørrejyske Artilleriregiment og Jyske Telegrafregiment flytter fra byen (formentlig o. 1966–68), vil de tre kaserner blive frigivet således, at de 2 nordvestl. sa. m. Galgebakken overtages af universitetet til dettes videre udbygning, og Vester Allés kaserne overtages af byen, der efter den foreliggende plan vil indrette et »byggecentrum« på området.

Af Hjemmeværnet ligger Hjemmeværnsdistr. 24 (Å.) og 14 hjemmeværnskompagnier i byen.

Søværnet. Ml. de to verdenskrige gæstedes Å. jævnligt af de udrustede orlogsskibe, ligesom Chr. X hver sommer under opholdet på Marselisborg inspicerede søværnets øvelseseskadre på Århusbugten. Derimod fandtes ikke myndigheder af søværnet fast stationeret i Jylland.

Under den tyske besættelses første fase fra 9/4 1940 fortsatte flåden sin virksomhed under ændrede vilkår, men der var ikke anledning til videre kontakt m. Å. Efter 29/8 1943 virkede søværnets personel for en stor del i modstandsbevægelsen.

Under besættelsen oprettedes i Å. et ty. flådehovedkvarter, hvis operationer blev ledet fra et bunkeranlæg, som da. håndværkere efter ty. ordre opførte for da. midler i skovene s.f. byen. Til brug for den ty. admiral beslaglagdes villa Senta, Strandvejen 92, og til indkvartering af hovedkvarterets kvindelige kommunikationspersonel opførtes på Kystværnsvej en mindre kaserne, den sen. marinekaserne.

I besættelsens sidste tid udstationeredes landet over da. søofficerer, der under dække, bl.a. som forsikringsfolk, forberedte søværnets genoptagelse af den afbrudte virksomhed. Søværnet kunne derfor straks ved befrielsen beslaglægge de ty. våben og lokaliteter, som der ville blive brug for ved genopbygningen af det da. søværn. I Å. virkede kommandør K. K. v. Lowzow, der 5/5 1945 sa. m. den allierede kommanderende søofficer, den britiske commander (orlogskapt.) Hamilton Hill, R.N.R., etablerede sig i Merkatorbygn., Havnegade 4. Villa Senta og nogle andre strandvejsvillaer blev inddraget i det allierede hovedkvarter. Det allierede kommandosystem i Århus afvikledes efterhånden i takt m. søværnets opbygning og bemanding af egne myndigheder og tjenestesteder.

Marinekaserne Århus på Kystværnsvej er sæde for en række af de ndf. nævnte myndigheder. Her huses det værnepligtige mandskab. 1961 nedlagdes marinekasernen som selvstændig myndighed.

Marinestation Århus er søværnets myndighed på lokalt plan svarende til hærens garnison. Marinestationen er ansvarlig for løsning af de søværnet i Stor-Århus påhvilende opgaver, bl.a. betjening af de nedenn. myndigheder, personeladministration, bygningsforvaltning, penge- og anden regnskabsførelse m.v. Som følge af personelmangel beklæder marinestationschefen som regel tillige stillingen som chef for

Lille-Bælts marinedistrikt (opr. Østjydske marinedistr.), der strækker sig fra Hjelm i n. til Tyskland i s. Marinedistriktet er en operativ myndighed, der foruden m. krigsplanlægning beskæftiger sig m. de søværnet på regionalt niveau påhvilende opgaver.

Bælternes marinekommando. Den regionale opdeling af 1945 var baseret på marinedistrikter. Da forbindelserne ml. søværnskommandoen i Kbh. og de jy.-fynske marinedistrikter imidlertid er sårbar, indskød man over disse en marinekommando: Jy. marinekommando. Denne skæve kommandostruktur ændredes 1951, da man indordnede samtlige marinedistrikter under tre marinekommandoer, hvoraf Bælternes marinekommando blev den direkte arvtager efter Jy. marinekommando. Området omfattede Lille-Bælts og Store-Bælts marinedistrikter, m. andre ord Jyllands ø.side s.f. Randers, Fyn m. omliggende øer samt Sjællands og Lollands v.side. Marinekommandoerne nedlagdes 1961.

Søværnets operative kommando. Chefen for kystflåden overførte 5/5 1961 sit flag til Å., hvor hans hovedkvarter som et vigtigt led i søværnets nye kommandostruktur s. 117 i medfør af lov nr. 137 af 31/3 1960 om forsvarets organisation etableredes 1/6 1961 som søværnets operative kommando. Chefen for søværnets operative kommando er underlagt chefen for søværnet, indtil NATO-kommandosystemet træder i kraft, da han underlægges chefen for de allierede flådestyrker i den sydl. del af Nordregionen. Søværnets hjemmeværende kampenheder til søs og i land er underlagt chefen for søværnets operative kommando, der således i krig har den direkte ledelse af det danske søværns og marinehjemmeværns operative indsats. Admiralen er underbragt i villa Senta; bunkeranlæggene er blevet indr. som en hensigtsmæssig ramme om kommandoens operative virksomhed, medens kommandoen i øvrigt har til huse i BP-huset på Europaplads.

Hjemmeværnsflotille 307. Hjemmeværnsforeningerne opstod af modstandsbevægelsen og organiseredes under staten ved lov af 16/7 1948, sidst fornyet 31/5 1961. Hjemmeværnsflotille 307 i Å. har en underlagt division i Horsens. I fredstid hører hjemmeværnsflotillerne under marinehjemmeværnet, medens de i krig underlægges søværnets operative myndigheder.

Kvindeligt marinekorps’ 6. kompagni. Såvel de kvinder, der i fredstid er ansat hos søværnets myndigheder i Å., som de, der først møder ved krig, men som har uddannet sig i fredstid, er formeret i Kvindeligt marinekorps’ 6. kompagni, der gennem Kvindeligt marinekorps indgår i marinehjemmeværnet.

Kommunale værker

Gasværket, beliggende ml. Gasværksvej, Kalkværksvej, Jægergårdsgade og Spanien, blev opr. anl. 1853–54 lidt nordligere ml. gaden Grønland og stranden af s. 118 det eng.-da. gaskompagni. Å. kom. overtog det 1/1 1880 for 350.000 kr. og har gentagne gange udv. det. 1903 opførtes et retorthus, 1926–27 et kontinuerligt vertikalovnsanlæg; 1934–35 blev ved Dollerupvej opf. en 60.000 m³ MAN tør-beholder. 1947 bevilgedes 10 mill. kr. til opførelse af et nyt gasværk umiddelbart s.f. det gl., et horisontalkammeranlæg (koksværk) bestående af 3 ovnblokke m. hver 5 kamre. De nye anlæg toges i drift 4/3 1952. Fra 1913 overtog gasværket leveringen af gas til Vejlby-Risskov, fra 1930 til Holme so.s gasforsyningsforening og fra 1958 til Brabrand-Årslev kom. Årsproduktionen af gas, der ved kom.s overtagelse af gasværket 1880 androg 0,6 mill. m³, udgjorde 1900, 1920 og 1940 henh. 4,7, 8,0 og 12,8 mill. m³. 1961 var produktionen ca. 21 mill. m³. Antallet af opstillede gasmålere var ca. 50.200.

Litt.: Aarhus Gasværk og dets 50-aarige Udvikling. 1905. Asger Flach i Gasteknikeren 1935. 288–97, 323–26 og 1952. 309–10, 313–24, 333–37. Norman V. Steenstrup. Fra grueild til gas … Gasværket i Århus 1855–1955. 1955.

Elværket, Spanien 19, opf. af Å. kom. 1899–1900 for ca. 600.000 kr. ved siden af det allr. eksisterende gasværk, var opr. et rent dampanlæg m. 2 vandrørskedler, der var håndfyrede. Maskinanlægget bestod af 2 stk. 200 h.k. dampmaskiner m. hver 135 kW dynamoer for 2 × 220 volt jævnstrøm. Værket er sen. gentagne gange udv. Efter første verdenskrig var Å. kom. med til sa.m. flere andre jy. kom. at danne andelsselskabet Gudenåcentralen, som byggede Danmarks største vandkraft-el-værk ved Tange; det sattes i drift 8/1 1921 og har sen. leveret en del af andelshavernes strøm. Administrationen af elværket var fra opret. fælles m. gasværkets og havde til huse i en 1887 opf. kontorbygn., der 1902 blev væsentlig udv. 1935–37 byggedes i Spanien den nuv. administrationsbygn. (arkt. Thorkel Møller), der tillige har lok. for Å. vandforsyning og tegnestuer for alle de kommunale værker. 1917 blev vekselstrømmen introduceret på elværket, idet der blev opstillet en 855 kVA vekselstrømsgenerator, som skulle levere strøm til andelsselskabet Århus-Randers-Kaløvigegnens elektricitetsforsyning (ARKE). Den første vekselstrømsforbruger i Å. by blev tilsluttet 1928 v. hj. af en transformerstation for 6000/380 volt. Siden 1950 er gennemført en systematisk omlægning af byens jævnstrømsforsyning til vekselstrømsforsyning, således at ca. 90% af elsalget nu er vekselstrøm. Efter forhandlinger ml. Å. kom., Gudenåcentralens øvr. andelshavere samt elværkerne i Åby, Viby, Vejlby-Risskov og Brabrand-Årslev blev der enighed om fra 1/4 1950 at oprette I/S Midtkraft, som skulle overtage elværkerne og forsyne alle interessenter m. elektricitet. Afståelsessummen for Å. elværk m. tilh. 60 kW anlæg var ca. 13 mill. kr. Fra 1/4 1950 aftager Å. som interessent sin elektriske kraft og varme fra Midtkraft, men foretager selv fordeling og salg til forbrugerne i Å. kom. Interessentskabets øverste myndighed er et repræsentantskab på 40 medl., hvoraf Å. kom. vælger 15; repræsentantskabet vælger af sin midte en bestyrelse på 9 medl., hvoraf Å. kom. vælger 3. Å.s indkøb af energi androg 1961–62 i alt 111 mill. kWh, og maksimalbelastningen var 28.579 kW. Antallet af elektriske målere var pr. 1/4 1961 59.754.

Litt.: F. Gierlev. Aarhus Elektricitetsværk. 1930. C. Juul i Elektroteknikeren. 1929. 505–21, 525–35. Århus Elværk 1901–12. februar–1951. H. Ellert. Gudenåcentralen 1918–43. 1943. Midtkraft: B. H. Nielsen i Elektroteknikeren. 1954. 542–46.

Fjernvarme. Under opførelsen af Å. hovedbanegård 1927–28 forberedtes samtidig anlæg af fjernvarme, og 22/10 1928 påbegyndtes leverancen af varme fra elværket til kvarteret omkr. Banegårdspladsen. Udvidelsen af fjernvarmeanlægget i de s. 119 centrale dele af byen fulgte hurtigt efter. I april 1943 overtoges fra kommunehospitalet kedelhuset i Finsensgade, og 22/9 s.å. idriftsattes en fjernvarmeledning fra elværket til kommunehospitalet til forsyning af det varmeanlæg, der allr. i årene forud var etableret af kommunehospitalet til forsyning af universitetets bygn., fødselsanstalten og Ortopædisk hospital. 1948–49, samtidig m. at elværket tog en ny 28.000 kW-turbine i brug, iværksattes et fjernvarmeanlæg på Frederiksbjerg, omfattende ca. 500 etageejd. og ca. 200 villaer. Efter at I/S Midtkraft 1950 har overtaget elværket, er der gennemført to udvidelser af produktionsanlæggene på elværket, hver på ca. 60 MW. Dette har muliggjort større varmeprod., og der er i årene efter 1952 foretaget betydelige udvidelser af fjernvarmeanlægget både i midtbyen, på Frederiksbjerg og i den nordl. del af byen. 1961 var 3212 ejd. tilsluttet fjernvarmen, og ledningsnettets længde var 114,8 km. Den fra elværket udsendte varmemængde udgjorde 488.000 Gcal.

Litt.: H. Ellert. Århus kommunes fjernvarmeforsyning 1918–1943. I/S Midtkrafts kraft-varmecentral. 1953.

Vandforsyning. Det ældste vandværk ved Silkeborgvej er anl. af Å. kom. 1871–72 for ca. 201.000 rdl. (udv. 1886) som damptrykvandværk m. vandforsyning fra åen. Fra 1902 skete vandindtagningen fra artesiske boringer i Stavtrup og Viby 7 km v.f. byen gennem en 33” gravitationsledning af beton til vandværket i byen. 1907 byggedes et vandtårn på Christiansbjerg m. beholderbund i kote 102 m for III. trykzone. 1921 byggedes to pumpestationer i Stavtrup, og 1933 blev der anl. et hjælpevandværk ved Skovbrynet, Marselisborgværket. 1940–42 forsynedes Stavtrupværket m. hurtigfilteranlæg og pumpestation til ca. 15.000 m³ pr. døgn, efter at der ved Constantinsborg 1938–40 var udf. boringsanlæg m. en kapacitet på 3/4 – 1 mill. m³ årligt. I byen byggedes 1938 på observatoriehøjen en hjælpebeholder for I. trykzone m. bund i kote 48 m og 1939 en ny beholder for II. trykzone på Charlottehøj, kote 80 m. Ved I. trykzones beholder anlagdes 1940 en pumpestation, der viderepumper vandet fra I. til II. og III. zone. 1949 byggedes et nyt oppumpnings- og filtreringsanlæg i Åbo, der m. tilslutning fra et boringsanlæg, som udførtes s.å. i Harlev, har en kapacitet på ca. 3 mill. m³ pr. år. Det rene vand herfra føres til Stavtrupværket og oppumpes her. 1948–50 påbegyndtes et nyt indvindingsanlæg ved Kasted nv.f. byen. 1953 byggedes et nyt vandtårn til III. trykzone m. et beholdervolumen på 800 m³. Ved foden af tårnet er anbragt en pumpestation, som automatisk holder vandtårnet fyldt. Udnyttelsen af et nyt vandindvindingsområde ved Malling-Beder er under forberedelse. Vandforsyningen råder f. t. over i alt 5 vandværker, hvoraf hovedværket ved Silkeborgvej, som nu er elektrificeret, overvåger vandforbruget og pumpestationerne samt leverer åvand til byens fabrikker på særskilt ledningsnet. De øvr. værker, der giver vand til byens drikkevandsforsyning, er flg.:

Litt.: Oscar Jørgensen. Aarhus Vandværk 1872–1922. Erik Frederiksen i ØstjyHj. 1949. 175–86. Århus Kommunalhåndbog 1962. 201–04.

Århus offentlige slagtehus og kvægtorv, Jægergårdsgade 152–54 og Svendborgrampen.

Slagtehuset er opf. 1894–95 af Å. kom. (arkt. H. Meyer), indv. 7/9 1895, på et ca. 2,5 ha stort areal og kostede ca. 333.000 kr.; et kølehus i forb. m. slagtehallerne toges i brug 1898. Efter en arkitektkonkurrence om opførelse af en »kødby« gennemførte arkt. H. O. Gade og J. Termansen i årene efter 2. verdenskrig en ombygn. af slagtehallerne og bygn. af ny svalehal og kølerum samt opførelse af garageanlæg og nye sofolde. I tilslutning til moderniseringen byggedes endv. ny administrationsbygn. 1953 kunne bygn. tages i brug. 1958–59 indrettedes dybfrostafd. Slagtehuset havde opr. det formål at skabe et sted, hvor byens slagtermestre under kontrol kunne slagte deres dyr til byens forsyning. Udviklingen har dog medført, at der nu findes en hel del mindre, privatejede slagtehuse, og for det off. slagtehus spiller slagtninger til eksport derfor en betydelig større rolle; i tilknytning til slagtehuset er der bygget flere fabrikker for tilvirkning af fødevarer.

Kvægtorvet. Indtil 1907 holdtes kreaturmarkeder på Vesterbro Torv, men de flyttedes dette år til pladsen ved slagtehuset, og 1911 indførtes et ugentligt eksportmarked, som hurtigt voksede. I årenes løb blev opf. en række træstalde til opstalding af kreaturer; disse stalde nedbrændte 1942 og afløstes af nye og mere tidssvarende. 1955 udvidedes markedshallen m. en stald langs Slagtehusvej m. plads til ca. 130 kreaturer. I årene 1955–60 øgedes kvægtorvets tilførsler fra 46.619 til 59.208 dyr el. ca. 27%.

Litt.: J. C. Knudsen. Aarhus off. Slagtehus 1895–1920. Danmarks kom. Efterretn. 1924–25. 129–30. Arkitekten. Ugehæfte. 1948. 134–36. Bygmesteren 1948. 166–68.

Brandstationen, Ny Munkegade, er opf. 1904 (arkt. S. F. Kühnel) af røde mursten i 1 stokv. m. højt tag, på midterpartiet tre spidse gavlkviste til hver side, og i forb. m. bygn. et firkantet øvelsestårn, der krones af et smukt granitparti m. tinder. 1924 gennemførtes en mindre udv., 1959 opførtes en ny garagebygn., og samtidig ombyggedes stationens opholdsrum. Ud over sit eget materiel kan brandvæsenet ved brande på havnens område rekvirere assistance fra de Århus havn tilh. bugserbåde: »Hermes«, hvori er installeret en 2000 l/m centrifugalpumpe, samt »Bulbider« og »Jacob«, der hver er udrustet m. en 4000 l/m centrifugalpumpe og 2 stk. vand- og skumkanoner.

Litt.: Aarhus gennem Tiderne III. 1941. 81–98. Harald Møller. Gennem ild og vand. Beretning om Århus Brandkorps 1885–1960. (dupl.). Århus Kommunalhåndbog 1962. 132–36.

Idræt og hygiejne

Århus idrætspark, for enden af Stadion Allé, er anl. 1918–20 under ledelse af baneing. Th. Engqvist på et ca. 24 ha stort areal i den sydl. del af Havreballe skov og den s.f. denne liggende mark. Midlerne til anlægget skaffedes dels ved friv. gaver, dels ved tilskud fra Å. kom., som endv. har stillet grunden til rådighed for et tidsrum af 60 år. I anlægget findes Århus stadion m. idrætsbygn. opf. efter tegn. af arkt. A. Høeg-Hansen (indv. 5/6 1920). Den rødpudsede bygn. havde et af fire søjler båret midtparti og en åben aula m. impluvium samt to store ovenlyshaller, hvis træbuer stammede fra Kbh.s tidl. hovedbanegd. 27/3 1943 nedbrændte den østl. hal ved sabotage, mens bygn. var beslaglagt af den ty. værnemagt. Ved ombygn. 1951–54 (arkt. C. F. Møller; indv. 27/4 1954) er indgangspartiet og den vestl. hal bev., søjlegården har fået glastag, og der er opf. en ny østl. hal (35 × 50 s. 121 m), rummende Danmarks største håndboldbane m. fjedrende gulv og 3000 tilskuerpl. Endv. findes træningslok., omklædningsrum, bad, lægeværelse, restaurant, selskabs- og mødelok. Ombygn. har kostet 2,2 mill. kr. I søjlegården er opstillet J. Gauguins »Nævefægteren« og på pl. foran bygn. sa. kunstners »Fodboldspillere«, V. Jarls »Marathonløberen« og en kopi af Lysippos’ »Skraberen«. Bag bygn. findes opvisningsstadion til fodbold og atletik m. 25.000 tilskuerpl., endv. 3 sekundære baner til fodbold og håndbold, 3 kastegårde og 7 tennisbaner. Å. idrætspark styres af et repræsentantskab, sammensat af medl. fra Å. byråd, Samvirkende Idrætsklubber i Aa. (SIKA), Jydsk væddeløbsbane og Aa. Bane-Klub.

Litt.: Peter Holm. Idrætsparken og Stadion ved Aarhus. 1920. Axel Hansen. Aarhus Idrætspark. 1954. Arch. 1920. 141–46.

Riisvangen stadion, ml. Hans Egedes Vej, Nordvestpassagen og Bethesdavej er anl. 1936–39 af Å. kom. og overdraget Å. idrætspark 1940. Det omfatter en opvisningsbane til fodbold og atletik, to træningsbaner til fodbold og en til håndbold, en kastegård og tre tennisbaner. På stadion er opstillet J. Gauguins »Diskoskasteren« og S. Rathsacks »Svømmepigen«.

Annex-Hallen, Bethesdavej 29, ved Riisvangen stadion, er opf. 1952–53 af Å. kom. (stadsarkt.s kontor) og indv. 29/8 1953. Byggesummen, 550.000 kr., er skænket dels af Arbejdernes Andels-Boligforening, dels af Å. kom., der i fællesskab bestyrer hallen. Den omfatter håndbold- og badmintonbane, omklædningsbygn. og inspektørbol. samt to udendørs asfaltbaner til håndbold og to tennisbaner.

Århus cyklebane, Jyllands Allé, på Å. idrætsparks område, er anl. 1939–40 (indv. 24/7 1940) som afløser af mindre cyklebane fra 1922. Banen er 333 1/3 m lang og har 5000 tilskuerpl., restaurant og kabinebygn. Den drives af Aa. Bane-Klub m. støtte fra Å. kom. og Dansk Bicycle Club (J. Beyerholm. Aarhus Bane-Klub gennem 25 Aar. 1946).

Jydsk væddeløbsbane, Holmevej, Danmarks største hestesportsbane uden for Kbh., er anl. på Å. idrætsparks område 1923–24 (indv. 29/6 1924), omlagt og udv. 1939–40. Den omfatter fire baner for trav- og galopløb m. tunnel under banerne, tilskuertribune, restaurant m.v. Banen drives af Jydsk væddeløbsforening efter koncession fra Å. kom., løbende til 1980.

Århus ridehal, Marselis Boulevard, er opf. 1937 (indv. 11/12) efter tegn. af arkt. Arne Jantzen og civiling. Ove Schrøder, omfatter ridebane på 60 m, 1000 tilskuerpl., stalde, opholdsstue og en tilbygget friluftsridebane. Ridehallen er en selvejende inst., men Å. kom. er repræsenteret i bestyrelsen.

Arhus badmintonhal, Dyrehavevej 1, er opf. 1935 (arkt. C. F. Møller; indv. 1/9). Den indeholder fire badmintonbaner, der kan slås sammen til en tennisbane, omklædnings- og baderum, en tesalon og en inspektørbol. Hallen, der er bygget for private midler, ejes og drives af Aa. Badmintonklub.

Lystbådehavnen, se under Århus havn s. 146.

Århus privatflyveplads, Kirstinesmindes mark i Skejby (ca. 16 ha), er anl. 1948. Å. luftfart driver her bl.a. rundflyvning, taxaflyvning og skoleflyvning. Endv. benyttes pladsen af den 1939 stiftede Aa. Flyveklub.

Af sportsforeninger kan fremhæves: De Samvirkende Idrætsklubber i Aarhus (SIKA), s. 122 stiftet 1898 (L. C. Steen. Aarhusiansk Idrætscavalkade. 1948); Aarhus Gymnastikforening (AGF), stiftet 1880, har klubhus og boldbaner ved Terp Skovvej i Viby kom. (Festskr. 1906. E. Kirkegaard. Aarhus Gymnastikforening. 1930); Aarhus Athletklub, stiftet 1896 (A. Andersen. Aarhus Athletklub. 1921. L. C. Steen. Aarhus Athletklub. 1946); Aarhus Idrætsforening (AIF), stiftet 1900; Aarhus Lawn-Tennis Selskab, stiftet 1901, har baneanlæg ved Sandgravej i den tidl. Sandgrav på Knudrisbakken; Idrætsforeningen Old Boys, stiftet 1921 (Olaf Pedersen. Idrætsforeningen »Old Boys« gennem 25 Aar. 1946); Idrætsklubben Skovbakken, stiftet 1927, har klubhus på Riisvangen stadion (Idrætsklubben Skovbakken, Århus. 1952); Firmaernes Fodbold Forbund (FFF), stiftet 1933, har klubhus ved F. Vestergaards Gade, opf. 1961–62 (Firmaernes Fodbold Forbund, Århus. 1958).

Aarhus ’Roklub, stiftet 1886, har ligesom de to flg. klubhus i lystbådehavnen (L. C. Steen. Aarhus Roklub. 1936 og 1946); Aarhus Sejlklub, stiftet 1879 (Aarhus Sejlklub gennem 50 Aar. 1929); Sejlklubben »Bugten«, stiftet 1913.

Svømmehallen, Å. kom.s badeanstalt, Spanien 1–7, er opf. 1930–33 (stadsarkt. F. Draiby; indv. 15/9 1933) som afløser af den tidl. folkebadeanstalt på Badevej (1909–26). Den omfatter afd. for brusebade, karbade, damp-, tørluft- og solbade, hvile- og massagerum samt et svømmebassin m. opvarmet og renset havvand (25 × 12 m, dybde 0,9–4 m). I bygn. findes endv. frisørsalon, fodklinik, massageog kurbadeanstalt og forsk. kiosker. Svømmehallen administreres af Å. belysningsvæsen.

Litt.: Arkitekten. Månedshæfte. 1934. 83–92. Ingeniøren. 1933. 363.–67.

Søbadeanstalter. Som følge af den stigende forurening af vandet i Århus bugt, der 1948 har medført indstilling af skolebadning, er der kun to søbadeanstalter i brug, begge administreret af Å. belysningsvæsen: Århus søbad ved Ris skov, kaldet den permanente badeanstalt, anl. 1932–33 (indv. 27/5 1933) som afløser af tidl. badeanstalter neden for Skovvejen, m. lukkede bassiner for damer og herrer og et åbent familiebad m. sandstrand. Søbadeanlægget ved Ballehage, anl. 1954 som afløser af tidl. badeanstalt ved Strandvejen, består af omklædningskabiner og garderober på stranden og en badebro m. brohoved på 27 × 6 m.

Århus lysbadeanstalt, Nørre Allé 30, åbnet 1910 på Skt. Clemens Bro og 1922 flyttet til nuv. adresse i Adventistsamfundets bygn.

Århus kur- og lysbad, Park Allé 11, åbnet 1932.

Trafik, post, told

Broer. Ved overbygn. af Århus å, der er foretaget i tre perioder, 1932–33, 1937–38 og 1956–57, er foruden private gangbroer flg. broer nedtaget el. indgået i åoverdækningen: Svingbroen, opf. 1862, m. jernbanespor, der forbinder hovedbanegården m. havnen og østbanegården. Dynkarkbroen el. Rullebroen, opf. 1900, ml Dynkarken og havnen. Mindebroen, omtalt 1634 som »den bro ved Mindet«, flere gange omb. Frederiks Bro, tidl. Basballe Bro, ml. Immervad og Frederiksgade, byens ældste bro på den gl. østjy. hovedvej. Christians Bro ml. Christiansgade og Grønnegade, opf. 1909.

Skt. Clemens Bro, opf. af jern 1882–84 (havneing. T. Hornemann og stadsing. P. B. Obel) som dobbeltbro, bestående af lavbro ml. Ågade og Fiskergade og en s. 123 72 m lang højbro ml. Skt. Clemens Torv og Søndergade, der ved stikbroer blev sat i forb. m. forretningsejendommene Wormhus, Rømerhus, Ankerhus, Bropalæ og Clemensborg. Broen havde ankerprydede rækværker efter tegn. af kgl. bygningsinsp. V. Th. Walther. Byggesum for selve broen ca. 164.000 kr. 1937–38 er lavbroen indgået i åoverdækningen, og højbroen, der fører over Åboulevarden og Fiskergade, er omb. i jernbeton og udv. til en bredde af 29 m.

Over Århus å fører nu: Gangbro ml. Møllegade og J. M. Mørks Gade, opf. 1914. Slusebroen i Vester Allé, fra middelalderen, sidst omb. 1937, m. fire gennemløb m. sluseklapper ml. stenpiller, jernbetonhvælvinger, alm. gadebelægning. Museumsbroen ml. Museumsgade og Thorvaldsensgade, opf. 1884 af jern m. træbelægning. Smedens Bro ved Vestergade, opf. 1910–11 af jernbeton. Ceresbroen i Thorvaldsensgade, opf. 1934–35. Over broens s.side er 1957 opf. et seksetages hus rummende bl.a. posteksp. 6. L. Ringgadebro i Vestre Ringgade, opf. 1936. Søren Frichs Bro, Søren Frichs Vej, opf. 1906, udv. 1932.

Fiskerhusbroen, gang- og cykelbro, der på langs ad Århus å fører Brabrandstien under tre jernbanebroer, opf. 1954 af Å. kom. (stadsing.s kontor) for 160.000 kr. Broen, der er ca. 100 m lang, hviler på 10 piller i en række midt i åløbet og har fire landfag (Ingeniøren. 1955. 894–96).

Over jernbanen fører flg. broer: M. P. Bruuns Bro, M. P. Bruuns Gade, opf. 1874, nedtaget og nyopf. 1920–23. Over broens ø.side enetages basarbygn., opf. af træ 1923, omb. i beton 1936. Frederiksbroen i Frederiks Allé, opf. 1862, omb. 1923–24. Gangbro ml. Skovvejen og fiskerihavnen, opf. 1949–50.

Ringgadebroen ml. Sdr. og Vestre Ringgade, der fører hovedvej 10 over baneterrænet, er opf. 1936–38 (ing.firmaet Wright, Thomsen og Kier) og indv. 1/6 1938. Broen er 305 m lang og 22 m bred og hviler på syv betonbuer ml. otte piller; største spændvidde 45,3 m. Byggesum 1,2 mill. kr., hvoraf Vejfonden har ydet 50%, Statsbanerne 20% og Å. kom. 30% (Bygningsstatiske Medd. 1939. 29–46).

Af viadukter kan nævnes: Viadukten i Spanien ml. hovedbanegården og havnen, opf. 1862, omb. 1926–27. Fodgængertunnel under ø.banen ved den permanente badeanstalt, opf. 1935. Tunnel, der fører Peter Holms Vej under Vestre Ringgade, opf. 1937–38. Tunnel, 80 m lang, der fører cykelsti til Risskov under Skovvejen, opf. 1954–55.

Hovedbanegården, opf. 1926–29 (arkt. K. T. Seest; indv. 15/7 1929) som afløser af tidl. banegårde fra 1862 og 1884, er personbanegd. for Statsbanerne og Hads-Ning Hrdr.s Jernbane. Den treetages bygn., der optager Banegårdspladsens s.side m. kort vinkelfløj mod ø., er i lighed m. pladsens øvr. huse opf. af gule mursten, men har fremspringende midtparti m. pilastre og fire sandstenssøjler, der bærer en trekantgavl. Fra forhallen, 14 m høj, fører en lavere ventehal ud over sporene m. tre nedgange til den overdækkede perronhal. Den østl. del af bygn. m. vinkelfløjen er overladt Post- og Telegrafvæsenet, i den vestl. findes bl.a. Statsbanernes Rejsebureau. Byggesum ca. 2 mill. kr., hvoraf Postvæsenet har afholdt 650.000kr. (Ingeniøren. 1930. 9–18).

Østbanegården, Østbanetorvet, opf. 1877 (arkt. N. P. C. Holsøe), udgangspunkt s. 124 for Århus-Ryomgård-Grenå-banen, har tillige forb. m. hovedbanegården via havnen.

Havnestationen, på færgepieren i havnen, er opf. 1959–60 (Statsbanernes 1. arkt.område) som en toetages ekspeditionsbygn., fra hvis 2. etage en gangbro fører over til automobilfærgen til Kalundborg (se ndf. s. 147). Den er udf. som en jernbetonskeletbygn., hvis gavle er beklædt m. grå, glaserede fliser og façaderne mod n. og s. m. blå aluminiumsplader.

Godsbanegården i Mølleengen, anl. 1918–23 som afløser af tidl. anlæg på Amtmandstoften. Den toetages hovedbygn. i Skovgaardsgade, opf. 1920–21 (arkt. H. Wenck) af røde mursten, m. tagrytter og to fremspringende, gavlprydede indgangspartier, forbinder to varehusfløje for ankommende og afgående gods, forsynet m. tunge- og kamperroner, der har pl. til 55 jernbanevogne.

Rangerbanegården, smst., anl. 1917–25, har en kapacitet af ca. 2400 vogne om dagen. Rangeringen foregår efter tyngdekraftsystemet, idet vognene trækkes op på en rangerryg og derfra over strækningsrist og stationsrist løber på plads på afgangsristen. De samlede udg. til ranger- og godsbanegården har været ca. 12 mill. kr. (Ingeniøren. 1925. 337–48).

Lokomotivremisen, smst., m. indgang fra Sonnesgade, er opf. 1925 (arkt. K. T. Seest) i jernbindingsværk, m. pl. til 52 lokomotiver samt værksted og lok. for personalet. 1958–59 er endv. opf. en værksteds- og eftersynshal for MY-lokomotiver, en jernbetonskeletbygn. s. 125 m. 30 m spændvidde og pl. til seks maskiner. I en sidebygn. findes renserum, værksted og magasin.

Centralværkstedet, Statsbanernes hovedværksted uden for Kbh., er opret. 1881–82 som afløser af maskinværksted fra 1862 og udv. adsk. gange, så det omfatter arealet ml. Jægergårdsgade, Spanien, hovedbanegården og Å. Oliefabr. På grunden lå tidl. Jægergården, opf. 1724 som funktionærbol. under Marselisborg, 1833–45 amtskontor og stiftamtmandsbol., 1857–84 tilh. fabr., sen. landstingsm. M. P. Bruun, derefter købt af Statsbanerne til kontorbygn., nedrevet 1910 (AarbAarh. 1911. 1–14, 1960. 103–11). Ny treetages administrationsbygn., Jægergårdsgade 87, opf. s.å. (arkt. H. Wenck). Et filialværksted er anl. i Mølleengen 1920–21, flyttet 1927, udv. adsk. gange. De to værksteder beskæftiger i alt 146 ing. og funktionærer og ca. 1400 arbejdere (De Danske Statsbaner 1847–1947. 1947. 455–62).

De Danske Statsbaners 2. distrikt, omfattende samtlige statsbanestrækninger i Jylland og Fyn, har administrationsbygn. i fire etager på hj. af Fredensgade og Ny Banegårdsgade, opf. 1879 (arkt. Th. Arboe), udv. 1916–17 og 1939–40.

Århus rutebilstation på Amtmandstoften ml. Sønder Allé, Fredensgade og Ny Banegårdsgade, tidl. godsbanegårdens terræn, etableret 1923 i Rosensgade og flyttet hertil 1930, nedrevet og nyopf. 1953–54 (arkt. K. Blach Petersen, Herbert Jensen og J. Malling Pedersen), indv. 14/12 1954. Den består af tre overdækkede perroner m. pl. til 62 rutebiler (44 bilruter), toetages administrations- og restaurationsbygn. s. 126 samt vaske- og smørehal. Byggesum ca. 1 mill. kr. Under pladsen er indr. underjordisk garage m. pl. til 68 personbiler.

Fragtmandscentralen A/S, Toldbodgade, opf. 1935 (arkt. W. Th. Klemann).

Århus sporveje. Sporvejsdrift etableredes i Å. 7/7 1904 af A/S Aarhus Elektriske Sporvej ad en ensporet linie (længde 4,35 km) fra Dalgas Avenue til Trøjborgvej. Selskabet overtoges af Å. kom. 1928 (fra 1950 under magistratens 5. afd.), og der drives nu to sporvejslinier: linie 1 fra Dalgas Avenue til Marienlund, linie 2 fra Marienlund til Kongsvang, samt syv trambuslinier: linie 3 fra Christiansbjerg til Hasle, linie 4 fra Vestre Ringgade til Fredensvang, linie 5 fra Banegårdspladsen til Tousvej, linie 6 fra St. Torv til Vejlby Fed, linie 7 fra Charlottehøj til Vejlby, linie 8 fra Dalgas Avenue til Marienlund og linie 10 fra Åby til Alderslyst og Lundshøj. Med linierne 3, 4, 5, 6, 7 og 10 betjenes forstadskommunerne Hasle, Viby, Åby og Vejlby-Risskov. Hertil kommer en sommerrute fra Dalgas Avenue til Varna. Linienettet er på 7,23 km dobbeltsporet skinnevej og 68,5 km trambuslinie, og vognparken er på 20 motorvogne, 19 bivogne og 62 diesel-trambusser. Kørselshyppigheden er m. sporvogn 5 min., m. trambus 7 1/2–20 min. Administrationsbygn. Dalgas Avenue 56, opf. 1907–08 (arkt. Thorkel Møller). Sporvognsremise smst., bombesprængt og brændt 22/8 1944, hvorved det meste af vognparken blev ødelagt, genopf. 1945. Trambusgarage ved Finderupvej, opf. 1937–38.

Værksteds- og bushal ved Gustav Holms Vej, opf. 1952–54 (kgl. bygningsinsp. C.F. Møller, ing.firmaet Rambøll og Hannemann), indv. 29/3 1954. Hallen (49 × 74 m) er konstrueret uden bærende søjler, idet taget er ophængt i fem fritstående betonbuer. Den omfatter opstillingshal m. pl. til 33 trambusser og værkstedshal samt i to særskilte bygn. lok. for trafik- og værkstedspersonale. Byggesum 2,45 mill. kr.

Litt.: Chr. Stub-Jørgensen. Med sporvogn og trambus gennem et halvt årh. 1954. Arkitekten. Månedshæfte. 1955. 10–16. Ingeniøren. 1954. 810–16.

Århus postkontor. Hovedpostkontoret har fra sept. 1929 lok. i den østl. fløj af hovedbanegden (s.d.). Bygn. har tre etager til gaden og yderligere to til banegraven. Publikumslok. er smykket m. 13 vægfaste oliemalerier, udf. 1931–32 af maleren Axel P.Jensen, m. motiver fra byen, havnen og omegnen. Af byens seks posteksp. fremhæves Post- og telegraf bygningen, Kannikegade 16. På grunden, der købtes af staten 1900, lå tidl. det gl. Å. teater, opf. 1816, nedrevet 1901. Den nuv. bygn., opf. 1903–04 (kgl. bygningsinsp. Hack Kampmann) for ca. 400.000 kr., er af røde mursten i tre etager m. pilastersmykket façade, midtrisalit og trekantgavl. Her var 1904–29 hovedpostkontor for Å. I stuen findes nu posteksp. 1, hvis publikumshal er dek. m. frise, udf. af maleren K. Hansen-Reistrup, der i 10 felter viser postvæsenets udvikling gennem tiderne. På 1. sal findes Århus telegrafstation.

Litt.: AarbAarh. 1956. 215–78. Da. Postblad. 1905. 135–42. Nord. Posttidskr. 1930. 2–13.

Overpostinspektoratet for 3. distr. har lejede lok. Åboulevarden 70, indr. 1955.

Danmarks Radio, Århusstudierne, Skolegade 2, indr. i forb. m. teatrets udv. 1955 i dettes nø.fløj efter tidl. at have haft lok. i Post- og telegrafbygn. Kannikegade 16. De består af et hørespil- og musikstudie m. variabel akustik, et mindre talestudie samt kontrol- og registreringsrum.

Århus toldkammer. Den nuv. toldkammerbygn. er opf. af staten 1897 (kgl. bygningsinsp. Hack Kampmann) for ca. 370.000 kr., på et trekantet areal ml. Havnegade, Toldkammergade og Midtermolevej, af røde mursten på granitsokkel. Hovedfaçaden, i trekantens spids, vendende mod havnen, består af et bredt, firkantet tårn, flankeret af to lavere, ottekantede tårne, alle m. spidstage; langs trekantens sider går to toetages fløje, rummende kontorer, vagtlok., arkiv m.m., mens en lavere tværfløj mod s. anvendes til pakhus (Arkitekten. 1897–98. 508–10).

Af tre tidl. toldbodbygn. er den ældste, der omtales 1761 som vejerbod, nedtaget 1936 og genopf. i Den gamle By (s.d.). Den anden, ved Toldbodgade, opf. 1833–34 og i brug til 1868, blev nedrevet 1934. Den tredje, opf. 1868 ml. Havnegade og Revet, fra 1898 bl.a. brugt som havnens administrationsbygn., blev nedbrudt 1958 (Dansk Toldtidende. 1912. 61 ff.).

Overtoldinspektoratet for Jylland, Dalgas Avenue 46, er indr. i villa Arnen, opf. 1904–05 (arkt. R. Frimodt Clausen), købt af staten 1920.

Jydsk Telefon-Aktieselskab, der har hovedsæde i Å. m. kontorer i selskabets ejd. Skt. Clemensborg (opf. 1899–1900 i 6 etager efter tegn. af arkt. Frimodt Clausen og omb. og udv. 1942–45 af arkt. N. Chr. Skjøth og Th. Ry Andersen) er stiftet 26/11 1895 ved sammenslutn. af en række lokale telefonselskaber i Hjørring, Ålborg, Thisted, Randers, Ringkøbing og Århus a.; 1914 overtoges Vejle Telefonselskab, 1922 A/S Forenede sydjydske Telefonselskaber, 1923 statens lokale telefonanlæg og 1940 10 små telefonselskaber i det sydl. Jylland. Efter overtagelsen af telefonanlæggene på øerne i Kattegat samt på Skagen i årene 1949–56 omspænder selskabets anlæg nu hele Jylland, fraset de sønderjy. landsdele. Selskabets koncession gælder indtil 1967. Aktiekap. er 75 mill. kr., hvoraf staten ejer 50, 1%. Ultimo 1962 androg selskabets obligationslån ca. 315 mill. kr., og selskabets anlæg og ejd. var bogført til ca. 480 mill. kr.

I koncessionsområdet er der ca. 820 centraler m. i alt ca. 260.000 abonnenter og ca. 330.000 apparater. Omkr. 1950 indledte Jydsk Telefon ombygningen af centralerne m. henblik på fuldautomatisk drift i hele området, således at de jy. abonnenter nu har el. i løbet af forholdsvis få år vil få mulighed for at kalde direkte til automatiske abonnentnumre i hele Danmark. Foreløbig er ca. 30% af abonnenterne tilsluttet det fuldautomatiske system. Ledningsnettet omfatter i alt ca. 1.375.000 km kredsløb, heraf er ca. 385.000 km etableret i mellemcentrale kabler, ca. 875.000 km i lokalkabler og ca. 115.000 km luftledningskredsløb ophængt på ca. 500.000 telefonstænger. Over ledningsnettet er der 1962 ekspederet ca. 1200 lokalsamtaler og ca. 400 mellembyssamtaler pr. abonnent.

Jydsk Telefon har et personaleantal på ca. 4400, deraf er ca. 850 beskæftiget ved kontortjenesten, ca. 1200 ved anlæg og drift af anlæggene og ca. 1550 og ca. 800 ved ekspeditionarb. på henh. bycentralerne og landcentralerne. ca. 2100 af de beskæftigede er ansat i tjenestemandsstilling.

Hovedcentralen i Å., der opr. var etableret i Hotel Skandinavien, er nu etableret i en bygn. i Fiskergade og m. en overbygn. over gaden sammenbygget m. kontor- og administrationsbygn. Til hovedcentralen »Centrum« samt til de 6 forsta dscentraler i Stor-Århus-området er der indført i alt ca. 35.000 abonnenter.

Litt.: Jydsk Telefon-Aktieselskab 1895–1945. 1945. Arkitekten. Maanedshæfte 1949. 159–64. Ingeniøren 1953. 771–81. Em. Sejr. Jydsk Telefon-Aktieselskabs bestyrelse 1895–1958. 1958.

Andre bygninger

Folkets hus, tidl. Arbejdernes forsamlingsbygning, Amaliegade 21–23, opr. opf. 1871 som frimurerloge (arkt. C. Lange), erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation og omb. 1908 (arkt. R. Frimodt Clausen). Efter ny gennemgribende ombygn. 1937–39 (arkt. A. Mogensen; indv. 13/10 1939) er huset i fire etager m. façade af mørkerøde mursten. Det rummer festsal m. scene og 550 pl., annekssal m. 300 pl., restaurations-, møde- og selskabslok. I bygn. findes Oscar Matthiesens portræt af Th. Stauning, adsk. malerier m. socialt emne af Axel P. Jensen, Karl Nielsen, Hugo V. Pedersen og Aage Handest samt af sidstn. en frise i annekssalen, udf. 1950–51, der illustrerer den da. arbejderbevægelses udvikling.

Århus-Hallen, Skt. Knuds Gade, er opf. 1937–38 (arkt. C. F. Møller) og indv. 1/4 1938. Den store hal (50 × 35 m) har været anv. til udstillinger, kongresser, politiske møder, teater-, ballet- og filmforestillinger, koncerter, fester og sportsarrangementer. Den har op til 3741 pl. og en scenesal (20 × 13 m), anv. som scene, musiktribune og mødelok. Til mindre arrangementer findes en annekssal m. 400 pl. I en sidebygn. er indr. Restaurant Århus-Hallen, bombesprængt 1/10 1944, nyindr. 1947 og 1960 (indv. 26/12; arkt. Orla Høyer).

Frimurerlogen, Christiansgade 6, opf. 1908 (arkt. E. Achen) og indv. 21/10 s.å. Den hvidkalkede, treetages bygn., i palæstil m. pilastersmykket façade, frontispice m. gavlgruppe (Kristus og disciplene), udf. af billedhugger E. Ølsgaard, og indskr.: Sub cruce clementia crescit, rummer lok. for Skt. Johs.-logen »Skt. Clemens«, stiftet 1871, Skt. Andreas-logen »De fire Roser«, stiftet 1908, og kapitel-instruktionslogen »Aros«, stiftet 1888.

Litt.: N. C. Zethner-Møller. St. Joh. Logen »Sanct Clemens«. 1921. St. Joh. Logen St. Clemens. Mindeskrift. 1946.

Odd-Fellow-Logen, Christiansgade 24, opf. 1898 (arkt. Ludvig A. Petersen) og indv. 28/12 s.å., består af et toetages gavlhus i gule mursten m. lok. for tre broderloger og to Rebekkaloger, hvortil kommer firetages hjørnebygn. ved J. M. Mørks Gade, indr. til beboelse (Oluf L. Arndal og J. H. Jacobsen. Sct. Olaf af Aarhus. 1934).

Dansk Kvindesamfunds hus, Frue Kirkeplads, opf. 1928–29 (stadsarkt. Fred. Draiby) og indv. 8/3 1930, er en firetages, rød murstensbygn. m. bred frontispice og kortere sidefløje mod Vestergade og Nygade. Den rummer Restaurant Klostergården, en festsal, to mindre sale, en række hotelværelser og 48 lejligheder.

Mejlborg, hj. af Kystvejen og Mejlgade, opf. 1896–98 (arkt. S. F. Kühnel) i Rosenborgstil, nedbrændt 1899 og genopf. i sa. stil (Arkitekten. 1899–1900. 43–45).

Skansen og Skansepalæet, Strandvejen 34–36, Heibergsgade 25–27 og 28–36, opf. 1908–09 (arkt. H. Kjær) som hotel i forb. m. landsudstillingen 1909, sen. indr. til beboelse.

Møllegården, hj. af Åboulevarden og Møllegade, opf. 1916–18 (arkt. A. Høeg-Hansen) af røde mursten i fem etager m. mansard og firkantet hjørnetårn m. tinder.

Klintegården, Skovvejen 44–46, over skrænten ved lystbådehavnen, er opf. 1935–36 (ing. Ove Christensen) som et tofløjet kompleks af jernbeton i seks etager s. 129 omkr. et gårdparti m. skulpturer af billedhugger Anders Andersen; i en ældre villa er indr. selskabslok. (Bygge-Forum. 1938. 81–84).

Strandparken, ml. Strandvejen, Marselis Boulevard, Hendrik Pontoppidans Gade og Svendborgvej, opf. 1935–38 (arkt. A. Mogensen) som en parkbebyggelse bestående af treetages boligblokke af mursten m. pudsede façader.

Kgl. Brand, St. Torv 8, opf. 1936–37 (arkt. C. F. Møller), kontorbygn. af jernbeton m. façade af grå sandsten, i fem etager mod St. Torv og fire mod Rosensgade.

Havnegården, Havnegade 16, opf. 1953–54 (arkt. C. F. Møller), kontorbygn. i seks etager af jernbeton m. pudset façade, indeholder udstillingslok. i stuen og erhvervsareal uden faste skillerum i de øvr. etager.

BP-huset, ml. Europaplads, Åboulevarden, Mindebrogade og Havnegade, opf. 1957–59 (arkt. K. Blach Petersen og Herbert Jensen), er et 12 etagers højhus af jernbeton, indr. til forretninger og kontorer samt en servicestation m. underjordisk parkering for 50 biler.

Langenæshus, Augustenborggade 21–25, tre planlagte højhuse på 15 etager, båret af betonsøjler; de to første er opf. 1958–60 (arkt. J. K. Schmidt og Kaj s. 130 Schmidt), indr. som kollektivhuse m. restauration, opholdsstue, selskabslok., butik, vaskeri, gæsteværelser m.m. (Arkitektur. 1962. 16–19).

Søjlehuset, Guldsmedgade 3–9, hj. af Klostergade, er opf. 1959–60 (arkt. K. Blach Petersen og Herbert Jensen) som en femetages forretnings- og kontorbygn., hvis 1. sal er indr. som parkeringspl. m. opkørsel fra gården. Grunden havde været ubebygget efter bombesprængning 22/2 1945.

Marselisvænge, hj. af Dalgas Avenue og Marselis Boulevard, opf. 1959–61 (arkt. K. Friis og E. Moltke Nielsen) som et 14 etages højhus af jernbeton, det første i en planlagt række på fire. (Arkitektur. 1962. 1–15).

Marienlund, hj. af Skovfaldet og Ndr. Ringgade, er opf. 1960–62 (arkt. K. Friis og E. Moltke Nielsen) efter nedrivning af gden M.s stuehus, der 1934–44 rummede Å. kom.s skolevæsens værneskole og 1944–58 Statens Institut for Talelidende. Den nuv. bygn. er en karré af treetages rækkehuse af mursten (hvidmalet) i et fælles haveanlæg m. gl. skovtræer og forsænket, cirkulært garageanlæg. (Arkitektur. 1962. 169–75).

Af boligforeninger, der har gennemført større byggerier, fremhæves:

Arbejderens Andels Boligforening, stiftet 1919 (1962: 3212 lejligheder), har bl.a. opf. et stort antal dobbelt- og rækkehuse i den nordl. bydel (arkt. A. Høeg-Hansen 1919–27, V. Puck jun. og Carl E. Jensen 1942–49); Viborggården, hj. af Viborgvej og Vestre Ringgade (de to sidstn. arkt. 1939–47), gule mursten i tre etager; Rytterparken, hj. af Ndr. Ringgade og Aldersrovej (arkt. H. Salling-Mortensen 1949–51), røde mursten i 3–5 etager, m. V. Foersom Hegndals granitfigur »Legende børn« (Arkitekten. Ugehæfte. 1948. 125–28); Vorrevangsparken, ml. Solhvervsvej og Svend Gønges Vej (arkt. N. C. Skjøth 1954–56), utraditionelt byggeri i fire etager; samt et boligbyggeri ved Langenæs Allé (arkt. H. Salling-Mortensen 1957–62), utraditionelt byggeri i syv etager; som afslutn. er planlagt et højhus i 16 etager (Arkitekten. Ugehæfte. 1955. 189–92).

Litt.: Arbejdernes Andels Boligforening, Aarhus, 1919–29. 1929. P. Holm og Olaf Pedersen. Vi bygger selv. 1944.

Boligforeningen Ringgaarden, stiftet 1938 (1962: 1218 lejligheder), har bl. a. opf. Ringgården, hj. af Vestre Ringgade og Viborgvej (arkt. Hans Møller 1939–42), røde mursten i tre etager; en karré af rækkehuse, Kaserneboulevarden 14–28 (arkt. W. Th. Klemann 1942–43); Bildbjergparken, Brendstrupvej (arkt. K. Krøll og P. Zacho Rath 1954–57), bestående af omb. enetages husvildebol. og toetages rækkehuse i utraditionelt byggeri (Byggeindustrien. 1954. 279–82); Charlottehøjhus, Dybedalen 1–3 (arkt. H. Salling-Mortensen 1961–63), et 16 etagers højhus på betonfundament, men i øvrigt af røde mursten, en afslutn. på foreningens omfattende byggeri i Charlottehøj-kvarteret.

Det sociale Boligbyggeri for Aarhus og Omegn, stiftet 1942 (1962: 937 lejligheder) har bl.a. opf. Solbakken, ml. Jens Baggesens Vej og Vestre Ringgade (arkt. Edv. Thomsen, C. F. Møller og G. Krohn 1942–45), bestående af fem treetages vinkelblokke af røde mursten m. karnapaltaner af beton (Artikekten. Månedshæfte. 1946. 1–5).

Pengeinstitutter

Danmarks Nationalbanks Århus-filial, ml. Bispegade, Domkirkepladsen, Rådhusstræde og Rosensgade, en trefløjet, toetages bygn. i eng. barok m. gråpudsede façader, sandstensindfatninger og kobbertag, opf. 1925–26 (arkt. Axel Berg) som afløser af tidl. enetages bygn., St. Torv 1, opf. 1837, nedrevet 1926.

Aarhuus Privatbank, ml. Kannikegade, Harald Skovbys Gade og Åboulevarden, opret. 1871 i Rosensgade 32, flyttet til St. Torv 3 1873 og til nuv. adresse 1887 efter opførelse af selvstændig bygn. (arkt. Carl Thonning). Efter gennemgribende ombygn. 1931–32 (arkt. A. Høeg-Hansen; indv. 13/9 1932) består den af treetages forhus, mellembygn. m. ovenlys, rummende ekspeditionslok., og firetages bagbygn. mod Åboulevarden, alt af røde mursten. Banken har 17 underafd. i Å. og forstæder samt 13 udenbys filialer, deraf en i Kbh.

Litt.: Carl Thalbitzer. Aarhuus Privatbank gennem 50 Aar. 1921. Dansk Erhvervsliv og Aarhuus Privatbank. 1946.

Handelsbanken i Aarhus, tidl. Jydsk Handels- og Landbrugsbank, opret. 1874, fra 1876 filial af Kjøbenhavns Handelsbank. Nuv. hovedbygn., Rådhuspladsen 1–5, opf. 1941–44 (arkt. H. Salling-Mortensen), er en seksetages butiks- og kontorbygn. i jernbeton, beklædt m. sv. marmor, m. kortere sidefløje mod Asylgade og Frederiksgade i gule mursten over marmorbeklædt stueetage. Det halvcirkulære banklok. er indr. i overbygget gård. I bestyrelseslok., indr. af arkt. Orla Dietz, er bagvæggen dek. m. kort over Å.egnen, udf. i forsk. træsorter af billedhugger O. s. 132 Stæhr-Nielsen. Af bankens 12 underafd. fremhæves Lille Torv 6, den tidl. hovedbygn., opf. 1900 (arkt. S. F. Kühnel) i tre etager m. kælder, af granit og røde mursten m. sandstensforsiringer.

Litt.: Arkitekten. Månedshæfte. 1946. 89–104, 1948. 22–24.

Aarhus Discontobank, Søndergade 9, opret. 1894, indtil 1919 kaldet Aarhus Kreditbank. Bygn. er opf. 1854 og sidst omb. 1953–54 (arkt. C. Brockmann Petersen) i tre etager m. façade af grønblå emaljeplader. Banken har tre underafd.

Købmands- og Haandværkerbanken, Store Torv 12, opret. 1905. Nuv. bygn. i fire etager m. frontispice opf. 1934 (arkt. Thorkel Møller), lok. nyindr. 1955. Banken har en udenbys og fire indenbys filialer.

Aarhus og Omegns Bank, hj. af Store Torv og Skt. Clemens Torv, opret. 1934 som filial af Privatbanken i Kbh. Den røde murstensbygn., i fire etager m. hjørnetårn, er opf. 1936–37 (arkt. A. Høeg-Hansen) og indv. 30/3 1937. Banken har fire underafd.

Andelsbankens Århus-afdeling har lok. Skt. Clemens Torv 17, indr. 1936. Egen bygn. er planlagt Skt. Clemens Torv 6. Den opr. A., der havde hovedsæde i Å. 1914–18, trådte i likvidation 1925, men en ny A. blev opret. s.å. og fik afd. i Å. 1930 (Beretning ang. A. 1926).

Arbejdernes Landsbanks Århus-filial, hj. af M. P. Bruuns Gade og Hallssti, opret. 1936 m. lok. i Demokratens bygn., Banegårdspladsen 20, flyttet til nuv. adresse 1959. Bygn. er opf. 1922 som biograf (Folketeatret) af A/S Fotorama (arkt. Thorkel Møller) og omb. 1937.

Landmandsbanken, St. Torv 3, filial af Den danske Landmandsbank, er opret. 1956. Nuv. bygn., opf. 1958–59 (arkt. Tormod Jakobsen; indv. 24/9 1959), er en firetages forretnings-, kontor- og beboelsesbygn. af jernbeton m. façade af grå opdalsten. I gården findes den enetages bankbygn. m. sidefløj i to etager. Kælderen rummer foruden banklok. m.m. den hvælvede renæssancekælder, hvor Thorups Bodega er indr. (f.m.).

Spare- og Laanekassen, St. Torv 10, opret. 1839, har haft lok. forsk. steder, 1917–50 i egen bygn., St. Torv 6. Nuv. bygn., opf. 1948–50 (arkt. C. F. Møller) og indv. 20/2 1950, består af et seksetages forhus m. façade af brungule hasleklinker, enetages mellembygn. m. ekspeditionslok. og toetages bagbygn. mod Rosensgade. Sparekassen har to underafd.

Litt.: S. Weis Fogh. Spare- og Laanekassen i Aarhus. 1939. Arkitekten. Månedshæfte. 1951. 29–40.

Landbosparekassen, Søndergade 44, opret. 1862, fra 1886 i egen bygn., Østergade 9. Nuv. bygn., opf. 1942–46 (arkt. C. F. Møller) er en trefløjet, firetages kontorbygn. af røde mursten m. afrundede hjørner. Den har to korte fløje mod Søndergade og Telefonsmøgen og en lang mod Østergade. Sparekassen har 18 filialer.

Litt.: Landbosparekassen i Aarhus. 1912. Hans Jensen og Thorkil Kristensen. Landbosparekassen i Aarhus. 1937. Arkitekten. Månedshæfte. 1948. 1-9. 100 år i fremskridtets tjeneste. 1962.

Arbejder Spare- og Laanekassen, Østergade 4, opret. 1874, har haft lok. forsk. steder, nuv. adresse fra 1899. Nuv. bygn. er opf. 1933–35 (arkt. V. Puck jun.) som en firetages hjørnebygn. i røde mursten m. fløje til Østergade og Asylgade og rundt hjørnetårn. Lok. er nyindr. 1957. Sparekassen har fire underafd.

Litt.: G. Lynge. Arbejder Spare- og Laanekassen. 1924. H. Søgaard. Arbejder Spare- og Laanekassen. 1949.

Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening, Åboulevarden 69, opret. 1871, flyttet til Å. 1878, har haft lok. forsk. steder, i egen bygn. på hj. af Nørre Allé og Grønnegade 1885–1912. Nuv. bygn. opf. 1910–12 (arkt. E. Achen og Thorkel Møller) i to etager af granit og røde mursten, m. pilastre og frontispice. I vinduesoverliggerne er indhugget navnene på de jy. kbst. Byggesum 1/2 mill. kr.

Litt.: P. Eliassen. Den nye Kreditforening for Kjøbstadgrundejere i Nørrejylland. 1921. S. Weis Fogh. Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening i Aarhus. 1946.

Jydsk Hypothekforening, Rådhuspladsen 3, opret. 1899, i Å. fra 1913, nuv. adresse fra 1944.

Ny Jydsk Land-Hypothekforening, Europaplads 2, opret. 1906 som Jydsk Land-Hypothekforening, rekonstrueret 1932, nuv. navn fra 1938, nuv. adresse fra 1959. (S. Weis Fogh. Jydsk Land-Hypothek Forening. 1931).

Apoteker

Byen har to ældre apoteker, Løve- og Svaneapoteket, og 10 nyere.

Løve-Apoteket, St. Torv 5. Allr. 1543 nævnes en apoteker Hans Jung i Å., men først fra 1589, da Anders Caspersen fik borgerskab som apoteker (bevilling fra 1596), har byen til stadighed haft apotek. Det lå opr. på St. Torvs n.side (nuv. nr. 10 og 8), fra 1711 på nuv. adresse, 1785 kaldet Løve-Apoteket el. det store apotek. Af sen. indehavere nævnes Folmer Thomsen († 1649), rådmd. Jacob Gesius († s. 134 1711), rådmd. Bernt Holmsted (sen. apoteker og borgm. i Nyborg), Jacob Helms († 1753), Ole Severin Bøggild (fallit 1795, † 1825), Christen P. Kold (sen. apoteker i Køge), Christopher Reddelien († 1833), sønnen Knud Reddelien († 1861), legatstifteren Niels Schack Aagaard († 1895), søstersønnen H. K. J. Grauer († 1888), D. M. C. Reimers († 1902) og sønnen, dr. pharm. Martin N. Reimers († 1963). Den toetages bygn., opf. o. 1750, var i barokstil m. pilastersmykket façade og fremtrædende indgangsparti på midten m. høj stentrappe. Efter gennemgribende ombygn. 1876 – 77 er huset i tre etager. Den tidl. døroverligger m. løvefigur er indsat i sidebygn. i gården.

Svaneapoteket, Vestergade 4, er opret. 1750 af tidl. apoteker i Grenå August Ludv. Steube (fallit 1756, † 1765). Af sen. indehavere nævnes Schack Selmer († 1783), svigersønnen Peter Lystager († 1797), sidstn.s enkes 2. mand Jacob Køster († 1846), Nicolai Wolf (sen. materialist i Kbh.), Adolph V. J. Meyer († 1909), Haagen Jacobsen († 1918), Orla Schmidt († 1942) og sønnen Bent E. F. Schmidt. Den 10 fag lange, toetages bygn. er omb. flere gange, sidst 1875 (kgl. bygningsinsp. V. Th. Walther), da der blev indr. et nu delvis forsv. gårdinteriør m. springvand, skulpturer og frisebill. i pompejansk stil.

De andre apoteker er: Jernbane-Apoteket, Banegårdspladsen 8, åbnet 1879 som Frederiksbjerg Apotek på hj. af Banegårdsvej og Ryesgade, nuv. navn fra 1918, nuv. adresse fra 1929. Skt. Clemens Apotek, hj. af Studsgade og Nørreport, åbnet 1900, i en firetages, rød murstensbygn. m. fem trekantgavle, opf. 1899 – 1900 (arkt. R. Frimodt Clausen). Skt. Pauls Apotek, Jægergårdsgade 76, åbnet 1900, i egen toetages bygn. opf. s.å. af samme arkt. Marselisborg Apotek, Frederiks Allé 109 – 11, åbnet 1914. Søndergades Apotek, Søndergade 40 – 42, åbnet 1914. Munke Apoteket, Nr. Allé 35, åbnet 1921. Skt. Lukas Apotek, Harald Jensens Plads 1, åbnet 1941. Trøjborg Apotek, Tordenskjoldsgade 28, åbnet 1925. Stjerneapoteket, Stjernepladsen, åbnet 1956.

Kommunehospitalets Apotek (jf. s. 105), åbnet 1920 i kælderlok. under medicinsk afd., flyttet 1938 til tidl. kontorbygn. og 1961 til nyopf. toetages bygn. på hospitalets område m. gavl mod Finsensgade (kgl. bygningsinsp. C. F. Møller), leverer medicin m.m. ikke blot til kom.s hospitaler, men også til andre sygehuse og sygeafd. i Å.

Litt.: E. Dam og A. Schæffer. De danske Apotekers Historie. I. 1925. 159 – 90, II. 1928. 297 – 309, III. 1933. 373 – 80, 639 – 50, IV. 457 – 66, 611 – 15. E. Dam. Aarhus Løveapotek. 1896.

Hoteller og kafeer m. m.

Af byens mange hoteller fremhæves:

Hotel Royal, ml. St. Torv, Bispegade og Rosensgade, indr. 1838 i den tidl. Kongens gård af gæstgiver Niels Larsen. Hovedfløjen mod St. Torv er omb. 1902 (arkt. E. Achen og Thorkel Møller) i barokstil m. fire etager og mansard. 1912 – 13 blev fløjene mod Bispegade og Rosensgade omb. og ført op i sa. højde. Hotellet, der fra 1919 ejes af et aktieselskab, rummer 130 værelser foruden restaurations- og selskabslok. I gården findes en palmehave m. glaskuppel. Den kunstneriske udsmykning skyldes maleren K. Hansen-Reistrup (H. Jugel. Hotel Royal, Aarhus. 1938).

Østergades Hotel, Østergade 12, er opf. 1875 (arkt. V. Puck) under navnet Den folkelige Forsamlingsbygning (A/S) på initiativ af højskoleforstander Lars Bjørnbak, Viby. Hotellet, der er udv. 1918 – 21 og moderniseret 1936 – 37, rummer 30 værelser, restaurations- og selskabslok. samt stor sal m. to balkoner og 800 pl., der har været anv. til politiske møder, foredrag, teaterforestillinger, fester m.m.

Litt.: F. Gierlev og E. Westphall. Den folkelige Forsamlingsbygning. 1925. N. P. Østergaard. Rejsningen af Den folkelige Forsamlingsbygning. 1950.

Aarhus ny Missionshotel, Frederiksgade 79, er indr. 1908 i den tidl. Herskinds gård, en nyklassisk, toetages bygn. m. pilastersmykket façade, opf. 1816, en tid tilh. stiftamtmand T. C. Dahl († 1872) og rummende stiftamtskontor til 1867, derefter amtstue. Ved ombygn. 1908 (arkt. R. Frimodt Clausen) er påsat en mansard. I hotellet og et toetages bindingsværks anneks fra 1700t. findes 50 værelser (ØstjyHj. 1962. 92 – 117).

Missionshotellet Ansgar, hj. af Banegårdspladsen og Johs. Bjergs Gade, opr. åbnet 1909 i Banegårdsgade 49, nedrevet 1921, sen. genåbnet i Ryesgade 29, er flyttet til nuv. adresse 1937. Hotellet, en firetages bygn. m. mansard og tværfløj, opf. 1936–37 og udv. 1955 – 56 m. femetages bygn. mod Johs. Bjergs Gade, har 124 værelser.

Hotel Regina, hj. af Søndergade og Sønder Allé (se s. 104) har foruden restaurations- og selskabslok. 85 værelser.

Hotel Ritz, Banegårdspladsen 12, åbnet 1932, har 60 værelser.

Motel la Tour, Randersvej 139, er opf. 1957 (arkt. J.K. Schmidt og Kaj Schmidt) i én etage og rummer foruden garager, servicestation og restaurationslok. 21 værelser.

Aarhus Sømandshjem, Havnegade 20, er stiftet 1881 i Havnegade 38 og 1908 flyttet til nuv. adresse. Det arbejder i tilslutning til Indenlandsk Sømandsmission, men er samtidig alm. afholdshotel m. 22 værelser. (Aarhus Sømandshjem. 1931).

Ungdomsherberget i Ris skov er indr. 1937 ved ombygn. af det tidl. traktørsted Pavillonen, opf. 1868 (arkt. R. Langeland Mathiesen). Det ejes af Å. kom. og har 150 sengepl.

Foruden hotellernes restaurationer nævnes flg. kafeer: Børs-Cafeen, hj. af Mindebrogade og Havnegade, åbnet 1896; Guldhornet, Banegårdspladsen 10, åbnet 1936; Jomsborg, hj. af Dynkarken og Mindegade, åbnet 1910; Karavellen, Åboulevarden 9, åbnet 1942; Kroen i Krogen, Banegårdspladsen 4, åbnet 1935; danserestauranten Maritza, Frederiksgade 76, åbnet 1941; Rico, M. P. Bruuns Gade 17, åbnet 1942; Raadhuus-Kafeen, hj. af Sønder Allé og Asylgade, åbnet 1924 under navnet Parkalleens Vinstue, nuv. navn fra 1938; Søsporten, Lystbådehavnen, i toetages pavillonbygn., åbnet 1935; Viking, hj. af Havnegade og Skolegyde, åbnet 1947.

Nymølle kro, ved Egåen under Lisbjerg, er indr. i en tidl. vandml. (1610 Nyemølle), hvortil har været knyttet bageri, savskæreri og fra 1926 afholdsrestaurant og sommerpensionat.

Å. kom. ejer flg. seks skovrestauranter, der udlejes mod årl. afgift:

Sjette Frederiks kro, tidl. Salonen, på en skrænt i Ris skov m. udsigt over havet, er opf. 1826 som en toetages bygn. m. opr. åben, sen. tilmuret kolonnade mod ø. og valmtag, der spænder over to enetages tilbygn. m. kviste i n. og s. Salonen blev købt af Å. kom. 1875, istandsat 1889 og omb. 1937 (stadsarkt.s kontor), hvorefter den fik sit nuv. navn.

Friheden i Havreballeskov er opf. 1904 (arkt. S. F. Kühnel) i bindingsværk, udv. og omb. adsk. gange, sidst 1958 i forb. m. opret. af Folkeparken (se s. 158).

Frederikshøj kro, Oddervej, opr. skovbetjentbol. under Marselisborg, omtalt som traktørsted 1816, sen. kaldt Toftnæs Have og Danielsens Have, købt af Å. kom. 1896. Den nuv. bygn. er opf. 1870 – 71 og flere gange omb. (Bernhardt Jensen. Den gamle skovkro. 1959).

Torsmølle, ved Varnabækken i Torskov, opr. anl. som krudtml. 1637 og sen. drevet bl.a. som stampeml., blev overtaget af Å. kom. 1896. I møllen har formentlig været traktørsted allr. i 1700t. 1913 fik den bevilling som afholdsrestaurant. Den nuv. bygn. er opf. 1846 og sidst omb. 1947 efter at være ødelagt under besættelsen (AarbAarh. 1959. 26 – 35).

Restaurant Varna, på en skrænt over havet ved Varnabækkens udløb, er opf. af Å. kom. 1908 – 09 i anledning af landsudstillingen (arkt. E. Achen) som en hvid, toetages pavillonbygn. m. to ottekantede tårne, en efterligning af Å. byvåben, m. veranda og stor sal, nyindr. 1953 – 54. Bag bygn. findes dammen fra den tidl. feldberederml., anl. 1592, drevet som kradsuldsml. af Marcus Bech og sønner i Å. 1833 – 77 sa. m. de øvr. møller ved Varnabækken. (AarbAarh. 1959. 37 – 49).

Ørnereden, på en høj skrænt i Skåde skov, er opf. 1909 – 10 som en toetages bindingsværksbygn., nyindr. 1955 – 56.

Foreninger

Aarhus Haandværkerforening, stiftet 1848, ca. 1500 medl., har selvstændig bygn. i Klostergade 28 – 30, opf. 1923 (arkt. Thorkel Møller) som højskolehjem, købt af foreningen 1951, indv. 12/1 1952. Den treetages, røde murstensbygn. m. mansard og derover tag m. kviste indeholder restaurant »Den røde Okse«, en lavssal m. udsk. døre og paneler, forenings- og selskabslok. samt direktørbol. Den tidl. bygn. i Paradisgade 3, opf. 1867 – 68, blev bombesprængt 2/12 1944. Foreningen har et bibl. på over 6000 bd., indr. i kælderen under fribol. i Paradisgade (se s. 112).

Litt.: R. Berg. Aarhus Haandværkerforening. 1898. P. Holm. Aarhus Haandværkerforening gennem 75 Aar. 1923. Haandværket. 1948. Nr. 1.

K.F.U.M.s Centralforening i Århus, stiftet 1886, ejer et kompleks af bygn. ml. Klostergade og Klostertorvet, hvoraf fremhæves Klostergade 37, opf. 1903 (arkt. J. Chr. Kofoed), omb. 1950, m. pensionat, festsal o.a. foreningslok., og Klostertorvet 10, en femetages jernbetonskeletbygn., opf. 1955 – 56 (arkt. A. Mogensen og Aage C. Nielsen), indeholdende K.F.U.M.s kollegium, ungdomsklub og fritidshjem.

Litt.: K.F.U.M. i Aarhus 1886 – 1911. 1911. Vågen Ungdom. 1956. Nr. 6 – 7.

K.F.U.K. i Århus, stiftet 1891, har selvstændig bygn. i Christiansgade 30, opf. 1930 – 31 (arkt. Johs. Frederiksen; indv. 28/6 1931), en femetages, gul murstensbygn., s. 137 indeholdende festsal o.a. foreningslok. samt pensionat m. 30 værelser (K.F.U.K. i Aarhus 1891 – 1916. 1916).

Aarhus Amts landøkonomiske Selskab, stiftet 1842, ca. 1300 medl., har kontor Østergade 9. (Aarhus Amts landøkonomiske Selskab gennem 100 Aar. 1942).

Det jydske Haveselskab, stiftet i Å. 1873, ca. 22.000 medl., har fra 1962 selvstændig bygn. i nyopf. villa, Åby Bækgårds Vej 6 i Åby kom. Foreningen drev 1873 – 1911 Haven ved Vesterbro, nuv. Botanisk have (se s. 139).

Litt.: N. P. Jensen. Det jydske Haveselskab. 1923. Haven. 1948. 115 – 20.

Aarhus Handelsstandsforening, stiftet 1862 under navnet Aarhus Handelsforening, nuv. navn fra 1942, ca. 700 medl., har kontor Ny Banegårdsgade 45 sa. m. Den jydske Handelsstands Centralforening, stiftet 1883, og Provinshandelskammeret, opret. 1901. Om foreningens handelsskole se s. 89.

Litt.: P. Holm. Aarhus Handelsforening. 1912. Aarhus Handelsforening (Aarhus Handelsstandsforening). 1937. Købmænd i Århus. 1962. 9 – 46. E. Berg. Den jydske Handelsstands Centralforening. 1958. E. Berg. Provinshandelskammeret. 1951.

Aarhus borgerlige Skydeselskab, stiftet 1834, ca. 225 medl., har egen skydebane og pavillon på Ferdinandspladsen i Ris skov, opf. 1925 (arkt. P. M. Wier og Chr. Frühstück Nielsen), omb. 1960.

Litt.: Th. Thrue. Aarhus borgerlige Skydeselskabs Historie. 1916. S. P. Josephsen. Aarhus borgerlige Skydeselskabs Historie. 1934.

Af foreninger, der har mere alm. interesse, kan endv. nævnes: Aarhus Grundejerforening, stiftet 1879, 1325 medl. (Aarhus Grundejerforening gennem 50 Aar. 1929). De samvirkende Grundejerforeninger i Aarhus, stiftet 1947, omfatter seks foreninger m. i alt ca. 3000 medl. Vaabenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn, stiftet 1859, ca. 1200 medl. (V. J. v. Holstein-Rathlou. Vaabenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn. 1934). Aarhus samvirkende Soldaterforeninger, stiftet 1920, omfatter 23 foreninger m. i alt ca. 5000 medl. (Festskr. ved Aarhus samvirkende Soldaterforeningers 40-års jubilæum. 1960). Borgerforeningen, stiftet 1881, ca. 400 medl. Om foreningens stiftelse i Stadion Allé se s. 113 (H. Birk. Borgerforeningen. 1931). Risten, tidl. Handels- og Kontoristforeningen, stiftet 1871, ca. 700 medl. (Handels- og Kontoristforeningen i Aarhus. 1896). Selskabet Polyhymnia, stiftet 1815, ca. 85 medl. (T. Baumgarten. Selskabet Polyhymnia gennem 100 Aar. 1915). Studenterforeningen i Århus, stiftet 1928, ca. 1700 medl. Turistforeningen for Aarhus og Omegn, stiftet 1897, ca. 4000 medl., har bureau på rådhuset, Park Allé 2. Jydsk Forening for Naturvidenskab, stiftet 1903, ca. 130 medl. (Jydsk Forening for Naturvidenskab gennem 25 Aar. 1928). Naturhistorisk Forening for Jylland, stiftet 1911, ca. 250 medl., udgiver tidsskr. Flora og Fauna (Flora og Fauna. 1936. 1 – 4). Aarhus Industriforening, stiftet 1942, ca. 150 medl. Aarhus Købmandsforening af 1887, stiftet under navnet Aarhus Handelsforening af 1887, ca. 500 medl. (Bendix Olesen. Aarhus Handelsforening af 1887’s 25 Aars Jubilæum. 1912. J. C. E. Boldreel. Aarhus Handelsforening af 1887. 1937). Aarhus Handelsrejsendeforening, stiftet 1897, ca. 400 medl. (E. Sejr. Aarhus Handelsrejsendeforening. 1947). Aarhus Salgs- og Reklameforening, stiftet 1931, ca. 300 medl. (Aarhus Salgs- og Reklameforening. Jubilæum 1956. 1956). Aarhus Kunstforening af 1847, ca. 140 medl. Ung Kunst, stiftet 1942, ca. 130 medl., afholder Kunstnernes påskeudstilling. Aarhus Kunst- og Litteraturforening, stiftet 1946, ca. 600 medl., afholder kunstudstillinger og litt.-aftener. Aarhus philharmoniske Selskab, stiftet 1919, ca. 700 medl. (G. Lynge. Aarhus philharmoniske Selskab 1919 – 44. s. 138 1945). Musica, stiftet 1957, ca. 750 medl. Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur, stiftet 1932 ved sammenslutning af Det jyske historisk-topografiske Selskab (stiftet 1865) og Jydsk Forening for Historie og Sprog (stiftet 1920), ca. 1000 medl., udgiver tidsskriftet Jyske Samlinger. Humanistisk Samfund, stiftet 1933, ca. 150 medl. (Humanister i Jylland. 1959. 337 – 41). Historisk Samfund for Århus Stift, stiftet 1907, ca. 950 medl., afholder ekskursioner og foredrag, udgiver historiske årbøger og ejer ruinerne af Øm Kloster (AarbAarh. 1932. 238 – 53). Østjysk Hjemstavnsforening, stiftet 1936, ca. 2000 medl., afholder ekskursioner og foredrag og udgiver årbogen Østjysk Hjemstavn (ØstjyHj. 1961. 125 – 49).

Parker og grønne områder

Byens off. anlæg, der bestyres af Å. kom.s parkvæsen, omfatter inkl. lege- og tumlepl., men ekskl. idrætspl. ca. 121 ha (L. Sandberg. Parker og anlæg i Å. by og deres oprindelse, ØstjyHj. 1950. 113 – 19). De vigtigste parker er flg.:

Vennelyst, ca. 6 ha, ml. Nørrebrogade og Høegh Guldbergs Gade, er anl. af oberst J. Høegh-Guldberg, der 1824 lejede arealet Folddumperne, ca. 2,2 ha, til beplantning. I anlægget, der blev udv. 1890 – 91, har været forsk. restaurationsog forlystelsesbygn., bl.a. en træpavillon m. højt tårn, opf. 1897 (arkt. Thorvald Jørgensen), nedbrændt 22/2 1908, og en kombineret teater- og restaurationsbygn., opf. 1925 – 26 (stadsarkt. Fred. Draiby), bombesprængt 12/1 1945. Fra 1957 har Vennelyst afgivet arealer til Å. Tandlægehøjskole (se s. 79), Institut for Syge- og s. 139 Sundhedsplejersker (se s. 77), Journalistkursus ved Aa. Universitet (se s. 78) og et projekteret kunstmuseum. I anlægget er 1901 opstillet en bronzebuste af Fr. VII (efter H. W. Bissen), tidl. foran hovedbanegd., og 1948 Johs. Bjergs »Uffe hin Spage« og Svend Rathsacks »Manden«, begge tidl. foran Å. stadion. (E. Sejr. Vennelyst gennem hundrede Aar. 1932. Victor Jensen. Vennelyst i hverdag og fest. 1955).

Botanisk have, tidl. kaldet Haven ved Vesterbro, anl. 1873 af Det jydske Haveselskab (se s. 137), overtaget af Å. kom. 1911, opr. 4 ha, udv. flere gange, omfatter nu ca. 22,5 ha. Foruden købstadmuseet »Den gamle By« (se s. 93) rummer haven en cirkulær møde- og musikplads og en friluftsscene m. ca. 4000 siddepl., anv. til de af kom. arrangerede parkunderholdninger. I haven er opstillet en buste af forf. Sophus Bauditz (Axel Hansen), afsl. 1921, en bronzestatue af St. St. Blicher (J. N. Sondrup), afsl. 27/8 1928, og Svend Lindharts buster af politikerne Hans Hedtoft (afsl. 21/4 1959) og H. C. Hansen (afsl. 1/5 1961).

Skansen, ca. 1,4 ha, ml. Strandvejen, Svendborgvej, Marselisborg Allé og Heibergsgade, er anl. 1901 – 02 på den tidl. Wallensteins skanse. I anlægget er 1949 opstillet et monument (opr. på Skt. Olufs kgd.; afsl. 30/6 1903) over generalkonsul Hendrik Pontoppidan, † 1901, bestående af en bronzebuste på granitsokkel m. en vinget genius (billedhugger V. Bissen).

Marselisborg Mindepark, ml. Strandvejen, Oddervej og Kongevejen, ca. 25 ha, er anl. 1924 – 25 (stadsgartner L. Sandberg og havearkt. B. Errboe) m. støtte af Ny s. 140 Carlsbergfondet. I parken findes Marselisborgmonumentet, et mindesmærke over de i 1. verdenskrig faldne danske, udf. efter konkurrence af arkt. A. Ekberg og billedhugger Axel Poulsen, indv. 1/7 1934. Anlægget består i en lav rundhøj m. forsænket midtparti, omgivet af en cirkulær støttemur af fransk kalksten. Muren er smykket m. fire relieffer, der skildrer udmarchen, kampen, våbenhvilen og hjemkomsten. På kvadrene er indhugget navne på ca. 4200 faldne og på en mindetavle midt for indgangen et vers af tidl. statsminister J. C. Christensen. I forb. m. parken findes et blomsteranlæg, Rømerhaven, anl. 1930, skænket af dir. Chr. Rømer, † 1932.

Litt.: Frithiof Brandt. Axel Poulsen. 1947. 30 – 55. Arch. Månedshæfte. 1927. 134 – 42. Havekunst. 1935. 1 – 7. 1937. 91 – 95. Haven. 1936. 161 – 66.

Mølleparken, ca. 1 ha, ml. Vester Allé, Åboulevarden og Møllegade, er anl. 1930 på Århus mølles grund efter overførelsen af dens bygn. til »Den gl. By« (se s. 93) og i forb. m. opførelsen af det ny folkebibl. (se s. 101). Midt i anlægget findes et springvandsparti m. Johs. Bjergs bronzegruppe »Elskovskampen«, opstillet 1930, og seks amoriner af sa. kunstner, skænket af Ny Carlsbergfondet 1933.

Universitetsparken, ca. 15 ha, ml. Nørrebrogade, Ndr. Ringgade og Langelandsgade, er anl. 1933 (havearkt. C. Th. Sørensen) m. støtte af Ny Carlsbergfondet og rummer de fleste af Aa. Universitets bygn. (se s. 68) samt Naturhistorisk Museum (se s. 96). S.f. universitetets hovedbygn. er 1949 indr. et friluftsauditorium m. ca. 3000 siddepl.

Rådhusparken, ca. 1,9 ha, er anl. 1937 – 41 i forb. m. opførelsen af rådhuset (se s. 56) på den nedlagte Sdr. kgd., fra hvilken mange anselige træer er bev. I parken er opstillet flg. skulpturer: Svend Rathsacks »Pigen af 1940« el. »9. april« (1941), Kai Nielsens »Vågnende kvinde« el. »Århuspigen« og E. Utzon Franks »Atalante« (begge tidl. foran Å. stadion, nuv. opstilling 1948) og Johs. Bjergs »Den svangre«, skænket af dir. N. A. Pedersen, † 1954 (tidl. i dennes have i Risskov, afsl. her 26/5 1955). Endv. er i parkens sydl. del opstillet ca. 30 gravsten fra den nedlagte kgd.

Vorrevangsparken, ca. 3,9 ha, i Vorrevangen langs grænsen til Vejlby-Risskov kom., er anl. 1951 – 52.

Brabrandstien, en 17 km lang spadsere- og cykelsti, der løber langs Århus å og rundt om Brabrand sø, er anl. fra 1950 af Å. kom. (stadsing.s kontor) i samarb. m. de øvr. kom. på strækningen (Åby, Brabrand-Årslev, Ormslev-Kolt og Viby). Området ml. stien og åen, henh. søen, et engareal m. rigt fugleliv, er fredlyst 1957 (Byplan. 1959. 50 – 52).

Mindesmærker og skulpturer

Foruden de tidl. anførte nævnes flg. mindesmærker og skulpturer: Rytterstenen, hj. af Nørrebrogade og Trøjborgvej, afsl. 31/5 1899 til minde om rytterfægtningen ved Å. 31/5 1849. Bronzestatue af E. M. Dalgas, modell. af Rasmus Andersen, afsl. 16/7 1901 foran hovedbanegården, flyttet 1921 til Park Allé og 1938 til Dalgas Avenue ved Chr. Filtenborgs Plads. Bronzestatue af Hans Broge, modell. af Axel Hansen, Tietgens Plads, afsl. 16/10 1910. Bronzestatue af Peter Sabroe, modell. af E. Ølsgaard, afsl. 26/7 1924 på hj. af Park Allé og Sønder Allé, flyttet 1938 til Sabroes Plads ved Vennelyst. Mindesten over borgm. Jakob Jensen m. portrætmedaljon udf. af Jenny Salicath, hj. af Dalargade og Sibirien ved Å. havn, afsl. 14/5 1933. Ismael, s. 141 bronzestatue af H. P. Pedersen-Dan, afsl. 1937 ved Vennelyst, flyttet 1938 til et lille anlæg på Klostertorvet. Ålefangeren, springvandsfig. af bronze udf. af J. J. Bregnø, Østbanetorvet, afsl. 18/11 1939. Agnete og havmanden, springvandsfig. af bronze, modell. af Johs. Bjerg, Park Allé ved rådhuset, skænket af Ny Carlsbergfondet, afsl. 1/7 1941. Ceresbrønden el. Grisebrønden, brøndfig. af granit, Rådhuspladsen, udf. af Mogens Bøggild, skænket af Bryggeriet Ceres, afsl. 7/7 1950 (Kunst. 1958–59. 210–12). Mindesmærke over de i 2. verdenskrig omkomne da. søfolk, Åboulevarden ved Europaplads, bronzestatue af en ung mand, modell. af Johs. Hedegaard, m. indskr. på soklen af H. H. Seedorff, rejst på initiativ af Marineforeningen og Å. havn, afsl. 4/5 1952. Minde over frihedskampens ofre 1940–45, i en tjørnelund ml. Fuglesangs Allé og Møllevangs Allé ved 4. Maj-kollegiet, granitfig. af en falden ung mand, udf. af Knud Nellemose, afsl. 4/5 1953. På nærliggende sten indskr. m. vers af forf. Halfdan Rasmussen. Monumentet blev ødelagt ved hærværk 19/10 1953 og rest. 1955. Rytterstatue af Chr. X, Bispetorvet, udf. af billedhuggeren Helen Schou i samarb. m. arkt. Kay Fisker, m. indskr. på soklen af prof. Vilh. Andersen, afsl. 26/9 1955 (T. Becker. Konge-Rytterstatuen. 1943. 30–36. Hippologisk Tidsskr. 1955. 166–68). Bronzebjørn, modell. af Carl Lobedanz, opstillet 1956 på Chr. Filtenborgs Plads. Langenæspigen el. Pigen m. guldæblet, bronzefigur udf. af Anker Hoffmann, butikstorvet ved Skanderborgvej 18, skænket af murerm. Anker Jakobsen, afsl. 25/6 1960.

Gamle huse

De sidste årtier har bragt en yderligere indskrænkning i antallet af gl. bygn., men de bedste af de forsv. har dog helt el. delvis kunnet genopføres i Den gamle s. 142 By. Den 1882 nedbrændte Grarups gård i Mejlgade skal have været bygget 1552, og af den ældste Århus mølle lige uden for den dav. bygrænse er kun bev. to indskrifttavler fra 1581 (nu i »Den gamle By«, hvor hele den yngre møllegård er genopf.). Desuden er en stump af en porthammer med årst. 1588 bev., men den ældste til »Den gamle By« overflyttede bygn. er længen mod Badstuegade af Marcus Bechs gård, bygget 1593 af rådmand Poul Pedersen Skriver. Fra 1597 er Borgmestergården, bygget af rådmand Niels Christensen Skriver og hustru Sidsel Persdatter, hvis navne og initialer findes på gdens indskrifttavle og porthammer. Den var opr. tre stokv. høj m. svalegang langs andet stokv., men øverste stokv. blev nedtaget og en sidelænge tilbygget 1788; denne rest. og gdens dav. ejerpar Poul Pedersen Frausing og Cathrine Maria Bagge er mindet i en indskr. Gden danner nu grundstammen i »Den gamle By«. Andre knægtbyggede renæssancehuse er bev. i museet i gavlhuset fra hj. af Mejlgade og Nørreport og i Frands Hansens gård fra Mejlgade.

Endnu stående på sin plads er sidelængen til Vestergade 1 m. en kanneleret, søjleformet knægt, Mejlgade 19, hj. af Graven, og Skolegade 15 (dat. 1642), hvis façade er forlænget og stærkt omb., og i Graven 8 er i porten i yngre bindingsværk indsat et dørtræ m. årst. 1642, initialer og bomærke samt indskr.: Andre byget til mig – s. 143 Jeg byger til andre. Den nu forsv. Molboernes gård på Åboulevarden havde på sin overgangsfod et stedligt motiv m. udskårne dyrehoveder, der ligeledes er fundet i sekundær anv. i en yngre bindingsværksbygn. ved broen ved Immervad.

Også af det sen. bindingsværk, hvor knægtene var opgivet, og man nøjedes m. et undertiden profileret stokværksfremspring, der på de yngste huse kun var ganske lille, er meget ødelagt. Mallings gård, Dynkarken 39–41, er forsv., men porthammeren m. årst. 1795 er bev. i »Den gamle By«, mens de væsentlige dele af S.M. Holsts gård, Frederiksgade 81 (fra 1723) er genopf. sa. sted, hvor også toldboden fra den gl. Ågade har fundet plads. Af endnu stående købmandsgde kan foruden »Bækkelund« i Studsgade fremhæves Vestergade 56 (fra 1750) og den maleriske nabogd. Vestergade 58 samt Skolegade 19 (fra 1802). Den småborgerlige bygn. Klostergade 58 bærer årst. 1702 indskåret på sidebygn.s tømmer.

Grundmurede ejendomme har været sjældne. Et par renæssance-gavlhuse i Mejlgade har fået den opr. façade omb. i grundmur, »Trods Katholm« i Mindegade fra 1606 er stærkt ændret, og det sa. gælder for Løve-Apoteket på Store Torv, hvis gl. skiltfig. nu er opsat i den vestre gårdlænge. Bedre bev. er Wistofts gård fra 1798, bygget af Anders Kruuse til kbmd. Hans Fr. Raae, Schmalfeld’s fabriks empirebygn. på hj. af Vestergade og Grønnegade og Mejlgade 6. Meulengrachts gård på Lille Torv fra 1809 er derimod meget omdannet, og det gælder ligeledes den tidl. smukke lagerbygning i Badstuegade fra 1809 m. mansardtag.

Litt.: N. J. Israelsen. Herskinds gård og andre empirehuse i Århus, ØstjyHj. 1962. 92–117. Chr. Axel Jensen. »Borgmestergaarden« i Aarhus. 1909. Otto Norn. Bygmestrene Peder Svane Quist og Johan Jørgen Høffner, AarbAarh. 37. 94–104. Helge Søgaard. Borgerlige Bygninger, Aarhus gennem Tiderne. I. 1939. 193–211. Se desuden Litteratur om Århus og forstæder. 1959. 185–86.

Statistik

Indbyggerantallet i Å. kbst. var 26/9 1960: 119.568, fordelt på 46.029 husstande (1801: 4102, 1850: 7886, 1901: 51.814, 1930: 81.279, 1955: 118.943); inkl. forstæderne (Brabrand stationsby, Hasle so., Holme og Skåde so., Vejlby-Risskov kom., Viby kom., Åby kom. og Egå Bro (i Hjortshøj-Egå kom., Randers a.) var folketallet 1960: 177.234 fordelt på 64.671 husstande, 1955 (inkl. de sa. forstæder) 165.692 indb. og 1930 (inkl. Vejlby kom., Hasle so. samt forstadsbebyggelser i Viby so., i Åby so. og i Holme so.) 98.736 indb.

Efter erhverv fordelte befolkningen i Å. inkl. forstæder sig 1950 i flg. grupper: 2349 levede af landbr. m.v., 66.854 af håndv. og industri, 27.444 af handel og omsætning i øvrigt, 15.348 af transportvirksomhed, 17.411 af administration og liberale erhverv og 18.552 af aldersrente, pension, formue olgn., 2921 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1961 var der ved Å. toldsted hjemmehørende 3 dampskibe m. en tonnage på i alt 508 brt., 22 motorskibe m. i alt 16.279 brt., 11 sejlmotorskibe m. i alt 1039 brt. og et uddybningsfartøj m. 264 brt.

Skibsfarten på Å. omfattede 1960 5198 indgående skibe m. 1.751.885 t gods, deraf fra udlandet 2748 skibe m. 1.419.577 t gods og 5222 udgående skibe m. 325.290 t gods, deraf til udlandet 2385 skibe m. 257.459 t gods.

Af det i Å. udlossede gods var 170.970 t korn og kornvarer, næsten udelukkende fra udlandet, 128.572 t foderstoffer, ligeledes langt overvejende fra udlandet, 226.126 t oliefrø, -nødder og -kerner, praktisk taget alt fra udlandet, 58.087 t træ og tømmer, næsten udelukkende fra udlandet, 184.384 t andre ubearbejdede varer, for største delen fra andre indenlandske havne, endv. 305.421 t kul, koks, briketter olgn. og 362.690 t benzin, olie olgn. – for såvel fast som flydende brændsels vedk. langt overvejende fra udlandet, 60.413 t gødningsstoffer, hovedsagelig fra udlandet, og 112.744 t bearbejdede varer, ligeledes overvejende fra udlandet.

Af det indladede gods kan nævnes 87.200 t kød og kødvarer og 58.330 t mejeriprodukter udelukkende til udlandet, 39.146 t forsk. ubearbejdede varer, hovedsagelig til udlandet, 24.024 t animalske og vegetabilske olier, næsten udelukkende til udlandet og endelig 58.020 t stykgods, hvoraf omtrent 3/4 til andre indenlandske havne.

Der var i Å. kbst. 31/12 1961 14.542 automobiler, hvoraf 9616 alm. personbiler, 328 drosker olgn., 128 rute- og turistbiler og 4350 vare- og lastvogne samt 3200 motorcykler.

42 bilruter på fra 10 til 70 km udgår fra el. berører Å. Hertil kommer 8 bybuslinier (trambuslinier) og 2 sporvognslinier, der besørger personkørsel i Å., 1960/61 henh. 25,6 og 9,9 mill. passagerer.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i Å. inkl. forstæder 3508 håndværks- og industrivirksomheder m. 32.861 beskæftigede og 59.063 h.k. maskinkraft og en omsætning på 741,8 mill. kr.; af handelsvirksomheder var der 487 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 3619 beskæftigede og en omsætning på 529,8 mill. kr., 2168 detailvirksomheder m. 6453 beskæftigede og en omsætning på 269,1 mill. kr. og endelig 272 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 2140 beskæftigede og en omsætning på 32,0 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter 1960/61 udgjorde 84.022.000 kr.; skatterne indbragte 60.883.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 46.042.000 kr., erhvervskommuneskat 125.000 kr., aktieselskabsskat 2.250.000 kr., ejendomsskyld 7.188.000 kr., grundskyld 4.984.000 kr. og grundstigningsskyld 146.000 kr. samt dækningsafgift af off. ejd. 148.000 kr.), afgifter og kendelser 1.276.000 kr., overskud af vandværker 1.206.000 kr., gasværker 226.000 kr. og el- og varmeværker 8.283.000 kr. og sporveje 139.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 84.001.000 kr., androg udgifterne til sociale formål 19.962.000 kr., undervisningsvæsen 9.899.000 kr., biblioteker og museer m.v. 3.577.000 kr., medicinalvæsen 10.190.000 kr., vejvæsen 504.000 kr., gadebelysning 977.000 kr., snerydning 533.000 kr. og off. renholdelse i øvrigt 1.362.000 kr., brandvæsen 1.120.000 kr. og parker og idrætsanlæg m.v. 1.470.000 kr. og endelig off. administration 8.888.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1961: 279,2 mill. kr., hvoraf 21,3 mill. kr. i el- og varmeværker, 11,8 mill. kr. i gasværker, 12,2 mill. kr. i vandværker og 150 mill. kr. i andre faste ejd. samt 80,9 mill. kr. i værdipapirer. Kom.s gæld var 46,4 mill. kr., legatkapitalen var 2,7 mill. kr.

Kom.s beskatningsprocent var 1961/62 13,4, hvilket var ca. 10 pet. lavere end gnmst. for købstadkommunerne; 1960/61 var beskatningsprocenten 15,7; den kommunale skatteprocent var 1961/62 8,1, ligeledes ca. 10 pct. lavere end gnmst. for købstadkommunerne.

Pengeinstitutter. Aarhuus Privatbank (opret. 1871) havde 31/12 1961 en aktiekapital på 24,0 mill. kr. og reserver 28,1 mill. kr.; indskuddene var 392,1 mill. kr. og udlånene 327,9 mill. kr. A/S Aarhus Discontobank (opret. 1894) havde en aktiekapital på 1,0 mill. kr., reserver 1,36 mill. kr., samlede indlån 20,9 mill. kr. og samlede udlån 18,7 mill. kr., og endelig havde A/S Købmands- og Haandværkerbanken i Århus (opret. 1905) en aktiekapital på 1,5 mill. kr., reserver 2,6 mill. kr., samlede indskud 35,2 mill. kr. og samlede udlån 29,8 mill. kr.

I Spare- og Laanekassen i Århus (opret. 1839) var indskuddene 31/3 1962 61,6 mill. kr., reserverne 3,0 mill. kr., og i Landbosparekassen i Århus (opret. 1862) var indskuddene 93,6 mill. kr. og reserverne 8,5 mill. kr., og endelig var i Arbejder Spare- og Laanekassen for Århus og Omegn (opret. 1874) indskuddene 82,0 mill. kr. og reserverne 6,0 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter Å. kbst. 8 so. under Århus kbst. og Hasle hrd.s provsti, Århus stift, nemlig: 1) Å. domsogn (Skt. Clemens), der betjenes af en sognepræst, der tillige er domprovst for Å. kbst. og Hasle hrd.s provsti, en 1. residerende kapellan, en 2. residerende kapellan og en hjælpepræst; 2) Christians so. m. 1 sgpr., 1 residerende kapellan og 1 kaldskapellan; 3) Møllevang so. m. 1 sgpr., 1 residerende kapellan og 1 hjælpepræst; 4) Skt. Johannes so. m. 1 sgpr., 1 residerende kapellan og 1 kaldskapellan; 5) Skt. Lukas so. m. 1 sgpr., en 1. residerende kapellan, en 2. residerende kapellan og 1 hjælpepræst; 6) Skt. Pauls so. m. 1 sgpr., 1 residerende kapellan og 1 kaldskapellan; 7) Skt. Markus so. m. 1 sgpr., 1 residerende kapellan og 1 kaldskapellan; 8) Vor Frue so. m. 1 sgpr., en 1. residerende kapellan, en 2. residerende kapellan og 1 hjælpepræst. Endv. er der en præst for de døvstummes menighed i Å.

Øvrighed. Byrådet består af 21 medl., hvoraf efter valget marts 1962 12 tilhører Socialdemokratiet, 8 Det konservative Folkeparti og 1 Socialistisk Folkeparti.

Å. kbst. hører under 61. retskr. (Å. byret) m. tingsted i Å. og under 43. politikr. (Å.). Å. er bopæl for 3 dommere og 2 politimestre.

Å. kom. hører under Å. amtstuedistr. m. amtstue i Å.; den udgør 39. lægekr. (Å.), 44. skattekr. (Å.) og hører under 15. skyldkr. (Å. amtskr.), hvor Å. kbst. omfatter Å. ndr. og Å. sdr. vurderingskr.; endv. omfatter Å. kbst. Århus midt, Århus ndr. og Århus sdr. folketingsopstillingskr.

Endelig hører Å. kbst. under 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde og udgør 230. lægd, der har sessionssted i Å.; Å. er sessionssted for lægderne nr. 230–43 og 264–93.

Havnen

Århus havn er opstået af åen og bestod i beg. kun af dens munding. Om havnens tidligste hist. foreligger der kun få oplysninger, men allr. i 1000t. nævnes Å. som overfartssted til Sjælland. Skibene var i den ældste tid i reglen ikke større, end at de kunne gå op i åen, hvor liggepladsen var fra mundingen til Immervad. Sen. forlængedes åens bredder ved bolværker og stensætninger ud i havet. O. 1634 byggedes den første Mindebro, som delte havnen i to dele, hvoraf den yderste, der nu blev den vigtigste, kaldtes Mindet. I 1670 blev der bygget et toldbod-, vejer- og pakhus. O. 1800 søgte man at hindre tilsanding ved at bygge en »skærm« uden for havneindløbet. Det lykkedes dog først helt at undgå tilsanding, da man 1810–37 svingede molen mod n., så den dannede en dækmole for åmundingen og dermed beskyttede havnen. Denne dækmole blev beg. til Søndre mole, som nu er udv. til Mellemarmen. 1846–47 byggedes n.f. åens munding en mole, som under den sen. betegnelse Midtermolen blev havnens centrum i 100 år. Midtermolen er nu erstattet m. pier 1. Med bygn. af disse to moler dannedes det første havnebassin, og i 1880erne fulgte bassin 2, da man opfyldte terrænet ud til Østbanegården og byggede Nordre mole, som nu er erstattet m. pier 2. I slutn. af 1890erne uddybedes de to havnebassiner til 7,5 m vanddybde.

1905 indledtes en ny etape i havnens udvikling m. påbeg. af anlægget af en sydhavn efter havneing. A. P. Vedels planer. Projektet omfattede bl.a. den nuv. Østre mole og en ca. 27 ha stor landvinding, som skabtes ved tilkørsel af ca. 2 mill. m³ fyld, væsentligst fra den ndr. del af Marselisborgs jorder, hvorved man tilvejebragte det jævne areal, som benyttedes til landsudstillingen i 1909, og hvorpå Marselisborg-kvarteret nu findes. 1919 fuldførtes Slippen og bassin 3 m. en vanddybde på indtil 8,5 m (1961 er bassin 3 uddybet til 10,0 m), og 1924 fortsattes udvidelserne m. bygn. af Kornpieren og Mellemarmen samt en bølgebryder i Østre moles forlængelse. Herved dannedes bassin 4, som fik en vanddybde på 10,0 m. Efter afslutningen af arbejderne i Sydhavnen byggedes 1930–33 en ny fiskeri- og lystbådehavn n.f. den gl. havn og ud for Østbanegården.

1933 vedtog Å. byråd en langtidsplan for havnens udbygning. Denne plan forudsatte anlæggelse af en benzin- og oliehavn på den yderste del af Østre mole, en udv. af Mellemarmen og en udbygning af den gl. havn m. det system af pierer, som fortsat er grundlaget for havnens udv. mod n. Af langtidsplanens projekter gennemførtes før krigen bygningen af en benzin- og oliehavn samt af s.siden af pier s. 147 2, som i dag fortrinsvis anvendes til landbrugseksporten. Så snart forholdene efter krigen normaliseredes, genoptoges udvidelsesarbejderne, bl.a. m. flere udv. af benzin- og oliehavnen, senest 1958–62 m. en 10 ha stor landvinding og en forøgelse af vanddybden til 11 m, hvorved der er skabt mulighed for anløb af tankskibe m. laster på 35.000–40.000 t. Desuden er der sket en yderligere udbygning af Mellemarmen (1955–56), hvis yderste del er optaget af Århus Flydedok og Maskinkompagni. I den gl. havn omkr. bassin 1 er der foretaget en fuldstændig omlægning af kaj- og gadeanlæggene m. bygn. 1950 af pier 1, der anvendes til stykgodstrafikken, m. anlægget af en ny kajstrækning samt opførelse af en ekspeditionsbygn. for D.F.D.S.’ rutebåde til Kbh. (1955–57) og m. bygningen af Færgepieren og statsbanernes havnestat. for færgerne til Kalundborg og Samsø (1955–60). Samtidig har overdækningen af den resterende del af åen i det område, der nu benævnes Europaplads, og en række store gadegennembrud ved Dynkarken og Åboulevarden givet en væsentlig forbedring af tilkørselsforholdene til havnen. I den nordl. del af havnen påbegyndtes 1953 udbygningen af s.siden af pier 3, og dette arb. er 1959–62 afsluttet m. indretningen af færgelejer for færgerne til Halmstad og Oslo og kajer på 9 m vanddybde for den oversøiske stykgodstrafik. 1962 påbegyndtes en udv. af pier 2 til dobbelt bredde m. nye stykgodskajer på 9 m vanddybde, og derefter forventes havnens udbygning mod n. fortsat m. en ny pier 4 og en udv. af n.siden af pier 3. Siden århundredskiftet er havnens landareal forøget fra 13 ha til 89 ha, vandarealet fra 16 ha til 63 ha, kajlængden fra 2,4 km til 10,0 km og den største vanddybde fra 7,5 m til 11,0 m.

I takt m. havnens udbygning er også personalet og de tekniske hjælpemidler forøget. Havnevæsenet har eget lodseri m. 6 lodser, som foretager lodsninger ml. reden og havnen og inde i havnen, og egen bådmandstjeneste m. 9 bådmænd, som varetager trosseføringen i havnen. De søgående lodsninger udføres af Å. statslodseri. Havnevæsenets bugsertjeneste råder over fire bugserbåde på henh. 1000, 700, 660 og 145 h.k., hvoraf den kraftigste tillige er indr. som isbryder. Der er hverken lods- el. bugsertvang. I havnen findes 47 kraner og et stort antal gaffeltrucks samt sugeværker og losseanlæg for korn, copra, soyabønner o.s.v. Af kranerne ejer havnevæsenet 23 kajkraner m. en løfteevne på 2 1/2–32 t, 6 mobilkraner og 1 20 t flydekran. Alle kajer i trafikhavnen er forsynet m. jernbanespor m. forb. til Danske Statsbaner, og havnens gader og veje går direkte over i byens gadenet m. gode og bekvemme udfaldsveje til alle dele af Jylland. På havneterrænet findes 33 km jernbanespor og 21 km gader og veje. Havnevæsenet ejer 6 stykgodspakhuse, og herudover findes et betydeligt antal private pakhuse og siloer, bl.a. to private frilagre. Det samlede pakhusareal andrager 82.500 m², og silokapaciteten er 125.000 m³. Et privat firma driver et moderne kølehus, som rummer 6400 m³ og har en produktionskapacitet på 60 t is pr. dag. Fiskeauktionshallen m. 240 m² gulvflade ejes af havnevæsenet. I auktionshallen omsattes 1961/62 7,2 mill. kg fisk til en værdi af 3,4 mill. kr. Havnevæsenet har 2 beddinger for reparation af mindre skibe, og A/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni har en flydedok for skibe på 350 fods længde og en for skibe på 100 fods længde; sammenkoblet kan de løfte skibe på 420 fods længde og en tonnage på 9000 t dw. Herudover findes en del andre skibs- og bådebyggerier samt forsk. maskinværksteder. Skibenes forsyning m. fersk vand sker gennem et privat firma fra to vandbåde el. fra forsyningsbrønde langs kajerne. I havnens flydekran er installeret et rensningsanlæg for olieholdigt ballastvand.

Havnen er en selvejende inst., hvis styrelse henhører under Å. byråd. Den umiddelbare forvaltning af havnen varetages af et havneudvalg på 5 medl. m. borgmesteren som formand, og havnens administration forestås af havnedir., der tillige er havneudvalgets sekretær.

Trafikken på Å. havn har siden århundredskiftet udviklet sig således:

Havnen betjenes af flg. passager- og færgeruter, som i regnskabsåret 1962–63 har overført 1,3 mill. passagerer og 175.000 motorkøretøjer: D.F.D.S.’ rute til Kbh. (daglig), D.S.B.s rute til Samsø og Kalundborg (daglig), D.S.B.s hurtigrute til Kalundborg (fra 1960 3 gange daglig – fra 1963 6 gange daglig), Lion Ferry AB’s ruter til Halmstad (fra 1960 daglig) og Kalundborg (fra 1962 daglig) samt DA-NO Linjens rute til Oslo (fra 1961 3 gange ugentlig). Herudover betjenes havnen af flg. indenrigske og europæiske stykgodsruter (i parentes antal årlige anløb): Kbh. (176), Tunø-Samsø (102), finske havne (29), engelske havne (176), 4 ruter til Hamburg og/el. Bremen (244) samt ruter til Amsterdam (53) og Rotterdam-Antwerpen s. 149 (27). Gennem de seneste år er Å. desuden blevet fast anløbshavn (m. 225 anløb i 1962/63) for en række af de oversøiske ruter, som udgår fra Skandinavien, og havnen har opnået basishavnsanerkendelse for en stor del af den oversøiske trafik. Der er regelmæssige direkte forb. til Nordamerikas ø.- og v.kyst, til Vestindien og Mellemamerika, til Venezuela og Sydamerikas v.kyst, til Nordafrika og Levanten, til Vest- og Østafrika samt til Indien, Det fjerne Østen og Indonesien.

Havnens samlede indtægter androg i regnskabsåret 1961/62 11,5 mill. kr., heraf havne- og bropenge 6,7 mill. kr., og driftsoverskuddet udgjorde 2,2 mill. kr. Den bogførte værdi af havneanlæg og materiel udgjorde pr. 1/4 1962 57,3 mill. kr., og nettoformuen var 40,3 mill. kr.

Litt.: Em. Sejr. Træk af Aarhus Havns Historie. 1937. Aarhus gennem Tiderne. II. 1940. 179–278. Havnens drift: Aarhus Byraads Forhandl. C. 1905 flg., 1952–53 flg. Aarhus Kommunes Beretning.

Kommunens ejendomme

Århus kom. ejer bl.a. det nye rådhus nær hovedbanegården, det gl. rådhus i Mejlgade (benyttes som politistat.), socialkontorets administrationsbygn. i Valdemarsgade, forsorgshjemmet i Vester Allé, arbejdsgården Bispegården i Stavtrup, børneforsorgsinstitutioner, alderdomshjemmene De gamles Hjem, Solvang og Bjerggården, folkepensionistboliger i sydl., nordl. og vestl. bydel, Kommunehospitalet, Marselisborg hospital, kommunale skoler, ungdomsgården Skovvang, folkebiblioteket i Mølleparken, vejvæsenets materielgård ved Daugbjergvej, kloakpumpestationer og renseværker, restaurationspavilloner olgn. i skovene, Nordre kirkegård og Vestre kirkegård m. tilh. bygn. samt brandstationen i Munkegade.

Herudover ejer kom. en række driftsvirksomheder m. de dertil hørende grunde og anlæg; nævnes kan gasforsyningen, elforsyningen, varmeforsyningen, vandforsyningen, slagtehuset, varmtvandsbadeanstalten og sporvejene.

Endv. ejer kom. adsk. beboelsesejendomme og nogle landejendomme, af hvilke de betydeligste er Charlottehøj, Frydenlund, Kirstinesminde, Ladefogedgård, Skejbygård, Skejby Østergård, Sommerlyst, Søholm, Vorregård, Hingeballe og Mariendal. Landejendommenes samlede areal er på 396 ha, men herudover ejer kom. jorder på tilsammen 403 ha og skove på tilsammen 627 ha.

Endelig ejer kom. en række parker og anlæg, hvoraf kan nævnes Botanisk Have, Mølleparken, Rådhusparken, anlægget Skansen, anlægget Vennelyst og Mindeparken m. Chr. Rømer-haven, samt en del arealer, der er stillet til rådighed for idrætslige formål, nævnes kan arealerne til cykelbanen og stadion, Risvangens stadion, sportspladserne ved Stockholmsgade og væddeløbsbanen. Det samlede areal for parker og idrætsanlæg andrager 114 ha.

Større handelsvirksomheder i Århus

A/S Magasin du Nord, Immervad 6–8, stormagasin, grl. 1868 som »hvidevare«-forretning af Th. Wessel og Emil Vett i Svaneapotekets gård på Vestergade; siden 1871 i Immervad; nybygn. mod Åboulevarden 1955 (arkt. Aage C. Nielsen og Erik Møller) og (under opførelse) mod Lille Torv. Overgået til A/S 1911. Aktiekap. 2 mill. kr. 1962: ca. 200 ans.

Litt.: Hans Hartvig Seedorff. Da de begyndte. 1943. Magasin-Portrætter. Udg. i Anl. af Magasin du Nords 75 Aars Jubilæum 1943. 7–10 og 49–53. Arkitekten. Ugehæfte. 1956. 217–21.

F. Salling A/S, Søndergade 27, stormagasin, grl. 1906 af Ferdinand Salling; nybygn. s. 150 1950 (arkt. C. F. Møller og Gunnar Krohn). A/S 1951. Aktiekap. 5 1/2 mill. kr. 1962: ca. 600 ans.

Litt.: Arkitekten. Månedshæfte. 1950. 153–56. Byggeforum. 1955. 17. Salling, Aarhus, 1906–56. 1956.

Jysk Supermarked A/S m. bifirma Føtex, Guldsmedgade 3–9, stormagasin, opret. 1960; filialer i Frederikshavn, Viborg og Fredericia. Aktiekap. 500.000 kr., ca. 150 ansatte.

Kampmann, Møller & Herskind, Banegårdsplads 6, handel m. kul, koks og brændselsolie, grl. 1878 af N. Ø. Kampmann og G. M. Møller, fra 1880 tillige A. C. Herskind. A/S 1921. Aktiekap. 1 mill. kr.

Aarhus Kul-Kompagni A/S, Havnegade 6, grl. 1898 af Julius A. Christensen. A/S 1921. Aktiekap. 2 mill. kr. 1962: ca. 40 ans.

Aarhus Kul- & Koks-Import, S. Warrer, Østre Kystværnsvej, kul, koks og olie en gros & detail, grl. 1865 af Rudolph Wulff. A/S 1953. Aktiekap. 500.000 kr. 1962: 22 ans.

Aarhus Brændsels Compagni A/S, Østre mole, Sydhavnen, opret. 1926 som filial af Københavns Brændsels Kompagni A/S, overgået til selvstændigt A/S 1949. Aktiekap. 1 mill. kr., filial i Mariager. 1962: 28 arb., 26 funktionærer.

Dansk Andels Kulforretning, A.m.b.A., Rådhuspladsen 3, grl. 1913, anmeldt til A/S-Reg. 1933. Aktiekap. 2.239.500 kr.

Litt.: A. Axelsen Drejer. Dansk Andels Kulforretning 1913–38. 1938.

Aktieselskabet Korn- og Foderstof Kompagniet, Havnegade 8, opret. 1896, A/S 1913. Lagerkapacitet 125.000 t, fordelt på Århus og filialer i Kbh., Ålborg, Odense, Vejle, Fredericia og Horsens. Omsætning 1961–62: 360 mill. kr. Aktiekap. 30 mill. kr. 1962: 450 arb., 150 funktionærer.

Østjydsk Korn- og Foderstofforretning A/S, Kovnogade 2, opret. 1915 under navnet Aarhus Korn- og Foderstofforretning, 1918 nuv. navn. Aktiekap. 400.000 kr. 1962: 21 ans.

Jydsk Andels-Foderstofforretning, Søndergade 44, handel m. korn og foderstoffer, opret. 1898; afd. i Ålborg, Esbjerg, Vejle, Frederikshavn, Randers, Horsens, Kolding, Åbenrå, Skive, Struer og Thisted m. 1106 lokalforeninger fordelt i Jylland. Omsætning 1960/61: 390.395.645 kr.

Litt.: A. Axelsen Drejer. Jydsk Andels-Foderstofforretning 1898–1923. 1923.

Julius Kysters Efterfølgere A/S, Amaliegade 18, engroshandel m. kolonialvarer, opret. 1891 af Julius Kyster, A/S 1944. Aktiekap. 600.000 kr. 1962: 10 arb., 55 funktionærer.

J. A. Alstrup A/S, Studsgade 5–7, engroshandel m. glas, opret. 1894, A/S 1924 til fortsættelse af Jens Andersen Alstrups forretning i læder og glas. Aktiekap. 1,2 mill. kr., filialer i Randers, Esbjerg og Kbh. 1962: 30 arb., 39 funktionærer.

Rahrs tekniske Forretning A/S, Søndergade 72, engrosvirksomhed inden for varme, rør, sanitet og el-materiel samt industrikemikalier, opret. 1841 på Vestergade som alm. købmandsforretning af Edw. Fr. Rahr. Lagerbygn. Asylgade 3–5 opf. 1909 s. 151 (arkt. A. Høeg-Hansen); et større kompleks bygges 1962–63 i Brabrand. A/S 1908. Aktiekap. 1 mill. kr. 1962: 14 arb., 90 funktionærer.

Litt.: Arkitekten. Månedshæfte. 1927. 254–56.

Aarhus Tømmerhandel, Niels Barnow & Co. A/S, Randersvej 2, opret. 1852 på Mejlgade af M. Meden. Kontorbygn. og lagerbygn. opf. 1934–35 (arkt. V. Puck jun.), nyt pakhus m. udstilling til Ringgaden 1956. A/S 1954. Aktiekap. 2 mill. kr. 1962: 35 arb., 17 funktionærer.

Det danske Trælastkompagni, Park Allé 5, opret. 1896 under navn Aarhus Trælasthandel, 1917 nuv. navn. Aktiekap. 18 mill. kr.

Carl Rønnow, Store Torv 10, handel m. hårdttræ, blødttræ, finér, møbelplader og isoleringsplader. A/S 1934. Aktiekap. 1,4 mill. kr.

Vesterbro Trælasthandel, Silkeborgvej 4, opret. 1917 til overtagelse af den af Aarhus Trælasthandels Vesterbroafd. drevne detailforretning. 1937 overtoges Frederiksbjerg Trælasthandel og 1961 Aarhus ny Tømmergaard. Aktiekap. 3,3 mill. kr.

J. C. Filtenborg, Vester Allé 26, handel m. ure, kæder, optik, opret. 1855 af J. C. Filtenborg på hj. af Tangen og Guldsmedgade. A/S 1920 til overtagelse af firmaerne »J. C. Filtenborg« og »Valdemar Holst«. Aktiekap. 900.000 kr.

Litt.: J. C. Filtenborg, Aktieselskab, 1855–3. Juli–1955. 1955.

Karensmølle, Havnegade 8, handel m. animalske foderstoffer, opret. 1921 i Hørning under navnet A/S Chr. M. Elgaard, 1932 Århus og 1937 nuv. navn. Efter brand er nybygn. under opf. (ingeniørfirma Leif Hansen). Aktiekap. 250.000 kr.

Litt.: Karensmølle 1921–30. Okt.–1946. 1946.

Fr. Dreyer A/S, Toldbodgade, frøavl, frørenseri og frøhandel engros, grl. 1882 af Fr. Dreyer, nybygn. opf. 1961 (arkt. Aage C. Nielsen og ing. Lock-Hansen og Søren Jensen). A/S 1951. Aktiekap. 500.000 kr.

Gartnernes Salgsforening, Finlandsgade 17, andelsselskab stiftet 1929; bygn. opf. 1930 i Eckersberggade, 1952 stor nybygn. ved Finlandsgade (arkt. Tage E. Nielsen og Erik Møller), hvor gartnernes produkter sælges ved auktion efter holl. ur. Omsætning 1962: 36.985.049 kr. 1962: ca. 75 arb. (i højsæsonen 125) og 29 funktionærer.

Litt.: Bygge-Industrien. 1952. 144–48. Gartnernes Salgsforening i Aarhus 1929–54. 1954.

Christensen og Nielsen A/S, Vestergade 48, bygningsmaterialer engros og en detail, grl. 1913, A/S 1942 til videreførelse af det personlige firma af sa. navn. Datterselskab: Aarhus Iso Bjælke Fabrik A/S. Aktiekap. 400.000 kr. 1962: 18 ans.

L. Hammerich & Co., Grønnegade 57–59, bygningsartikler, grl. 1855 på Fredenstorv af J. C. Seidelin; lager- og udstillingsbygn. også på Vestre Ringgade ved Silkeborgvej. A/S 1911. Aktiekap. 430.000 kr.

C. Langballe & Søn A/S, Store Torv 9, handel m. bygningsmaterialer, grl. 1834 ved Vesterport af C. Langballe og A. C. J. Leth. Lager: Søren Frichs Vej 32. A/S 1948. Aktiekap. 220.000 kr.

A/S Hans Schourup og Jyllands Staal- og Maskinforretning, Vestergade 8 og Frue Kirkeplads 4, isenkram en gros, grl. 1870 af Hans Schourup i Immervad, sen. s. 152 flyttede forretningen til Kannikegade og var 1902–08 i Studsgade 37. Kontor- og lagerbygn. opf. 1908 på Frue Kirkeplads (arkt. Frimodt Clausen). A/S 1902. Aktiekap. 1,5 mill. kr. 1962: ca. 120 ans.

Brødrene Kier, Mindegade 4, jern, stål, sanitet, grl. 1841 på Vestergade som alm. købmandshandel af Edw. Fr. Rahr, opret. som jern- og stålforretning 1911, A/S 1917. Aktiekap. 2 mill. kr. Bifirma: Aarhus Jern-, Staal- & Maskinforretning.

Aarhus Værktøjsmagasin, Søndergade 70, isenkram, værktøj m.m., grl. 1905 af Johs. Hansen i Guldsmedgade, 1924 til Søndergade. A/S 1950. Aktiekap. 750.000 kr.

Litt.: Nøglen 1958. 115–23.

Sjørup Jørgensen A/S, Søndergade 39–43, manufakturforretning, grl. 1905 af kbmd. Niels Sjørup Jørgensen. Forretningens ejd. er opf. 1853 og omb. 1929 af arkt. Høeg-Hansen. A/S 1946. Aktiekap. 1 mill. kr. 1962: 65 ans.

C. Hofman & Co. Aktieselskab, Sønder Allé 35–37, jern og stål samt landbrugsmaskiner en gros, grl. 1911 af C. Hofman, V. Jørgensen og K. I. M. Koch; bygn. opf. 1911–12 (arkt. Høeg-Hansen), A/S 1960, aktiekap. 1 mill. kr., årl. omsætning ca. 10 mill. kr., 1962: 17 arb., 21 funktionærer.

Større industrielle virksomheder i Århus

Nærings- og nydelsesmiddelindustri:

Østjydske Bryggerier A/S, Silkeborgvej 1–3, stiftet 1898, omfatter foruden Ceres Bryggerierne i Å. (grl. 1856 af M. C. Lottrup) tillige bryggerier i Horsens og Vejle samt Horsens ny Malteri A/S. Omsætning 1961–62: 55,8 mill. kr., hvoraf eksport 12,5 mill. kr. Aktiekap. 6 mill. kr. 1962: 320 arb., 85 funktionærer.

Litt.: Carl Jacobsen og E. H. C. Møller. Dansk Bryggerstat. II. 1935. 357–82. C. P. N. Nørgaard. Bryggeriet Ceres’ Historie. 1931. Brygmesteren. 1956. 284–90.

P. Chr. Petersens Eftf., Chokoladefabriken Elvirasminde A/S, Klostergade 32–34, grl. 1877 af P. Chr. Petersen, 1893 overtaget af fabr. F. Clausen, der tillige 1902 købte den nedlagte chokoladefabr. Elvirasminde; bygn. i Klostergade opf. 1912 (arkt. Chr. Frühstück Nielsen). A/S 1927. Aktiekap. 2 mill. kr. 1962: 160 arb., 60 funktionærer.

Litt.: P. C. Petersens Eftf., F. Clausen, Aarhus. Chokolade-, Sukkervare- og Confekturefabrikken »Elvirasminde« 1893–1918. 1918. Sven Hansen. 50 Aar efter. P. Chr. Petersens Eftf. Chokoladefabriken Elvirasminde A/S 1893 – 6. Dec. – 1943. 1943.

Brødrene Jakobsen, Eckersberggade 20, chokolade og frugt en gros, grl. 1918 af Henry P. Jakobsen og Niels Carl Jakobsen; 1962–63 bliver nye fabr.-, lager- og administrationsbygn. opf. ved Skødstrup (arkt. P. Haagensen). Filialer: Carletti A/S, N. Nordfeld & Co.s Eftf.-Georg Hansen A/S, A/S Engel & Kisky, A/S Sundby Sukkervarefabrik og I/S Århus Hulkortcentral. 1962: 190 arb., 102 funktionærer.

Brødrene Christensen, Paludan-Müllers Vej 44, chokoladefabr., bygn. opf. 1954 (arkt. E. Spliid Pedersen). 1962: 150 arb., 35 funktionærer.

Litt.: Byggeforum. 1957. 122.

Jul. A. Jørgensen A/S, Helsingforsgade 4, kiks-, biscuit- og vaffelfabr., grl. 1902 af Jul. A. Jørgensen; efter brand af tidl. bygn. er ny fabr.bygn. opf. 1960–61 s. 153 (arkt. Gunnar Larsen). A/S 1935. Aktiekap. 3,5 mill. kr. 1962: 107 arb., 49 funktionærer.

Litt.: S. P. Fornjotur. Dansk Industri-Stat. 1934. 223–25.

Viggo Østergaard A/S, Jægergårdsgade 152, pølse- og konservesfabr., eksport af slagteriaffald m.m., grl. 1927, A/S 1944, årl. omsætning ca. 80 mill. kr., hvoraf eksport ca. 70 mill. kr. Aktiekap. 600.000 kr.; flere datterselskaber i Danmark og et i Tyskland. 1962: 210 arb., 60 funktionærer.

Litt.: Viggo Østergaard. Aarhus off. Slagtehus. Slagteriprodukter en gros. Fabrikation og Raffinering af animalske Fedtstoffer. 1942.

Andelsselskabet De forenede Mejerier, Vestre Ringgade 61, grl. 1899, opr. i det tidl. bryggeri Godthåbs bygn. ved Jægergårdsgade, 1957–58 nybygn. ved Vestre Ringgade (arkt. J. Høhne). Årl. omsætning ca. 12 mill. kr. 1962: 120 ans.

Litt.: De forenede Mejerier 1899 – 9. Dec. – 1949. 1949. Nord. Mejeri-Tidsskrift. 1958. 75–78.

Mejeriet Vesterbro, Vesterbrogade 17–19, mejeri, eksportfløde- og chokolademælksfabr. samt iscreamfabr., A.m.b.A., ombygn. og modernisering 1944–48 (arkt. Tage Funding). Årl. omsætning ca. 17 mill. kr. 1962: 99 arb., 17 funktionærer.

Litt.: Mejeriet »Vesterbro« gennem 25 Aar. 1930. Fra Græsset til Glasset. Træk af Konsummælkens Historie. 1955.

Mejeriet Enigheden, Silkeborgvej 37, grl. 1936, nybygn. m. iscreamfabr. 1961 (Mejeriernes arkitektkontor). Aktiekap. 250.000 kr.

Aktieselskabet J.E. Schmalfelds Fabriker, Vestergade 29, cigar-, røg- og skråtobaksfabr., grl. 1846 af Jacob Ernst Schmalfeld, som 1870 overtog den tidl. Funderske tobaksfabr. A/S 1899. Aktiekap. 150.000 kr. 1962: 80 arb., 20 funktionærer.

Litt.: Vagn Dybdahl i AarbAarh. 1962. 102–32.

Fællesbageriet A/S, Studsgade 20, brødfabr. og fintbrødsbageri, opret. 1884 af A/S Produktionsforeningen. Bageribygn. opf. 1907, flere gange omb. Aktiekap. 400.000 kr., årl. omsætning ca. 5 mill. kr. 1962: 62 arb., 5 funktionærer.

Litt.: A. Sneum. Arbejdernes Produktionsforening i Aarhus 1884 – 23. Aug. – 1919. 1919.

Anton Ovesen, Guldsmedgade 4–6, grl. 1890 af Rud. Ovesen, A/S 1945 til videreførelse af slagter- og fedevarefirmaet af sa. navn. Aktiekap. 250.000 kr.

Bagernes Rugbrødsfabrik i Aarhus, Sølystgade 30–32, grl. 1897. Aktiekap. 250.000 kr.

Litt.: Peter Holm. A/S Bagernes Rugbrødsfabrik gennem 25 Aar 1897–1922. 1922. Egon Gardan. Rugbrød. Nationens fornemste Brød. Udg. af A/S Bagernes Rugbrødsfabrik ved Fabrikens 50 Aars Jubilæum den 4. Juni 1947.

Aarhus Dampmølle, Havnen, opret. 1912. Aktiekap. 600.000 kr.

Vinfirma Arne M. Hansen, Skt. Pauls Gade 25, import, eksport og engroshandel m. vin og spiritus, fabr. af da. likør og spiritus, grl. 1946; filialer i Ringkøbing og Kolding. 1962: 20 ans.

Tekstil- og konfektionsindustri:

J. Chr. Møller & Co., Skt. Pauls Gade 25, trikotagefabr., grl. 1883, fabr.bygn. i Skt. Pauls Gade opf. 1905 (arkt. Thorkel Møller). I/S 1914, A/S 1923. Aktiekap. 300.000 kr.

Ludvig Wohlert, Skt. Pauls Gade 25, konfektionsfabr., grl. 1927 af Ludvig Wohlert. 1962: 130 ans.

De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker, Dollerupvej 2, grl. 1906 i Esbjerg. 1914 overtoges Vestbirk trikotagefabr., Dollerup Mølles fabrikker og K. Christiansens 1854 opret. uldspinderi i Å., 1917 endv. Ole Jensens tekstilfabr. i Silkeborg. 1930–31 opf. fabr.bygn. på Dollerupvej i Å. (arkt. Thorkel Møller og ing. A. Chr. Niepoort). A/S 1914. Aktiekap. 1,2 mill. kr. 1962: ca. 275 arb., 40 funktionærer.

Litt.: Tidsskrift for Textilteknik. 1954. 43–44.

Kawo, Kystvej 5, beklædningsindustri, grl. 1933 af Kai Wohlert. A/S 1944. Aktiekap. 500.000 kr. Filial i Flensborg.

Kawo Regntøj, Kystvej 5, A/S 1946 under navnet Dansk Merkantil Industri, 1961 nuv. navn. Aktiekap. 500.000 kr.

Chr. Meyer A/S, Rosensgade 14–20, fabr. for herre- og juniorkonfektion, grl. 1924 af Chr. Meyer, A/S 1941. Aktiekap. 400.000 kr. 1962: 160 arb., 40 funktionærer.

Tage Vanggaard, Vestre Ringgade 59, kjoler og nederdele en gros, grl. 1933 af fabr. Tage Vanggaard. Fabr.bygn. opf. 1957 (arkt. Peter Worm), udv. 1959. Afdelingskontor i Kbh. 1962: 528 arb., 70 funktionærer.

Træindustri:

Tømrermestrenes Damp-Save og Høvleværk, Hjortensgade 23, maskinsnedkeri, parketfabr., savværk, grl. 1896 af Aarhus Trælasthandel, som 1900 overdrog virksomheden til A/S og samtidig indtrådte som aktionær. Aktiekap. 300.000 kr. Filialer: Aarhus Parketfabrik og A/S Brabrand Savværk. 1962: 75 arb., 15 funktionærer.

Aktieselskabet Aarhus Savværk, Nørrebrogade 43, hårdttræ, finér og isoleringsplader, grl. 1896 i Mejlgade; efter brand 1899 flyttedes virksomheden til nuv. plads. Indtil 1918 dreves udelukkende fabr.virksomhed, siden har engroshandel særl. m. oversøiske træsorter taget stadig større omfang. Omsætning 1961: 15.594.307 kr. Aktiekap. 750.000 kr. 1962: 33 arb., 23 funktionærer.

A/S Aarhus Emballagefabrik, Katrinebjergvej 89, træindustri, krydsfinéremballage, grl. 1922. Aktiekap. 500.000 kr. 1962: 40 arb., 7 funktionærer.

Litt.: Dansk Emballage-Tidende. 1926. nr. 3, 1936, nr. 61.

Jørgen Jørgensen A/S, Augustenborggade 11, træ og finér, savværk, grl. 1934. Aktiekap. 100.000 kr. 1962: 11 ans.

Royal System, Finlandsgade 27–29, møbelfabr., grl. 1945 af arkt. Poul Cadovius og Hother Brønner. Fabr. opf. 1945–50 (arkt. Max Boje Rasmussen). Filialer i Randers, Herlev, Stockholm, New York og Montreal; licensfabr. i en række lande. 1962: ca. 300 arb., ca. 100 funktionærer.

Papir- og grafisk industri:

Jyllands Papir-Værk A/S, Niels Juels Gade 84, papirvare- og kartonnagefabr., opret. 1905, overtog 1909 det tidl. Trøjborg Bryggeris bygn., opf. 1899, udv. 1949 s. 155 (arkt. J. K. Schmidt). A/S 1910 under navnet Jydsk Papirlager, 1955 nuv. navn. Aktiekap. 1,5 mill. kr.

Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, Åboulevarden 49, grl. 1794 af Niels Lund, der samtidig beg. udsendelsen af Aarhuus Stiftstidende (se s. 102). Trykkeriet udskiltes som selvstændigt A/S 1927; nybygn. på Åboulevarden 1937 (arkt. Thorkel Møller og ing. K. F. W. Askøe). Afd. i Holme (m. bogbinderi m.m.) opf. 1961 (arkt. E. Knudsen). Aktiekap. 700.000 kr. 1962: 176 ans.

Litt.: Emanuel Sejr. Aarhuus Stiftsbogtrykkerie. 1937.

Mammens Æskefabrik A/S, Trøjborgvej 74, emballagefabr., opret. 1889 på Søndergade af H. L. A. Mammen. A/S 1908, fabr.bygn. ved Trøjborgvej opf. 1917 (arkt. O. Brandt), større udvidelser 1945 (arkt. Johs. Frederiksen) og 1957 (arkt. N. P. Skou). Aktiekap. 100.000 kr., årl. omsætning ca. 5 mill. kr. 1962: ca. 100 arb., 10 funktionærer.

I/S Hammerschmidts Foto Klicheer Offset, Sønder Allé 10 og Ryesgade 1, prod. af foto en gros og en detail, offset: reprod. og trykplader, klichefabrikation: alle arter klicheer; grl. 1892 af Carl Arthur Hammerschmidt på hj. af Hospitalsgade og Frue Kirkeplads, fra 1898 Nørre Allé 46. 1931 købtes hjørneejd. Ryesgade 1, og en fuldt moderne klichéfabr. opf. på nabogrunden Sønder Allé 10 (arkt. Povl Stegmann). A/S 1962: Hammerschmidt Kliche-Offset, Aarhus A/S. Årl. omsætning ca. 3 mill. kr. 1962: ca. 90 ans.

Litt.: Aarhus Jyllands Hovedstad. 1945. 160–63.

Jern- og metalindustri:

Aktieselskabet Thomas Ths. Sabroe & Co., Sønder Allé 41, maskinfabr. m. speciale i kølemaskiner, opret. 1897 til videreførelse af den af Thomas Thomassen Sabroe og Carl Gottlieb 1895 påbeg. fabrikation af mejerimaskiner. De opr. bygn. på hj. af Sønder Allé og Dynkarken er flere gange udv. og ombygget. Afd. for rør og pladearb. findes ved Østboulevard. Ny fabr. opf. 1958 ff. i Holme. Datterselskaber: Jernstøberiet Dania A/S, Århus, endv. i Flensborg, Göteborg og Japan. Aktiekap. 6 mill. kr. 1962: ca. 900 ans.

Litt.: Sabroe gennem 50 Aar 1897–1947. 1947. Sabroe – et verdensnavn for kulde. 1957.

Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S, Toldbodgade 22, skibsbyggeri og maskinfabr., grl. 1913 af Hans Nielsen, A/S 1948. Aktiekap. 2 mill. kr. 1962: ca. 800 arb., ca. 80 funktionærer.

Aarhus Maskinfabrik, Kystværnsvej, maskinfabr. for kraner og transportanlæg, grl. 1925 af N. Bunde-Pedersen. Årl. omsætning ca. 10 mill. kr. Fabr. på Kystværnsvej (havnen) og i Åbyhøj. Filial: Københavns Maskinfabrik A/S. 1962: ca. 300 arb., ca. 50 funktionærer.

Aarhus Motor Compagni A/S, Skolebakken, automobilforretning, grl. 1925; nuv. bygn. opf. 1937 (ing. K. F. W. Askøe), omb. og udv. 1949, 1951 og 1954 (arkt. N. Chr. Skjøth). Søsterselskaber: A. M. C. Maskin Compagni A/S og Viby Motor Compagni A/S. Aktiekap. 400.000 kr. 1962: 133 arb., ca. 80 funktionærer.

Aktieselskabet Carl Christensen, Silkeborgvej 39, auto-reservedele og motorrenovering, s. 156 grl. 1927, A/S 1962. Bygn. opf. 1937 (arkt. N. Chr. Skjøth). Filialer i Kbh., Odense og Ålborg. Aktiekap. 2 mill. kr. 1962: 75 arb., 40 funktionærer.

M. Seest Maskinfabrik A/S, Kaløgade 5, fremstiller præcisionsværktøjsmaskiner, grl. 1889 af fabr. L. Andersen, A/S 1918 under navnet M. Seest Jernstøberi og Maskinfabrik, 1944 nuv. navn; efter brand opf. nye moderne fabr.bygn. 1947 (arkt. Thyge Klemann). Aktiekap. 300.000 kr.; omsætning 1962 ca. 2,3 mill. kr. 1962: 40 arb., 10 funktionærer.

O. G. Høyer Maskinfabrik A/S, Finlandsgade 6–8, fremstilling af maskiner til iscreamindustrien, grl. 1948 af civiling. O. G. Høyer; A/S 1957, aktiekap. 200.000 kr., omsætning 1961–62: 8,2 mill. kr. 1962: 110 arb., 45 funktionærer.

Andre industrigrupper:

Aarhus Oliefabrik A/S, M. P. Bruuns Gade 27, vegetabilske og animalske olier samt foderstoffer, grl. 1871 under navnet Aarhus Palmekærnefabrik, A/S 1918. Fabr. råder nu over to fabrikskomplekser, »byanlægget« ml. Jægergårdsgade og jernbaneterrænet og »havneanlægget« i Sydhavnen; betydelige ombygninger og udv. har fundet sted i byanlægget siden oprettelsen 1871 og i havneanlægget siden 1917; en administrationsbygn. mod M. P. Bruuns Gade er opf. 1938 (arkt. Palle Suenson). Filialer i Casablanca i Marokko, Colombo på Ceylon og Macassar på Celebes. Aktiekap. 15 mill. kr., råstofforarbejdning ca. 235.000 tons, årl. omsætning ca. 250 mill. kr. 1962: ca. 650 arb., 325 funktionærer.

Litt.: Aarhus Oliefabrik A/S. 1933. L. Andkjær Larsen. Aarhus Oliefabrik. 1943. F.Lausen. 1871–1892–1918. 1943.

Aarhus Glasimport & Glassliberi A/S, Grønnegade 77, glas en gros, fremstilling af spejle og fabrikation af skoletavler, grl. 1902 af Chr. Jacobsen, A/S 1944; hovedkontor, fabr. og lager Grønnegade 77, særskilt nybygget fabr. i Holme. Aktiekap. 400.000 kr. Filial i Kbh., salgskontor i Tyskland. 1962: ca. 100 arb., 20 funktionærer.

Terma elektronisk Industri A/S, Finlandsgade 12, radar og elektronisk udstyr, grl. 1949. Aktiekap. 1 mill. kr. 1962: ca. 90 arb., ca. 30 funktionærer.

Litt.: Jern og Metal. 1959. nr. 4. 13–16.

A/S Carl Flachs Garverier, Fiskergade 51, specialitet: overlæder til skotøj, opret. 1825 i Holbæk af Vilhelm Flach, 1845 flyttet til Vestergade i Å., 1858 til den gl. toldbod i Ågade, 1861 til nuv. domicil Garvergården (opf. 1776); sen. er tilkøbt flere ejd. i Fiskergade og 1951 Industrigården i Hørret. Nybygn. og ombygn. 1888, 1901, 1936, 1939, 1942 og 1957. A/S 1910. Aktiekap. 350.000 kr. Der behandles årl. ca. 25.000 huder. 1962: 36 arb., 12 funktionærer.

Større entreprenørvirksomheder

Bruun & Sørensen A/S, Kannikegade 18, ingeniørfirma, grl. 1893 af fabr. Carl H. Sørensen. En 6 etagers betonbygn. m. værksteder, lagre og tegnestuer opf. mod Åboulevarden 1962 (arkt. K. Friis og E. Moltke Nielsen). A/S 1937. Aktiekap. 1 mill. kr. Filial i Kbh. 1962: ca. 200 arb. og 75 funktionærer i Å., henh. 75 og 20 i Kbh.

Litt.: Varme gennem 50 Aar. Bruun & Sørensen A/S. 1943.

Ejner Mikkelsen A/S, Tårbækvej 4, murer- og entreprenørfirma, grl. 1891 af murermester Jens Mikkelsen, A/S 1956. Aktiekap. 500.000 kr. 1962: ca. 200 arb., 16 funktionærer.

Gunnar Klostergaard, Kystvejen 65, murer- og entreprenørfirma, grl. 1910 af S. A. Klostergaard. A/S 1956. Aktiekap. 505.000 kr. 1962: 20 ans.

Ove Schrøder, Dronning Margrethes Vej 71, murer- og entreprenørfirma, grl. 1936 af civiling. Ove Schrøder. A/S 1951. Aktiekap. 300.000 kr. 1962: ca. 300 arb., 25 funktionærer.

W. Hartmann Petersen A/S, P. P. Ørums Gade 44, entreprenørvirksomhed, grl. 1941, A/S 1962. Aktiekap. 350.000 kr., omsætning 1962: 3 mill. kr. 1962: 70 arb., 8 funktionærer.

Sinding & Knudsen, Søjlehuset, Guldsmedgade 3, murer- og entreprenørfirma, I/S grl. 1950 af civiling. Per Sinding og murermester Vagn Alf. Knudsen. Filialer i Randers, Skive og Holstebro. 1962: ca. 250 arb., 15 funktionærer.

Skove: N. og s.f. Å. på delvis bakket terræn, m. bratte skrænter og flere udsigtspunkter, ligger en række skove, der tilh. kom. Karakteristisk er skovenes ret smalle udstrækning i ø.-vestl. retning, s. 158 medens de strækker sig langt fra s. til n. Jordbunden veksler fra svagt lerblandet sand til ler. Der er tilbøjelighed til mordannelse i de sydl. partier. Skovene består næsten udelukkende af løvtræ og især af bøg. De enkelte skove er mod n. Ris skov, 82 ha, hvoraf 60 ha er bevokset. Bøg indtager 53 ha, eg 3 ha, andet løvtræ 3 ha og nåletræ 1 ha. Ris skov er en tidl. egeskov, hvor bøgen nu næsten helt har fortrængt den gl. bestand. Kun mod s. findes endnu ege, navnlig på begge sider af hovedvejen. Bøgen trives særdeles vel under de gunstige forhold, der her bydes den. Flere bøge når anselige højder. Den største hedder Kongebøgen. Den udmærkede jordbund m. tykt muldlag er mange steder dækket af ramsløg. Den sydl. del, Skovtoften, er 1953 udlagt til åben skovpark m. plæner. I skoven findes Sjette Frederiks kro og ungdomsherberg. På Ferdinandspladsen har det borgerlige skydeselskab sin skydepavillon, og bag denne er 1936 indr. en dyrepark. Ved skrænten mod havet blev 7/9 1913 afsløret en af Historisk Samfund rejst sten til minde om dronn. Margrethe, der ved at gøre markskel for Århus by sikrede borgerne besiddelsen af Ris skov. Endv. en mindesten over et meteorfald 2/10 1951, rejst 1952, og ved indgangen til skoven en hundeskulptur og en stele m. 3 ugler, begge udf. af E. Ølsgaard (Aug. F. Schmidt. Riis Skov. 1947). S.f. byen ligger Havreballeskov, 66 ha, Kirkeskov og Hestehave, 71 ha, Torskov, 84 ha, og Skåde skov, 114 ha. Tilsammen benævnes disse skove oftest Marselisborgskovene. Træartsfordelingen er: bøg 152 ha, eg 21 ha, andet løvtræ 20 ha og nåletræ 39 ha. Bøgens udvikling er ikke så god som i Ris skov, selv om der også findes smuk – dog ikke særl. høj – bøg. I tilknytning til Havreballeskov findes Å. idrætspark og stadion (se s. 120) samt folkeparken »Friheden«, indv. 2/5 1958, m. forsk. forlystelser og en restaurant (se s. 136). I parken er opstillet Anker Hoffmanns »Solskinspigen« og V. Bissens »Lille dreng«. 1932–60 fandtes her Å. zoologiske have. Ved Kongevejen er 1938 opstillet E. Ølsgaards bronzefigur »Pan lærer fuglene at synge«.

Kirkeskoven m. Jægerskoven og Hestehaven rummer skovridergden Louisenlund, opf. 1841, m. embedsbol. og kontorer samt Forstbotanisk Have, anl. 1923, m. ca. 1200 forsk. træer og buske og E. Ølsgaards kunststensfigur »Skovnymfe« (Havekunst. 1933. 101–06). I Torskov findes dammene fra de nedlagte vandmøller Varna (restaurant se s. 136), hvor tidl. Feldberedermøllen lå, Torsmølle (restaurant se smst.), Pouls Mølle og Silistria, der har været traktørsted o. 1900–56 og fra 1957 rummer mødelok. for Da. Vandrelaugs Å.-afd.; den nuv. bygn. er opf. 1865 (Bernhardt Jensen. Silistria vandml. og traktørsted. 1956). Ved Varna er 1933 indr. en dyrepark på 9 ha m. sikahjorte og dådyr og 1948 et friluftsteater m. 3400 pl. Skåde skov el. Storskoven indeholder lejrpladsen Hørhaven, fra 1932 udlejet til F.D.F., sen. også til K.F.U.M. og D.U.I. (Feriekolonien P. Sabroes Minde, fra 1956 lejer af den tidl. Hørhavegård), og campingpladsen Blommehaven, åbnet 1935, udv. 1958 og 1960. I skoven findes endv. en mindesten for C. P. R. Ingerslev til Marselisborg, † 1864, rejst 1866 af godsets bønder, og længere mod s. det smukke skovparti Ørnereden m. den højtliggende restauration (se smst.) og skihopbakken Ørnekol. Strandskoven og Strandmarken, ca. 50 ha, tidl. tilh. hgd. Moesgård, købt af kom. 1935 for 230.000 kr. og indlemmet 1938, rummer udsigtspunktet Abelshoved m. de kendte sømærketræer, fældet 1948, og en stærkt benyttet badestrand ved udløbet af Giber å. Endv. ejer kom. i Holme so. skovarealet Grumstolen, købt 1943, i Beder so. Fløjstrup skov, 208 ha, købt 1946 for 700.000 kr., og gården Mariendal, 76 ha, købt 1953 for 625.000 kr., m. campingpl. og badestrand, samt i Hinge so., Viborg a. Hingeballe skov, ca. 30 ha, skænket 1945 af urgross. Jens P. Larsen.

I Lisbjerg so.s nordøstl. del ligger Lisbjerg skov, ca. 100 ha, der er opdelt i mange små pcl., der tilh. forsk. personer og spejderorganisationer. Lisbjerg og Trige skove (sidstn. i Trige so.) udgør et samlet skovkompleks umiddelbart n.f. Lisbjerg by på i alt ca. 175 ha.

Litt.: N. Bang. Aarhus By’s Skove, Fremtidens Aarhus. 1923. 11–18. ØstjyHg. 1954. 106-09. 1959. 51–57.

Navnet Århus, i ældre tid udtalt Os med langt o, kendes fra flere mønter o. 1040 i formen Arosei (-ei antagelig kun en udfyldning) og skrives i *ValdJb. 1231 Arus. Det betyder åens munding (us, os). Sidste led omtydes i løbet af middelalderen til hus, først hos nedertyske skrivere.

Som bev. mønter viser, er der til forsk. tider blevet slået mønt i Å. Under Hardeknud sloges mønt af CIADWINE, under Magnus den Gode af LIFSIG; bynavnet skrives på de læselige mønter AROS. Sen. forekommer stadens navn på Sven Grathes og Knud Magnussens små brakteater: ARVSIA omkr. et kongehoved og ARAS el. AROS i vinklerne af et kors. Det er uvist, om nogle af de mange kobberholdige nørrejy. »borgerkrigsmønter« (fra tiden 1241–1340) er slået i Å. Under grevefejden byggede Chr. III.s møntm. Reynold Junge en møntsmedje s. 159 ved åen, og fra nytår til aug. 1535 sloges her en mængde ringholdig krigsmønt, tomark, otte- og fireskillinge, til dels som klippinge, i alt for 323.800 gylden, en for datiden uhyre pengesum. Efter fejden sloges 1537–38 endnu en mængde kobberholdige toskillinge m. antedat. årst. 1536 af en møntm. Hans v. d. Viidhe.

Litt.: P. Hauberg. Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146. 1900. Sa. Danmarks Myntvæsen i Tidsrummet 1146–1241. 1906. Reynold Junges Møntmesterregnskaber 1534–1540, udgivne af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie 1934. Georg Galster. Århus’ mønter, Den gl. By. 1956. 19–43.

Ved gravning i rådmand Halds gd., Vestergade 636 B fandtes 1846 i halvanden alens dybde i en sammenirret klump 89 mønter, for største delen hanseatiske wittenpenninge fra slutn. af 1300t.; de yngste slået efter reces 1392.

Litt.: Ant.Tidsskr. 1846–48. 59. Nord.Num.Årsskr. 1942. 125.

Ved grundgravning på hj. af Store Torv og Maren Smeds Gyde fandtes 1866 189 sølvmønter, hvoraf 165 danske, den yngste en krone fra Fr. III 1658.

Litt.: J. Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 142 nr. 1.

Ved udgravningsarbejde ved den Secherske gd. på Lille Torv, hj. af Immervad og Vestergade (se om »Borgmestergården« ovf. s. 93) 1908 fandtes en glaseret lerpotte m. 5759 mønter, hovedsagelig hanseatiske witten fra 1300t., gemt hen ca. 1400.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1942. 99–115.

I Å. skal der have været tre hellige kilder, nemlig Thehullet på Bispetoften, en ved det kapel, hvor Hellig Niels blev begravet og Skt. Nikolaj Kilde i en høj strandskrænt ved Oddervejen (Schmidt.DH. 146).

Paa Marselisborg Hovedgaards Jorder skal der have ligget et nu helt sløjfet Voldanlæg, »Wallensteins Skanse«.

Fredede oldtidsminder: 12 høje og en langhøj. Af disse ligger de 6 og langhøjen i Kirkeskov; 3 af disse høje, deribl. Råhøj, er ret store. I Torskov ligger to mindre høje, i Havreballeskov én høj, ved Frederikshøj kro en stor høj og på Marselisborg slots grund to anselige, velbev. høje. – Sløjfet el. ødelagt: 7 høje og en stengrav s.f. og 3 høje n.f. byen. – I ældre stenalder gik en fjord omkr. 12 km ind i Århus ådal, og langs denne har der fl. st. boet mennesker. Således blev der ved vandværket i Mølleengen fundet en boplads, hvorpå der fandtes en hjortetaksøkse og forsk. flintsager; også i Å. havn er der fundet sager fra ældre stenalder. I Røverhøjen i Havreballeskov er fundet rester af en egekiste fra bronzealderen, og et bronzesværd er fundet på Reginehøjs mark i Christiansbjerg. Da grunden blev udgravet til Å. teater, blev der 4 m nede fundet et prægtigt, forgyldt bronzebeslag til et drikkehorn fra vikingetiden.

I Å. er fundet ikke mindre end 5 runesten, af hvilke de 4 er opstillet i Forhistorisk Museums runehal. De andre er: 1. Sad som kvader i buegangen, der førte til Frue kirke fra klostret, men blev 1866 genfundet i havnens bolværk. Den defekte indsk. lyder: — Thexle — denne — Åmunde — Hedeby –. 2. Fandtes i en trappe i katedralskolen og havde tidl. været anv. som sokkelsten; det eneste, der er bev. af indskr., er: — Esger Bj — stene. 3. Fandtes 1850 som hjørnegrundsten i Århus mølle. Det er en anselig sten, som på den ene side har en prægtig, skægget mandsmaske, udf. i vikingetidens stil. Indskr. lyder: Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter deres fælle Ful. Han fandt døden — da konger kæmpede. 4. Fandtes som grundsten under en pille i Frue kirke; indskr. lyder: Kæld rejste denne sten efter sin fader Inge. 5. Fandtes 1905 som fundamentsten under korgavlen i Frue kirke. Den har den længste indskr. af Århus-stenene: Toste(?) og Hove rejste sammen med Frebjørn denne sten efter Asser Saxe, deres fælle, en meget velbyrdig dreng. Han døde som den største unidding blandt mænd; han ejede skib sammen med Arne (DRun. 100–05. E. Moltke i Bibliotheca Arnamagnæana. Suppl. II. 1958. 184 f.).

I det indlemmede Skejby so. er der ingen fredede oldtidsmindesmærker, men der har været en dysse (mul. to) og en høj, alt sløjfet.

I det indlemmede Lisbjerg so. er der af fredede oldtidsminder: To høje i Trige skov. – Sløjfet el. ødelagt: 4 dysser v.f. byen og 11 høje. – I en grusgrav i so. er fundet 14 flintplanker, og ved Nymølle er fundet 3 hængekar, en tutulus og 5 bøjlenåle, et offerfund fra yngre bronzealder. På terrænet n. og nø.f. Lisbjerg by er undersøgt 5 store gravpladser m. lerkargrave fra ældre romersk jernalder: Bulbjerg, Plankebakken, Bliksbjerg, Kongsgård og Rugård, de største pladser af denne art, der kendes fra Jylland. I kirkens våbenhus’ v.side er indmuret en skålsten.

Litt.: C. Neergård i NationalmusA. 1928. 21–37. Hans Norling-Christensen i Nord. Fortidsm. IV. 2. 11–87.

Historie. Kilderne til byens ældste hist. flyder sparsomt og er vanskelige at fortolke. Dog synes så meget at kunne fastslås, at det er de gode betingelser for handel, der har været medvirkende til et bysamfunds opståen på dette sted. En række forbindelsesveje ind til det gl. Åbosyssel mødtes et kort stykke inden for mundingen af den å, der afvandede Brabrand sø og løb ud i havbugten. På dette sted og n.f. åen opstod i løbet af 1. halvdel af 900t. en lokal handelsplads, som kaldtes Aros, d.v.s. åmundingen, sen. forvansket til Århus. Med datidens små skibe kunne de fremmede købmænd uden vanskelighed sejle det lille stykke op ad åen og her mødes m. den lokale befolkning, og fra handelspladsen synes der at have været tidlige forbindelseslinier ikke blot til Øerne, men også til Norge. Handelspladsen må omkr. midten af 900t. have nået en vis størrelse, siden man 948 valgte at gøre byen til sæde for en biskop, der herfra kunne drive missionsvirksomhed. Bisp Reginbrand fik dog ingen direkte efterfølger, og først ca. 1065 kender overleveringen atter en biskop på stedet. Fra da af kan man regne med, at kirken omsider havde vundet et fast fodfæste i byen og dens omegn. Resterne af den ældste biskopskirke – en frådstensbygn. – er fremdraget under den nuv. Frue kirke og går tilbage til 1000t. Opret. af et kirkeligt centrum i byen har utvivlsomt stimuleret erhvervslivet, ligesom stedet er blevet udgangspunktet for en kulturpåvirkning af det omkringliggende land. Jordfund peger i retning af forb. m. både Østdanmark og Norge, og der har på Hardeknuds og Magnus den Godes tid virket kgl. møntmestre i byen. If. no. overlevering skal der kort efter slaget på Lyrskov hede have fundet en søtræfning sted ml. Magnus den Gode og Svend Estridsen 1043 i bugten ud for åmundingen. 1050 blev byen plyndret af Harald Hårderåde og kirken, der var indv. til Skt. Nikolai, afbrændt. Fra gl. tid synes kongemagten at have haft store ejd. i byens nærmeste omegn (jf. ValdJb.), og bisperne har utvivlsomt været i høj grad afhængige af kongemagten. 1191 overtoges bispestolen af Peder Vagnsen af Hvideslægten, og han påbeg. opførelsen af den nye domkirke, hvilket medførte, at byens kirkelige centrum flyttedes længere mod ø. På arealet n.f. den nye kirke byggedes bisperesidensen, medens kannikeboliger opførtes på det nuv. Bispetorv, altså s.f. kirken. Mod ø. fandtes den til kirken hørende skole.

If. den ældre opfattelse (Hugo Matthiessen) lå den opr. bykerne omkr. Frue kirke. Bysamfundets centrum var Lille Torv, hvor købmændene mødtes m. bønderne. En vigtig indfaldsvej var den nuv. Vestergade, der løb parallelt m. åen. Bønderne fra det sydl. opland benyttede Frederiksgade (Brobjerg) og vadestedet, sen. broen, der videre gennem Immervad førte frem til Lille Torv. Ved Peder Vagnsens byggearbejder omkr. den nye domkirke opstod en ny by – Skt. Clemensbyen –, der var befæstet m. volde og grave. Ml. de to bydele har man fundet fundamenterne af et middelald. porttårn (i den nuv. Borggaden). Nyere forskning (Helge Søgaard) har taget afstand fra den gl. opfattelse af det middelald. bysamfunds opståen og ældste udvikling, idet man har peget på, at langt de fleste jordfund er fremdraget i den østl. bydel omkr. den nuv. domkirke. I løbet af middelalderen udv. bysamfundet kraftigt, og man kunne ikke længere finde plads inden for den gl. befæstning. De gl. volde og grave blev sløjfet og tilkastet (gadenavnene Graven og Volden minder endnu om denne gl. befæstning), og bysamfundet bredte sig i forlængelse af Mejlgade og Studsgade mod n., således at den fra 1100t.s beg. stammende Skt. Olavs kirke kom til at ligge inden for den nye bebyggelse, der strakte sig helt frem til Borgbækken. Også s.f. åen voksede en ny bebyggelse frem. I slutn. af 1400t. forsvandt den gl. Søndervold, og på dens plads anlagdes Ågaden.

Den nye domkirke, der var indv. til Skt. Clemens, og de tilh. kirkelige residenser blev fuldført i løbet af 1200t. takket være store gaver fra Peder Vagnsen og hans efterfølgere på bispestolen og ved de forsk. pavelige begunstigelser, der tilflød denne kirke. I beg. af 1300t. brændte kirken, men blev genopf., og i slutn. af 1400t. gennemførtes en omfattende ombygn. Med årene fik kirken betydelige rigdomme, og antallet af præbender steg til 15. Den gl. bispekirke – Skt. Nikolaj – blev overgivet til dominikanerne, som i tilslutn. til kirken og n.f. denne opførte et klosteranlæg. Stiftelsesåret kendes ikke, men det ligger før 1246. Også Skt. Nikolaj kirke ombyggedes grundigt i løbet af middelalderen. Omkr. midten af 1400t. fik byen endnu et kloster, idet bisp Jens m. tilslutn. af kapitlet og byrådet skænkede et Skt. Jørgens kapel, der var beliggende på Brobjerg (Frederiksgade) til opret. af et karmeliterkloster. I løbet af få år rejstes her en ny kirke, indv. til Vor Frue, og i tilslutn. hertil et stort, firfløjet klosteranlæg, hvis fundamenter er udgravet i moderne tid i forb. m. opførelsen af Frimurerlogen og Jyllandspostens nybygn. Af middelald., kirkelige stiftelser må endv. nævnes Skt. Karens gård v.f. Sortebrødreklosteret, der virkede som spedalskhedshospital. Mul. har der været knyttet et Skt. Gertruds kapel til denne stiftelse.

Takket være de kraftfulde personligheder, der beklædte bispestolen i Å., og de betydelige rigdomme, som domkirken efterhånden samlede sig, var byen i middelalderen et betydningsfuldt s. 161 kirkeligt centrum, selv om det ikke på dette område kunne konkurrere m. Viborg. Der er heller ingen tvivl om, at de talr. gejstliges nærværelse har stimuleret byens erhvervsliv. Der har været brug for både vare- og tjenesteydelser. Byens vækst i middelalderen skyldes imidlertid kun i begrænset udstrækning de kirkelige institutioners nærværelse. Når byen stadig voksede, hang det sa. m. dens fortrinlige beliggenhed og deraf gode betingelser for handel og søfart. Åmundingen har budt datidens skibsfart en fuldt ud tilfredsstillende beskyttelse. Der er utvivlsomt kommet en del fremmede købmænd til byen, selv om kun få udlændinge nedsatte sig varigt, og byens egne driftige købmænd havde interesser såvel i Limfjorden som i Sundets sildefangst. Byen fik 1500 overdraget et mindre areal på markedspladsen ved Falsterbo. Der var også mange håndværkere i byen. Et smedelav kendes fra middelalderens slutn. Endv. betød landbr. og fiskeri en hel del. M. nogen forsigtighed kan byens indbyggerantal ved middelalderens slutn. anslås til ca. 4000. Å. var altså allr. da en ganske betydelig by.

Hvornår Å. er blevet kbst., vides ikke, men dette er formodentlig sket, inden byen blev bispesæde. Det ældst kendte bysegl findes under et dokument, dat. 24/11 1356, medens det ældst kendte privilegium er givet 2/7 1441. Byen tages under kongens beskyttelse, og der gives regler for, hvor langt byfreden rækker. M.h.t. flere bestemmelser hentydes til, hvad der har været gældende fra arilds tid. Der lægges vægt på at sikre borgernes økon. interesser, og brevet indeholder bl.a. forbud mod ulovlige havne. Endv. tilsikres borgerne en vidtgående toldfrihed. 4/5 1450 stadfæster Chr. I de privilegier, som hans forgængere har givet, og der udstedes nye privilegiebreve 25/4 1466, 30/9 1475, 5/2 1477 og 6/2 1477. 1477 får borgerne således ret til fiskeri i Lille-Bælt, Kalø vig og andetsteds ved Jylland. Kong Hans’ regeringstid indledtes m. et privilegiebrev af 23/5 1483, der foruden stadfæstelse af tidl. privilegier gav borgerne ret til at besøge alle jy. årsmarkeder. Endv. fastsloges udstrækningen af byens birkeret i overensstemmelse m. en bestemmelse givet af dronn. Margrete. Fra kong Hans findes yderligere 10 privilegiebreve, hvilket i høj grad vidner om denne konges bevågenhed over for byen, og det er en kendt sag, at han ofte tog ophold her og omgikkes dets mere velhavende borgerskab. Bev. privilegiebreve fra 1486 vidner om, at kongen tog byens parti i borgernes stridigheder m. kirkens mænd. Således opnåede borgerne frihed for afgifter ved markederne i Rye, og de fik ret til skovhugst og fægang i de skove, der tilhørte Øm kloster. Kongen fastslog ligeledes, at gejstligheden var pligtig til at betale skat til byen af de ejd., de besad i byen. Det var også kong Hans, der indrømmede borgerne ret til at bruge kronens jord ved Falsterbo n.f. Jungshoved leje. Ved brev af 24/2 1503 fik borgmestre og råd rådighedsretten over Helligkorskapel n.f. Å., og 19/11 1555 gav kongen byen det yderligere privilegium, at ingen fremmede købmænd måtte handle m. bønderne inden for en omkreds af 4 mil. Endv. blev det forbudt herremænd, præster og bønder at drive forprang. og de fremmede, der besøgte havnen i Å., skulle betale afgift til havnens forbedring, ligesom fremmede købmænd skulle udrede en årl. afgift af deres boder. Et sidste privilegiebrev fra 21/11 1505 pålagde alle, der havde ødegde i byen, i løbet af 3 år at opbygge gde og jorder, således at de atter kunne blive skatskyldige. Sad ejerne dette bud overhørig, måtte borgmestrene lade gde og jorder bebygge. Chr. II indledte sin regering m. 13/11 1515 at stadfæste alle tidl. privilegier, og 14/11 1515 gav han byen tilladelse til at nyttiggøre sig Jens Christiernsens jord ved byens Vesterport.

Som følge af kgl. bevågenhed og borgerskabets driftighed var Å. i middelalderens slutn. en by i vækst. På bispestolen sad ligeledes dygtige mænd, der m. stor fremgang øgede kirkens ejendom, således at man kunne tage fast på den store ombygn. af domkirken. Denne storslåede byggevirksomhed kom naturligvis også borgerskabet som helhed til nytte. Umiddelbart v.f. domkirken lå det middelald. rådhus, og foran dette udfoldedes der på Store Torv på markeds- og torvedage et pulserende liv. Langs bryggen ved åen lå skibene, og en enkelt bev. stentrappe på den gl. Søndervold vidner om trafikken ml. bryggen og købmandsgdene ved torvet. Som andre byer ramtes også Å. af store ulykker. 1487 og 1529 hærgede pesten, og 1471 overgik der byen en større brandkatastrofe. Efter denne udfoldedes store anstrengelser for at komme de brandfarlige stråtage til livs. Byen rettede sig tilsyneladende hurtigt op efter disse og andre tilbageslag, og intet tyder på, at den økon. fremgangslinie blev brudt. Også det kunstneriske og åndelige liv blomstrede i byen. Den nye domkirke blev pragtfuldt udstyret, og som leder af skolen sad i disse år Morten Børup. Skolen besøgtes af mange vordende, jy. præster, og dens rektor udfoldede en rig litterær virksomhed. Endog et bogtrykkeri fandtes inden for byens volde. Det var indr. i det i hvert fald fra 1354 eksisterende borgerlige hospital, kaldet Helligåndshuset. En midlertidig møntsmedie m. smeltekammer og glødeesse fandtes 1534–35, men flyttedes 1535 til Roskilde.

Selv om den katolske kirke og dens mænd ikke dominerede byens erhvervsliv som andetsteds, betød kirkens sammenbrud 1536 dog et tilbageslag for byen. Den sidste katolske biskop Ove Bille som hans nærmeste forgængere havde været fremragende administratorer af vidtstrakte ejd., og hele den omspændende katolske administration brød nu sammen. Allr. nogle år inden reformationens sejr havde munkene i karmeliterklosteret forladt dette, og klosterets ejendomme var overgået til bispestolen. Sortebrødreklosteret gik i opløsning o. 1530. Karmelitermunken Poul Helgesen havde, støttet af Ove Bille, taget ophold i Å. og udsendte herfra nogle skrifter til forsvar for den katolske messe, trykt i Å., men den voksende lutherske bevægelse lod sig ikke bremse, og 1536 måtte Ove Bille og hans medbrødre opgive kampen. Staten overtog kirkens ejendomme. I den katolske bisperesidens rykkede en kgl. lensmand ind, og den lutherske superintendent anvistes en beskeden bol. i et af de tidl. kannikehuse. Det tidl. sortebrødrekloster omdannedes til hospital, og kirken blev sognekirke under navnet Vor Frue. Karmeliterklosteret forfaldt i de nærmeste år efter reformationen, og Skt. Olavskirken styrtede i grus 1548, hvorefter menigheden henvistes til domkirken. Også Skt. Karens gård ophørte m. virksomheden, og dens sen. skæbne er ukendt.

Byen blev i perioden 1536–1627 forskånet for direkte krigshandlinger, men indirekte mærkede man følgerne både af grevefejden og den nord. syvårskrig. Handelen forstyrredes, og staten krævede ekstraordinære skatter til lønning af krigsfolk og leveringer af levnedsmidler m.m. til hær og flåde. Også udskrivninger fandt sted. Der var i periodens løb en række store brande, navnlig 1556, og de tidl. påbud om, at de gl. stråtage skulle afløses af tegl, blev indskærpet. Også pesten slog ved flere lejligheder ned i byen og bortrev mange af dens indb. Navnlig pesten 1572 var ondartet, men der var mindre epidemier 1578, 1602 og 1619.

Trods disse modgange var hundredåret efter reformationen en betydelig opgangsperiode. Støttet af tidens alm. prisopgang udvikledes samtlige næringsveje, og et rigt pulserende liv udfoldedes inden for byens volde. Landbruget spillede stadig en vigtig rolle for byen. Man dyrkede korn i de tre vange Møllevang, Skovvang og Vorregårds vang. Jorden opdeltes og udskiftedes 1559–78 ml. 272 gde i byen, men jorden er sikkert blevet drevet i fællesskab. Husdyrholdet var betydeligt, og der var mange haver i og omkr. byen. I Ris skov hentedes tømmer og brændsel, men meget tyder på, at skoven i disse år blev slemt forhugget. Byen havde stadig mange håndværkere, og flere kom til, da regeringen ønskede håndværket koncentreret i byen. Gennem borgerskabsprotokollen kan man i detaljer følge tilstrømningen. Håndværkerne organiseredes i lav, og de fandt god afsætning for deres varer både i byen og i den videre omegn. Handel og søfart var dog stadig byens vigtigste indtægtskilder. Der var torvedag onsdag og lørdag, og nu som tidl. trængtes bønder og handlende på byens torve. Købmænd fra byen hjemsøgte ligeledes markederne i andre byer, såsom Randers og Ålborg. Man fik sine gl. fiskerirettigheder i Limfjorden stadfæstet ved et privilegiebrev af 14/9 1602, og et andet brev af 23/3 1604 bekræftede toldfriheden i alle da. havne. Der skabtes ligeledes forb. m. udlandet, og her fik handelspladserne i Tyskland, Holland og Norge afgørende betydning. Fra gl. tid var øl en vigtig eksportartikel, ligesom handelen m. stude og heste spillede en vigtig rolle. Også korneksporten var af et ikke ringe omfang. Med stor iver deltog man i det på Chr. IV.s initiativ stiftede saltkompagni, men virksomheden ophørte efter få års forløb. En vis bremse på søhandelens udvikling satte de ret primitive havneforhold. Tidens største skibe kunne ikke længere gå ind til bryggen ved åmundingen, og konkurrenten i Ålborg lå her klart i spidsen. Enkelte udlændinge, navnlig hollændere, nedsatte sig i byen og bidrog deres til at knytte de udenlandske forb., fx. Johan Worm og hans søn Villum Worm. Blandt de indenlandske storkøbmænd kan nævnes Povl Pedersen Skriver, der handlede på Island, og den rige Peder Ibsen.

Befolkningstallet synes i denne periode at have kulmineret o. 1570 m. ca. 4500 indb. Pesten bortrev mange, og o. 1600 opgøres befolkningstallet til ca. 4000. Befolkningsforøgelsen medførte, at bebyggelsen spredte sig ud mod alle verdenshjørner, og byen fik nu den udstrækning, som bevaredes indtil ca. 1800. Der var 3 broer over åen. Længst mod ø. fandtes broen, der forbandt Mindegade m. Revet, der førte frem til Skolegade. Derefter fulgte Basballebroen, der førte fra Brobjerggaden og over til Immervad (den tidligste overgang) og længst ude mod v. Møllebroen. Adgangen til byen fandt sted gennem forsk. byporte. S.f. åen lå Brobjergsporten og Mindeport, mod n. Middelgades port, Studsgades port og Munkeport og mod v. Mølleport og ved en vinkelgade til Vestergade Vestergades port. Som et ydre tegn på den rigdom, der opsamledes i visse købmandshuse, fik man en række fornemme renæssancegde. Berømtest af alle er Borgmestergden el. den Secherske gd., der lå på hj. af Immervad og Lille Torv, bygget 1597 af Niels Christensen Skriver og nu genopf. i Den gamle By. En anden af datidens berømte gde s. 163 var Marcus Bechs gd. i Badstuegade (nedrevet 1915). Hvad der karakteriserede disse gde var deres udskårne knægte, den V-stillede ordning af fyldtømmeret og de udkragede stokv. Ind mod gden fandtes svalegangen. Nu som tidl. var det den velhavende købmandsstand, der besatte rådmands- og borgmesterembederne, men i årene efter 1536 havde de s.k. 24 mænd noget større betydning. Medens bystyret i middelalderen havde haft ret frie hænder, mærkedes i denne periode og navnlig i Chr. IV.s regeringstid en stærkere indgriben fra lensmanden på Århusgård (den tidl. bisperesidens).

Kejserkrigens udbrud 1627 indvarslede en tilbagegangs- og stilstandsperiode i udviklingen af bysamfundet ved åmundingen, der varede indtil midten af 1700t. 1627–29 havde byen indkvartering af kejserlige tropper, der pålagde hårde udskrivninger og krævede ubehagelige indkvarteringer. Krigen lammede byens og omegnens næringsliv, og efter krigen fulgte tyngende skatter. Jan. 1644 kom der sv. tropper til byen, og selv om denne fjendtlige besættelse ikke blev langvarig, var dens følger mærkbare. Århuskøbmanden Rasmus Thestrup har efterladt sig optegnelser, der giver god oplysning om tilstanden i byen under disse to krige. Allr. inden årets udgang fortrak de fjendtlige hære, men sept. 1657 kom de igen i en ny krig, og da de omsider kastedes ud, fulgte kongens forbundsfæller, polakker og brandenborgere, efter, og hele den fremmede besættelse strakte sig over årene 1657–59. 1659 fandt endv. en kort beskydning af byen sted fra søsiden af sv. flådeenheder, og der anrettedes bet. skade på havnen og kvartererne nærmest omkr. denne. Da de fremmede tropper var rykket ud, skulle der hengå 150 år, inden bysamfundet på ny genså fremmede krigsfolk, men det varede adsk. år, inden man havde genopret. tabet efter de fjendtlige udskrivninger. Under den skånske krig 1675–79 undgik man besættelse, men man måtte udrede tunge skatter. Heller ikke i den store nord. krig 1709–21 indtraf der krigshandlinger i og omkr. byen, men man led dog store skader, dels ved tab af mange skibe, der var hjemmehørende i byen, dels ved det alm. økon. tilbageslag og de s. 164 svære skatter, som var en direkte følge af krigen. Man måtte også i visse perioder forsørge større el. mindre grupper af svenske krigsfanger.

Periodens mange krige i forb. m. de ret dårlige økon. konjunkturer i årene 1627–1750 medførte en alm. tilbagegang. Enkelte købmænd formåede dog stadig at erhverve sig omfattende rigdomme, men det alm. borgerskab og underklassen var stærkt forarmet. Befolkningstallet var også svagt vigende og kan o. 1670 opgøres til ca. 3500. Tilbagegangen var også stor i andre jy. byer, og det var i denne periode, at Å. passerede forbi Ribe og placerede sig som Jyllands næststørste by.

Landbruget spillede stadig en stor rolle. Man fik 1688 en ny markvedtægt, der ændredes flere gange i de flg. år. Man havde nu 3 vangevægtere, der passede hegn og led, et par byhyrder og to markmænd, der vågede over agrene. Kontrollen m. landbruget førtes af de s.k. vangherrer. I selve dyrkningsmetoderne synes der ikke at være indtrådt større ændringer, men der mærkedes under de vigende landbrugskonjunkturer i 1. halvdel af 1700t. en tendens til at bortleje dyrkningen af en del af byagrene til omegnens bønder. Dog holdt byen fast på jorden; der fandt intet salg sted til bønderne. Også Ris skov bevarede sin store betydning for byen. Der hentedes her både gavntømmer og brændsel. Også kvægavlen spillede en rolle, og en alvorlig kvægpest 1746 medførte store tab. Disse genoprettedes dog i løbet af kort tid ved køb af nyt kvæg.

Der var stadig mange håndværkere i byen, og antallet af håndværkerlav steg. Der kendes nu lav for buntmagere og handskemagere, snedkere, murere og hattemagere. Sandsynligvis har der også været et væverlav og i visse perioder et vognmagerlav. 1704 skal der have været 10 lav i byen. Produkterne omsattes først og fremmest til byens borgere og falbødes endv. på torvet til omegnens bønder. Lavene var på vagt over for fremmede håndværkere, og det kom i marts 1700 til korporlige sammenstød m. disse, da de forsøgte at afsætte deres varer på byens enemærker. Byens håndværkere var dog selv ivrige efter at finde afsætning på fremmede markeder. Det er fra denne periode, at man har de første sikre vidnesbyrd om, at der er blevet bygget skibe i Å.

Byens vigtigste næringsveje var nu som før handel og søfart. Fra 1647 var lørdag torvedag. Man eksporterede malt, tjære og korn til Norge, malt og smør til England, rug og havre til Lybæk. Man handlede endv. i Nederlandene og måske endnu længere borte. Heller ikke de hjemlige markeder blev forsømt. Byens købmænd var virksomme på markederne i Rye og i Viborg, og man stod i nær kontakt m. hovedstaden. Også importen var omfattende. Hovedvarerne var træ, fisk, isenkram, kolonialvarer, tobak og manufakturer. I nær forb. m. handelen stod søfarten. Der var en del skippere bosiddende i byen, og også adsk. skibe var hjemmehørende i Å. 1735 opgjordes antallet til 53 m. en samlet tonnage på 690 læster. De fleste skibe har dog sikkert været under 10 læster. Som anført ovf. mistede byen i krigen 1709–21 adsk. skibe, således at antallet af skibe utvivlsomt har været større i den foregående periode. Søfartens udvikling medførte, at bysamfundet stadig måtte interessere sig for havneforholdene. Fra ældgammel tid fungerede åen som havn. Nedrammede pæle m. risknipper bagved gjorde det ud for bolværker. Åens n.bred var den egl. havnekaj, medens s.bredden anvendtes af fiskere, der her trak deres både på land. Man havde store vanskeligheder m. at holde indløbet frit, og man begyndte derfor tidligt at opføre beskyttende stenmoler ved det s.k. Minde. Da man 1634 opførte en ny bro over åløbet (Mindebroen), kunne de større skibe ikke længere løbe ind til den s.k. Gammelhavn, men måtte ankre op i åløbet neden for broen, og det blev nødvendigt at skyde brohovederne endnu længere ud i havet og på denne måde skaffe plads. Der var en livlig trafik over denne havn, da den også skulle betjene et stort indland. Bl.a. fik Viborg en ikke ringe del af sine tilførsler over Å., og det sa. gjaldt Skanderborg slot. Besejlingsforholdene var dog stedse vanskelige. Ved pålandsvind kunne det være omtrent umul. at ramme den snævre indsejling, og mange skibe måtte ankre op på reden og losse og lade ved hjælp af pramme. Trafikken øgedes dog stadig, og smakkefarten til Kalundborg var heller ikke uden betydning. Det blev derfor nødvendigt for byen stadig at foretage udbedringer, og man indsatte en særl. havnefoged til at føre kontrol m. havnen og opkræve de fornødne havnepenge. I slutn. af 1600t. indrettedes et særl. vejerhus på havnen. 1735 var forholdene dog ret dårlige, og først efter at man havde fået anskaffet en muddermaskine, blev tilstanden bedre.

M. enevældens indførelse skærpedes regeringens tilsyn m. bystyret, og regeringen forbeholdt sig ret til at udnævne borgmestre og rådmænd. I h. t. forordningen af 28/1 1682 havde byen 2 borgmestre og 3 rådmænd, som dog stadig rekrutteredes fra det højere borgerskab. En vis opposition mærkedes bl. de menige borgere mod rådets fåmandsvælde, og det kom til en bitter s. 165 strid ml. borgmestrene Basballe og Peder Laasbye, der endte med, at den første måtte træde tilbage 1740 og vige pladsen for Laasbye, der havde det bredere borgerskabs støtte. S.å. indsatte stiftamtmand Benzon endv. 6 eligerede mænd, hvis opgave var at varetage borgerskabets interesser. Det er endv. karakteristisk for perioden, at kraftfulde personligheder bl. stiftamtmændene havde en ikke ringe indflydelse i bystyret. 1750 undergik det gl. rådhus en gennemgribende restaurering, og det stod i sin nye skikkelse indtil 1858.

Omkr. midten af 1700t. ebbede den lange stilstandsperiode ud, og det beg. atter at gå fremad. Befolkningstallet, der endnu 1769 opgjordes til 3597, havde ved århundredskiftet på ny passeret 4000. Baggrunden for det økon. opsving var de stigende landbrugskonjunkturer og det alm. opsving i den internationale handel, som Å. også fik sin beskedne andel i, selv om hovedstaden og dens næringsliv stadig begunstigedes af regeringen. De stigende konjunkturer, der i denne omgang virkede indtil 1807, medførte endv. en voksende indvandring til byen. De gode tider for landbruget medførte også, at borgerne i stigende tal selv overtog driften af jorden, og ved en udskiftning 1801 fik man en bedre jordfordeling. Kvægavlen ramtes på ny 1760 og 1770 af svære epidemier, og denne næringsgren fik ikke mere den betydning, som den tidl. havde haft. Derimod havde byen stadig stor nytte af Ris skov, og skoven kunne levere det meste af det egetømmer, som havneudvidelserne krævede.

Håndværket gik ligeledes støt fremad i denne periode. En ny vigtig artikel var fremstilling af handsker, som fandt god afsætning. Man fik nu noget større virksomheder, end man tidl. havde kendt, navnlig inden for væverierne og klædefabrikationen. Omkr. byen anlagdes forsk. tobakshaver, og tobaksfabrikation, baseret dels på hjemmeavl, dels på importerede råprodukter, gav arb. til adsk. mennesker. En oliemølle og et sæbesyderi samt forsk. garverier stammer fra tiden o. 1800. 1787 opret. endelig Å. Stiftsbogtrykkeri, der m. årene skulle udvikles til en blomstrende virksomhed.

Også handelen var i opblomstring, og det var navnlig eksporten af korn, der havde betydning. Der afholdtes fra gl. tid 3 markeder i byen, nemlig Skt. Olufs marked, der var et krammarked og fandt sted i juli, og Skt. Peders og Hvideras’ kvægmarked i febr. og okt. Der blev 1782 gjort et forsøg på at starte et vestindisk handelskompagni. Selskabet blev opret., og skibe s. 166 udsendt, men det svarede ikke regning og gik atter ind. Søfarten var stadig livlig, og man byggede videre på havnen og molerne. Tilfredsstillende var forholdene dog ikke, og havet og pålandsvinden var stadig hård ved de ret primitive beskyttelsesmoler. 1798 var 70 skibe hjemmehørende i byen.

I åndelig og selskabelig henseende bragte 1700t.s sidste tiår nyt liv ind i borgerskabet. Allr. 1772 havde byen fået sin første selskabelige klub, som 1796 reorganiseredes under navnet Kronprinsens klub. Her som andetsteds diskuteredes tidens tanker og de verdenshistoriske begivenheder, som just da fandt sted i Frankrig og i Europa. Byen fik 1794 sin 1. avis, den sen. Aarhuus Stiftstidende, og bladets red. N. Lund havde sans for den friske nyhed. Også tidens interesse for dramatiske opførelser greb borgerne i Å., og 1800 stiftedes et dramatisk selskab, i hvilket domkirkens kantor C. N. Rosenkilde var den drivende kraft.

M. krigens udbrud 1807 sattes en brat stopper for den økon. opblomstring. Byens næringsliv var i høj grad afhængig af søtransporternes sikkerhed, og de fjendtlige krigsskibes tilstedeværelse i da. farvande lamslog søhandelen. Også byens ældgl. og intime handelsforb. m. Norge blev afbrudt. 1808 indkvarteredes en del af marskal Bernadottes spanske lejetropper i byen. I krigens kølvand fulgte alm. forarmelse, og pengevæsenets sammenbrud 1813 lamslog for en årrække det økon. liv. Også de faldende landbrugskonjunkturer ramte hårdt i et bysamfund, hvis betydeligste indtægtskilde altid havde været kornhandel. Da konjunkturerne vendte fra o. 1830, gik det imidlertid rask fremad, og en ny opblomstring fandt sted. Befolkningstallet beg. at stige, og efter midten af årh. indhentede Å. i befolkningsmæssig henseende Ålborg og var fra da af Jyllands største by.

Agerbruget fik i denne periode mindre betydning, selv om landbr. stadig var en hovedbeskæftigelse for en del af borgerne. 1843 foretoges en fuldstændig udskiftning af jorderne. Havebruget dyrkedes stadig m. iver, og man fik opret. en del s.k. fattighaver el. frihaver for den mindrebemidlede del af borgerskabet. Enkelte af byens matadorer anlagde omfattende haveanlæg i denne periode, fx. oberst Jul. Høegh-Guldberg, der anlagde Vennelyst, og gross. H. P. Rée, der skabte sig en have ml. Vestergade og åen. De alm. byerhverv håndv. og handel var inde i en kraftig udviklingsperiode. Handskefabrikationen spillede stadig en stor rolle, og fremstillingen af træsko blev en vigtig artikel. Flere håndværkere fik efterhånden store virksomheder m. mange ansatte medhjælpere. Det gælder fx. hattemager Hirsch. Firmaet Rée og Co. startede 1817 et sukkerraffinaderi, hvortil sen. knyttedes chokoladefabrikation. 1824 grundlagde P. Funder en tobaksfabrik. H. C. Møllers sæbefabr. og oliemølle stiftedes 1829. 1830 oprettedes en række nye virksomheder, som m. årene blev blomstrende foretagender. Det gælder fx. J. P. B. Jensens bryggeri og brændevinsbrænderi, hvor dampdrevne maskiner toges i brug. Virksomheden lå i Mejlgade, og her opførtes den første fabriksskorsten i byen. Sen. tog man ligeledes eddike- og geneverbrygning op. De nye store virksomheder slog efterhånden en række mindre forretninger ud, og store kapitaler samledes på enkelthånd. Også handelen blomstrede. En forudsætning herfor var en modernisering af den hidtil temmelig primitive havn. Besejlingen af havnen havde altid været besværlig, navnlig når der blæste pålandsvind. Indløbet blev nu sikret m. en dækmole, og nye konstruktionsmetoder gjorde dækmolerne mere modstandsdygtige. Indsejlingen s.fra blev lukket, og dækmolen udv. længere mod n. 1845–47 byggedes en ny mole ud fra Skolegade i retning af dækmolens n.spids, og man opnåede på denne måde en stor, beskyttet havn og stærkt udv. kajplads. Antallet af hjemmehørende skibe i Å. var stadig beskedent, men fremmede skibes benyttelse af havnen var stigende. 1827 anløb det første dampskib havnen, og fra 1830 havde man fast dampskibsforb. m. Kalundborg. Også skibsforb. m. hovedstaden udvikledes, og der var en betydelig kvægudførsel over Å. til Kbh.

Den stærke befolkningsforøgelse medførte, at bebyggelsen beg. at brede sig, navnlig s.f. åen. Arealet ml. Fiskergade, Mindegade og Sønder Allé udbyggedes, og der kom beboelseshuse langs m. Hadsherredvejen, der fik navnet Spanien efter spaniolernes kaserneanlæg. I 1840erne anlagdes Fredensgade og Fredenstorv. Fra Fiskergade begyndte Sønder Allé at skyde sig frem. I denne periode omgaves den gl. bykerne også af smukke alleer, hvor borgerskabet promenerede. 1815 stiftedes selskabet Polyhymnia, der samlede sine medl. til teater- og koncertaftener. Man fik i Kannikegade indr. et teater, der var i brug indtil 1898. Den ledende kraft inden for selskabet var A. F. Elmquist, der 1811 havde overtaget stiftsbogtrykkeriet og avisen, som han drev stærkt i vejret. Han var desuden litterært interesseret og udgav fra 1818 de kendte »Læsefrugter«, hvori offentliggjordes bidrag fra mange af tidens kendteste forf., bl.a. St. St. Blicher.

I årene efter 1750 havde der lidt efter lidt udviklet sig et harmonisk samarb. ml. de tilsynsførende embedsmænd og bystyret. En række indsigtsfulde og interesserede stiftamtmænd, fx. Ove Høegh-Guldberg, der virkede i byen 1784–1802, bidrog i høj grad til bysamfundets udvikling. s. 167 Gennem de eligerede borgere og undertiden ved indkaldte rådstueforsamlinger, hvor borgerskabet i større grad kom til orde, førtes en fornuftig kontrol navnlig m. den økon. administration. Den tidl. magistrat bestående af 2 borgm. og 3 rådmænd indskrænkedes lidt efter lidt i antal ved vakancer. Den bestod 1803 af 1 borgm. og 1 rådmand. Fra 1813 forenedes borgmester- og byfogedembedet, og 1821 blev det fastslået, at denne embedsmand altid skulle være en lat. jurist. Ved kommunalloven af 24/10 1834 udvidedes borgerskabets indflydelse på det daglige bystyre, men der var dog tale om en jævn overgang. Man fik en borgerrepræsentation på 15 mand, der udpegede 2 rådmænd, hvis valg regeringen skulle anerkende. Borgerrepræsentationen holdt møder hver torsdag kl. 17, og der fandt månedlige møder sted ml. magistraten og borgerrepræsentationen. 1847 begyndte man at overveje opførelsen af et nyt rådhus. Det gl. rådhus blev revet ned, og domkirkens v.front herved frigivet. Det nye rådhus, der gav plads for den udvidede kommunale administration og desuden rummede arrester og vagtstue, opførtes på hj. af domkirkepladsen og Mejlgade. Det indviedes 1857.

Medens den økon. opgangskurve i årene 1830–50 havde været jævnt stigende, gik den i sidste halvdel af 1800t. stejlt opad. Årsagerne hertil var forsk. En alm. international prisopgang spillede en betydelig rolle og ikke mindre loven om næringsfriheden af 1857. Mange snærende bånd blev løst, og virksomheder m. fremdrift kunne nyttiggøre sig tidens mange tekniske fremskridt. Den monopolstilling, som hovedstaden havde besiddet siden enevældens indførelse, var efterhånden blevet brudt, og den hårde konkurrence fra Flensborg og Hamborg samt fra den ret stærke, holstenske industri svandt bort efter krigen 1864. Den nye toldgrænse ved Kongeåen spærrede disse konkurrenter ude. Landbrugskrisen fra o. 1880 mærkedes naturligvis også i en by som Å., men landbrugets produktionsomlægning og overgang til en mere udbredt pengeøkonomi gavnede i det lange løb byens erhvervsliv, og den gav både vare- og pengeomsætningen et stort opsving. Af meget stor betydning for byens erhvervsliv var endv. de moderne samfærdselsmidlers rivende udvikling. Å. havde altid for en stor del levet af sit opland, selv om man nok kan sige, at byen lå i en udkant af dette. Allr. inden århundredskiftet havde man påbegyndt de store, moderne vejanlæg, der skaffede by og land i nær kontakt m. hinanden. Frederiksgade blev udv. for at skaffe den østjy. hovedlandevej en bedre indførsel til byen. Igennem resten af årh. udvikledes vejsystemet, og adsk. nye og gode veje samledes i Å. For person- og navnlig for godstrafikken fik dog jernbanerne større betydning. Ved energisk indsats fra byens politiske repræsentanter lykkedes det at få de nye jernbaner anlagt således, at de gavnede byens erhvervsliv. 1862 åbnedes jernbaneforb. m. Randers, og i de flg. år førtes jernbanen videre over Langå mod Struer. Det store stridsspørgsmål blev dog længdebanens linieføring. Det lykkedes at få denne lagt således, at Å. blev det store knudepunkt. 1868 åbnedes strækningen Å.-Fredericia, og året efter toges strækningen Randers-Ålborg i brug. I 1870erne kom hertil en jernbane fra Skanderborg til Skjern og en forb. ml. Å. og Randers-Grenå banen. Medens den sidstn. jernbane førtes ind til den s.k. Østbanegård, opførtes s.f. åen og for enden af nuv. Ryesgade en banegård for de n.- og s.-gående linjer, og herfra førtes spor ned til havnen og videre til Østbanegården. Jernbaneanlægget krævede store jordarbejder, og omkr. stationen opførtes lidt efter lidt værksteder, pakhuse m.m. Administrationen af de jy. jernbaner lå fra beg. i Å. De havde til at begynde med været i privat eje, overtoges 1867 af statens og forenedes nogle år efter m. de fynske. Da staten havde erhvervet også de sjæll. baner, flyttedes statsbanernes centralledelse til Kbh. 1884, men Å. beholdt stadig distriktsledelsen af banerne v.f. Store Bælt. Jernbaneanlæggene gav arb. til mange hænder, og driften medførte sidenhen en stærk tilgang af tjenestemænd. Størst betydning fik de dog derved, at by og land bragtes i nær kontakt m. hinanden, at byens naturlige opland fik en udstrækning som aldrig før, og at man kunne optage en virksom konkurrence m. fl. af de omkringliggende købstæder. Udviklingen af jernbanerne havde imidlertid til følge, at den ældgamle forb. m. Kalundborg midlertidig blev indstillet. I århundreder havde man opretholdt en livlig smakkefart m. pers. og gods til Kalundborg og fra 1830erne en fart m. små dampskibe. Trafikken var givet i privat entreprise, dog m. tilskud fra postvæsenet. Da den sjæll. jernbane til Korsør åbnede for driften 1856, standsede farten på Kalundborg, og en ny rute etableredes ml. Å. og Korsør. 1875 genoptog D.F.D.S. forb. ml. Å. og Kalundborg, og 1914 overtog staten denne færgerute.

En anden vigtig forudsætning for opblomstringen af byens næringsliv var udbygn. af havnen. 1861 afsluttedes de arbejder, der var påbeg. 1845, og byen havde en for datidens forhold fortrinlig havn. Den nære beliggenhed ved det åbne hav kom nu byen til nytte. De større og mere dybtgående skibe havde lettere ved at anløbe Å. havn end flere af de tidl. benyttede fjordhavne, og søfarten blomstrede op. I takt m. denne udbyggedes havnen videre. 1877–80 omdannedes den inderste del af Sdr. mole til anlægsplads, og i løbet af 1880erne anlagdes et nyt s. 168 stort havnebassin n.f. det gamle. Nordre mole blev nu midtermole og fik bolværker på begge sider. Moderne pakhuse opførtes på havnen, og 1897 byggedes den nye toldkammerbygn. Det nære samspil ml. havn og jernbane øgede i høj grad havnens betydning.

Ved årh.s midte var det endnu den gl. blandede købmandsgård, der dominerede den århusianske handel. I årh.s sidste halvdel specialiserede man sig, og en gruppe af driftige og initiativrige købmænd opbyggede store handelshuse, baseret på omsætning af specialartikler. Forrest bl. disse bør nævnes Hans Broge, der var virksom som selvstændig købmand fra 1847–1908, og som på mangfoldige områder greb ind i udviklingen af byens erhvervsliv. På basis af en gammeldags blandet købmandsforretning udviklede han en omfattende eksportvirksomhed af landbrugsprodukter, navnlig smør. Firmaet Ingwersen og Rahr handlede m. jern og jernvarer, J. M. Stilling m. træ, I. C. Seidelin m. bygningsartikler og fam. Filtenborg m. ure. Rud. Wulff grundlagde en betydelig petroleumshandel. 1896 fandt der en koncentration sted af forsk. korn- og foderstofforretninger, og man oprettede Korn- og Foderstofkompagniet m. Otto Mønsted som dir. 1898 stiftedes Jysk Andels Foderstofforening. 1888 oprettedes Fællesfor. af jy. Forbrugsforeninger, og 1889 flyttedes hovedsædet til Å. Byens førende købmænd samledes i Å. Handelsforening, der stiftedes 1862 og havde konsul J. M. Mørk som formand. En række andre faglige sammenslutninger fulgte i denne forenings fodspor.

Også rederivirksomhed og søfart beskæftigede byens førende købmænd. Å. havde altid haft en stor korneksport, og denne kulminerede i 1870erne. Fra midten af 80erne blev byen den vigtigste jy. importhavn for korn og foderstoffer. Også kreatureksporten spillede længe en betydelig rolle, men i det lange løb overfløj Esbjerg Å. som den jy. hovedeksporthavn. Å. formåede dog stadig at fastholde importen, fx. af træ og kul, og den samlede ind- og udgående bestuvning steg til det firdobbelte i årene 1870–1900. 1865 startede en kreds af købmænd et dampskibsselskab til at besejle ruten Å.-Kbh., men man kunne ikke klare konkurrencen m. D.F.D.S., og 1870 overtog dette selskab trafikken og det århusianske selskabs skibe. Større levedygtighed havde det 1867 af bl.a. Hans Broge oprettede jy.-eng. dampskibsselskab. Navnlig i 1870erne sejlede det betydelige fragter ind på kreatureksporten til England, men også dette selskabs aktiver overtoges 1900 af D.F.D.S. 1874 oprettedes Århusbugtens dampskibsselskab, som opretholdt diverse ruter på Mols, Ebeltoft og Samsø. Der fandtes desuden en række andre rederier, også sejlskibsrederier, der navnlig trafikerede sv. og finske havne (trælast). Ved århundredskiftet var 76 skibe hjemmehørende i Å. m. en samlet tonnage af 4983 reg. Flere af disse skibe tilhørte dog selskaber, der ikke var bosiddende i byen. Foruden en betydelig indenrigsskibsfart havde Å. i denne periode navnlig forb. m. eng. og amer. havne. I næste række kom Tyskland og Rusland.

Håndværket spillede stadig en betydelig rolle, og den vældige byggevirksomhed kom i høj grad dette fag til gode. Af den 1848 stiftede håndværkerforening udfoldedes et stort initiativ, og ved flere lejligheder afholdtes omfattende udstillinger. Håndværket kom dog til at stå noget i skyggen som følge af den moderne industris gennembrud. 1854 grundlagde Søren Frich på hj. af Søndergade og Sønder Allé en maskinfabr., der m. årene skulle blive et landskendt foretagende. Det sa. gælder bryggeriet Ceres, stiftet 1856. 1871 blev Å. Oliefabr. sat i gang under ledelse af dir. Kieler, sen. efterfulgt af Fr. Lausen, og 1883 anlagde Otto Mønsted den første margarinefabr. i landet. 1895 påbeg. firmaet Th. Ths. Sabroe & Co. en fabrikation af mejerimaskiner og køleanlæg. Også inden for tekstil- og beklædningsindustrien voksede store virksomheder op, fx. P. V. Stampes farveri og væveri og Niels Stampes klædefabr. J. E. Schmalfeld åbnede cigarfabrikation i Vestergade, og Otto Langballe grundlagde et stort teglværk. 1893 oprettedes chokoladefabrikken Elvirasminde.

1837 havde Nationalbanken åbnet en filial i Å., og dette udskød oprettelsen af lokale banker. 1871 beg. Å. Privatbank sin virksomhed, og 1874 fulgte Jysk Handels- og Landbrugsbank efter. Den første sparekasse var allr. åbnet 1839. 1862 åbnedes Landbosparekassen, og i de flg. år fik flere realkreditinst. deres sæde i Å. En børs åbnedes 1866, men fik aldrig større betydning. Dens virksomhed ophørte helt 1920. De mange pengeinstitutter blev en kraftig løftestang for den frodige erhvervsudvikling, men havde også stor betydning for byens opland.

Fra 1850 til 1901 syvdobledes indbyggerantallet, og der måtte skaffes plads til de mange nye indbyggere og til de mange virksomheder. Medens den gl. bykerne nærmest havde haft form af en trekant m. spidsen vendt mod v., antog byområdet form af et rektangel strækkende sig fra n. mod s. Jernbanen, Frichs fabrikker og oliefabrikken trak bebyggelsen s.f. åen. Af M. P. Bruun købte man Jægergården, som blev udstykket, og 1874 indlemmedes fra Viby so. ca. 88 tdr. land. Byen forpligtede sig til at opføre en bro over jernbanen (M. P. Bruuns Bro), og det nye kvarter m. M. P. Bruuns Gade som hovedgade fik som midtpunkt Skt. Pauls kirken på det s. 169 højeste punkt Frederiksbjerg. Umiddelbart s.f. dette nye kvarter lå herregården Marselisborg. På forslag af Højres leder i byrådet, overretssagf. Kier, købtes Marselisborg 1896 af fhv. min. H. P. Ingerslev og indlemmedes i Å. 1899 mod en erstatning på 75.000 kr. til Viby kom. Der var hermed skabt muligheder for nye store arealer til bebyggelse og institutioner. 1884 opførtes en ny banegård, og de gl. broer Mindebroen og Frederiksbro slog ikke mere til. Efter megen diskussion vedtog byrådet at opføre en ny luftbro, Clemensbroen. Det skete 1884. Søndergade blev nu hovedstrøget, der forbandt Store Torv m. banegården, medens Frederiksgade blev degraderet til sidegade, selv om den også fik visse udv. Også mod n. og v. udvidedes byen. Der skød nye kvarterer op omkr. Sjællandsgade og Ny Munkegade som hovedgader, og bebyggelsen strakte sig frem mod Trøjborg og videre ud mod Vejlby skel. Der anlagdes ny kgd., og v. herfor byggede man det nye kommunehospital. 1873 nedlagdes vandmøllen, og 1886 indlemmedes mølledistr., der hidtil havde hørt under Hasle hrd., i Å. En ny bebyggelse voksede frem på skråningerne langs Skanderborg- og Silkeborgvejene. Ved Silkeborgvej voksede bryggeriet Ceres op, og langs Viborgvej anlagde det jy. haveselskab sin smukke »selskabshave«, der nu danner rammen om Den gamle By. Samtidig ændredes også den indre bebyggelse. 1881 købtes den gl. bispegård, som blev nedrevet, og man fik gennem Bispetorvet en kærkommen udv. af torvepladsen. En del gl. købmandsgårde og ældre bebyggelse forsvandt for at skaffe plads til nye store forretninger, inst. og kontorer. Omkr. århundredskiftet opførtes en række nye off. bygn., såsom Toldkammeret, det nye teater, Statsbibl. og et nyt ting- og arresthus, således at det tidl. rådhus helt kunne overtages af kommunalforvaltningen.

1848–49 var byen i kortere tid besat af fjendtlige tropper, og der fandt 31/5 en ryttertræfning sted n.f. byen. Også i 1864 var byen nogle måneder besat af preussiske tropper. I begge krige nedsattes centralkomiteer for at forhandle m. fjenden om udskrivninger og indkvarteringer samt indretning af lasaretter. 1868 omdannedes kommunalbestyrelsen. Byrådet fik 19 medl. m. den kongevalgte borgm. som født formand. Selve forvaltningen deltes ml. 13 udvalg. Byrådsmøderne afholdtes stadig om torsdagen. Allr. 1855 havde man fået gasbelysning, og store udv. af gasværket fandt sted i 1890erne. Først 1901 kom elektricitetsværket i drift, og 1903 begyndte sporvogne at køre.

I hele perioden dominerede højrepartiet byrådets forhandlinger. 1888 indvalgtes den første venstremand. Den voksende industri trak mange arb. til, og en socialistisk agitation mærkedes for alvor i løbet af 1870erne. 1883 startede Harald Jensen det socialdemokratiske blad Demokraten, og 1894 indvalgtes han som den første socialdemokrat i byrådet. I de flg. år gik partiet rask fremad. Byen valgte indtil 1895 kun én folketingsmand, og Højre og Venstre kappedes om at repræsentere byen i folketinget. 1895 deltes byen i to kr., og Harald Jensen erobrede straks 2. kr. 1901 erobredes også 1. kr. af Socialdemokratiet (Peter Sabroe). Indtil 1866 var Aarhuus Stiftstidende ene om at repræsentere den off. mening i byen. 1866 oprettedes venstrebladet Aarhus Amtstidende, og fra 1871 udkom desuden Jyllandsposten, der forfægtede konservative ideer og lidt efter lidt udviklede sig til at blive et landsdelsblad, der skarpt forsvarede de jy. interesser over for hovedstaden. Det er også i denne periode, at Å. bliver garnisonsby. 2. generalkommando (Jylland og Fyn) fik hovedkvarter i Å., og både fodfolk, artilleri og rytteri forlagdes til byen. I 1870erne opførtes rytterkasernen ved Vestre Allé og fodfolkskasernen ved Høegh Guldbergs Gade. En artillerikaserne blev bygget 1889 i Langelandsgade. De ret omfattende militærstyrkers nærværelse føjede et nyt træk til byens fysiognomi og medvirkede også til opsving i erhvervslivet.

Den eksplosive udvikling af bysamfundet fortsatte i tiden op mod 1. verdenskrig, og fremgangen fik sit mest markante udtryk ved arrangementet af den store landsudstilling 1909 på opfyldt grund s.f. havnen. Udstillingen markerede ikke blot, hvor langt man var nået, men gav også impulser til nye fremstød. Verdenskrigen 1914–18 bragte vanskeligheder for visse erhverv, derved at råvaretilførslen svigtede, men andre grene af erhvervslivet havde fremgang. Efter krigen forestod en vis reorganisering og navnlig sanering af mange virksomheder. Overgangsårene medførte store økon. tab, men da disse var overvundet, gik det fra 1930ernes beg. atter fremad, indtil en ny storkrig og fremmed besættelse voldte nye ulykker.

En væsentlig betingelse for fremgangen 1900–39 var foruden gode inden- og udenlandske konjunkturer en fortsat modernisering af transportmidlerne. Byens stolthed, havnen, blev stadig udv. m. nye bassiner, moderne lossegrej og pakhuse. Indtil 1930 spillede jernbanetrafikken stadig en vigtig rolle. Til de allr. tidl. nævnte jernbanelinjer havde man fået Odderbanen, der åbnedes 1884, og Hammelbanen m. egen banegård, der indviedes 1902 og forlængedes til Thorsø stat. på linien Langå-Silkeborg (nedlagt 1956). I årh.s beg. diskuteredes ivrigt nye banestrækninger, men planerne blev ikke ført ud i livet. Derimod gennemførtes fra 1920 dobbeltspor s. 170 på længdebanen, og efter Lillebæltsbroens åbning 1935 fik man hurtigere forb. over land m. hovedstaden og hurtigere jernbaneforb. m. såvel det nordl. som sydl. udland. 1923 tog man den nye godsbanegård i Mølleengen i brug, og man gik igang med at opføre den nye hovedbanegård, der indviedes 1929. Banelegemets udv. medførte omfattende jordarbejder. Også banegårdspladsen måtte reguleres. Den blev hævet, hvilket medførte, at samtlige bygn. måtte nedrives, og nye opføres. Ø.f. den nye hovedbanegård opførtes det nye centralposthus, og også værkstedsbygningerne gennemgik en omfattende modernisering. Som følge af udflytningen til nye kvarterer n.f. Ris skov måtte trafikken på Østbanegården forøges. 1925 indsatte man motortog på denne rute.

Fra 1930 mærkedes konkurrencen fra den moderne motortrafik. Mange foretrak rutebiler for tog, og v. hj. af lastbiler kunne varerne transporteres direkte fra leverandør til kunde. 1923 åbnedes den første rutebilstat. i Rosensgade, og 1929–30 byggedes en ny stor rutebilstat. på Amtmandstoften. Et tæt net af rutebillinjer spandtes ud over oplandet. En stor fragtbilstat. indrettedes 1933 i Toldbodgade. Motoriseringens sejrsgang mærkedes i jernbanernes person- og godstrafik, og 1938 afløstes fx. nærtrafikken til de nordl. kvarterer af rutebiler og busser. Gade- og vejnettet måtte hastigt udbygges. Det blev nødvendigt at anlægge en ringgade omkr. byen for den gennemgående trafik, og 1938 åbnedes Ringgadebroen over baneterrænet i Mølleengen.

Byens hovednæringsveje var fortsat handel og industri, og det er karakteristisk for perioden, at mange af de tidl. privatejede virksomheder nu overtoges af aktieselskaber og udbyggedes i hastig takt. Det gælder således oliefabrikken, byens største virksomhed og havnens største kunde, et selskab m. vidtstrakte, internationale forb. Det havde store vanskeligheder i mellemkrigstiden, bl.a. som følge af et ty. datterselskabs krak 1928, men det overvandt disse, og virksomheden udvidedes ved bygning af nye fabriksanlæg i havnekvarteret. Også Sabroes fabrikker gennemgik en rivende udvikling, navnlig ved optagelse af prod. af husholdningskøleskabe. Ceresbryggerierne og Frichs fabrikker voksede ligeledes, og sidstn. virksomhed optog i efterkrigstiden prod. af lokomotiver og motormateriel. Nye virksomheder grundlagdes, fx. De forenede Farverier og Trikotagefabrikker, opret. 1917. 1910 stiftede Frede Skaarup og E. Schnedler-Sørensen firmaet Fotorama, der optog films og drev udlejningsforretning. Det var i mange år et blomstrende foretagende, men overtoges sen. af Nordisk Film. Som et synligt minde om virksomheden står endnu Regina-komplekset fra 1919. Også en række store andelsforetagender fik hovedsæde i Å. el. i dens nærmeste omegn. 1906 oprettedes eksportslagteriet og 1918 Østjysk Smøreksportforening. F.D.B. investerede betydelige beløb i flere fabriksanlæg, navnlig i Viby. Også arbejdernes kooperative forening startede flere virksomheder, foruden boligbyggeri anlæggelse af bageri, bryggeri samt kul- og brændselsforretninger.

Det var også i denne periode, at Å. blev kgl. residensby. 1902 fik den nygifte prins Chr. overdraget Marselisborg slot som gave. Pengene var indsamlet over hele landet, men stammede hovedsagelig fra Å. Som konge opholdt Chr. X sig ofte på slottet og deltog ivrigt i kapsejladser på bugten.

Mellemkrigstidens største begivenhed var dog opret. af universitetet. Der havde en del år været tale herom, og man kan sige, at planens realisation var foregrebet ved opret. af en række undervisningsanstalter og videnskabelige inst. 1905 startede den jy. handelshøjskole, efter at den af handelsforeningen stiftede handelsskole havde været i funktion siden 1865. 1909 beg. seminariet sin virksomhed, og 1920 oprettedes en diakonskole. 1876–77 lagdes grundlaget for kunstmuseet, og der arbejdedes ivrigt på opbygningen af en naturhistorisk samling. 1902 åbnede Statsbibl., 1914 indviedes købstadmuseet Den gamle By, og 1918 grundlagdes Statens Avissaml. Indvielsen af Å. teater 1900 havde i høj grad stimuleret byens kunstliv, og 1927 fulgte et musikkonservatorium efter. Endv. bør nævnes den stærke udbygning af amts- og bysygehusene og oprettelsen af Fødselsanstalten 1910. Det nystiftede Universitets-Samvirke under ledelse af overlæge Victor Albeck arbejdede fra 1920ernes beg. ihærdigt for at få universitetsplanerne realiseret, stærkt støttet af borgm. Jacob Jensen. 1928 påbegyndtes en universitetsundervisning i filosofi og en række humanistiske fag m. skoleembedseksamen som mål, og hermed var det afgørende skridt taget. Kom. stillede en egnet grund til rådighed, og 1933 indviedes den ældste af de bygn., der i dag udgør universitetets omfattende bygningskompleks. Da man først var kommet i gang, gik det rask fremad, og inden 25 år var universitetet udbygget m. 5 fakulteter, en række videnskabelige institutter og samlinger samt bol. for prof. og studenter. I tilslutning til universitetet opbyggedes en særl. undervisning for sygeplejersker og journalister, den sidste dog først efter 2. verdenskrig.

I byrådet var Socialdemokratiet forlængst blevet det største parti, og da man havde vundet s. 171 flertallet, forlangte man også at besætte borgmesterstillingen. Dette skete 1919, og Jacob Jensen sad som borgm. indtil 1933. Han var fremsynet og initiativrig og interesserede sig foruden for universitetet også for udbygningen af det kommunale skolevæsen. Han efterfulgtes 1933 af H. P. Christensen, populært kaldet smeden. Hans interessesfære omfattede især de tekniske værker og udbygningen af de moderne trafikårer. Der opførtes en forbrændingsanstalt 1934 og en badeanstalt m. svømmehal 1933, de kommunale værker udvidedes, navnlig gas- og elektricitetsværkerne, og han var medvirkende til skabelsen af Midtkraft (opret. 1950). Det var endv. i hans periode, at de store projekter m. ringgader og Ringgadebroen blev gennemført. Under hans ledelse påbegyndtes ligeledes en overdækning af åen for at skabe en bedre trafikforb. ml. havnen og den nye godsbanegård i Mølleengen. Åboulevarden anlagdes, og langs denne opførtes en række moderne beboelsesejd. Samtidig ombyggedes Slusebroen, og en ny bro anlagdes ved Ceresfabrikkerne.

Krigsudbruddet 1939 og den efterfølgende ty. besættelse bragte en midlertidig standsning i bysamfundets kraftige udvikling, og der tilføjedes byen og dens borgere svære tab. Som svar på alvorlige sabotageaktioner mod ty. interesser gik værnemagten og dens håndlangere ved flere lejligheder til aktion. Det var allr. galt marts 1942, men det blev alvorligere 1943–44. I efteråret 1944 sprængtes Å.-hallen og Demokratens trykkeribygn. i luften. Nogle uger sen. ødelagdes en række forretninger i Søndergade, og febr. 1945 hærgede Petergruppen forsk. steder i byen, bl.a. sprængtes teatrets forhal. Kort tid efter hærgede Lorenzen-banden, og det gik på ny ud over en række huse bl.a. i Guldsmedegade. Så tidligt som sept. 1942 havde eng. flyvere bombarderet oliefabrikkens anlæg i havnen, og der anrettedes skade for ca. 1 mill. kr. 31/10 1944 rettede 24 eng. moskitomaskiner et pludseligt angreb på Gestapo-hovedkvarteret i universitetskollegierne IV og V. Skaderne på de omkringliggende bygn. var betydelige, og der omkom adsk. da. borgere. Målet blev dog nået, nemlig at tilintetgøre hovedkvarteret og det der opbevarede materiale. Et stort antal ty. politifolk omkom i ruinerne af kollegiebygn., bl. disse selveste gestapochefen. En frygtelig sprængningsulykke indtraf på havnen 4/7 1944, da et ty. ammunitionsskib ved uforsigtighed fra ty. soldaters side sprang i luften og sendte en regn af sprængstykker ind over byen. Adsk. da. arb. blev dræbt ved den lejlighed. Nogle uger sen. sprængte tyskerne sporvognsremisen, hvorved alt rullende materiel og en del busser gik tabt. Også mord på da. statsborgere fandt sted. Således dræbte tyskerne red. M. Sørensen fra Amtstidende og red. Børge Schmidt, Stiftstidenden.

I foråret 1945 forestod et mægtigt oprydnings- og genopbygningsarbejde, og efterhånden fik byen sit gl. udseende igen. Erhvervlivet kom ligeledes i gang, og det gik atter fremad. Ved byrådsvalget 1946 indvalgtes 3 kommunister, og det socialdemokratiske parti tabte flertallet. Fra 1942–45 havde E. Stecher Christensen virket som borgm., og de svære år sled hårdt på hans kræfter. Byen havde 1941 indv. det nye rådhus, og det undgik større ødelæggelser. 1945 udpegedes fhv. justitsmin. S. Unmack Larsen til borgm., og under hans ledelse fandt genopbygningen sted. I hans administration mærkedes en stærk interesse for støtte til byens kulturliv. Der arrangeredes talr. kunstudstillinger på rådhuset, og der blev givet støtte til byorkesteret og den jy. opera. Universitetet blev ikke alene genopbygget, men videre udviklet. Journalistundervisningen tog sin beg., og der var ustandselig byggearbejder i gang i universitetsparken, bl.a. opførtes nu det længe planlagte universitetsbibl. I den gl. bygn. er 1963 det 1948 grundlagte erhvervsarkiv, som siden 1962 er en statsinst., rykket ind. 1958 overførtes Pressemuseet til Å., og 1962 begyndte Journalisthøjskolen sin virksomhed. 1958 indviedes Å. Tandlægehøjskole.

Ved byrådsvalget 1954 genvandt det socialdemokratiske parti flertallet, og det har siden bev. det. 1950 indførtes en ny magistratsordning for at aflaste borgm. Medens denne hovedsagelig koncentrerer sig om de økon. problemer, deler 4 rådmænd de øvr. forretninger ml. sig. Siden 1958 er Bernhardt Jensen borgm.

Byen har forlængst sprængt de gl. grænser, og både mennesker og virksomheder har slået sig ned i omegnskommunerne. Byen har optaget forhandlinger m. disse kommuner om inkorporering af visse områder, men forhandlingerne har været vanskelige. En indlemmelse af Skejby-Lisbjerg og en del af Hasle kom. blev dog gennemført 1961. Udflytningen fra de gl. kvarterer foregår i stigende takt, og man kan i dag m. fuld ret tale om et Stor-Å. omfattende den gl. by ved åmundingen og de nærmest tilgrænsende landkom. i en ring omkr. byen.

Marselisborg hed tidl. Havreballegård (1. halvdel af 1300t. Haverbalugh) og tilhørte i katolsk tid Å. bispestol. Ved reformationen kom den til kronen og lagdes som ladegd. under Århusgd. (den katolske bispegård i Å. by, se s. 162), indtil den (66 tdr. hartk., tiender 347, gods 2694, skov 39 m.m.) 1661 afhændedes for 157.392 rdl. til den holl. kbmd. Gabriel Marselis, † 1673; s. 172 den var da meget medtaget af de svenskes og polakkernes plyndringer. Hans søn Constantin M. fik 23/2 1680 Havreballegd., som ved sa. tid fik hgd.sfrihed, og gods ophøjet til et baroni under navn af M., der – da han døde barnløs 1699 – tilfaldt Chr. V, som skænkede det til sin søn generaladmiral Ulr. Chr. Gyldenløve; da denne døde barnløs 1719, gik det (1747: hgd.takst 101, tiender 30 og gods 812 tdr. hartk.) over til hans brodersøn gehejmeråd, generaladmiralløjtn. grev Fr. Danneskiold-Samsøe. Da også denne døde uden sønner 1770, faldt baroniet tilbage til kongen, der 1772 forlenede det til Chr. R. Ph. baron Gersdorff, † 1800 (faderen, Sjællands stiftamtmand Niels G., † 1748, havde 1733 af kongen fået ekspektance på baroniet, hvis det hjemfaldt til kronen), efter hvem det gik over til broderen Nic. Max. G., † 1802; sønnen, russ. generalløjtn. Chr. C. N. G., † 1813, fik 17/4 1805 kgl. bevilling på at substituere baroniet m. to fideikommiskapitaler på tilsammen 250.000 rdl. og solgte det s.å. m. allodialgods til stiftamtmand Fr. J. Chr. Güldencrone til Vilhelmsborg og Moesgård, † 1824, som straks bortsolgte meget af godset og 1809 fik tilladelse til at udstykke M. i 28 parceller. På auktionen efter ham 1825 købtes gden (68 1/2, 33 og ca. 136 tdr. hartk.) for 50.000 rbdl. sølv af russ. oberst Chr. A. baron Gersdorff, som 1833 solgte den for 80.000 rbdl. r. s. til oberst H. Rothe til Aggersvold og prok. C. P. R. Ingerslev, † 1864, hvilken sidste alene overtog den (71 1/2, 33 og 148 tdr. hartk.) 1836 for 120.000 rbdl. r. s. Sønnen, sen. indenrigsminister H. P. I., gjorde gden til et mønsterbrug m. h. t. kvægavl og mejeri, men afhændede den kort før sin død 1896 til Å. kom. for 1.184.000 kr. (se s. 169). – Hovedbygn., opf. af Chr. R. Ph. Gersdorff o. 1780, sen. omb. og udv., var en enetages, trefløjet, hvidpudset bygn., beliggende ml. nuv. Marselisvej og Birketinget. 1898 udlejedes s.- og ø.fløjen til O. Gudme, der her oprettede M. kostskole, sen. gymnasium (se s. 82). Avlsgden brændte 1909, og hovedbygn. nedreves 1913. Kun en række lindetræer på den tidl. gårdsplads og en lindeallé i haven viser nu gårdens beliggenhed.

Litt.: Sigvard Skov i DSlHerreg. IV. 1945. 3–35. Illustr. Tidende. 1895–96. 475–78. Marselisborg Kostskole. 1899. 3–35. AarbAarh. 1915. 147–72. ØstjyHj. 1949. 63–66.

Marselisborg birk. 1661 fik Gabriel Marselis bekræftet den frie birkeret til Viby birk, som han havde erhvervet kort tid i forvejen sa. m. en stor del af kronens gods i Ning, Hasle og V. Lisbjerg hrdr. Da G. M. året efter overtog Skumstrup – sen. Vilhelmsborg – og det derunder hørende birk, blev de to retskr. forenet. Den nye jurisdiktion blev kaldt Havreballegård birk og omfattede i hvert fald alt det gods, som G. M. havde i Ning hrd. Efter hans død i 1673 fik de to birker ikke længere sa. ejermand og blev på ny adskilt. Viby birk og det under Havreballegård hørende gods blev til Marselisborg birk, efter at baroniet af dette navn var opret. 1680. Landsdommerne klagede 1687 over, at baron Marselis drog en del af sine strøbønder i V. Lisbjerg birk ind til Marselisborg birketing, uanset at de ikke lå i hans friherreskab. Endog kgl. rytterbønder og private godsejeres bønder i Ning hrd. og V. Lisbjerg birk blev draget ind under dette birketing. 15/4 1820 blev birket indlemmet i de hrdr., hvori bønderne boede.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 203, 289. Poul Rasmussen i ØstjyHj. 1956. 114f.

Vestereng var 1771 en indhegnet mark (2 tdr. hartk.), der tilhørte Constantin August Charisius til Constantinsborg. Sen. blev den bebygget og tilhørte Ancher Jørgen Secher til Kærbygd. og fra 1803 hans søn Markus Peter Secher til Sødringholm († 1831). Den kom derefter til dens tidl. forp. O. F. Guldmand († 1881), som 1841 skødede den ( 1844 forhøjet til 11 tdr. hartk.) for 11.500 rbdl. sølv til exam. jur. S. J. Ramsing († 1884), der drev gden stærkt frem og 1876 solgte den (14 tdr. hartk.) for 132.000 kr. til Emil Réné Aubert. Han afhændede den 1898 til sagf. V. A. P. Leitner, Århus, som 1903 solgte den (15 tdr. hartk.) for 120.000 kr. til forv. Anton Nielsen. Han solgte den 1913 for 212.000 kr. til H. C. M. Elmer, der 1917 solgte den for 282.000 kr. til Chr. Buchtrup; 1923 kom den for 350.000 kr. til dir. Edv. Paulsen, 1928 for 285.000 kr. P. P. Hedegaard. 1939 købtes den for 380.000 kr. af Århus kom., der har nedrevet bygn. og anvendt arealet som eksercerplads; 1962 indlemmedes den i Å. kom.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 480–82.

En gd. i Skejby skødede Erik Lykke til Skovgd. 1575 til kongen, der 1584 overdrog den til Århus domkapitel, der endnu 1648 ejede 7 af byens 13 gde.

Terpgård i Lisbjerg so. gav kronen 1542 rentem. Hans Hjort livsbrev på; 1626 beboedes den af kapt. Axel Strick, 1646 og 1662 (23 tdr. hartk.) af kapt. Jørgen Hartvigsen († 1666); gden betegnedes da som ganske forfalden og udplyndret af fjenden; sen. beboedes den af sønnen løjtn. Bendix Hartvigsen.

Mollerupgård, som superintendent i Århus Mads Lang 1542 fik livsbrev på, skænkede Fr. II 1575 til hospitalet i Århus, som måtte bruge den som avlsgd. 1662 tilhørte den (18 tdr. hartk.) endnu dette, ligeledes 1688 (13 tdr. hartk.), men 1789 var den delt i 2 selvejergde å 6 1/2 tdr. hartk.

Ture Smed pantsatte 1318 og solgte 1319 gods i Lisbjerg til Alling kloster.

I Lisbjerg boede Marie Below 1651.

En landsby Tulstrup, der mul. nævnes allr. *1202 i formen Tulistorp, har ligget v.f. Å.

I Århus fødtes 1498 præsten Terkel Abildgaard, 1538 prof. Jacob Madsen Aarhus, 1543 prof. Johannes Pratensis, 1588 lægen og oldforskeren Ole Worm, 1602 biskop Jacob Mathiesen (Aarhus), 1631 borgm. Jørgen Fogh, 1644 astronomen Ole Rømer, 1650 lægen Holger Jacobæus, 1656 præsten og salmedigteren Søren Jonæsen, 1687 finansdeputeret M. Basballe, 1694 handelsmanden Oluf Blach, 1698 sprogmanden Jens Pedersen Høysgaard og biskop og prokansler Erik Pontoppidan, 1704 søofficeren Diderik de Thurah, 1706 arkt. Laurids de Thurah, 1716 gross. Peter Borre og leksikografen, rektor Jens Worm, 1743 crayonstikkeren Terkel Kleve, 1751 handelsmanden Lauritz Kjellerup, 1760 handelsmanden Jacob Kjellerup, 1766 generalfiskal Jens Laasby Rottbøll, 1768 søofficeren Bernhard Middelboe, 1797 kirurgen Gundelach Møller, 1801 politikeren, red. Ove Thomsen, 1804 politikeren Thomas Funder, 1807 politikeren Thorkild Chr. Dahl og overretsass. Ernst Weis, 1808 ingeniør F. C. Kabell, 1809 departementschef C. M. Weis, 1810 stiftamtmand Carl B. A. Dahl, 1813 politikeren Bernhard Rée og politikeren Iver Rosenkrantz, 1814 skolemanden og politikeren Niels Kraiberg, 1815 mølleejer Andreas Weis og forf. Valdemar Thisted, 1816 museumsmanden A. Strunk og menighedsforstander A. Fleischer, 1820 pianisten Anton Rée og højskolemanden E. M. Rotwitt, 1822 landskabsgartner, haveinsp. H. A. Flindt, 1827 politikeren, red. J. M. Mørk og musikkritikeren H. W. Schytte, 1828 politikeren og journalisten Rudolph Varberg, 1829 skuespilleren Lauritz Stigaard, 1830 korporal Rasmus Nellemann, 1831 politikeren H. P. Ingerslev, 1832 operasangeren Julius Döcker, 1833 højesteretsadv. Sophus Nellemann og lægen Valdemar Rasmussen, 1837 violinisten Chr. Schiørring og bryggeren L. Chr. Meulengracht, 1838 højesteretsass. G. A. Jensen og marinemaleren Chr. Blache, 1840 komponisten Jakob Fabricius, 1841 skuespillerinden Agnes Nyrop, 1842 politikeren, overretssagf. J. Høegh-Guldberg og nationaløkon. forf. Vilhelm Arntzen, 1844 lægen C. M. Jespersen, 1845 pianisten Anton Hartvigson, 1846 sprogforskeren Karl Verner, 1847 præsten og bladudgiveren Thorvald Elmquist, 1848 komponisten og pianisten Ludvig Schytte, 1850 forf. Sophus Bauditz, 1851 væversken Johanne Bindesbøll og arkt. H. Wenck, 1852 forf. Mathilde Muus (E. Constantin), 1853 søofficeren, polarrejsende A. P. Hovgaard, 1854 museumsmanden, forf. H. C. Bering Liisberg, 1855 lægen Johannes Liisberg og fonetikeren Julius Hoffory, 1857 søofficeren, marineteknikeren William Hovgaard og officeren Palle Berthelsen, 1860 billedhuggeren, porcellænsmaler C. F. Liisberg, 1862 forstmanden Chr. Dalgas og forf. Anna Erslev, 1863 maleren Carl Holsøe, bogtrykkeren Marius Geertsen og biblioteksmanden, ægyptologen H. O. Lange, 1864 maleren Valdemar Schønheyder Møller, 1865 håndværks- og industrihistorikeren Rasmus Berg og pianofabr. Søren Jensen, 1866 operasangeren Max Müller og fabrikdir. Frederik Dalgas, 1868 arkt. Aage Langeland-Mathiesen, 1869 geografen M. Vahl, 1870 officeren Gerh. Brammer, 1871 forf. Ernesto Dalgas, 1873 museumsmanden Peter Holm og skuespilleren Henrik Malberg, 1874 komponisten Asger Juul, botanikeren Ove Paulsen og forf. Niels Hoffmeyer, 1875 maleren Knud Sinding, skuespilleren og teaterdir. Svend Aggerholm, ing., oliekemiker M. C. Holst og skuespillerinden Agis Winding, 1878 højskolemanden, forf. Fred. Nørgaard og biblioteksmanden J. J. Aarsbo, 1879 lægen og bibliografen Oscar Preisler, 1881 fysikeren, elektroteknikeren J. A. Wilcken, 1882 industridrivende August Holm og skuespilleren Olaf Fønss, 1884 journalisten Anker Kirkeby, 1886 landsretssagf. Carl Holst-Knudsen, 1887 filologen Aage Brusendorff, 1888 arkt. Povl Stegmann, 1891 forf. Oluf Bertolt og digteren Marinus Børup, 1893 forf. Emil Bønnelycke, 1903 politikeren, statsminister Hans Hedtoft, 1906 politikeren, statsminister H. C. Hansen.

I Lisbjerg so. fødtes 1820 politikeren Niels Rasmussen og 1863 højskoleforstanderen Rasmus Nielsen.

Litt.: Paulus Poulson. Bibliotheca Aarhusiensis seu Biographia episcoporum Aarhusiensium ante et post reformationem. 1725. Fr. Nannestad. Hilaria Aarhusiensia ipso die faustissimo unctionis regiæ Frederici Qvinti. 1748. Aarhusiensis liber, Scriptores rerum Danicarum medii ævi rec. J. Langebek et P. F. Suhm. VI. 1786. J. R. Hübertz. Et Blik paa Staden Aarhuus og dens alm. Historie. 1837. Sa. Aktstykker vedk. Staden og Stiftet Aarhuus I–III. s. 174 1845–46. F. Hertz. Livet under Occupationen. Aarhuus fra den 21. Juni til den 24. Juli 1849. Dagbog. 1849. Marcus Wilnau. De tydske Rigs tropper i Aarhuus og nærmeste Omegn I–II. 1849. Sa. Aarhuus under Occupationen 1864. Blandede Notitser. 1864. Jordebog for Aarhus Kjøbstad. 1874. P. A. Holm. Fra Aarhus i 1849, Ill. Tidende 1884–85. 571–73, 582–83, 600–02. Chr. Kier. Aarhus Kirker og Klostre i den katolske Tid, KirkehistSaml. 3. Rk. V. 1884–86. 673–87. Rasmus Berg. Aarhus Haandværkerforening 1848–1898. C. C. Clausen. Aarhus og Omegn. 1899. Vilh. Bang. Aarhus Stifts Biskopper efter Reformationen. 1901. Rasmus Nielsen. Fra det gamle Aarhus. 1902. H. C. Bering Liisberg. Byens og Næringslivets Udvikling gennem Tiderne, De danske Byerhverv. Jylland. 1904. J. Hoffmeyer. Blade af Aarhus Bys Historie I–II. 1904–11. Aarhus. Byens Historie og Udvikling gennem 1000 Aar. 1905. Torkil Baumgarten. Borgerlige Familier. En Samling af Genealogier. 1910. Sa. Aarhus Familier i ældre Tid, AarbAarh. 1911. 50–69. Andr. K. Jensen. Aarhus By. 1915. Aarhus Borgere 1915–20. Udg. af M. A. Capranis fotografiske Atelier. 1921. Hugo Matthiessen. St. Clemens-Staden i Aarhus. En Grundplan-Studie, Arkitekten 1920. 153–60. V. J. von Holstein Rathlou. Aarhus. Historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier I–III. 1920–25. Peter Holm. Aarhus Haandværkerforening gennem 75 Aar. 1923. Ejler Haugsted. Udgravningerne paa Bispetorvet i Aarhus i Efteraaret 1921, AarbAarh. 1923. 99–137. A. Lyngby. Stiftamtmændene i Aarhus. Biografiske Oplysninger. 1925. Ejler Haugsted. Udgravningerne paa den katolske Bispegaards Tomt nord for Domkirken i Aarhus 1924, AarbAarh. 1927. 213–48. Aarhus før og nu (billedhæfter) I–II. 1927–28. Ejler Haugsted. Karmeliterklostret i Aarhus, AarbAarh. 1931. 201–29. Fr. Visby. Den gamle By I–III (18 akvareller af det gamle Aarhus). 1931–37. Johs. Lunddahl. Koleraen i Aarhus, AarbAarh. 1932. 1–28. C. J. T. Thomsen. Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller 1683–93, AarbAarh. 1933–37. Rasmus Berg. Aarhus i Treserne og Halvfjerdserne af 19. Aarh., AarbAarh. 1935. 106–22 og 1936. 1–28. Aarhus Handelsforening 1862–1937. 1937. Aarhus gennem Tiderne. Under Red. af Jens Clausen, Ejler Haugsted, Regnar Knudsen, Em. Sejr og Johan Richter. I–IV. 1939–41. Helge Søgaard. Haandværkerlavene i Aarhus under Enevælden. 1940. Jens Clausen. Aarhus Bys Historie indtil 1700. 1940. H. Friis-Petersen. Embeds- og Bestillingsmænd i Aarhus (maskinskr.) 1941. Suppl. 1948. Poul Rasmussen. Studier i Aarhus Kannikebords Jordebog fra ca. 1315, JySaml. 5. Rk. V. 1941–42. 85–137, og 5. Rk. VIII. 1947–49. 1–90. Helge Søgaard. Jordfundsamlingen, DenglBy. 1942. 31–41. Aage Aagesen. Bidrag til Aarhus Bygeografi, GeorgrTidsskr. 1943. 10–39. Georg Andrésen (red.). Aarhus under Besættelsen. 1945. Aarhus. Jyllands Hovedstad. Udvikling og Erhvervsliv. 1945–46. Poul Rasmussen. Hans Pedersen Horsens’s Catalogus pontificum som Kilde til Aarhus Stifts ældste Historie, KirkehistSaml. 6. Rk. V. 1945–47. 407–32. H. Sejerholt. For 125 Aar siden. Da Aarhus var en lille Købstad med ca. 5000 Indbyggere. 1946. A. H. Winge. Aarhus i Halvfjerdserne, AarbAarh. 1946. 1–35. Aarhus i Billeder. Under Besættelse og Befrielse. 1946. Seksten Århusrids tilegnede Svend Unmack Larsen. 1953. Th. Rasmussen. Karmeliterklostret i Aarhus. Undersøgelser paa Tomten efter 1931, AarbAarh. 1953. 41–49. Helge Søgaard. Århus bys segl, AarbAarh. 1954. 5–21. Vagn Dybdahl, Vello Helk og Finn H. Lauridsen. Sagførere i Århus. Undersøgelser og aktstykker tilegnede Carl Holst-Knudsen. 1956. Georg Galster. Århus’ mønter, DenglBy. 1956. 19–43. Barn i Århus. Erindringer. I–II. 1956–57. Århus-Promenade 1909–59. Red. af Vagn Dybdahl og Finn H. Lauridsen. 1958. Rasmus Nielsen. Aarhus i Fyrrerne. Ny udgave med oplysende noter af Em. Sejr. 1959. Em. Sejr. Gamle Århusgader. I–II. 1960–61. Helge Søgaard. Det ældste Århus. 1961. Købmænd i Århus. Bidrag til handelens historie i Århus. Udg. af Aarhus Handelstandsforening til foreningens hundredårsdag 2. okt. 1962. Finn H. Lauridsen. Fremmede ser på Århus. 1962. Århus. Hvor tradition og fremskridt mødes. Det danske Selskabs grundbøger. M.h.t. speciel litt. om Å. kan henvises til: Litteratur om Århus og forstæder. En illustr. bibliografi ved Åge Bredsted, Kjeld Elkjær, Jørgen Thorsted og Erik Buch Vestergaard. 1959.

Århus domkirke.

På den tid, hvor bispestolen i Århus først blev opret., ved midten af 900t. (bispen Reginbrand nævnes 948), må der i byen have været en kirke, mul. den, der if. Roskildekrøniken under ærkebiskop Unni (916–36) var opf. af kong Frode og viet den hellige trefoldighed. Adam af Bremen meddeler, at Århus bispestol sen. var nedlagt, indtil Svend Estridsen o. 1060 gennemførte en ny stiftsinddeling, der genoprettede bispedømmet Århus. I forb. hermed er det sandsynligt, at man har påbegyndt el. i det mindste planlagt opførelsen af en ny stenkirke, Skt. Nikolai, hvis krypt er udgravet under den nuv. Vor Frue kirke (se s. 36). Den tredie, nu eksisterende domkirkes opførelse på en plads tæt ved stranden, hvor der lå et uanseligt trækapel, viet Skt. Clemens og hvori kongesønnen Niels 1180 blev begravet, er forholdsvis godt dokumenteret. Et pavebrev udstedt af Celestin III 23/4 1197 lover aflad til dem, der yder bidrag til den domkirke, biskop Peder (Vagnsen) har besluttet at opføre af sten. Allr. 1195 havde Peder Vagnsen skænket alle sine bøger til Skt. Clemens kirke, og 1203 betænker bispen domkirken m. betydelige jordegodser, ligesom to andre kirker i byen, Skt. Olav og Vor Frue henlægges til den. Peder Vagnsen dør 1204 og efterfølges af sin broder Skjalm, der må antages at have fortsat byggeriet, idet pave Innocens III 1210 fornyer løftet om aflad til byggefondets bidragydere. Ved denne tid kan kirkens ø.parti formodes nogenlunde s. 175 fuldført. Byggeriet er fortsat under biskop Ebbe (1215–24), der til kirkens opførelse skænker sin part af offergaverne til Skt. Niels, og 1216 udsteder kong Valdemar (Sejr) et gavebrev, bl.a. omfattende vragret, til byggefondet. Arbejdet har strakt sig over en lang årrække, og 12/8 1254 udsteder paven Innocens IV afladsbrev til dem, der vil være behjælpelige m. det arbejde, der er påbegyndt »med ikke ringe bekostning«. Endnu i beg. af 1300t. er der bygget på domkirken, idet det bestemmes, at der i alle stiftets kirker skal iværksættes indsamling af midler til Skt. Clemens. Et brev fra pave Johannes XXII af 1330, der kendes i uddrag, tillader bisp og domkapitel at oppebære en trediedel af kirketienderne i fem år, »da kirken for nogen tid siden ved en ulykkelig hændelse er brændt«.

I sin tid som Århus-biskop (1386–95) forordner Peder Jensen Lodehat 1388, at halvdelen af visse bøder skal tilfalde kirken, og at kannikerne først skal have deres andel af dem, når kirkens bygninger er i stand. Hvilke byggearbejder der her er tale om fremgår imidlertid ikke. Under den flg. biskop, Bo Mogensen, skænker dronn. Margrethe 1407 1000 mark til kirkens bygning, og bispen indretter 1420 det ndr. tårnkapel, hvor han selv 1424 bliver gravlagt. Man må antage, at opførelsen af det store v.tårn er påbegyndt ved denne tid. De skriftlige kilder om Jens Iversen Langes og de flg. biskoppers omfattende byggevirksomhed er ret sparsomme. s. 176 Jens Iversen Lange indrettede 1477 det sdr. tårnkapel. Udstrækningen af det øvr. byggearbejde i den sen. middelalder vil fremgå af bygningsbeskrivelsen ndf. lige som de eftermiddelald. ombygninger og større reparationer.

Domkirken består i sin nuv. skikkelse af elementer, der i store træk kan henføres til to væsentlige, hver for sig temmelig langvarige byggeperioder, nemlig en ret velbev., senromansk teglstensbygning (Peder Vagnsens kirke) fra første halvdel af 1200t., som ved en radikal ombygning, der må have strakt sig over det meste af 1400t., er omformet til en af karakter overvejende sengotisk kirke. Den af Peder Vagnsen grundlagte kirke, der i det store hele m. undt. af højkoret er bev. som led i den nuv. bygn.s murværk, er opf. af røde munkesten på profileret sokkel af granitkvadre. Den var opr. en treskibet basilika m. et usædvanlig langt tværskib (52,5 m), hvortil der mod ø. har sluttet sig et ejendommeligt korparti bestående af et nu i enkelthederne lidet kendt højkor m. hovedapsis flankeret af tre plus tre kapeller ved korsarmenes ø.mur, midterkapellet i hver side m. stærkt fremtrædende apsis, de øvr. kortere og m. retvinklet afslutn. – en korplan der, uden at direkte forbilleder kan påvises, tyder på indflydelse fra cistercienserarkitekturen. De inderste kapeller synes at have båret kortårne. Det bedste indtryk af den senromanske bygn.s karakter får man i de fire bevarede korkapeller, hvis sirlige enkeltheder, især de forsænkede halvsøjler i ndr. korsarm, viser betydelig lighed m. cistercienserkirken i Vitskøl, Skt. Bendt i Ringsted og Roskilde domkirke. Kapellerne har bev. deres opr. hvælv – apsiskapellet mod s. et tungt, ribbeløst kuppelhvælv, de øvr. kuplede krydshvælv. Apsiderne er rekonstrueret på sikre fundamentrester ved hovedistandsættelsen 1877–82. Korsarmene synes fra første færd at have haft flade lofter, medens skibet straks fra opførelsen blev overhvælvet m. tre meget vidt spændende fag i midtskibet, hvor gjordbuerne har været båret af svære halvsøjler, der endnu er bev. Hvælvene har sandsynligvis været seksdelte hvælv, hvis tværribber løb af på svære granitkonsoller, hvoraf fire er bev. på museumsgalleriet. Til hvert af midtskibshvælvene har svaret to sideskibsfag. Af de opr. portaler er de to i tværskibets gavle bev. m. tympanon og profilerede kragsten m. karvsnitagtige ornamenter. Medens vinduerne i ø.partiet er af alm. romansk form – smigede rundbuevinduer, der dog i korsarmene har været usædvanlig store, to i gavlene og tre på hver af korsarmenes langmure – har vinduesforholdene i skibet været ret usædvanlige: Højkirkevinduerne m. glasserede munkesten i de rigt profilerede karme var grupperet to og to i hvert fag, sideskibsvinduerne i tregrupper. Hvert af sideskibsfagene har haft selvstændigt sadeltag på sa. måde som ved Roskilde domkirke, og højkirkevinduerne har strakt sig ned ml. tagfladerne. V.gavlen har haft en ganske enestående udformning, idet der ved sideskibenes ender har stået to meget svære, firkantede tårne, ml. hvilke midtskibets v.gavl m. en stor vinduestregruppe har siddet dybt tilbagetrukket. Af disse tårne er betydelige murrester bev., til dels indkapslet i det nuv. tårn og dettes sidekapeller. Om tårnene har været fuldført, kan ikke siges m. bestemthed, men byens segl fra 1300t. viser en totårnsfaçade, der mul. afspejler domkirkens v.parti. Ved ndr. korsarms nø.hjørne er der et (delvis rekonstrueret) trappetårn, hvorfra der ad en muret gang har været forb. til den n.f. kirken liggende bispegård. Fra trappen, der har døre ud til de murede gallerier, udgår en snæver, stigende gang i korsarmens ø.mur m. små åbninger mod kirkerummet. I hjørnet ml. tværskib og kor er der en (sen. forhøjet) vindeltrappe, der på ejendommelig vis vender ved forhøjelsen. Også den sydl. korsarm har gange s. 177 s. 178 i murlivet, og her fører i sv.hjørnet en vindeltrappe i en indvendig firkantet pille fra gulvet op til tagrummet. En trappestump i hjørnet ml. den sydl. korsarm og det sengotiske kor er lagt om et meget svært, halvcylindrisk bygningslegeme, som det er vanskeligt at finde nogen rimelig forklaring på, hvis man ikke antager, at de inderste korkapeller har båret tårne. Man regner med, at hele dette indviklede system af trapper og gange kan have været benyttet ved optog og skuespil (sml. malmråberen s. 186). I 1300t. er der i korsarmene indbygget hvælv, hvis skjoldbuer endnu spores i murværket. Dette er mul. sket efter den 1330 omtalte brand, men i øvrigt vides det ikke, hvilke arbejder der er udf. i 1300t. Først i 1400t. iværksættes de store byggearbejder, der helt skulle omforme den senromanske bygn. og give den gotisk præg. Meget tyder på, at ombygningen er begyndt m. v.partiet, hvor de to gl. tårne blev skåret ned til fordel for et meget svært og kraftigt tårn ud for midtskibet. I underdelen af det gl. n.tårn stiftede biskop Bo Mogensen 1420 sit kapel (nu Marseliskapellet), og i s.tårnet (nu landemodesalen) indrettede Jens Iversen Lange 1477 et tilsvarende kapel. Sandsynligheden taler for, at sidstn. biskop på et tidl. tidspunkt under sin lange bispetid (1449–82) fuldførte det store tårn, der mod v. har et meget stort, rigt profileret spidsbuevindue m. stavværk. Et tredelt vindue i spidsbuespejl i højde m. skibets tagværk flankeres af store cirkelblændinger, udfyldt af stavværk i en primitiv flamboyantstil. De dobbelte glamhuller, to mod hvert verdenshjørne, er rundbuede og deles af slanke teglstenssøjler m. helt romansk virkende kapitæler – et træk der genfindes på adsk. af egnens kirker og mul. kan opfattes som spæde tilløb til renæssancen. På v.siden flankeres glamhuller af store skjoldblændinger, hvori der m. tegl er murede mærker, mod n. bygherren Jens Iversen Langes tre roser, mod s. Skt. Clemens’ anker. Rækkefølgen i de store ombygningsarbejder i Jens Iversen Langes tid er ikke helt klarlagt. Meget tyder dog på, at man efter tårnets fuldførelse har taget fat på at omskabe tværskibet, hvis mure blev forhøjet, samtidig m. at der indsattes store spidsbuevinduer m. den karakteristiske hulede profil, der kendes fra andre da. kirkebygninger o. 1450 (fx. Assens, Randers, Glenstrup samt Århus Vor Frue kirkes kapeller) og vistnok er af nederl. oprindelse. Også korsarmenes gavlblændinger – et stort felt m. bølget kontur – synes at pege mod Nederlandene. Først efter tværskibets forhøjelser og indsætningen af hul-profilvinduerne blev det mest radikale indgreb i den gl. bygn. foretaget, nemlig rejsningen af et nyt højkor, som efter årst. på hvælvene må være fuldført 1467–71. Det gl. højkor og de indre korsarmskapeller blev fjernet, dog således at en del af murværket kunne indgå i nybygn. Dernæst rejstes det nye kor i skibets fulde bredde som en kirkehal m. sideskibe af næsten sa. højde som midtskibet. Medens de vestl. arkadepiller, der rummer gl. murværk, er firkantede, er de østl., nybyggede ottekantede. Høje, brede spidsbuevinduer, ét i hvert af de fire fag, lader lyset strømme ind i det lette, elegante rum. Over hvert af omgangens fag rejser der sig selvstændige kamtakgavle, som prydes af små skjoldblændinger. Ved ø.siden er der et tresidet apsisfremspring, som man ikke har ønsket at gøre stærkt gældende i det ydre, idet man har givet dets ø.mur en regulær kamtakgavl og trukket tagfladerne ubrudt ud til denne. For at maskere dette kunstgreb er der i de indadgående hjørner anbragt to slanke, runde trappetårne, som løfter sig frit over taget. Korbygn. er funderet på en veltilhuggen granitkvadersokkel, og der er i ydermuren indsat et meget stort antal granitkvadre, deribl. en del vinduessten og tre romanske gravsten. Efter korets fuldførelse gennemførtes s. 179 s. 180 ændringen af skibet, dels ved forhøjelse af højkirkemurene, der fik nye, profilerede spidsbuevinduer og en udvendig kløverbladfrise under gesimsen, dels ved nedskæring af sideskibenes gavlkrans. Overalt spændtes der højtsiddende, sengotiske hvælvinger – i skibet og korsskæringen stjernehvælv, i sideskibe og korsarme lette krydshvælv. Kalkmaleriernes årst. tyder på, at skibets hvælv er fuldført 1477, korsskæringens og korsarmenes 1484–87. Sideskibsarkaderne blev ved ombygningen forhøjet og gjort spidsbuede, mens man beholdt de romanske halvsøjler. Man antager almindeligvis, at de murede gallerier, der i to etager dækker ndr. korsarms gavlvæg, stammer fra slutn. af 1400t., men de kan meget vel være betydelig ældre. En nærmere undersøgelse er vanskelig at gennemføre, da murværket er overpudset.

Efter reformationen kom bygn. efterhånden i forfald p.gr.af manglende el. slet vedligeholdelse. Bedst oplyst er det store tårnspirs omskiftelige historie. Allr. ved reformationstiden var det så brøstfældigt, at det hældede, og Chr. III befalede under et ophold i byen 1546, at det skulle nedtages, og i dec. s.å. blev bygm. Morten Bussert sat til at lede opførelsen af et nyt, der blev færdigt 1551. Som følge af et lynnedslag 24/5 1642 nedbrændte dette spir, og først nogle år sen. kom tårnet på ny under tag. Først 1662 opsattes et nyt spir, der styrtede ned under en storm 31/1 1737. Det rejstes s.å., men måtte allr. 1775 nedtages. Året efter, 1776, blev spiret erstattet af et lavt, teglhængt kegletag hvilende på en ottekantet underbygn. Dette arb. blev ledet af bygm. Chr. J. Zuber, der i årene 1775–78 foretog en hovedreparation, der må betegnes som både uheldig og hensynsløs. Det var vistnok ved denne, at de to korkapeller mistede deres apsider, og at alle fire kapeller fik lave halvtage. Zuber fjernede også lektoriet Allr. tidl., 1747, var der sat barokportaler omkr. dørene, og ved denne lejlighed blev det firkantede trappetårn ved ndr. korsarm nedrevet. 1822 faldt spiret på det nordl. af korets runde trappetårne ned, hvorefter murværket i dem begge delvis blev fornyet; de slanke keglespir blev erstattet m. løgkuplede spir. Også kirkens indre var i tidens løb kommet i forfald. Mure og hvælv var revnet, og fl. st. var der gjort store indhug i murværket for at skaffe plads til epitafier og pulpiturer. I ndr. sideskib var der indr. flere gravkapeller. Hvælvinger og vægge var overhvidtet og inventaret i en slet forfatning. En gennemgribende restaurering var højst fornøden, og interessen for sagen blev vakt ved et foredrag af N. Høyen i kirken i sept. 1857, og efter flere forhandlinger blev det overdraget til kgl. bygningsinsp., prof. W. Th. Walther at lede en restaurering m. det program så vidt mul. at bringe kirken tilbage til den skikkelse, man antog den havde haft i beg. af 1600t. Efter at tagværkerne var istandsat og en del murværk på midtskibets s.side var udbedret, blev det indre renset og istandsat. En del kalkmalerier blev fremdraget, og i øvrigt fik murene en gullig kalkfarve m. dek. Adsk. pulpiturer og gravkapeller blev fjernet, og inventaret, bl.a. stoleværket, blev istandsat. Disse arbejder udførtes 1867–71 og kostede ca. 83.000 kr. 1877–82 kom turen til de udvendige arbejder, der kom til at koste omtr. 211.000 kr. Først blev tårnets murværk forhøjet m. fire blændingsprydede spidsgavle, over hvilke der rejstes et højt, ottesidet spir (i alt 87 m højt); derefter blev de to tårnkapeller istandsat sa. m. skibets sidemure. Korkapellerne fik på ny sadeltage, og på de to midt for korsarmene rekonstrueredes apsiderne over gl. fundamenter; de to runde tårne ved korets ø.side blev atter istandsat og fik spidse, kegleformede spir. Sideskibene og kapellerne fik kobbertag, mens blytagene på midtskib, tværskib s. 181 og kor blev repareret. Barokportalerne blev fjernet, og portalindfatningerne på tværskibet fik romanske, v.portalen gotiske former. Endelig gennemførtes den allr. 1874 påbeg. afgravning af terrænet omkr. bygn., der i tidens løb var vokset op over soklerne. De fremdragne kalkmalerier (se ndf.) blev rest. af dekorationsmaler N. Fristrup, mens koret blev udsmykket efter tegninger af Walther, skibet af maleren C. Aagaard. Epitafierne blev istandsat af billedhugger Fjeldskov og for malerarbejdets vedk. af Fristrup.

Den næste store istandsættelse blev indledet 1907 af bygningsinsp. Hack Kampmann, der gennem mange år studerede kirkens indviklede bygningshist. problemer og fandt frem til hovedtrækkene i den opr. korplan (Arch. 1908. 397). Det egl. restaureringsarbejde blev først beg. 1921 og kom til at strække sig over 1920erne og et stykke ind i 30erne. Det blev ledet af Mogens Clemmensen. Blytagene blev under første verdenskrig solgt og midlertidigt erstattet m. spåntage, og for den sum, der var indkommet for blyet, kunne der efter krigen oplægges kobbertag over hele kirken. På korets og tværskibets gavle opsattes der kamtakker, og det firkantede trappetårn på ndr. korsarm blev ligesom tværskibets portaler rekonstrueret. Indvendig blev korkapellerne afrenset, og opr. vinduer blev genfremdraget, ligesom v.gavlen mod tårnrummet blev rest. efter bevarede spor. Der indlagdes nyt fjernvarmeværk og indrettedes vindfang inden for dørene. Den gullige overkalkning og de moderne dek. blev fjernet, og der fremdroges talr. kalkmalerier, som sa. m. de tidl. fundne blev rest. nænsomt af Ole Søndergaard. I korets store ø.vindue opsattes et glasmaleri af Emanuel Vigeland: Kristi himmelfart. 1927–31 blev tårnets mure forhøjet, og der opsattes et nyt, ottesidet spir m. opskalk ved hjørnerne, i alt 93 m højt. Under anden verdenskrig blev kirkens mure en del beskadiget som følge af de voldsomme eksplosionsrystelser, og der er i årene indtil nu stadig foretaget større og mindre reparationsarbejder. Således har man i de sen. år udgravet og istandsat et indviklet system af gravkældre under korets midtskib. 1963 foretages der for kirken ved boringer en undersøgelse af undergrunden, der har vist sig i vid udstrækning at bestå af flydesand. Kirken er m. sine 93 m landets længste. Bredden af langhus og kor er ca. 26 m, og det 52,5 m lange tværskib er 13 m bredt. V.tårnet måler forneden 12,8 × 12,5. Murtykkelsen er nederst i tårnet 3,10 m og aftager opefter til 1,8 m.

Kirken er usædvanlig rig på kalkmalerier, der alle hører slutn. af 1400t. og beg. af 1500t. til. Der kan påvises i hvert fald fem forsk. malere, som her på grundlag af F. Becketts analyse er navngivet efter deres mest karakteristiske billeder: »Jens Iversens dekorationsmaler« har bemalet hvælvene i midtskib, tværskib og kor m. lette, elegant tegnede ornamenter og figurbilleder. I sdr. korsarm ses bl.a. Jens Iversen Langes våben i rankeornamentik m. spillende småfigurer, stiftsmærket, et lam m. korsfane, fabelen om gæssene, der hænger ræven, mens hundene halser af sted på vildspor. I korsskæringshvælvet har sa. maler sat Kristus som verdensdommer m. årst. 1480 over stiftsmærket samt Eiler Madsen Bølles våben, en velsignende biskop og Skt. Clemens. Niels Clausens fædr. og mødr. våben er sen. tilføjet. I nordl. korsarm er der ornamentik af sa. art som i den sydl., og der er her en længere indskr. på lat., som oplyser, at biskop Ejler Bølle 1487 har fuldført dette værk, mens en voldsom pest rasede. På hvælvene i højkorets midtskib har »dekorationsmaleren« sat rige planteornamenter m. fornøjelige småskikkelser – dyr og mennesker – nærmest »drôlerier«. Også midtskibets hvælv er bemalet, s. 182 men mere sparsomt, og man finder her årst. 1477 i forb. m. Jens Iversen Langes navn. Af en anden mester, kaldet »Trefoldighedsmesteren«, er der i anden sydl. arkade fra ø. malet en fremstilling af treenigheden m. Gudfader holdende den korsfæstede og m. helligåndsduen over sig. I forb. m. dette bill. er der på hele buen malet de to profeter Esajas og Jeremias samt tolv sibyller i blomsterkalke. En indskr. oplyser, at dette alter er fuldført 1499, men da Niels Clausens våben er ledsaget af hans to forgængeres, Jens Iversens og Eiler Madsens, har disse vel i deres tid bidraget til dets oprettelse. Trefoldighedsmesterens meget træsnitpåvirkede malemåde genfindes i flere andre billeder – i anden n.arkade fra v. et fragmentarisk bill. af Johannes Døberen og evangelisten Johannes under en fremstilling af den hellige Kristina, hvis martyrium skildres i drastiske billeder. I ndr. sideskib har han malet en Skt. Antonius og en Skt. Barbara, sandsynligvis alterbilleder. En tredie og mere raffineret maler har frembragt en række alterbilleder. På en af de sydl. arkadepiller er der en fremstilling af Gregorsmessen – den tornekronede Kristus, der åbenbarer sig for pave Gregor og således bekræfter transfigurationen. Foroven er der tre våben – Niels Clausens, Eiler Madsen Bølles og Kalø-lensmanden Oluf Friis’. Efter billedet, der må være malet i 1490erne, har man navngivet mesteren for det »Herrens-Legemsmaleren«. På de nordl. arkadepiller er der endnu to alterbilleder fra hans hånd: Jomfru Maria i solgissel og rosenkrans samt et dommedagsbill., der også bærer Niels Clausens og Eiler Madsens våben. Under dette ses Karl den Store og Skt. Barbara. En fremstilling af apostlen Matthias ml. Skt. Cæcilia, Skt. Juliana, Skt. Appolonia og Skt. Severin er tildækket. En fjerde, meget dygtig maler har på korskranken ud mod ndr. omgang malet et stort bill. af Skt. Jørgen og dragen, dat. m. arabertal 1497. På skranken ud mod sdr. omgang er der af »Skt. Jørgensmaleren« et Allesjæles-bill. opdelt i tre bælter – øverst paradiset, i midten en Gregorsmesse, der overværes af en stor skare gejstlige og verdslige pers., og nederst en meget drastisk fremstilling af helvedes pinsler. På korets ø.væg er der et interessant bill. af Skt. Loje, smedenes helgen, der er i færd m. at sko en hest, idet han for nemheds skyld har aftaget dens ben. Endelig har en femte maler, som man har kaldt »Skt. Mikaelsmaleren«, været i flittig virksomhed. Han er opkaldt efter en stor og djærv fremstilling af ærkeenglen Mikaels sjælevejning på den sydøstl. arkadepilles v.side. På sdr. korsarms v.mur har han malet Skt. Clemens og et par vældige drabantskikkelser, der flankerer en næsten forsv. Skt. Kristoffer. I sdr. korsarm er der desuden flere våben: Niels Clausens og dronningerne Elisabeths og Elisabets – altså fra tiden o. 1520. Endelig har han vist også malet den groteske skikkelse på sydvestre korsskæringspilles s.side – et underligt fugleskræmsel m. hellebard, brødkniv og træben. På korskrankens ø.side er der en kalkmalet indskr. m. religiøst indhold, og i korets østligste, tresidede hvælv en ret plumpt malet dommedagsscene.

Domkirken havde i katolsk tid et betydeligt antal altre, hvoraf nogle kan spores ved kalkmalerier. Skriftlige kilder nævner bl.a. altre viet Skt. Clemens, Skt. Anna, Skt. Catharina, Skt. Laurentius, Maria Magdalena, Skt. Nicolaus, Skt. Margrethe, Skt. Erasmus, Johannes Døberen, Mariæ Himmelfart, Kristi Legem, Skt. Benedikt, Skt. Peder ad vincula, Helligkors (stiftet af Peder Jensen Lodehat), den Helligånd, Jerusalem og flere.

På højaltrets murede bord, der sikkert er samtidigt m. altertavlen, tjener som dækplade en gravsten, der opr. er lagt over biskop Jens Assersen, † 1306. Altertavlen s. 183 s. 184 er et meget stort, sengotisk træskærerarb., bestående af to i tid forsk. dele: Selve fløjtavlen, der har to faste og fire bevægelige døre og hviler på et fodstykke m. to bevægelige døre, er udf. af den lybske billedskærer Bernt Notke. Den er if. indskr. på lat. skænket til kirken 1479 af biskop Jens Iversen. Midterskabet har i billedskærerarb. tre legemsstore figurer: Skt. Anna selvtredie flankeret af bispens navnehelgen Johannes Døberen og kirkens værnehelgen Skt. Clemens. I fløjene ses de tolv apostle, og på stavværket ml. figurerne er der skåret små fremstillinger af forsk. helgener, deribl. Skt. Knud konge. På de udskårne fløjes ydersider og de bevægelige malerifløjes indersider vises otte scener af Kristi barndom, lidelse og opstandelse, på indersiden af de faste og ydersiden af de bevægelige fløje ses Skt. Clemens og Johannes Døberen m. scener fra deres martyrier, Skt. Anna selvtredie og apostlen Johannes. Ved sidstn. vises et andagsbill. af tavlens stifter, Jens Iversen, der betragtes som et af landets ældste malede portrætter. I tavlens fodstykke er der tre skabe lukket m. gitterlåger, opr. for opbevaringen af monstransen og måske relikvier, nu plads for altersølvet. På fodstykkets malede døre er der fremstillinger af Gethsemane og Gregors messe. Oven på denne altertavle, der afsluttes m. en stærkt udkragende baldakin, er der 1514 af biskop Niels Clausen opsat et spiragtigt topstykke, rummende en udskåret fremstilling af Mariæ himmelkroning m. malede fløje. Spiret, der ender i en korsfæstelsesfremstilling, flankeres af Maria og Johannes på slanke fialer og på hovedtavlens overkant af to figurer i halv legemsstørrelse – en engel og en knælende biskop – måske stifteren (Beckett. A. 26, pl. VI–XVI. Beckett. DK. II. 155). Tavlen er istandsat 1888–89 af Magn. Petersen.

Altersølvet er fra 1675, kalk og disk skænket af Niels Brobergs enke Kirsten Hansdatter, oblatæsken af Margrethe Christensdatter og den store vinkande af biskop Hans Brochmands enke Anna Laurence de la Ford. De store malmstager er givet 1705 af borger Caspar Nielsen Brandt og hustru, sølvlysestagerne 1706 af Peder Rodsteen efter hans hustrus begravelse. Kirken har bev. en usædvanlig samling gl. messeklæder, der nu er udstillet i montrer i det indre af de ndr. korkapeller. En messehagel af rødt, blommet fløjl m. krucifiks i guldbroderi bærer Jens Iversen Langes våben, og en prægtig korkåbe af brokade fra Venezia m. broderet rygskjold, hvorpå er broderet Kristoforus, Skt. Clemens og en anden pavehelgen samt bispen selv, viser i bræmmerne Niels Clausens våben. En messehagel af sa. stof som korkåben har påsyet, vistnok sen. krucifiks. En messehagel fra baroktiden er forsynet m. Jørgen Skeels og Jytte Broks våben og initialer, og en grøn fløjlshagel har sølvkors og Marselis-Rodsteen-våben. Den nu benyttede bispekåbe er skænket af baron P. Rodsteen. Endelig er der to enklere messehageler m. glatte kors. Foran alteret står en prægtig, 3,5 m høj syvarmet lysestage af malm. Den er støbt 1515 i Lybæk af Dirick Kron og bærer Niels Clausens våben. Højkoret var i middelalderens slutn. og langt frem i tiden indtil 1775–78 adskilt fra kirkerummet af et †lektorium fra 1508, opsat af Niels Clausen. Nogle ottekantede stumper af granitsøjler og et par trapezkapitæler m. stærkt indhulede hjørner kan mul. hidrøre fra dette el. fra et endnu ældre lektorium. Fra Niels Clausens anordning stammer utvivlsomt de fire små træfigurer af kirkefædre, der er anbragt på den nuv. korskranke, der har messingklædte træbalustre, skænket 1679 af borgm. M. M. Malling, samt en smedejernsdør m. bueslag, bekostet 1643 af Christen Skeel og sikkert udf. af Caspar Fincke. Indgangen til koret flankeres af et par store kvindeskikkelser af sandsten, vistnok fra det Sehestedske kapel. Døbefonten er støbt i malm af Peter s. 185 Hansen, Flensborg. Kummen, der hviler på de fire evangelistsymboler – afbildet som menneskeskikkelser m. dyrehoveder –, er prydet m. figurrelieffer og minuskelindskrifter, der foruden støberen nævner, at den er skænket 1481 af Jens Iversen Lange. Et stort messingbækken, nederl. arb. fra 1623 m. drevet fremstilling af syndefaldet, er givet 1697 af borgm. M. M. Malling, der 1696 også gav et dåbsfad af sølv, som omstøbtes 1721. Han lod 1697 opføre en †fontelukkelse i sdr. sideskibs v.ende. Rester af dennes træværk er brugt i vindfanget inden for korsarmsportalen mod s. Et udsk. fontelåg, givet 1612 af rådmand Villum Worm, bortkom sen. fra kirken og blev 1893 genfundet som lysthustag i Løveapotekets have, hvorfra det efter istandsættelse kom til Århus Museums hist. samlinger. Et sengotisk, realistisk skåret korbuekrucifiks fra slutn. af 1400t. er ophængt højt på ndr. korsarms gavlvæg. Prædikestolen er et prægtigt snitværk i højrenæssance m. bibelske scener i relief. Den er fra 1588 og utvivlsomt udf. af Mikkel van Grøningen i Hornslet (CAJensen. Snedkere og Billedsnidere. 69f.) ligesom de rester af renæssancestoleværk fra 1587, i alt ni gavle, deraf tre m. adelige navne – Erik Podebusk, Manderup Parsberg og Margrethe Gyldenstierne – som er indsat i de stole, der blev opsat ved istandsættelsen 1867–71. I koret står to rækker korstole, femten, opr. atten i hver række. Ml. de enkelte sæder er der mandshoveder, og på gavlene mod ø. den dømmende Kristus og Johannes Døberen. Rygpanelerne er næsten fuldstændig fornyet. De er sikkert opsat af Niels Clausen 1508 sa. m. to skabe, der flankerer altertavlen og har rummet messeklæderne, samt en dørfløj fra højkoret ud til sdr. koromgang. Et par store brevkister, vistnok senmiddelald., står i kirken. Ved istandsættelsen 1867–71 fjernedes adsk. pulpiturer, bl.a. et †præstekammer fra 1692 ved prædikestolens opgang og seks lukkede †pulpiturer fra 1775 i ndr. sideskib. Det vældige orgel i skibets v.ende er bygget 1728–30 af Lambrecht Daniel Carstens m. en rigt udsk. façade i senbarok m. rigsvåben og kongelige initialer. Det havde opr. 44 stemmer, men er i slutn. af trediverne udv. m. yderligere 44 stemmer (orgelbygger Frobenius). Den ældste af kirkens lysekroner, en sengotisk krone fra o. 1525 m. Mariafigur, hænger i koret foran alteret. Midtskibets østligste krone er givet 1613 af Peder Ibsen, den store krone i korsskæringen 1640 af Karen Clausdatter, den vestligste i koret er fra 1684; endnu et par kroner fra 1600t. er givet af borgere i Århus, mens en sjette er skænket af Jens Herløvs enke 1713. I koret ved altertavlens sider sidder et par lysearme fra 1682. Det meget store kirkeskib, der hænger i ndr. koromgang, er skænket til kirken 1720 af ti borgere og to unge karle. Det blev gjort i Dynkarken, og en overlevering, der går ud på, at det skulle være indstrandet fra et fr. skib på vej til Rusland, synes intet at have på sig. Det er en tremastet fregat »Enigheden« og hang opr. i korsskæringen. I det sdr. tårnkapel, der er indr. som landemodesal, hænger en del bispeportrætter fra 1700t. indtil nu. Over indgangen er opsat en stor, sengotisk urskive, inddelt i 24 timer. Den er bemalet bl.a. m. biskop Ove Billes våben, men er vistnok noget ældre. Den istandsattes 1908 af Eigil Rothe. Af de otte klokker er tre middelald.: 1) 1300t. m. majuskelindskr.: »Martinus me fecit« (Uldall. 24). Den er vistnok kommet til kirken efter 1809. 2) 1493, viet Jomfru Maria, støbt af en støber, der signerer sig p-l. Klokken, der er revnet, tilhørte indtil 1909 Dronninglund kirke i Hjørring a. (Uldall. 97). 3) 1505, af støberen Per Tidichsøn m. primitivt fladrelief af Skt. Olav, vistnok fra den 1548 nedlagte Skt. Olavs kirke ved stranden (Uldall. 121). 4) 1746, stormklokken, støbt af Jacob Rendler af en klokke, der revnede ved sørgeringningen over Chr. VI. Støbningen, s. 186 der foregik i katedralskolens gård, mislykkedes i første omgang og måtte gøres om. 5) En lille klokke fra 1762 er støbt af M. C. Troschell. 6–8) De øvr. klokker, deraf to store, er støbt hos Frich 1893–94. En mærkelig, senmiddelald. råber af malm, formet som et horn m. vid åbning for munden, er nu i Nationalmuseet. Den siges at have været benyttet i passionsspillene.

Domkirken rummer et betydeligt antal epitafier og andre mindetavler, som her nævnes i kronologisk rækkefølge: 1) 1572 over medl. af fam. Worm. Tavlen, der vistnok er nederl., er formet som en lille malet fløjaltertavle m. fam. knælende under en dommedagsscene. Den er ophængt på en af de sdr. arkadepiller. 2) 1576, Erik Podebusk til Bidstrup, † 1573, og Sidsel Oxe, † 1593. Epitafiet m. to delvis forgyldte alabaststatuer er udf. på Sidsel Oxes bekostning af »Københavns alabastmester« og har vist opr. været planlagt som en tumba (CAJensen. G. 572B). På korskrankemuren mod s. 3) Præst i Skanderborg Poul Andersen (Colding), † 1618. Enkel skrifttavle i sdr. korkapel. 4) Borger Peder Saxe, † 1621, og fam. Rigt snitværk, vistnok københavnsk. Maleri m. fam. forneden og Lazarus’ opvækkelse foroven. På koromgangens ø.væg over Skt. Loje-billedet. 5) 1632. Mindetavle om indstiftelse af lørdagsprædiken ved præsten Niels Christensen Spentrup. Ndr. korsarm. 6) 1633. Rigsråd Jørgen Skeel til Sostrup, † 1631, m. hustruer Christine Lunge, † 1609, og Jytte Brok, † 1640. Opsat som portal ml. højkoret og ndr. koromgang. Bemalet sandsten. Omkr. skrifttavlen tre knælende figurer. Portalen flankeres af to apostle og to serafer. I åbningen smedejerns gitterdør m. tre våbenskjolde og initialer samt årst. 1634, et arb. af Caspar Fincke. 7) Laurids Lindenov, † 1635, og to hustruer. Kun skrifttavlen og to knælende figurer samt en gitterdør fra 1637 er bev. I ndr. korsarm. 1637 solgtes yderste korkapel mod n. til Laur. Lindenovs enke Anne Friis, der lod det indrette som gravkapel. Det blev som sådant nedlagt 1823, da stiftsbiblioteket opstilledes her og i nabokapellet. 8) Borger Jørgen Heitvinkel, † 1636. Snitværk i senrenæssance m. stort dommedagsmaleri og lille portræt. I sdr. koromgang. 9) 1639. Lensmand til Skanderborg Laurids Ebbesen, † 1646, og tre hustruer. Han er sa. m. tre hustruer fremstillet knælende ved siderne af en tom skrifttavle, indrammet af 64 anevåben. Foran kapellet i ndr. sideskibs v.ende smedejernsgitter af Caspar Fincke. 10) 1654. Borgm. Rasmus Nielsen m. hustru og fem børn. Bemalet sten. Jævnt familiemaleri. På midterskibets n.mur. 11) 1665. Rådmand Peder Rasmussen, † 1653, og to hustruer. Træskærerarb. i tarvelig bruskbarok m. maleri af fam. m. talr. børn. I ndr. koromgang. 12) 1656. Otte Skeel til Katholm, † 1646, og hustru Ide Lunge. Delvis bemalet sten, flankeret af Troen og Håbet samt dydefigurer. I højkoret. 13) Christen Thomesen Sehested, † 1657, og hustru Mette Holgersdatter Rosenkrantz, † 1644. Sort tavle på muret sokkel og derover glimrende portrætmalerier, vist af Karel van Mander. I indre korkapel mod n. Gitterdør fra koromgangen fra 1650, fra Caspar Finckes værksted. 14) Kannik og førstekapellan Svend Hansen Arboe, † 1658, og hustru. Snitværk i bruskbarok m. store portrætmalerier samt opstandelsesmaleri. Lat. indskr. I sdr. koromgang. 15) Kbmd. Hans Mikkelsen Storm, † 1659, m. hustru og børn. Bemalet stenhuggerarb. i bruskbarok m. portrætmalerier. Sdr. koromgang. Bag epitafiet er ved istandsættelse fundet adsk. skindbetrukne bolde, nu dels i Nationalmuseet, dels i Den gamle By. 16) Biskop Jacob Matthiesen, † 1660, og hustru. Senbarokt stenhuggerarb. m. frugtranker og gode portrætmalerier. Midtskibets s.væg. 17) Organist, hospitalsforstander Johs. Utrecht, † 1661, hustru s. 187 og 6 børn. Træskærerarb. i bruskbarok. Familiemaleri. I ndr. koromgang. 18) Borgm. Anders Lydichsen, † 1664, og hustru Maren Clemensdatter, † 1692. Meget stort billedskærerarb. – kirkens største – m. store figurer af Moses og Johannes Døberen om maleri m. portrætter og opstandelsen. På sdr. korsarms v.mur. 19) 1672. Fragmenter af epitafium over Rasmus Thestrup, † 1696, hustru og børn. Dele af træskærerarbejdet er opsat ved n.enden af ndr. korsarm, maleriet m. portrætter i sydligste korkapel mod s. 20) Skipper, rådmand Søren Sørensen, † 1685, og hustru. Stenhuggerarb. i bruskbarok m. figurer af Troen og Håbet samt portrætmalerier. I ndr. koromgang. 21) 1686. Licentiat Nicolaus Broberg, † 1674, og hustru Kirsten Hansdatter Drøstrup, † 1731. Træskærerarb. i bruskbarok m. putti. Sdr. korsarm. Et smedejernsgitter, der har været anbragt ved begravelsen i sdr. koromgang, er nu på museumsgalleriet. 22) Ass. Jens Lasson, † 1690, og hustru. Stenhuggerarb. i barok m. flammeurne og hvide figurer. Ndr. korsarm. 23) Biskop Erik Grave, † 1691, og hustru. Marmorarb. af Thomas Quellinus. Midtskibets s.væg. 24) Handelsmand og overformynder Jens Rasmussen Lasson, † 1693, og hustru. Træskærerarb. i akantusbarok m. portrætmalerier. Ndr. korsarm. 25) Landkommissær, ass. Jesper Nielsen Hutfeld, † 1696, og hustru. Sort og hvid marmor m. putti bærende skriftrulle. Af Quellinus. Ndr. korsarms n.ende, v.f. døren. 26) Borgm. Mikkel Mikkelsen Malling, † 1701, og hustru Margrethe Christensdatter samt rådmand Søren Mikkelsen Malling, † 1682, og hustru. Billedskærerarb. i barok m. portrætmalerier af alle fire. Ndr. koromgang. 27) 1702. Biskop Johannes Braëm, † 1713, og hustru. Hvidt og sort marmor, udf. af Quellinus. I landemodesalen. s. 188 28) 1702. Mindetavle for handelsmand Mikkel Lassen og hustru, der har givet 100 sletdaler til vedligeholdelse af deres grav. Stentavle m. fem forgyldte bibelske billeder. Ndr. sideskib. 29) 1703–04. Constantin Marselis, † 1699, først bisat i Viby kirke, hans hustru Sophie Elisabeth Charisius, † 1706, og dennes anden mand Peder Rodsteen, † 1713. Pragtstykke i senbarok af sort og hvidt marmor m. portrætstatuer af de tre, flankeret af Minerva og Klogskaben. Over dem svæver engle, der har båret laurbærkranse. Udf. af Thomas Quellinus, der forestod kapellets indretning i ndr. tårnkapel (V. Thorlacius-Ussing. Billedhuggeren Thomas Quellinus. 88–95). I åbningen mod tårnrummet er indsat en sandstensportal m. forkrøppede karme, guirlander og brudt buefronton m. buste. Forneden et lavt smedejernsgitter foran lemme til kælderen, der rummer et stort antal kister. 30) 1723. Proviantforv., stiftsskriver Christen Wegerslev. Marmormalet træ. På midtskibets s.væg. 31) Kbmd. Michel Pedersen Borre, † 1724, og hustru Anne Mogensdatter Blach. Midtskibets n.væg. 32) Else Olufsdatter, † 1725, opsat af hendes mand, handelsmand Jens Andersen Müller, † 1741. Ligesom foregående stor barokopbygn. m. putti, der bærer dødssymboler, samt ildurner. Midtskibets n.væg. 33) Toldkontrollør Hans Terkelsen Rosenquist, † 1726. Marmormalet træ, beslægtet m. 31 og 32. Sdr. korsarm. 34) Biskop Johannes Ocksen, † 1738. Efterligning i træ af Quellinus-arb. I landemodesalen. 35) 1743. Skipper Frands Mortensen og hustru. Sdr. koromgang. 36) Bogbinder Joh. Zimmermann, † 1750, og hustru. Trætavle m. vidtløftigt, allegorisk vers. Sdr. korsarm. 37) Biskop Peder Hygom, † 1764, og hustru. Marmormalet træ, lign. nr. 34. På korets ø.væg. 38) Frøken Hedevig Margrethe Lasson, † 1785, som har givet 200 daler til gravens vedligeholdelse. Gravstenen (nr. 59) holdes stadig pyntet m. grønt. Ndr. korsarm. 39) 1868. Oberst Christoffer Hvas til Kås, † 1658, og hustru. Ndr. sideskib. 40) 1868. Kapitelskriver Jens Hvas, † 1709, og hustru. Ndr. sideskib. 41) 1893. Mindetavler over faldne i krigene 1848–50 og 1864. Ndr. sideskib.

Kirken rummer et meget stort antal gravsten, hvoraf største parten må antages at være udf. i Århus. De væsentligste skal her nævnes i kronologisk rækkefølge: 1–3) I det sengotiske kors ydermure er der ved opførelsen indsat tre trapezformede, romanske gravsten fra 1100t. af granit m. det ofte forekommende østjy. motiv – et lat. kors omgivet af smukt udf. bladværk. 4) Biskop Jes Assersen, † 1306, anv. som dækplade for alterbordet (Aarb. 1887. 113). 5) Biskop Bo Mogensen, † 1423; fundet 1894 i det Rodsteen-Marseliske kapel, hvor den i slutn. af 1600t. sa. m. Ulrik Stygges sten var blevet skjult i gulvet, nu i skibets v.arkade mod n. 6) Biskop Jens Iversen, † 1482; figursten m. våben (CAJensen. Gr. 76), tidl. i landemodesalen, nu i skibets v.arkade mod s. 7) O. 1490. Evert Eriksøn (Thott) og hustru Margareta, datter af Erik Matisen. Figursten m. ægteparret, uden dødsår (CAJensen. Gr. 101); i sydl. koromgang. 8) Biskop Ejler Bølle, † 1501. Figursten m. våben (CAJensen. Gr. 80); tidl. i ndr. koromgang, nu i skibets v.arkade mod s. 9) Canonicus, mag. Peter Nicolaisen, † 1511 (?). Præstefig. (CAJensen. Gr. 103); i sydl. koromgang. 10) Biskop Niels Clausen Skade, † 1531. Fig. ml. hvis ben skjolde (CAJensen. Gr. 104); i koromgang mod ø. 11) Biskop Mads Lang, † 1557. Mandsfig. i syet dragt (CAJensen. Gr. 563); stærkt slidt, i skibets v.arkade mod n. If. Marmora Danica har der været en tilsvarende †gravsten over hans hustru. 12) Knud Gyldenstierne til Ågård, Fyns sidste katolske biskop, † 1561, hans hustru Jytte Podebusk, † 1573, og hendes fader Predbjørn Podebusk, † 1541. Figurer: s. 189 s. 190 Kriger og enke. Udf. af Gert van Groningen (CAJensen. Gr. 602). Har ligget i højkoret, nu i korets sydl. omgang. 13) Jens Juel til Alsted, † 1563, og hustru Anna Skram, † 1581. Kriger og enke. Af Gert van Groningen (CAJensen. Gr. 603); i sdr. korsfløj. 14) Jørgen Barnekow til Kjellerup, † 1567, og hustru Anne Clausdatter Ravensberg, † 1565. Kriger og frue. Af Gert van Groningen (CAJensen. Gr. 606). I sdr. korsarm. 15) Erik Podebusk til Bidstrup, † 1573, og fru Sitzelle Oxe, † 1593. Af »Københavns alabastmester« (CAJensen. Gr. 572). I sdr. sidekapel. 16) Kantor, mag. Thomas Riper, † 1576, af Gert van Groningen (CAJensen. Gr. 616). I sdr. koromgang. 17) 1580 over Christen Munk til Tågerup (i Nordslesvig), † 1579, og to hustruer: Else Ulfstand og Dorithe Gyldenstierne. Kriger ml. enke og frue (CAJensen. Gr. 632). I sdr. sidekapel. 18) 1584. Magistrene Torkild og Peder Pomarius (Abildgård), † henh. 1556 og 1557, og sidstn.s hustru Gertrud Sørensen. Opsat som epitafium i sdr. koromgang (CAJensen. Gr. 637). 19) Mette Urne (gift m. Knud Hardenberg), † 1587. Fruefig. og anevåben (CAJensen. Gr. 655). I ndr. koromgang. 20) Absalon Urnes børn Erik Bjørn og Birgitte Urne, † 1577. Figurer i legemsstørrelse m. spor af alabastrelief (CAJensen. Gr. 628). Ndr. koromgang. 21) Lic. medicinae Peder Hansen, † 1599. Døden m. spade og timeglas. Sdr. korsarm. 22) O. 1600. Udslidt indskr., halvfig. Sdr. sidekapel. 23) Anne Johanne Gjødesen og broder, † 1606, børn af biskop Hans Gjødesen. Figurer. Ndr. korsarm. 24) Laurids Rasmussen, † 1608. Ndr. koromgang. 25) Rådmand Clemmen Jensen Smagbier, † 1626, m. to hustruer. Portrætmedaljoner. I ndr. koromgang. 26) Manderup Parsberg til Hagsholm, † 1626, og hustru Ingeborg Juel. Figurer. Sdr. korsarm. 27) Jens Nielsen Mørke, † 1627, m. to hustruer. Figurer. Sdr. korsarm. 28) Kapt. over Silkeborg og Kalø len Lauritz Andersen Holst, † 1635. Figur. Ndr. koromgang. 29) Prælat i kapitlet dr. Matthias Jacobsen Riber, † 1636, og hustru Ingeborg Hansdatter. Sdr. koromgang. 30) Dr. Peder Pedersen Saxe, † 1641, og to hustruer. Sdr. koromgang. 31) Præsten Paaske Jensen Høvi, † 1642, og hustru. Billeder i legemsstørrelse. Sdr. koromgang. 32) Rådmand Niels Ibsøn, † 1642. Sdr. korsarm. 33) Borger Gregers Nielsen, † 1643, og to hustruer: Dorite Hellisdatter, † 1628, og Ane Jensdatter, † 1672. M. portrætrelieffer. Østre koromgang. 34) Elisabet Menelaidatter, mag. Jacob Knudsens hustru, † 1646. M. stereotyp »portræt«medaljon. Sdr. koromgang. 35) Borger Jens Madsen, † 1650, og hustru Else Mickelsdatter, † 1638. Østre koromgang. 36) Rådmand Peder Rasmussen, † 1653, og to hustruer samt børn. Østre koromgang. 37) Borger Hans Andersen Grønbæk, † 1662, m. to hustruer. Østre koromgang. 38) Borgm. Anders Lydichsen, † 1664, m. hustru. Dødning m. initialskjolde. Ndr. koromgang. 39) Biskop Hans Enevoldsen Brochmand, † 1664. Ndr. korsarm. 40) Borgm. Jakob Mikkelsen, † 1678, m. hustru og to børn. Sdr. sideskib. 41) Kommerceråd Mogens Skov, † 1678. Ndr. sideskib. 41) Rådmand, skipper Søren Sørensen, † 1685, m. hustru. Ndr. koromgang. 42) Ass. Jens Lasson, † 1690, og hustru. Ndr. korsarm. 43) 1694 over Borger Niels Ibsen og dennes fætter, rektor Laurits Lauritsen, † 1692. Østre koromgang. 44) 1600t. over Jakob Laursen, dødsår ukendt. Sdr. koromgang. 45) Rektor Jens Nielsen Mundelstrup, † 1701, og hustru. Sdr. koromgang. 46) Handelsmand Jørgen Andersen, † 1707, og hustru. Sdr. sideskib. 47) Handelsmand Mikkelsen Lassen, † 1709, og hustru Cidsel Jensdatter, † 1704, m. slidte portrætmedaljoner. Østre koromgang. 48) Handelsmand Mikkel Andersen Wern, † 1713, og hustru Maren Pedersdatter, † 1719. Halvfig. Østre koromgang. 49) Handelsmand s. 191 s. 192 Michel Sørensen Due, † 1716, og hustru. Ndr. sideskib. 50) Handelsmand M. Jensen Thonbo, † 1725, og to hustruer. Figurer. Ndr. sideskib. 51) C. H. Blichfeld, † 1726, og hustru M. D. H. B., † 1748. Sdr. korsarm. 52) Borgm. Thøger Clemmensen Kjersgaard, † 1744, og to hustruer. Sdr. sideskib. 53) Kaptajn i søetaten Andr. Søbøtker, † 1752. Sdr. koromgang. 54) Viceborgm. Ulrik Chr. Müller, † 1756, og to hustruer. Sdr. sideskib. 55) Kontrollør Valentin Feth, † 1758, og hustru m.fl. Adsk. portræthoveder. Sdr. korsarm. 56) Hans Sørensen, † 17??, handelsmand Hans I. Strommesen, † 1769, og deres hustru. Ndr. sideskib. 57) Kbmd. Peder Jensen Skriver, † 1771, og hustru Maren Mogensdatter. Ndr. koromgang. 58) Handelsmand Fr. Raae, † 1783, og hustru. Ndr. korsarm. 59) Frk. Hedevig Margrete Lasson, † 1785. Ndr. korsarm. (Sml. mindetavle 38). 60) Kbmd. Niels Jensen Kjellerup, † 1789, og hustruer Edel Maria Galten, † 1769, og Dorethea Cornelia Sparre, † 1783. Sdr. koromgang. 61) Kbmd. Kjeld Iversen, † 1797, og hustru. Sdr. korsarm. 62) Kbmd. Jens Antonisen, † 1803, og hustru. Ndr. korsarm. En †gravsten over den bondefødte pædagog Morten Børup, † 1526, m. indskr. i ring om skjold m. ris, ferle og greb kendes fra tegn. af Abildgaard (CAJensen. Gr. 179). I kirkens gulve er nedlagt en del små gravfliser fra slutn. af 1600t. og 1700t. Af †begravelser i kirken ud over de ved epitafier og gravsten markerede skal nævnes den meget omtalte Chr. Jakobsen Drakenberg, f. 1626, † 1772. Han bisattes først i kælderen under Laur. Ebbesens kapel, hvor liget var tilgængeligt for beskuelse. 1846 blev liget efter dronn. Caroline Amalies ønske flyttet til sakristiet og vistnok begr. Endvidere lektor Hans Pedersen, † 1617.

I højkoret, n.f. alteret er kirkens grundlægger, biskop Peder Vagnsen, † 1204, gravsat, idet graven må være flyttet hertil ved korhallens opførelse. Den murede forhøjning er dækket af en trapezformet, skriftløs, sort sten. Ved undersøgelser 1830 og 1920 forefandtes i det murede rum en 73 cm lang blykiste m. skeletrester. På låget lå en blyplade m. gravskrift, nu sa. m. et stykke billedvævet stof opsat under glas i et jernskab i muren.

Ved undersøgelse af gravkældrene under koret er fundet en bronzebeslået kiste i rig senbarok, indeholdende liget af Christen Skeel, † 1688. Kisten er mul. tegnet af Lambert van Haven.

Pladsen omkr. domkirken, der indtil 1813 benyttedes som kgd., var omgivet af en høj mur, der blev nedbrudt 1818. 1859 blev byens rådhus fra 1748, der lå tæt v.f. kirken, fjernet, og m. den gl. bispegårds nedbrydelse 1882 opstod Bispetorvet, der sen. er afgravet og indhegnet. Ved korets ø.gavl er der 1882 rejst en mindesten for rektor Morten Børup, † 1526 (af billedhugger J. Herskind). Ved korets sokkel ligger en del udslidte gravsten, overvejende fra baroktiden, og ved s.siden en del kvadermateriale.

Litt.: H. H. Skaaning. Sandfærdig Relation og Beskriffvelse om Aarhuus Domkirckis Spirss ynckelig oc saare jammerlig Undergang… 1642. Faksimileudg. 1927. C. V. Hertel. Forsøg til en antiq.-hist. Beskr. over Aarh. Domog Cathedralk. I–II. 1809–10. K. Schytte. Kortf. Beskr. over Aarh. D. 1835. N. Høyen. Aarh. D., i Kirkehist. Saml. 2. Rk. I. 161 ff. J. B. Løffler. Udsigt over Danm. Kirkebygn. 204 ff. MagnPet.K. 14. A. D. Jørgensen. Den nord. Kirkes Grundlæggelse. 201, 812, tillæg s. 81. C. Madsen. Beskr. af Aarh. D. 1888. Ministerialtid. 1885. 874 ff. S. P. Fenger. Skt. Nicolaus, Hellig Niels og Skt. Klemens …, Kirkehist.Saml. 5. Rk. II. 645 ff. V. Koch i Aarb. 1895. 241. Fr. Beckett i Aarhus, Byens Hist. 1905. 101 ff. Hack Kampmann i Arch. 1908. 397 ff. P. Holm. Aarh. D., Vejledning. 1911 og 1932. Eiler Haugsted i Aarhus gennem Tiderne. 1941. I. 125 ff., II. 99 ff. Mogens Clemmensen. Lombardisk og dansk Teglstensarkitektur, Aarb. 1922. Jan Steenberg. Studier i dansk og nordtysk Teglstensarkitektur. 1935. Grethe Foss. Aarhus Domkirke. 1961. Danmarks bygningskunst. 1963. 121, 154, 163–66. – Monumenta eccl. cath. Aarh. ved Klokker Schive. Ms. i Ledreborgske Saml. KB. Aarhuus Dom-Kirkes Antiqutæter og Inscriptioner . . samlet af Peder Pederssøn Schive ….. og forøget af Chr. Cramer. Aarhuus d. 31. August 1752. Håndskrift nr. 65 a i Statsbiblioteket i Å.