Bandholm sogn

(B. kom.) omgives af Musse hrd. (Hunseby so.), Østofte so., Lollands Sønder hrd. (Stokkemarke so.) samt Smålandshavet. I det ellers jævne og lavtliggende terræn ligger inden for Svanevig nogle lave bakker, kronet af gravhøje, hvorfra der er udsigt over det af strandenge kransede Smålandshav. Den i øvrigt lermuldede og frugtbare jord rummer kun en enkelt mose, den delvis afvandede Stangmose. Der er en del skov, især langs so.s rande (Rørmark, dele af Skifterne, Krabbeskov, Merretskov samt Uglevænge). Til so. hører også den vestl. del af Knuthenborg park, der er et meget besøgt udflugtssted, ligesom Strandparken v.f. Bandholm havn. Et stykke uden for havnen ligger den lille beplantede Havneø. Gennem so. går godsbanen Maribo-Bandholm og landevejene Maribo-Bandholm og Bandholm-Birket-Nakskov. Fra Bandholm havn er der overfart til øerne i Smålandshavet.

Areal i alt 1950: 1481 ha. Befolkning 7/11 1950: 1400 indb. fordelt på 419 husstande. (1901: 1087, 1930: 1485).

6/12 1881 udskiltes Bandholm som selvstændigt so. (1880: 1141 indb.) af Østofte so. 1/4 1925 blev Bandholm so. selvstændig kom.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 344 levede af landbrug m.v., 356 af håndværk og industri, 250 af handel og omsætning, 243 af transportvirksomhed, 57 af administration og liberale erhverv og 142 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bandholm (*1360 Bangendeholm; u. 1803), købstadlignende ladeplads – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 779 indb. fordelt på 238 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 49 levede af landbrug m.v., 223 af håndværk og industri, 184 af handel og omsætning, 187 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv og 95 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (ved Svanevig, opf. 1912, arkt. L. Kildegård, udv. 1938–40), teknisk skole (opret. 1916), bibl. (i skolen, opret. 1941, 2500 bd.), menighedssal (i præstegd.), alderdomshjem (16 pl.) m. kom.kontor, sportsplads, filialer af Landmandsbanken og Maribo Diskonto og Lånebank, hotel, vandværk, anlæg (Strandparken), godsbanestat., post- og telegrafstat., telf.central, bådebyggeri og havn (tilh. Knuthenborg, anl. 1839–42 (af F. M. lensbaron Knuth), udv. 1875–79 og 1910–13, består nu af et indre og ydre bassin m. indtil 5,8 m vand ved bolværkerne og i sejlrenden; ved indsejlingen den lille Havneø, dannet af fyld) m. toldsted, lods og fl. fyr. Færgeforb. til Fejø, Femø og Askø. Bandholm havn benyttes som havn for Maribo; skibsfarten på Bandholm omfattede 1953: 1130 s. 844 indgående skibe med i alt 71.254 tons gods, hvoraf fra udlandet 228 skibe med 44.881 tons gods og 1124 udgående skibe med i alt 88.399 tons gods, deraf til udlandet 250 skibe med 25.685 tons gods; af det udlossede gods var 18.746 tons gødningsstoffer, overvejende fra udlandet, 19.506 tons kul og koks, næsten udelukkende fra udlandet, og 14.128 tons sten, kalk og cement, hvoraf ca. to trediedele fra indenlandske havne; af det indladede gods var 30.256 tons korn, overvejende til udlandet; Reersnæs (*1312 Reersnes; u. 1803) m. savværk og vandværk; Svanevig m. ml.; Koholt. – Saml. af gde og hse: Vriet; Grydehøj. – Gårde (alle under Knuthenborg): Hovedgd. Vårskovgd. (*1416 Wodeschogh, 1494 Wodeskowff; 22,7 tdr. hartk., 110 ha; ejdsk. 285, grv. 200); Havløkkegd. (30,5 tdr. hartk., 152 ha; ejdsk. 445, grv. 298); Lerbjerggd. (15,8 tdr. hartk., 73 ha; ejdsk. 221, grv. 141); Strandtoftegd. (13,4 tdr. hartk., 59 ha; ejdsk. 200, grv. 134).

B. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Maribo og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so. So. udgør 2. udskrivningskr., 233. lægd og har sessionssted i Maribo.

Kirken, der er en anselig bygning, er en korskirke og består af skib, kor med lige afslutning, firkantet tårn med gavle og kegledannet spir mod v. og våbenhus i den nordre korsfløj. Den er opf. 1873–74 (for 23.050 rdl.) efter tegn. af arkt. H. Sibbern af røde mursten i lighed med Skt. Jakobskirken i Kbh. Alteret er en trækonstruktion betrukket med rødt stof med guldtrådskant og -kors. 3 vinduer i ø.gavlen har glasmalerier, skænket kirken ved dens opførelse af grev Knuth, og danner baggrund for alteret. – I våbenhuset mindeplade opsat 1955 for politiassistent N. J. R. Abel, død i Buchenwalde 1944.

Ved Havløkkegård, tidl. Havreløkkegård, findes spor af en gl. borgplads (se ndf.). I slutn. af 1400t. lå der her en landsby (*1418 Haffreløcke; nu i Østofte so.) med flere gde, hvoraf Benedicte Pedersdatter Griis (af Nordrup), der nævnes endnu 1498 og var enke efter Iven Jepssøn (Vognsen) i 1470’erne solgte een, der var hendes døtres fædrene gods. På en anden boede Sten Pedersen, der 1495–1500 skrev sig til H. og vist solgte sin gd. til hr. Eskil Gøye, idet han 1518 fæstede den gd., han iboede, og en øde gd. el. jord af hr. Eskil. 1552 tilhørte disse gde fru Eline Gøye, og som fæstere anføres da Peder Stensen og Jørgen Stensen, der rimeligvis var Sten Pedersens sønner og nu helt optaget i bondestanden. – 1589 erhvervede Lave Beck til Førslev og Beldringe kronens rettighed i 4 selvejerbondegde, ligesom han 1598 tilmageskiftede sig 8 små gde i H. by fra Maribo kloster. På dette o.a. gods oprettede han senest 1597 en ny hovedgd. Ved hans død 1607 arvedes gden af sønnen Jochum Beck († før 29/8 1614). Efter hans død kom gden til hans søster Mette Beck († 1630) og hendes mand Erik Bille til Kærsgård († 1641). Deres søn Lave Bille arvede den og boede som landsdommer på Lolland 1636–46 på H., hvor han efter 1660 igen tog ophold; han skal have nedlagt flere bøndergde (bl.a. 7 i Sørup) og lagt deres jorder under H. 1674 indgik han som enkemand ægteskab m. sin tjenestepige Dorthea Iversdatter Skov, hvem han ved morgengavebrev skænkede 2000 rdl. af boet og forlenede med H. som enkesæde for livstid; denne sidste bestemmelse kendtes dog efter hans død 1679 ugyldig, og hans sønner af 1. ægteskab (Christian Bille († 1714), Jørgen Bille og Manderup Bille († sindssyg 1694)) overtog H., men var pligtige til at betale hende 2000 rdl. af boet + 1000 rdl. til underhold, for hvilket beløb m.v. hun 1685 fik udlagt H. (1688: 34,3 tdr. hartk. med 101 tdr. land under plov) som brugeligt pant. Siden ægtede hun Christian Wildenrath; de oprettede 1696 gensidigt testamente, hvorfor han, der 1697 havde tilkøbt sig Jørgen Billes andel i gden, efter hendes død 1701 kunne sælge sine rettigheder i H. til fru Søster Lerche til Årsmarke, som allr. 1698 havde erhvervet Chr. Billes del; hovedgårdstaksten var da 32 tdr. hartk. og bøndergodset 236 tdr. hartk. 1714 indlemmedes H. (med 34 1/4 tdr. hartk. hovedgdstakst og 2 1/2 tdr. hartk. skov) under grevskabet Knuthenborg og hørte derunder indtil grevskabets afløsning 1926; den har derefter været en forpagtergd. under Knuthenborg gods. Ved afløsningen 1926 afgaves i h.t. lensloven 59,4 ha land, hvorpå oprettedes 10 husmandsbrug. – Godsark. på Knuthenborg.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. VIII. 1942, især 191–198. DLandbr. IV. 1932. 385 f. Poul Hansen i Aarb LollF. 916. 22–83; 1919. 23–49; jf. smst. 1917. 136 og 1919. 118. L. Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen s. 845 West. Danske Len. 1916. 150, 152. Ole Widding i Aarb. 1948. 95. G. L. Wad. Om Eggert Christoffer Knuth og Søster Lerche. 1881. 48 f., 71–74, 97–99.

Hovedbygn., opf. 1870 (arkt. V. Tvede), er en kampestensbygn. i tre fløje, hvoraf den vestl. er kortere og højere end den østl.

Af Vårskov skrev Katrine Knudsdatter, enke efter væbn. Niels Lauridsen, sig 1416; V. har vel da været en adelig gd., der sen. kom under Maribo kloster og 1664 var en fæstegd. m. et gårdsæde. 1685 skænkede Chr. V. gden (1688: 10 2/3 tdr. hartk. med 58 tdr. land under plov) m. tilh. skov til Eggert Christopher Knuth m. ret for denne til at lægge den under sin gd. Årsmarkes hovedgdstakst. Ved grevskabet Knuthenborgs oprettelse indlemmedes gden i dette og blev en forpagtergd. derunder; dens hartk. øgedes efterhånden til o. 29 tdr. Ved grevskabets overgang til fri ejendom 1926 afgaves fra april 1930 45,34 ha land, der udstykkedes i 3 selvstændige brug og 5 tillægsparceller. Vårskovgård har derefter haft ejer tilfælles med Knuthenborg gods.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. VIII. 1942, især 198 f. DLandbr. IV. 1932. 387–89.

1687 lagdes Vårskovgård samt Bandholm og Pårup byer fra Maribo klosters birk ind under Nielstrup birk, hvorunder dette gods hørte til Knuthenborg birks oprettelse 1714.

Bandholm pantsattes 1360 af Valdemar Atterdag og hans søn Christoffer m.a. gods på egnen til hr. Benedikt Ahlefeldt. Bandholmsgård, der tidligst nævnes 1563, hørte opr. under Maribo kloster, men henlagdes med dettes øvr. gods til Sorø akademis underhold, derfra skødede kronen 1623 B. til Christoffer Urne til Årsmarke. 1685 fik Eggert Christopher Knuth kgl. bevilling fra 1/1 1686 at lægge B. under Årsmarkes hovedgrdstakst. – I 1800t. er gden blevet nedlagt, og dens jorder udgør nu en del af Knuthenborgs park.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. VIII, passim. G. L. Wad. Om Eggert Christopher Knuth og Søster Lerche. 1881. 43 ff.

S.f. Bandholm må have ligget den nu forsv. Rødemølle (1623 Røe Mølle, 1664 Røede Wandmølle), der nævnes 1623, da kronen skødede den til Christoffer Urne til Årsmarke. 1685 fik Eggert Christopher Knuth kgl. bevilling til at lægge den, der var en vandml. med jordtilliggende, under Årsmarkes hovedgdstakst. Den nævnes ved grevskabet Knuthenborgs oprettelse, men forsvandt sen.; endnu minder Rødemølle bro om den.

Litt.: G. L. Wad. Om Eggert Christopher Knuth og Søster Lerche. 1881. 43 f. Stedn. XI. 1954. 112. C. C. Haugner. Lolland. VIII. 1942. 198. 218. 249 f.

I Bandholm ligger fire gl. pakhuse. Bebyggelsen præges i øvrigt af gulkalkede huse m. empirepræg.

Ved Havløkkegård ligger et velbev. voldsted, 1624 kaldt Huushøj, en firesidet, ca. 50 m lang og bred banke, omgivet af nu næsten udtørrede grave. På banken er der ved udgravninger fundet spor af bygn. fra renæssancen.

Skove: Ca. 1/3 af so. er dækket m. skov, der alt tilhører Knuthenborg. Langs v.grænsen således Rørmark (137 ha) m. forholdsvis gode bøgebevoksninger og smukke ege og nordligere ved kysten en del (ca. 1/3) af Skifterne (i alt 124 ha). Midt i so. ligger Uglevænge (9 ha) og i v. dele af Merretskov (i alt 301 ha), nemlig Krabbeskov (ca. 70 ha), Strædeskov og Nyrod (ca. 100 ha); der gennemstrømmes af Nældevads å, og hvor man mærker Nyrods kilder. I Merretskov er terrænet svagt bølget. Jordbunden er mulddækket. Undergrunden stift ler. Der findes såvel ældre som yngre ofte smukke bøgebevoksninger, der hyppigt er iblandet ask. I Bandholm so. ligger endelig en mindre del af Knuthenborg park (jf. omtalen under Hunseby so., s. 858).

Fredede oldtidsminder: 2 noget forstyrrede jættestuer (i Rørmark skov) og 29 høje; af disse ligger 6 ret anselige, deribl. en dobbelthøj, omkr. Svanevig; på Havløkkegårds mark ligger 3 større høje, Storhøj, Grydehøj og Stubbehøj; i Rørmark skov ligger 10 høje, de fleste små, i Nyrod skov 6, hvoraf 2 er ret store. – Sløjfet: Ved Svanevig en anselig langdysse m. et jættestuekammer, hvorfra stenene er taget til at bygge dyssen i Knuthenborg park; den her liggende store høj Nordenbjerg er antagelig også nyopført. Desuden er sløjfet 17 høje, hvoraf 6 i gruppen ved Svanevig og 6 i en gruppe n.f. Reersnæs. – Fra Bandholm stammer et offerfund fra yngre bronzealder, bestående af 3 vredne halsringe og flere spiralringe af bronze.

Abbedissen i Maribo kloster fik 1/7 1588 brev om, at B. havn skulle være en fri havn til s. 846 klosteret, »som den af arilds tid havde været«. Siden lå havnen under Knuthenborg, hvilket voldte stadige stridigheder med Nakskov.

1850 ramtes B. af en koleraepidemi, som krævede 15 dødsofre, inden den nedkæmpedes af den tilkaldte dr., sen. prof. P. L. Panum († 1861), efter hvem en gade i byen er opkaldt (Jul. Petersen. Koleraepidemierne. 1892. 84–90).

Sen. biskop H. Ostenfeld var kapellan pro loco i B. 1890–93.

I B. fødtes 1845 landbrugsmaskinfabr. H. Christoffersen.

Litt.: Vider. III. 455–59.