Beldringe sogn

(B. kom.) omgives af Præstø landdistrikt og Præstø købstads nordl. område, Skibinge, Allerslev, Udby, Bårse og Snesere so. samt (ved Even) en enklave af Bårse so. (Broskov). Den nordl. del af so. er et jævnt, storformet bakkeland, hvoraf en gren strækker sig op østen om Even lige til Even å. Ind mod Even findes stejlskrænter, udformet af stenalderhavets bølger, dengang Even var en gren af Præstø fjord. So.s sydl. del har mere jævne bakkeformer, hvorover dog enkelte isolerede høje rager, fx. Bøgebjerg (45 m) og Tvedebakke (54 m). På grænsen til Bårse so. løber Risby å, der mod ø. fortsætter sig i Tubæk. Den velmarkerede dal er udformet som tunneldal, s. 314 og ledsages i hele sit forløb af åsstumper, fx. Kirkebjerg (22 m). Morænelersjorderne er fortrinlige ved Beldringe, i øvrigt jævnt gode. Skovene er Dyrlev skov, Bellevue skov samt Faksinge skov og Oregårdsvænge. Gennem so. går jernbanen Præstø-Næstved, hovedvej 2 (Køge-Vordingborg) og landevejen Næstved-Præstø.

Areal i alt 1950: 1885 ha. Befolkning 7/11 1950: 557 indb. fordelt på 161 husstande. (1801: 474, 1850: 661, 1901: 603, 1930: 794). Nedgangen i folketallet fra 1930 til 1940 skyldes delvis, at folketallet 1940 omfatter den hjemmehørende befolkning (og derfor ikke patienterne på Faksinge sanatorium), medens tidl. folketællinger omfattede den faktiske befolkning. Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 394 levede af landbrug m.v., 71 af håndværk og industri, 29 af handel og omsætning, i af transportvirksomhed og 67 af administration og liberale erhverv og 49 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Beldringe kirke (1360 Bældringæ) og byerne: Dyrlev (*1355 Dywrløffue, 1486 Dyerløff; u. 1772) m. skole (opf. 1914) m. sognebibl. (opret. 1946; 650 bd.); Hastrup (1470 Hatzstorp; u. 1802) m. ml. og andelsmejeri; Faksinge (*1205 Faxinge, *1135 Faxingæworæ; u. 1829) m. skole (opf. 1901). – Saml. af gde og hse: Gishale (1500t. Gierszhalem). – Gårde: Hovedgd. Beldringe (m. Lekkende i alt 202 tdr. hartk., 1434 ha, hvoraf 710 skov; ejdsk. 2682, grv. 1686; heraf under hovedgd. 65,6 tdr. hartk., 283 ha; ejdsk. 800, grv. 510); Bellevue under Beldringe (12 tdr. hartk., 48 ha; ejdsk. 142, grv. 81); Lundemose (14 tdr. hartk., 64 ha; ejdsk. 200, grv. 81); Hastrupgd.; Nygd. – I Faksinge skov ved Even sø ligger Faksinge Sanatorium, opf. 1906–08 m. en tre etager høj hovedbygn. (arkt. V. og B. Ingemann), ejes nu af Nationalf. til Tuberk. Bekæmpelse; pl. til 105 mandl. og 25 kvindel. patienter. En del af den 66 ha store Faksinge skov hører under sanatoriet, der også ejer en del agerjord. Ved sanatoriet hpl. på Næstved-Præstø-Mernbanen.

B. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Bårse so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Præstø landdistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 147. lægd og har sessionssted i Præstø.

Kirken er en romansk bygn., bestående af kor og skib, vistnok af kamp, m. detaljer af kridtkvadre. I koret rester af n.vinduet, i skibet er bev. begge v.vinduerne, hvoraf det sdr., der ses over våbenhusloftet, på ydersmigene har skaktavlmønster i relief (Aarb. 1889. 62. Fig. 3); kun s.døren er bev., nymuret i 1890erne efter rester af den opr., dobbeltfalsede og rundbuede døråbning. I gotisk tid gennemførtes flg. byggearb.: 1) o. 1400 fik skibet to krydshvælv, hvis hjørnesøjler har hoveder i st. for kapitæler, 2–3) n.f. koret byggedes et hvælvet sakristi af kridtkvadre m. blændingsgavl af munkesten og n.f. skibet et hvælvet munkestenskapel, 4) i sengotisk tid forlængedes koret mod ø. m. anv. af de gl. materialer samt munkesten, og hele koret overhvælvedes, 5) i v. rejstes et tårn (bl. syldstenene er oldtidssten m. skålformede fordybninger) af munkesten m. to kridtkvaderbælter og trappehus i n., 6) i s. tilføjedes et våbenhus m. blændingsgavl af Præstø-Næstvedtype. Kirken blev hovedrest. 1891–98, arkt. Hans J. Holm. – Ved hovedistandsættelsen fandtes nu atter overhvidtede kalkmalerier fra fire perioder: o. 1250–1300, to billedrækker m. figurer, på triumfvæggens sdr. del; gotiske ranker, på dens ndr. del; o. 1400, geometriske dek., på skibets hvælvribber; o. 1600, Kristus som verdensdommer, vestligt på skibets n.væg. – Sengotisk, muret alterbord. s. 315 Senbarok altertavle 1730 af Rasmus Dam, m. indsat maleri: bebudelsen, moderne kopi. Krucifiks o. 1700 over korbuen. Romansk granitfont m. nederl. dåbsfad, skænket 1617. Højrenæssance prædikestol o. 1605 fra det Schrøderske værksted i Næstved, malet 1634, m. dydehermer, evangelistfigurer og våben for Jacob Beck og fru Hille Marsvin. Rester af stoleværk fra beg. af 1600t., af Næstvedarb. Tavle af eg m. maleri: nadveren, skænket 1699. Klokker 1603 (Borchart Quellichmeyer) og 1822 (I. C. og H. Gamst). Gravsten over Margrethe Schulten, † 1635, v. korets n.mur. Marmortavle over Øllegaard von Reitzenstein, † 1759, g.m. hofmarskal W. V. C. von R., over sakristidøren. – Kgd. har undt. mod s. senmiddelald. hegnsmure af munkesten og kridtkvadre. En †kirkelade ombyggedes 1727. På kgd. et 1892 opf. ligkapel samt gravsted for den Raben-Levetzauske fam. På kgd. er også begr. søofficeren Henri Konow, † 1939.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 870–78.

Beldringe. 1360 nævnes væbn. Josef Nielsen af B., der lever endnu 1377, og 1421 nævnes Tage Josefsen, begge af slægten Blad (m. et lindeblad i våbenet). 1457 og 1459 nævnes Anders Jensen (af »de nye Basser«) af B., og 1473 nævnes Morten Andersen Basse af Beldringe, formentl. førnævntes søn. Anders Jensens broderdatter Dorte Christoffersdatter bragte B. til sin mand hr. Jakob Jepsen (Ravensberg) til Kindholm († 1512), og deres datter Anne († 1573) bragte den til sin mand, rentemester hr. Joachim Beck til Førslev († 1572), efter hvem B. gik i arv til hans sønner, landsdommer Albert B., der sidste gang nævnes 1597, og Lave B. († 1607). B. arvedes derefter af sidstnævntes søn Jakob B. († 1625), som 1621 mageskiftede B. bort til Chr. IV, der forbedrede drift og bygn. En del af tienderne til B. tillagde han kommunitetet. Haven sattes under tilsyn af kgl. urtegårdsmand Isaac Ledschwiin. 1628 forpagtedes B. bort til Wulf v. Buchwald, 1631 til Jørgen Schult, 1638 overdroges godsets avling til lensmanden på Vordingborg Frederik Reedtz. Fr. III bestemte i sit testamente af 14/11 1665, at hans yngre søn prins Jørgen foruden en sum penge og en apanage skulle have Vordingborg slot m. Beldringe og Lekkende. Efter prins Jørgens død 1708 lagdes B. ind under Vordingborg rytterdistrikt, hvor den blev, indtil den ved ryttergodsets salg s. 316 1774 tillige m. Lekkende blev solgt til ceremonimester, sen. gehejmeråd Fr. Raben (skøde 1776). B., der udgjorde en af de 12 hovedgårdsparter, ryttergodset opdeltes i, fik tillagt 413 tdr. hartk. og en del tiender, og prisen var 48.000 rdl. Ved Rabens død 1820 blev B. skilt fra Lekkende og arvedes (skøde 1830) af den ældste søn, kmh., sen. gehejmekonferensråd Carl Vilh. Raben-Levetzau († 1870). Da hans ægteskab var barnløst, oprettede han og hans hustru Julia Adelaide Harriet, f. Bornemann, det Raben-Levetzauske fond. 1888 overtoges B. af brodersønnen, udenrigsminister, Fr. Christoffer Otto lensgreve Raben-Levetzau († 1933) til grevskabet Christiansholm. 1931 overtoges B. og Lekkende af hans yngste søn, Johan Otto baron R.-L., der nu også ejer Ålholm.

Litt.: Bredo L. Grandjean i DSlHerreg. II. 1943. 198–201.

Hovedbygn. blev opf. 1561 for Joachim Beck som et trefløjet anlæg, hvis hovedlænge, »stenhuset«, endnu findes. Denne bevarede s.fløj er opf. på et fundament af hugne granitkvadre, og murene er i vekslende skifter af tegl og kridt i to stokv. over en hvælvet kælder. Der er endnu bev. to små rundbuede vinduer i kælderetagen, som stammer fra opførelsen. O. 1600t. tilføjedes et ottekantet trappetårn. Da Fr. Raben 1774 købte gården, lod han hovedbygn. ombygge til en herskabelig bolig efter tidens smag, og ved denne lejlighed fjernedes tårnet, og gårdfaçaden forsynedes m. pilastre og stukforsiringer, og det indre blev prydet m. malede paneler, stuklofter og udsk. døre i Louis seize-stil. O. 1875 fik bygn. imiterede renæssancegavle og kviste, som dog atter blev fjernet o. 1910. I de sen. år er hovedbygningens indre blevet fuldstændigt moderniseret, og en række malede vægfelter og dørfyldinger er blevet opsat. De stammede opr. fra det Raben-Levetzauske palæ i Kbh. En stor smuk bindingsværkslade er opf. 1806. De øvr. avlsbygninger er opf. efter en brand 1910.

I nærheden af Beldringe ligger Bellevue, hvis bygn. er opf. 1849 i italiensk villastil; den er nu enkesæde for ejeren af Beldringe. I en lille lund her er 1872 af Bremersvold gods’ beboere rejst et mindesmærke for legatstifteren, gehejmekonferensråd Carl Vilh. Raben-Levetzau, † 1870.

If. præsteindberetn. 1808 oppløjedes murrester på Bøgebjerg ved Dyrlev, og det hed sig, at der havde stået »et Slot«. Det sa. berettes om Platnis el. Plattensborg banke ved Hastrup, hvor der fandtes murgrus og groede forsk. havevækster.

Beldringe so. har fra 1623 været anneks til Bårse; 1643–47 (forordn. af 1641) var det dog forenet med Præstø.

Skove: Sydligst i so. ligger den betydelige Dyrlev skov (ca. 100 ha), der har fælles grænse mod s. m. Udby skov i naboso. Udby. Terrænet er bølget m. enkelte bakker, således Tvedebakke (54 m o.h.) og Midtskovsbakke (56 m o.h.). Skoven gennemskæres af hovedvej 2. Bøgeskoven (stærkt udtyndet) dominerer her som i andre skove under Beldringe-Lekkende, således i Hastrup skov (i alt 70 ha, hvoraf dog 30 i Udby so.) og østligere i Bellevue skov (61 ha). Sognets nordl. udløber er særlig skovrigt. Her mærkes Oregårdsvænge (22 ha), der tilhører Nysø, og Faksinge skov, hvoraf den nordl. del (23 ha) tilhører Faksinge Sanatorium (skovdelen har tidl. tilhørt Beldringe), mens den sydl. del (30 ha) ejes af Engelholm. Skoven, overvejende bøgeskov, har et noget bakket terræn, således mærkes »Thorvaldsens Bakke« (31 m o.h.), der er opkaldt efter kunstneren, da han under sit ophold på Nysø holdt meget af at besøge den for udsigtens skyld. Et nordøstl. hjørne af skoven afskæres af banelinien Næstved-Præstø.

Fredede oldtidsminder: På B. mark 2 høje, hvoraf den ene er meget anselig, 5 m høj; i Bellevue skov 5 små høje; i Faksinge skov 7 høje, store og små. – Sløjfet: På Hastrup marker har ligget en runddysse, 5 langdysser – hvoraf en var meget anselig, 75 m lang – 2 jættestuer og 5 ubest. stengrave. På Dyrlev mark har ligget 3 dysser, hvoraf de 2 har været langdysser. Dernæst har der, på B. og Faksinge marker, været 17 høje. – Ved Hastrup er fundet et par rige grave fra yngre romersk jernalder.

Ved Gishale er 1921 rejst en genforeningssten.

I Beldringe so. fødtes 1861 veterinæren P. A. Mørkeberg.