Glim sogn

(Rorup-G. kom.) omgives af Vor Frue so., Ramsø hrd. (Gadstrup, Syv og Rorup so.), Volborg hrd. (Allerslev so.), Kornerup og Svogerslev so. samt Roskilde kbst. Det jævnt bølgede landskab gennemskæres af Kornerup ås markerede dalstrøg. Ved s.grænsen vider dalen sig ud og danner en række mosepartier (Akselmose, Elleeng, Gøderup mose og Dalkilder). Dette dalstrøg er skabt under istiden som en tunneldal, og jorderne er da også meget prægede af smeltevandsaflejringer, der adsk. steder udnyttes i store grusgrave. På det højereliggende land er der derimod gode, lermuldede jorder. Gennem det skovløse so. går Vestbanen (Gøderup holdeplads) og banen Roskilde-Holbæk samt hovedvej 1.

Areal i alt 1955: 1736 ha. Befolkning 1/10 1955: 792 indb. fordelt på 223 husstande (1801: 363, 1850: 475, 1901: 482, 1930: 520).

I sognet byerne: Glim (*1135 Gly, 1257 Glum (ɔ: Gliim); u. 1798) m. kirke, centralskole ved hovedvej 1 (opf. 1940, artk. V. K. Jensen) m. bibl. (opret. 1943, 2200 bd.), idrætsanlæg og kom.kontor. Forsøgsgården Ørnehøj; Øm (*1085 Oem) m. tæppefabrik og grusgrav; Gøderup (1319 Gøtæthorp; u. 1798) m. andelsmejeriet Højvang, andelsfryseboks og holdeplads; Helvigmagle (el. Ny Glim, u. 1798), gårdbebyggelse langs den fredede Ledreborg allé; ved hovedvejen en restaurant (Landevejskroen); Langvad (1575 Languadtzmølle) m. forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Gøderup Hse, Tvillinggde, Kumlehuse, Assersmølle (1606 Adtzerup mølle). – Gårde: Klostergård (15,7 tdr. hartk., 82 ha; ejdsk. 340, grv. 180); Glimholt; Allegård; Gøderupgård.

G. so., der sa.m. Rorup so. i Ramsø hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat (under Ramsø-Tune herreders provsti), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. s. 1118 som Roskilde Vor Frue so., bortset fra at G. so. hører under 7. skattekr. (Køge). So. udgør 2. udskrivningskr., 384. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Kirken, der ligger frit i so.s sydl. udkant, fremtræder som gotisk langhuskirke med højt, slankt v.tårn og våbenhus ved n.døren, alt af munkesten, skibet dog med bælter af kridt- og frådstenskvadre. Trods det gotiske helhedspræg er skibet romansk, af frådsten og kridt, men kun dets v.gavl står nogenlunde uforstyrret; i senmiddelalderen blev langmurene skalmurede, hvorved alle spor af opr. vinduer og den tilmurede s.dør forsvandt. Samtidig blev det romanske kor nedbrudt og et nyt, med blændingsprydet trappegavl i ø., opf. i skibets bredde. Som i Ågerup og enkelte andre kirker i amtet blev der ved en tværgående skillemur etableret et smalt, korridoragtigt sakristi østligst i koret, med højtsiddende tøndehvælv og fladbuet døråbning i v.; i denne sidder en smuk dørfløj fra o. 1600. Det egl. kor har samtidigt krydshvælv, der forløber i murene, med retkantede ribber og topkvadrat. En muret vægbænk i korets sø.hjørne synes ligeledes at være opr. Skibets enkle krydshvælv, som hviler på falsede murpiller, må være ældre end ø.forlængelsen og er formentlig jævnaldrende med det statelige tårn fra o. 1450, der har kamtakkede blændingsgavle, i v. med elegante skjoldblændinger. Sortbrændte bindere er anvendt dekorativt i stikkene over tårnets vinduer og glamhuller samt i rudemønster flere steder i murfladen. Den smalle, ligeløbende tårntrappe er indbygget i n.muren. Tårnrummet har samtidigt krydshvælv og rundbuet arkade mod skibet. Yngst af tilbygningerne er det sengotiske våbenhus, opr. ganske lavt, men i nyere tid forhøjet og forsynet med ny trappegavl med blændinger. – Middelald. alterbord af munkesten. Prægtigt alterbordspanel og altertavle af Roskildemesteren Caspar Lubbeke 1665; altertavlens storstykke og topstykke, der begge har kraftige bruskvinger, er opdelt i felter af snosøjler med vinranker; ved storfeltets sider står evangeliststatuetter, på topstykket Kristus, Peter og Paulus; i topgavlen Fr. III.s monogram; i storfeltet er indsat et nadverbillede, en gentagelse af H. Krocks s. 1119 altermaleri fra 1711 i Fr.borg slotskirke. Kalk og disk med ciselerede Holstein-våben 1749; samtidig oblatæske med Johan Ludvig Holsteins monogram. Barokke malmalterstager fra o. 1640. Alterskranke af smedejern o. 1750, svarende til rækværket på Ledreborg bro. Romansk granit-døbefont af Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Dåbsfad: 1) af kobber, med flakt ørn under krone, o. 1700; 2) tinfad fra 1717 af Jacob Schønefelt, Kbh. Dåbskande af tin fra o. 1800. Arkitektonisk prædikestol i højrenæssance fra o. 1600 med samtidig lydhimmel. Stolestaderne er alle gamle; s.sidens har enkle gavle fra 1587, de tre østl. dog fra 1581, overalt med yngre døre; på n.siden findes i tårnrummet tilsvarende gavle fra 1587, medens kvindesidens øvr. stolestader alle er fra o. 1650, med rigt baroksnitværk fra Caspar Lubbekes værksted på gavle, døre og paneler. Degnestol fra o. 1550; på pultbrættet er i tidens løb indsnittet talrige navne, bomærker og årstal, det ældste 1562. Vestpulpitur fra o. 1640 med 13 hermer, Kristus og de tolv apostle, fra Caspar Lubbekes værksted; ombygget i nyere tid. Jernbunden pengeblok fra 1681. Klokker: 1) 1688 af »Assuerus Koster van der Hart« i Kbh.; 2) omstøbt 1703 af Friderich Holtzmann; begge med kirkeejeren Drude Mullers navn. – Nygotisk ligkapel på kirkegården.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s amt. 2. 1946. 698–709.

Øm Klostergård i Øm by var en tidl. fogedgd. under Bistrup gods. Den solgtes 1894 af Albrecht Hansen til Chr. Jensen, der 1903 videresolgte til Chr. Petersen, som allr. 1905 afstod den til propr. Chr. Schnack, der tilkøbte yderligere 14 ha jord. Nuv. ejer (1959) er propr. Jørgen Westergaard.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 1455 f.

I Glim fandtes 1735–82 en kgl. privilegeret kro, der hørte under Lejregård gods, sen. Ledreborg Grevskab.

Litt.: Aage Welblund og Arthur G. Hassø. Gamle Landevejskroer fra København til Korsør. 1946. 226–28.

Assersmølle var opr. mølle ved den nu forsv. lb. Asserup (o. 1376 Assethorp), der endnu nævnes omkr. 1700. I so. nævnes endv. 1664 Kierchehuset. – Ny Glim bruges ofte som navn på Helvigmagle, da denne bebyggelses oprettelse omkr. midten af 1700t. skyldtes, at et antal gde i Glim brændte og blev flyttet herud.

Fredede oldtidsminder: Ved Øm findes en af landets anseligste og bedst bevarede jættestuer med et 7 m langt, mandshøjt kammer; nær denne Bavnehøj med en delvis ødelagt jættestue. 3 høje, hvoraf en ved Øm og en ved Helvigmagle, er ret anselige. – Sløjfet: 2 jættestuer ved Øm; 3 høje ved Helvigmagle.

Landsbyen Øm blev 21/2 1935 udskilt fra Gadstrup-Syv. kom. og fra 1/4 s.å. henlagt til Rorup-Glim kom. Samtidig flyttedes den i gejstlig henseende fra Gadstrup-Syv pastorat til Rorup-Glim pastorat.

Litt.: Chr. Christensen. Roskilde-Føljetoner. I. 1927. A. Strange Nielsen i AarbKbhAmt. 1947. 21–30; 1949. 19–48; 1958. 53–68. Gadstrup og Syv sogne. 1953.