Houlbjerg sogn

(H.-Granslev kom.) omgives af Randers a. (Laurbjerg so. i Galten hrd.) samt Granslev, Haurum, Aidt og Vellev so. Lilleåen skiller so. fra Randers a., mens Tjærbæk på et stykke danner skel til Vellev. Fra Lilleåens senglaciale smeltevandsdal fører høje, skovklædte bakkeskrænter (Stenbakker, Enemærkebakke) op til et ujævnt bølget, lermuldet terræn, der i Bavnshøj når 102 m. Længere v.på sænker overfladen sig på sa. måde ned mod Tjærbæk. Noget jævnere terræn s. 496 af lidt mere sandet beskaffenhed findes mod s., hvor Hagsholm mose er under kultur. So. er rigt på skov (Houlbjerg skov, Klosterskov, Hagsholm skov). Gennem det går landevejene Randers-Hammel-Skanderborg og Randers-Kongensbro, mens den jy. længdebane tangerer so. i ø.

Areal i alt 1960: 2024 ha. Befolkning 26/9 1960: 791 indb. fordelt på 250 husstande (1801: 391, 1850: 461, 1901: 708, 1930: 961, 1955: 837).

I so. byerne: Houlbjerg (*1425 Hoffuelbierg; u. 1782) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1943, arkt. Bertelsen, Vejle), forskole, forsamlingshus (opf. 1889), kom.kontor, sportspl., Hovlbjerg Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1877; 31/3 1961: indskud 442.000 kr., reserver 133.000 kr.) og savværk; Kongstrup (*1215–24 Kunxstorp; u. 1797) m. andelsmejeri (opret. 1898) og andelsbank-filial i Kongstrup; Bøstrup (*1371 Bøstrup; u. 1781) (delvis i Granslev so.) m. forskole, forsamlingshus (opf. 1934), andelsmejeri (opret. 1886), madras- og møbelpolstringsfabr., maskinsnedkeri, jernbanestat. (i Granslev so.) og telf.central; en del af Laurbjerg stationsby – bymæssig bebyggelse; den i Houlbjerg so. liggende del af stationsbyen havde 1955: 132 indb. fordelt på 36 husstande; af disse levede (1950) 18 af landbrug, 66 af håndværk og industri, 22 af handel, 7 af transportvirksomhed og 13 af aldersrente, pension, formue olgn. – m. so.bibl. (opret. 1920; 2500 bd.). – Saml. af gde og hse: Tjærbæk; Frislund; Hagsholm. – Gårde: hovedgd. Hagsholm (1566 Hagestedt, *1582 Hagsholm; 21,5 tdr. hartk., 180 ha, hvoraf 14 skov; ejdv. 690, grv. 309); Hagslund.

H. so., der sa. m. Granslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvorslev, bortset fra at en del af den bymæssige bebyggelse Laurbjerg stationsby hører under Randers amtstuedistrikt m. amtstue i Randers. H. so. udgør 4. udskrivningskr., 494. lægd og har sessionssted i Hammel.

Kirken består af romansk skib med sengotisk v.tårn og rekonstrueret kor fra 1890. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel og har bev. begge sine døre tilmuret, s.døren med tympanon, fremkommet ved nedbrydning af Frijsenborgs avlsbygninger, n.døren retkantet. Det sengotiske tårn mod v. har krydshvælvet underrum, der fungerer som forhal, men præges i øvrigt helt af en ombygning 1863, da det som andre af egnens kirker fik et pyramidespir. Ved denne lejlighed forsvandt et †våbenhus på s.siden. Koret blev if. kalkmalet indskr. i tårnrummet udv. og overhvælvet 1599 af Manderup Parsberg, men ved en restaurering 1890 (arkt. C. Kiilsgaard) blev det atter ombygget og bragt tilbage til sin »oprindelige« skikkelse. Kor og skib har bjælkelofter. – Altertavlen af lutheransk fløjtype 1598, opstillet af Manderup Parsberg med dennes og hustruens våben, der også findes på alterstagerne, prædikestolen og de øverste stolestader. Altermaleri fra 1800t., kopi efter Guido Reni: Julenat. Romansk granitfont med dobbeltløver (Mackeprang. D. 234–35). Meget stort gotisk korbuekrucifiks, hidført fra Tyrsting kirke (Tyrsting hrd., Skanderborg a.). Lysekrone skænket 1890 ved kirkens indvielse efter ombygningen. I n.dørens tilmuring ejendommelig gravsten 1609 over J. Mikkelsen og hustru, figursten, hvor hustruen tydeligt truer manden.

På kgd. er bl.a. begr. præsten og historikeren E. F. Koch, † 1911.

Hagsholm tilhørte 1525 og 1549 Laurids Vesteni, derefter sønnerne Christoffer og Erik Vesteni, der solgte den til rigsråd Manderup Parsberg († 1625), der ejede den 1583. Hans brorsøn rigsråd Oluf Parsberg († 1661) arvede den, og hans datter bragte den til generalkrigskommissær Otto Pogwisch, der 1662 skødede den (29 tdr. hartk.) med ca. 40 gde m.m. til rentemester Mogens Friis, som lagde den under grevskabet Frijsenborg. 1765 blev H. (42 tdr. hartk.) nedbrudt, og jorderne fordeltes til 6 fæstegde, men 1890 blev den atter samlet, og en ny gd. blev opført. Ved Frijsenborgs overgang til fri ejendom blev der 1925 fra H. afgivet 29 tdr. hartk. til s. 497 28 statshusmandsbrug. Hovedparcellen (21 tdr. hartk.) solgtes 1924 til gdens forpagter N.J. Jensen, der 1926 solgte den til E. Obel for 341.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 602–03.

Jes Thomsen af Bøstrup nævnes 1459. B. gd. og ml. (i alt 19 tdr. hartk.) lå i 1700t. under grevskabet Frijsenborg.

Lidt v.f. Hagsholm paa en flad højtliggende Mark ligger det smukt bev. Renæssancevoldsted, bestaaende af en nærmest kvadratisk Borgplads, ca. 60 × 60 m, omgivet af indtil 24 m brede, nu udtørrede Grave. Paa Borgpladsen, hvis Skraaninger ud mod Graven har Kampestensglacis, ses tydeligt Fundamentgrøfterne fra et firefløjet Bygningskompleks. S.fløjen synes at have haft et rundt Hjørnetaarn i SV. og et Trappetaarn mod Gden. Adgangsvejen til Borggaarden har over en Dæmning over N.graven, vel opr. en Bro, gaaet gennem N.fløjen, i hvis østl. Ende der er fremgravet et Kælderrum med Mure af Munkesten og smaa Klinker.

Den nedbrudte Hovedbygn. skulde if. sin Indskr. være fuldendt 1594 af Manderup Parsberg. If. Synsforretninger 1675 og 1690 rummede det østre Hus bl.a. Fruerstuen, det sdr. Økonomilejlighed, det vestre Riddersalen, hvortil et Trappetaarn med blytækt Spir gav Adgang, og det ndr. Hus’ Kapel og Port.

Spor i Terrænet n.f. Voldstedet er formodentlig Mindelser om Ladegaarden.

H. hrd.s tingsted menes at have ligget ved de to næsten udtørrede Tingdamme tæt ved stedet, hvor Randers-Silkeborg- og Hagsholm-Vellev-vejene krydses.

En befrielsessten rejstes 6/6 1949 i H. by.

I so. lå en landsby Ulstrup (*1500t. Vlstrup), der lagdes ind under Hagsholm ligesom gden Bakgård (1683 Bachgaard). Endv. nævnes Snedkerhuset (1683 Snecher Huuset, Snedeker Huszet) og Bøstrup mølle (1683 Bøestrup Mølle).

Skove: I so. ligger Houlbjerg skov, 389 ha, m. Klosterskov og en del af Hagsholm skov, i alt 268 ha. Skovene hører under Frijsenborg. Til Houlbjerg præstekald hører 15 ha skov.

Fredede oldtidsminder: 11 høje, deribl. de 3 Gejlbjerghøje s.f. Hagsholm; en af dem er anselig. – Sløjfet el. ødelagt: 40 høje; i en af dem fandtes en ældre bronzealders grav m. sværd, kniv og guldarmring.

I Houlbjerg so. fødtes 1763 geologen Jens Esmark, 1765 landmåleren Lauritz Esmarch.

Litt.: Ella Jensen. Houlbjergmålet. 1944. Sa. Houlbjergmålets Bøjningslære. 1956.