Hvornum sogn

(H.-Snæbum kom.) omgives af Ålborg a. (Stenild so. i Gislum hrd. og Øls so. i Hindsted hrd.), Nr. og Sdr. Onsild so., Viborg a. (Lindum so. i Nørlyng hrd. og Klejtrup so. i Rinds hrd.) samt Snæbum so. Til so. hører knap halvdelen af den 137 ha store Klejtrup sø, hvis tilløb og afløb, Klejtrup bæk, danner skel til Rinds hrd., mens Skalsåen skiller so. fra Nørlyng hrd. Begge åer løber i brede, noget ujævne tunneldalstrøg, og flere senglaciale sidedale (Brøndum dal) har retning mod den nordl. af disse. I øvrigt er overfladen ujævnt bakket og af sandet beskaffenhed, m. en del småskov og plantage, hvoraf især må fremhæves Trinderup krat, der er et besøgt udflugtssted. Ved so.s ø.grænse løber den jy. længdebane.

Areal i alt 1961: 2127 ha. Befolkning 26/9 1960: 751 indb. fordelt på 212 husstande (1801: 218, 1850: 328, 1901: 656, 1930: 713, 1955: 739).

I so. byerne: Hvornum (1422 Hornwm; u. 1789) m. kirke, præstegd. (stuehus opf. 1905, udbygningerne 1921), skole (opf. 1902, centralskole for Hvornum-Snæbum kom. projekteret i Hvornum, kom.s andre skoler vil da blive forskoler), bibl. (opret. 1949; 2650 bd.), forsamlingshus (opf. 1954–57) m. relief af C. Lorenzen (symboliserende enighed i bysamfundet), missionshus (opf. 1891, nyt projekteret 1962), privat lystanlæg, fattighus (opf. 1842) og teglværk (s.f. byen); Brøndum (1487 Bryndom; u. 1799) m. skole og forsamlingshus (opf. 1956). Hvornum Høje og Brøndum s. 717 Pytter, hse. – Hovedgd. Trinderup (1531 Trenderop) (17,7 tdr. hartk., 322 ha, hvoraf 115 skov; ejdv. 860, grv. 286). Lillemølle (1579 Lille Mølle).

H. so., der sa. m. Snæbum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skjellerup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 403. lægd og har sessionssted i Hobro.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af sine steder overordentlig store granitkvadre på skråkantsokkel. S.døren, der vist er udv., har overligger m. fladt spærstik og malteserkors m. ring i relief. Af den tilmurede n.dør ses kun karmstenene og mul. en kragsten, der er indmuret i tårnets n.side sa. m. en vinduesmonolit. Tilmurede vinduer ses i koret, det i n.muren med en monolitoverligger, hvis overkant er buet. Indvendig står korbuen bev., men i sengotisk tid er der i koret indbygget ét, i skibet tre fag krydshvælv, sikkert samtidig m. at tårnet opførtes af genanvendte kvadre og munkesten. Dets underrum, der har en bred, rund tårnbue, dækkes af et krydshvælv. Udvendig er dets mure gennemgribende fornyet 1912 af den dav. kirkejeer H. C. D. la Cour, der året efter også lod det anselige, sengotiske våbenhus skalmure og forsyne med nye kamtakker. Det har fladbuet dør i tvillingrundbuet spejl, og i gavlen er årst. 1793 udf. som blændinger. Indvendig har det murede bænke, og rummet dækkes af et krydshvælv. – Alterbordet er skjult af panelværk i renæssance m. tre portalfelter, og altertavlen er et enkelt snedkerarb. fra sa. tid med staffering fra o. 1740 (våben for Fr. v. Muderspach og Anne Helvig Marsvin – se epitafium) samt maleri fra o. 1850, Nadveren, kopi efter Leonardo da Vinci ved Jæger i Viborg. Prægtig renæssancekalk m. graverede billeder af apostlene på bægeret. Renæssancestager o. 1600 m. våben og initialer for Henrik Krag og Kirsten Munk. Syvarmet stage, skåret i eg 1950 af pastor Hvidberg. Romansk granitfont m. glat kumme på lav, profileret fod. Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Prædikestol 1868; den tidl. er i Snæbum kirke. Klokke 1642 af støberen M. C. V(oillardi). – Epitafium over major Fr. Chr. Muderspach, † 1745, og Anna Helvig Marsvin, † 1763.

På kgd. er bl.a. begr. landmanden og politikeren Christian la Cour, † 1922.

Trinderup tilhørte mul. i 1400t. Las Maltesen (Stifeld) og hans søn Malte Lauridsen (Stifeld), hvis datter Maren bragte den til Mogens Mogensen Stampe († efter 1525), der skrives til gden 1480 og 1502. Den arvedes af datteren Else Stampe, hvis søn af 1. ægteskab Poul Stigsen (Hvide) († o. 1566) skrives til T. 1531 og 1535, mens sønnen af 2. ægteskab Henrik Krag ejede den fra senest 1574 til sin død o. 1613. Efter enken Kirsten Nielsdatter Munks (Vinranke-M.) død 1620 tilfaldt den børnene; Niels Krag († 1665) skrives til den 1624–25, og hans søster Maren bragte den ved ægteskab til Bagge Griis til Slette († o. 1635) og Niels Fredberg (de nævnes henh. 1630 og 1642 til gden). Hendes svigersøn Vil Orning († 1694) nævnes 1648 til T., men sønnen Palle Griis († 1678) solgte den 1656 til Erik Grubbe til Tjele; 1660 siges T. (16 tdr. hartk.) at være afbrændt og øde. Hans datter, den kendte Marie Grubbe, bragte gden til sin 2. ægtefælle justitsråd Palle Dyre († 1707), der 1700 solgte den (13 tdr. hartk.) m. lidt gods til forv. på Mariagerkloster Frederik Olufsen († 1715), hvis enke Mette Sørensdatter († 1737) solgte den 1730 (13, gods 89 tdr. hartk.) for 5000 rdl. til kapt. Frederik v. Muderspach († 1745). Den tilhørte derpå hans enke Anne Helvig Marsvin († 1763) og fra 1764 sønnen kapt. Carl Chr. v. Muderspach (14.000 rdl., 13, 25 og 141 tdr. hartk.); efter hans død 1787 solgte enken Mette Marie Bachmann T. til Laurids Ring († 1793). Dennes enke Margrethe Lauridsdatter døde 1798, hvorefter deres søn Jens Ring († ugift 1837) overtog T. (14, 43 og 139 tdr. hartk.) for 29.000 rdl. Hans bo skødede 1837 gden (13, 46 og 135 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. sølv og en årl. afgift på 6 tdr. korn til Mathias Peter Vandborg († 1859), hvis enke Johanne Steenild († 1889) ejede den til 1880, da den (17 1/2 tdr. hartk.) for 100.000 kr. gik over til svigersønnen, landstingsmand Hans Chr. Ditlev la Cour († 1922), der 1919 overdrog den for 195.000 kr. til sønnerne Mathias D. la Cour († 1923) og Laurids D. la Cour († 1941). Derefter købtes den for 307.000 kr. af A/S De danske Spritfabrikker, der siden har drevet den som forsøgsgd. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Carl Lindberg Nielsen. De ældste ejere af T., AarbRanders. 1945. 24–27. Aage Brask. Marie Grubbes svoger som voldsmand på hendes gd. T., smst. 1946. 49–55. DStørreGde. I. 229–30. Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 26–30.

Hovedbygn. er opf. af Johanne Steenild 1861. Den er i et stokv. m. vinkelfløje og i gule mursten, hvis eneste dekoration er en cementfrise under taget og cementrammer om de fladbuede døre og vinduer.

I Brøndum dal har der ligget en bebyggelse af sa. navn (*1469 Brøndumdals marc), hvortil bl.a. Just Ibsen skrives 1492. Endv. er der i so.s marknavne vidnesbyrd om endnu en forsv. bebyggelse Tollestrup (1579 Thollisstrup marck).

Skove: Mod sø. i so. ligger Trinderup krat og Trinderup plantager, i alt 115 ha, hvoraf løvtræ 35 (egekrat 21) og nåletræ 66 ha. Terrænet er meget kuperet i Trinderup krat, mindre i plantagerne. Vækstmulighederne meget varierende. Mod n. i den gl. fredskov er de gode, medens de er væsentlig dårligere på de tidl. hedestrækninger mod s. Ejd. ejes af De danske Spritfabrikker. Spredt i so. findes endv. flere mindre plantager. Lillemølle krat er opdelt i flere parceller.

Ved tørvelæsning i Hvornum kær fandtes 1936 23 romerske denarer fra kejserne Vespasian– Commodus, slået i årene 70–192.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1936. 89ff.

Fredede oldtidsminder: En runddysse m. dæksten n.f. Hvornum, en ringvold og 36 høje, hvoraf flere er ganske anselige: To ligger i en gruppe på 4 i en lille plantage ml. Hvornum og Trinderup, to ligger i en række på 8 høje i Lillemølle krat. – Sløjfet el. ødelagt: 28 høje. – Fra Brøndum mose stammer et offerfund fra yngre bronzealder m. dolk, bæltesmykke og to armringe. Ved Veggedal findes en betydelig ældre jernalders gravplads. Fra Hvornum stammer et gravfund fra yngre romertid m. hammerhoved og glasbæger.

I Hvornum so. fødtes 1862 teologen J. C. Jacobsen.

Litt.: P. Storgaard Pedersen. Et gammelt Kongebrev om Hvornumbro, AarbRanders. 1927. 147–49. P. Fløe Jensen og Johan C. Sulkjær. Hvornum Sogn i Onsild Herred, smst. 1943. 5–207.