Lyngå sogn

(L. kom.) omgives af Randers a. (Laurbjerg, Lerbjerg og Galten so. i Galten hrd.), Hadsten, Haldum og Vitten so. samt Viborg a. (Skjød og Granslev so. i Houlbjerg hrd.). Det højtliggende moræneplateau (Bohøj 76 m, Storhøj 68 m) får sit væsentligste præg gennem de talr. erosionsformer. Således forløber gennem s. 230 den nordl. del af so. den store, senglaciale dalslynge, der nu afvandes af Favrskov bæk, men som er skabt af den senglaciale Lilleå. Denne løber nu østligere, på skellet til Randers a., og får tilløb fra Voermølle å, som udspringer ved Lyngå, hvorefter den meget hurtigt danner en dyb og stejl erosionsdal m. fl. sidedale (Bægårdsdalen, Vivilddalen). Disse dale m. deres smukke skræntskove (Bægård, Volstrup og Svejstrup skove) danner sa. m. partiet omkr. Voermølle et yndet udflugtssted. Andre skove er Lyngå skov og (i Lilleådalen) Svejstruphede skov, hvorved Svejstrup mose. På den af den senglaciale dalslynge afskårede moræneø ligger Sølund og Favrskovholt. Det afvekslende terræn gennemskæres af en landevej fra Hadsten til Hammel.

Areal i alt 1960: 2224 ha. Befolkning 26/9 1960: 697 indb. fordelt på 191 husstande (1801: 395, 1850: 508, 1901: 663, 1930: 796, 1955: 717). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 531 levede af landbr. m.v., 61 af industri og håndv., 21 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 14 af liberale erhverv og administration og 44 af aldersrente, pension, formue olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Lyngå (*1255 Liungheg, *1277 Liunghoghmark, 1386 Lyngu; u. 1803) m. kirke, præstebol., forsamlingshus (opf. 1896), L. Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1880; 31/3 1962 var indskuddene 94.000 kr., reserverne 11.000 kr.), andelsmejeriet Brolund, opret. 1887, er nedlagt 1962 og omdannet til trævarefabr.; Vivild (*1432 Viuild; u. 1782); Svejstrup (*1277 Sueghestorp, 1375 Sweystorp, -torph; u. 1794). – Saml. af gde og hse: L. Vivild; Favrskov Mark; Volstrup; Svejstrup Hede; Bægårde (*1493 Bickisgården, 1610 Becksgaardt; u. 1802). – Gårde: hovedgd. Favrskov (*1277 Farscogh, 1547 Farskov), tidl. under Frijsenborg, udstykket; Mosegd.; Havkærgd.; Rysserhøj; Højlund; Stensholm.

L. so. udgør én sognekom. og hører under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift; det udgør sa. m. Skjød so. (anneksso.) (Viborg a., Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti) ét pastorat. So. hører under 64. retskr. (Hammel) og har tingsted i Hammel, under 44. politikr. (Hasle m. fl. hrdr.s), 40. lægekr. (Marselisborg-Hads), under Århus amtstuedistr. m. amtstue i Århus (idet dog nogle få huse under stamhuset Bidstrup hører til Randers amtstuedistr.), under 46. skattekr. (V. Lisbjerg m. fl. hrdr.), Århus skyldkr., 1. vurderingskr. (V. Lisbjerg m. fl. hrdr.), og under a.s 5. folketingsopstillingskr. (Skjoldelev). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 229. lægd og har sessionssted i Hammel.

Kirken, der er viet Vor Frue, består af romansk kor og skib m. senmiddelald. v.tårn. Et våbenhus i s. afbrudt 1867–68. De opr. afsnit er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. I n. står den rektangulære dør som udvendig blænding, mens karmsten er bev. fra den tilmurede s.dør. Af opr., nu blændede vinduer ses to i skibets n.mur samt to i koret i henh. n. og ø. Delvis bev. korbue m. cementlappede kragbånd. Det senmiddelald. tårn, jævnbredt m. skibet, er opf. af munkesten i munkeskifte, m. granitkvadre forneden, udflyttet fra skibets v.gavl. I n. en opr., nu blændet, fladbuet og falset dør til en tidl. fritrappe. Afvalmet sadeltag. Tårnrummet, m. indgang i s. og stor spidsbue til skibet, tjener siden 1867 som forhal. Ved hovedrest. dette år (arkt. Kiilsgaard) ommuredes korbuen, kor og skib fik murstensgesims, begge gavlspidser nymuredes, og tårnets s.- og v.side skalmuredes. Hele kirken er overhvælvet i sengotisk tid, s. 231 tårnet m. hvælv, der forløber i murene. 1955 foretoges en fuldstændig afdækning og rest. (H. Borre) af de sengotiske kalkmalerier i kor og skib, og de 1897 (ved Magnus Petersen) udførte dek. m. motiver fra den kun delvis fremdragne udsmykning fjernedes. I skibets ø.hvælv biskop Ejler Madsen Bølles († 1501) våben og i dets næstøstligste hvælv en ræv, der forfølger en fugl; i korets ø.kappe ses et bomærke ved siden af en blomst. I øvrigt vinkeldekorationer på ribberne, der ledsages af stilkede blomster. – Firsøjlealtertavle fra 1640 i senrenæssance, fra sa. værksted som prædikestolen, nystafferet 1907 (P. Rahbek), da tavlen tidl. var helt afrenset for farver. Alterbordet i renæssancestil, antagelig fra 1907. Alterkalk og disk m. Niels Frijs’ og hustruers våben og navnetræk, alterbægeret dog fornyet 1908 på grev Mogens Frijs’ bekostning. Barokke alterstager. Velhugget, romansk granitfont, hvis dobbeltløver har mandshoved i kraftigt relief (Mackeprang.D. 234). Sjælden dåbsgryde af malm, m. bomærker og minuskelindskr. på randen, fra 1481, da Jacob Nielsen Hvid var sgpr. En tilsvarende †gryde var anskaffet af sa. til Skjød kirke. Et messingdåbsfad fra 1684 var endnu i brug for ca. 20 år siden. Dåbskande af tin fra o. 1850, stemplet NF. Prædikestol og himmel fra 1633 m. våben for Niels Frijs til Favrskov og 1. hustru Dorthe Gyldenstierne; primitive evangelistrelieffer i storfelterne. Fra sa. værksted som altertavlen og de ganske tilsvarende stole i Tilst (Hasle hrd.) og Grundfør (V. Lisbjerg hrd.) m. fl. Stafferet 1905. Stoleværk fra 1843, ændret ved rest. 1867 ff. Jernbeslået kiste fra 1708, if. indskr. til forvaring af kirkens alterklæder og foræret af NNSH og CHDO (jf. epitaf), der som nævnt i Pont.Atlas (IV. 207) også skal have skænket en lysekrone. Af de nuv. lysekroner er en fra slutn. af 1500t., m. løvehoved som hængeknop samt delfinprydarme, en anden nyere. To nyere præsterækketavler. Orgel skænket 1903, bygget af Emil Nielsen, Århus. Klokke omstøbt 1840 af P. P. Meilstrup, Randers. If. Pont.Atlas bar den tidl. klokke årst. 1471 samt Jacob Nielsen Hvids navn; ordlyden af en bøn, anv. ved klokkens dåb, er endnu bevaret. Klokken sprængtes 1839 og omstøbtes året efter. Mindetavle på korets n.væg, opsat 1855 af grev Chr. E. Krag-Juel-Vind-Frijs og hustru Thyra Valborg Haffner over deres forfædre, nedsat i en hvælvet begravelse under koret: Jørgen Frijs og hustru Anne Ulfeldt (if. Sabro herredsbog 1660), Niels Frijs, † 1651, og hustruerne Dorthe Gyldenstierne, † 1634, og Anne Sandberg, † 1647, Jens Rosenkrantz m. hustruerne Dorthea Frijs og Beate Sehested, samt Christoffer Offenburg, fader til Mogens Frijs’ anden hustru. Ved en undersøgelse 1853 fandtes alle kister tomme undt. Dorthe Gyldenstiernes læderbetrukne kiste m. initialer og stjerner; de øvr. lig begravet på kgd. 1812. Kapellet undersøgtes atter 1895, da alle kisterester m.v. samledes i én kiste, hvorpå anbragtes en mindeplade. Kisteplader på skibets s.væg over Christen og Moens Blichfeldt, † 1673 og 1676, sønner af forvalter på Frijsenborg Christen Blichfeldt. Epitaf, på skibets n.væg, af træ stafferet som marmor, m. døden og englebørn omkr. den ovale mindetavle over Niels Nielsøn Hiersing, forvalter over grevskabet Frijsenborg og forpagter på Favrskov, † 1713, opsat af hans hustru Catharina Hansdatter Owidt, † ? (årst. uudfyldt).

Litt.: Chr. Heilskov i JySaml. 3. Rk. VI. 408.

Favrskov tilhørte 1277 bispen i Århus. Ved mageskifte 1585 fik Jørgen Friis (af Vadskærgd.) kronens rettighed i en jordegen bondegd. i F., og 1587 skrives han til F.; efter hans død 1632 tilhørte den (1638: 35 tdr. hartk.) hans søn Niels Friis († 1651) og dennes søn, gehejmeråd grev Mogens Friis († 1675), der 1672 udlagde den (31, m. tiender og gods 600 tdr. hartk.) som fædr., og mødr. arv til datteren Dorthe Friis, g. m. amtmand Jens Rosenkrantz († 1695), hvis søn amtmand Christian Rosenkrantz 1697 skødede den til sin morbror grev Niels Friis til Frijsenborg. 1736 lagdes den under grevskabet Frijsenborg; 1770 var den 32 1/2 tdr. hartk., tiender 146, gods 303 tdr. Ved grevskabets afløsning 1920 afgaves F. til udstykning og deltes 1922–23 i 42 statshusmandsbrug, deraf Volstrup i 10. Udbygn. nedbrødes og hovedbygn. m. 14 ha købtes 1924 af kbmd. Anton Troelstrup, Århus, for 45.000 kr. 1941 købtes den af forstander N. Chr. Bjerg, der benyttede den som optagelseshjem for drenge. Nuv. ejer er dir. K. Johannessen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. Birkelund i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 122–28.

I den nuv. hovedbygn., der 1918 blev underkastet fredning i klasse B, indgår den høje, overhvælvede kælderetage fra et ældre bygningsanlæg, sandsynligvis fra Jørgen Frijs’ tid. Efter dateringen på en kobberplade m. lensgreve Christian Frijs’ spejlmonogram over portalen stammer det nuv. hus fra 1750. Bygn., der er opf. af gule flensborgersten (mul. med anv. af materialer fra Silkeborg slot), besidder megen arkitektonisk styrke i kraft af den høje, gennemgående trefagsfrontispice, der dominerende skyder sig op over det store valmtag med en stejl fronton. Stueetagen over den høje kælder er holdt i enkle arkitektoniske former: brudte indfatninger om vinduer og døre, frontispice og hjørner markeret ved kvaderfugede pilastre, på gårdsiden s. 232 en høj, tosidig fritrappe med kældernedgang under. Stilistisk peger F. mod den i 1720-erne og 30erne i Viborg virksomme landbygmester Claus Stallknecht og er da mul. også påbegyndt et årti før 1750; en døroverligger i den efter gårdens udstykning nedrevne storartede avlsgård bar lensgreve Chr. Frijs’ navn og årstal 1736. Også overlandbygmester J. C. Krieger synes en mulighed. Lensgreve J. Chr. Krag-Juel-Vind-Frijs lod i forrige årh.s første del bygn. underkaste en grundig istandsættelse, hvorved døre og vinduer fornyedes, og en del af murene omsattes. Omkr. 1860 blev bygn. restaureret ved arkt. F. Meldahl.

I den store have n.f. hovedbygn. er bevaret lindealléer fra lensgreve Chr. Frijs’ tid.

En gd. Svejstrup tilhørte også Århusbispen 1277; 1375 ejede Anders Svendsen nogle gde i S. og beboede selv en af dem.

Gods i Lyngå so. gav provst Skæv til et alter i Århus domkirke, hvilket paven bekræftede 1255.

Favrskov birk. Det er usikkert, når dette er opret. Den første kendte bestalling for en birkefoged er fra 1690. Til birket hørte Hadsten og største delen af Lyngå so. Fra 1721 var Frijsenborg og Favrskov birker forenet under sa. birkefoged. Også i ny tid fortsatte Frijsenborg-Favrskov birk i h. t. kgl. resol. af 15/10 1852 som særskilt jurisdiktion og blev 1919 til retskr. nr. 56, fra 1962 nr. 64.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 287.

Gården Rysserhøj er opret. 1914 på 41 ha, der blev frasolgt præstegd. Over en ladedør i præstegd. er indsat en bjælke fra 1759 m. rimet indskr.

Et sagn vil vide, at der ved L. el. Dalsgd. har stået en kirke, Dals kirke, som skal være sunket i jorden; nær ved Dalsgd. har man fundet en masse sten som brolægning og bygningsfundamenter (J. M. Thiele. Folkesagn. II. 169 og 202).

Til flere af højene i so. knytter der sig sagn. I to høje på præstegårdsmarken, Bohøj og Rysserhøj, skal kong Bo, Ithins søn, der i kamp dræbte kong Hother, men selv fik banesår, være begr. sa. m. sine kæmper. Hother skal hvile i Kongenshøj sv.f. Svejstrup; if. Pont.Atlas blev højen udgravet af Niels Friis til Favrskov.

To hellige kilder kendes i so.: Emilskilde ved Favrskov og en ved skellet ml. Mosegd. og Tranebjerggd.; denne sidste besøgtes endnu i 1890erne (Schmidt.DH. 146).

Volstrup, der hørte under Favrskov, (1499 Olstrup mark) er nu udparcelleret.

Skove: En del skov. Til Frijsenborg gods (jf. Hammel so. i Skanderborg a.) hører Lyngå skov, 53 ha, Lyngå plantage, 22 ha, Sølunden ca. 80 ha og Favrskovholt, 31 ha. Andre skove langs v.grænsen tilh. Bidstrup gods (jf. Granslev so. i Viborg a.); det gælder således Svejstruphede skov, Svejstrup skov, Volstrup skov, Bægård skov og Rosenlund bakker. Derudover findes flere mindre skove, der tilh. gde i so.

Fredede oldtidsminder: 8 høje, deribl. de anselige Rysserhøj og Bohøj, begge sø.f. byen. – Sløjfet el. ødelagt: 41 høje, der hovedsagelig lå i to store grupper, den ene v., den anden sø.f. byen. – I Dueløkke Sig er fundet 8 armringe, et øskenhjul, 18 øskenringe og 6 andre ringe, alt fra keltisk jernalder.

Litt.: P. Ladefoged. Udskiftningen af en Landsby paa Frijsenborg Grevskab, AarbAarh. 1936. 128–63. Sa. L Sogn. 1947.