Nørre Nissum sogn

(Nr. N. kom.) omgives af Gudum, Fabjerg og Nørlem so. samt Nissum bredning. Det ofte stærkt bakkede og frugtbare morænelandskab kulminerer langs landevejen Lemvig-Struer i en bakkeryg (en randmoræne), der samtidig er vandskel ml. fjorden og terrænet mod s. Herpå ligger Bavnehøj (79 m), Møllebakke (77 m) og Kirkebakke (76 m), hvorfra der overalt er god udsigt såvel mod n. over Limfjorden som mod s. over israndslandskabet og den store hedeslette i horisonten. Lidt badning ved fjorden som fx. ved Høgsgård strand. Gennem so. går landevejen Lemvig-Struer.

Areal i alt 1962: 2096 ha. Befolkning 26/9 1960: 1548 indb. fordelt på 334 husstande (1801: 408, 1850: 661, 1901: 1038, 1930: 1266, 1955: 1355). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 551 levede af landbr. m.v., 233 af håndv. og industri, 53 af handel og omsætning, 45 af transportvirksomhed, 156 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 487 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Nr. Nissum (*1231 Nesium, 1327 Nessum; so.s østre del u. 1806) kirke og byerne: Nissum Kirkeby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 271 indb. fordelt på 91 husstande (1955: 246); fordelingen efter erhverv var flg.: 21 levede af landbr. m.v., 110 af håndv. og industri, 34 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 58 af formue, rente, understøttelse m.v.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (opf. 1962, arkt. P. Hempel), Indre Missions højskole og efterskole, missionshus (opf. 1906, arkt. J. Helligsøe) og alderdomshjem (opf. 1957, arkt. J. Trillingsgaard); Nissumby (1614 Neszombye) m. forsamlingshus, sportsplads og brevsamlingssted; Nissum Seminarieby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 565 indb. fordelt på 74 husstande; fordelingen efter erhverv var flg.: 29 levede af landbr. m.v., 43 af håndv. og industri, 11 af handel og omsætning i øvrigt, 21 af transportvirksomhed, 93 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 360 af formue, rente, understøttelse m.v. (derunder seminarieelever); 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. Nr. Nissum Seminarium, præstegd., brevsamlingssted og telf.central (Nr. Nissum). – Saml. af gde og hse: Østergde (1618 Østergaardt); Kamstrup (*1473 Camstrup, 1476 Camstrop); Byskov (*1481 Byskou); Korinth m. filialer af Lemvig Bank og Lemvig Sparekasse; Borum (*1508 Borrum, 1595 Borum); Lundgd. (1595 Lundtzgaardt, 1614 Lundgaard); Splind. – Gårde: Kongensgd. (1503 Kongensgaard, 1614 Kongensgaards Hovidgaard); Vestergd.; Åbenrå (1614 Aabenraae); Gribsgd. (1595 Gribsgaardt); Nr. og Sdr. Balle (1614 Balge, 1664 Sr. Balle, Nørballe); Ll. og St. Torngd.; Broksgd. (1664 Broxsgaard); Studsgd. (1595 Stutzgaardt); Lønbækgd.; Grøngd.; Sandholm; Nyholm; Ø. og V. Stokholm (1614 Stockholm, 1688 Øster Stochholm, Wester Stochholm gaard,); Nissumgd. (tidl. Nissumby, 1610 Nesombye); Høgsgd. (*1530 Høigaard, 1614 Høgsgaard); Hundskær (1595 Hønszkier, 1610 Honnskier); Ardal (*1484 Arndall, 1614 Aardael); Gantris (1614 Ganteriisz); Kalbore (1664 Kalboer); Smedslund (1688 Smertelundboell); Pilgd. (1539 Piilgaardtt, 1595 Pillgaardt); Nr. og Sdr. Skafsgd. (1610 Skoffsgaard, 1664 Schaffsgaard); Nikolinesgd.; Nissumbol (1539 Nesszombole); Blæsbjerg (*1514 Blessberg); Nr. og Sdr. Budsgd.; Tovborg (*1432 Taabord, 1595 Nør thoubroe, Sønder Thoubroe); Ovsgd. (1595 Ouszgaardt); Tved (1595 Thuedt); Hald (1610 Hald); Sdr. Byskov (1664 Sønderbyschouff); Brunsgd. (1595 Brunsgaardt); Grummesgd. (1614 Grumiszgaard); Gejlgd. (1664 Geilgaard); Dronninggd.; Portgd.; Ejdal (1614 Eyedall); Lindsbol (1614 Paa Boelle, 1688 Lindsboell); Skovby; Bjerg (*1473 Paa Biergitt, 1492 Bierg); Agergård (*1503 Auergaard, 1614 Aggergaard); Hyldgård (*1454 Hyldegaardt). Nr. Nissum elektricitetsværk, nær gd. Tved, ventes nedlagt 1967, hvorefter so. får strøm fra Vestkraft. Andelsmejeri (opf. 1953) ved Hyldgd. nær Gudum sogneskel (fælles for Nr. N. og Gudum).

Nr. N. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørlem so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 210. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Den anselige, højtliggende kirke (Kirkebakken 76 m) består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygninger: tårn mod v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på dobbeltsokkel, karnis over skråkant. Den vandret afdækkede n.dør, der bryder sokkelen, er bev. i brug, mens s.døren er udslettet ved omsætning af murværket. Af de opr. vinduer s. 177 spores ét i korets ø.mur samt ét påfaldende lavt i dets n.side, mens der i skibets n.side er to i normal placering, alle tilmuret. Den runde korbue i den delvis kvadermurede triumfmur er meget bred og har profilerede kragbånd, men er sandsynligvis udv. I korgavlen er indsat en billedkvader m. en meget summarisk fremstilling, der er tydet som Adam ved kundskabens træ (Mackeprang.JG. 313). Skibet har bjælkeloft, koret et otteribbet hvælv fra sengotisk tid, indbygget i væggene. Det sengotiske tårn af genanvendte kvadre og røde munkesten har svagt tilspidset tårnbue m. retkantede kragbånd. Dets krydshvælv forløber i murene, og i v.siden er der et falset, foroven omdannet vindue. En fladbuet dør på n.siden fører ind til spindeltrappen i nø.hjørnet. Klokkestokværket har til hvert verdenshjørne to store, falsede rundbue-glamhuller. Gavlene vender i n.-s., og n.gavlen har en kompliceret blændingsdek. m. skråt afskårne højblændinger om tre cirkelblændinger m. midtåbning. S.gavlen er ommuret i ny tid m. forenklet dek. Flankemurene mod ø. og v. har trappefrise-gesimser. Et spir på tårnet, formentlig en tagrytter, brændte 1666. Det lille våbenhus, der ligesom tårnet er hvidtet, har om den rundbuede dør et falsk stik af karakter som på den nedrevne Holstebro-kirke, alt i et bredt, rundbuet blændingsfelt. Skibets og korets s.side blev omsat 1895, da der kom nye, store rundbuevinduer (bygningsinsp. J. V. Petersen). – På triumfmuren ved prædikestolen fragmenter af kalkmalet dek. i sort og gult, arkader m. blomster, vist fra 1700t., og i våbenhuset på skibets mur stumper af mærkelig indskr. fra sa. tid: »…sin svadder … och af deris sladder…«, fremdraget 1958 af Gregers Lind. – Alterbordet dækkes af et fyrrepanel fra o. 1600 m. portalfelter og ganske enkel intarsia. Altertavlen er et snedkerarb. i renæssance m. malet årst. 160?. Den har fire tynde søjler m. prydbælter om et maleri i storfeltet, Gethsemane, af Schleisner fra 1873. I topfeltet og topstykket opr., naive malerier af opstandelsen og himmelfarten. Tavlen er ligesom prædikestolen istandsat 1916. En sengotisk helgenindefig. efter Claus Berg-forlæg, sikkert af en † altertavle, er istandsat 1957 og ophængt i skibet. Kraftige, balusterformede renæssancestager, o. 1625. Romansk granitfont, vestjy. bægerbladstype (Mackeprang.D. 407). Moderne, glat fad. Enkel prædikestol af sa. karakter som altertavlen. Præsterækketavle fra 1700t. Tremastet skibsmodel fra 1945, »Håbet«. Nyt orgel fra Jysk Orgelbyggeri. Tårnur, givet af beboerne til minde om 5. maj. Klokke 1874, B. Løw & Søn. – På kgd. forvitret gravsten over sgpr. Thomas s. 178 Berg, † 1743. Åbent gravkammer for O. Futtrup Christensen, † 1921. – Gudum kloster fik 1439 patronatsretten til kirken.

På kgd. er bl.a. begr. præsten og skolemanden Ad. L. Hansen, † 1909.

Kongensgård er den kongsgård med tilliggende gods, der 1231 nævnes i ValdJb. som »Nesium«. På danehoffet i Nyborg 1327 tildømtes den den svenske prins Erik Valdemarsøn som arv efter hans moder, Erik Plovpennings datter Jutta. Den var af hans fader Valdemar Birgersen af Sverige blevet pantsat til hr. Peder Jakobsen. 1503 var den en bondegd., men 1585 mageskiftes den af Jacob Seefeld til Visborg til Jens Vognsen til Stenumgd. († o. 1600), der oprettede den til hovedgd. Hans søn Jacob Vognsen skrev sig 1601 til K., som han 1634 solgte til Johan Caspar v. Reibnitz til Bækmark († 1635), hvis enke Birgitte Brahe 1648 solgte den (1638: 24 tdr. hartk.) til kaptajn Henrik Roth († 1657), 1649 adlet under navnet Linderot. Han lagde den øde bondegd. Smørpøt under K., hvorved den blev 30 1/2 tdr. hartk. Ved skifte 1668 overlodes K. til hans søn ritmester Henrik L., der 1680 købte den halvpart i gden, som hans broder Claus L. til Sodborg havde arvet. Efter at gden 1691 var brændt, måtte han o. 1707 afhænde den til forp. på Rysensten Niels Wellegaard, († 1708), men blev boende her til sin død 1713. Niels Wellegaards enke Ingeborg Høst solgte ved auktion 1709 K. (22 tdr. hartk.) m.m. for 1110 rdl. til Jens Lauridsen Wandborg († 1716), hvis enke Anne Marie Madsdatter ægtede kammerråd Matthias Pedersen († 1745), der tilkøbte gods, så K. blev en komplet hovedgd. 1755 skødede enken K. (22, 30, 201 og kirkegods 7 tdr. hartk.) for 14.000 rdl. til sin svigersøn, borgmester i Fredericia Henrik Molrath Richter († 1777), som 1760 ved auktion solgte den m. tiende m.m. (22, 30 og 2 tdr. hartk.) for 6120 tdl. til Bertel Nic. Wolder, mens en del af bøndergodset blev solgt til selveje. Derefter kom gden til Oluf Chr. Hovedstrup († 1774), hvis enke Christiane M. Overgaard († 1812) først ægtede Christen I. Qvistgaard († 1780) og derefter Chr. Fogh (sen. til Ørum), fra hvem den (19 tdr. hartk.) ved tvangsauktion 1784 kom til Christen Breinholt (sen. til Kabbel, † 1804) for 5886 rdl. Hans svigersøn N. Chr. Lund († 1851) skødede 1831 K. (17 tdr. hartk.) for 4000 rbdl. rede sølv til H. C. Høgh (sen. til Rammegd., † 1873), som 1837 solgte den til Andreas Cortnum Steenstrup († 1882), der 1876 afstod den til sin søn J. K. S. († 1911). Han solgte den (18 tdr. hartk.) 1896 for 128.000 kr. til Ole Futtrup Christensen, fra hvem den (14 tdr. hartk.) 1904 for 128.000 kr. kom til M. P. Jensen, der 1913 afhændede den til Ringkøbing Amts Udstykningsforening for sa. sum, hvorefter den blev udstykket. Hovedparcellen (6 tdr. hartk.) kom til Hans Bjerre.

Litt.: O. Nielsen: Skodborg og Vandfuld Herreder. 1894. 67–77. Johan C. Sulkjær. Nørre Nissum Sogn i Skodborg Herred. 1932. 82–106.

Store Kamstrup har været en hovedgd., der ejedes af Jes Persen Hjul og 1484 af hans søn Thøger Hjul el. Jull, der 1497 skødede den til Niels Clementsen til Blæsbjerg. Chr. II gav 1519 St. og L. K. til sønnen Rasmus Clementsen († 1529), hvis arvinger solgte dem til rigshovmester Mogens Gøye, hvorefter St. K. blev en bondegd. 1683 lå den under Kongensgd. og var delt i to gde à 11 tdr. hartk.

På Byskov boede 1590 fru Ide Munk, enke efter Oluf Rytter på Kabbel. 1609 har Peder Poulsen i B. fæstet kongetienden af Humlum.

På Smedegård boede 1690 fru Ingeborg Lange, Otte Qvitzows enke, der tidl. havde boet på Sundgd. i Nees.

Nissumbol var i 1700t. en stor selvejergd. (15 tdr. hartk.) indtil den 1808 blev udstykket af byfoged Schønau.

Nr. Nissum højskole og seminarium oprettedes henh. 1887 og 1892 som Indre Missions første ungdomsskoler af dav. sognepræst Ad. L. Hansen († 1909). Skolerne overgik 1906 til et aktieselskab, hvoraf højskolen 1923 udskiltes som selvejende inst.; en ny bygn. (arkt. J. N. Helligsøe) opførtes i nærheden af kirken; nu er den omdannet til efterskole. Seminariet, der ligger på præstegd.s tidl. grund, er opf. 1911 (sa. arkt.); 1931 opførtes en festsal og bibl. (arkt. S. J. Bruun), og fra 1955 og fremover er der opført undervisnings- og faglokaler, to store kollegiebygn., to gymnastiksale, rektorbolig og økonomibygn. (alt arkt. P. Hempel). Der er nu 600 elever og 41 lærere; der er 205 elevværelser og 9 lærerboliger.

Ved seminariet er 1912 rejst en mindesten m. portrætrelief (billedhugger Jens Lund) af pastor Ad. L. Hansen.

Litt.: P. C. Gjelstrup. Nr. N. Seminarium i 50 Aar. 1942. J. Søndergaard Jacobsen og Math. Christensen. Nissumstaten. 1919. 2. udg. 1955.

Af forsv. gde i so. kan anføres Overgård (1664 Ofvergaard), Fald (1614 Fall) og Støvlbæk (*1508 Støffuelbech) v.f. Ø. Stokholm. Nissumby hed tidl. København, medens Nissumgd. tidl. hed Nissumby.

Fredede oldtidsminder: I so.s sø.hjørne ligger på en bakke den ene af Viumhøje; den anden af disse ligger i Gudum so. Dernæst ligger lidt ø.f. kirken Hønehøj. Ødelagt er en af Viumhøjene.

I Nr. N. so. fødtes 1867 skolemanden og politikeren J. Byskov.

Litt.: Johan C. Sulkjær. N. N. So. I–II. 1932–37. J. Søndergaard Jacobsen. Bertel Thorvaldsens Moder, AarbHards. 1956. Sa. Degnekår og skolehold i Nr. N. for 200 år siden. Nissumske Aarbøger 1961. Markus Bjerre og H. P. Hansen. Bonde og Handelsmand. 1950. Jens Abildtrup. Da Søren Pedersen i Lille Borum blev dræbt. Vestjydsk Bondeliv i 1600rne. 1953.