Rindum sogn

(R. kom.) omgives af Hee, No og Velling so., Ringkøbing kbst. samt so. Gammelsogn og Nysogn. Grænsen til de to sidstn. so., d.v.s. til den gl. ø Holmsland, dannes af afløbet fra Stadil fjord, den digebefæstede Vonå, mens Følingbæk skiller so. fra No so. Det lavtliggende, jævne terræn, der ved Vonå stedvis ligger næsten i havets niveau, har mest gode, lerede jorder, der må anses for moræneaflejringer. Længst mod ø., i et lille, beplantet indsande (Femhøjsande plantage), ligger so.s højeste punkt (16,5 m). I so. ligger forstadsbebyggelserne Østre og Vestre Villabyer, og gennem det går den vestjy. længdebane samt hovedvej A 15 og A 16.

Areal i alt 1962: 1263 ha. Befolkning 26/9 1960: 872 indb. fordelt på 274 husstande (1801: 265, 1850: 413, 1901: 541, 1930: 836, 1955: 876). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 332 levede af landbr. m.v., 255 af håndv. og industri, 63 af handel og omsætning i øvrigt, 64 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 98 af formue, rente, understøttelse olgn.; 15 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Kirkeby m. Rindum (1406 Rynnum) kirke, præstebol., centralskole (opf. 1911, arkt. J. Lambæk, udbygget 1961, arkt. K. Bruun) m. sognegård og missionshus; Vestre Villaby, forstad til Ringkøbing – bymæssig bebyggelse m. 1960: 342 indb. fordelt på 121 husstande (1930: 273, 1955: 304); Østre Villaby, forstad til Ringkøbing – bymæssig bebyggelse m. 1960: 95 indb., fordelt på 34 husstande (1955: 93 indb.); fordelingen efter erhverv i de 2 forstadsbebyggelser var 1960: 42 levede af landbr. m.v., 184 af håndv. og industri, 52 af handel og omsætning i øvrigt, 46 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 78 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke s. 443 givet oplysning om erhverv. – Saml. af gde og hse: Nørby (1688 Nørbye); Vesterby (1688 Wester bye); Mejlby (1688 Meylbye); Østerby (1688 Øster bye); Sønderby (1585 Synderby); Vesterhede Hse; Gejlerhuse; Østerkær. – Gårde: Rindumgd. (1552 Rinndinngaardt, 1610 Rindomgaard), amtmandsbolig; Bollerup; Ø. Bollerup; Storgd.; Rindum Nygd.; Brendtoft (1688 Brendtoft); Ormstoft; Birkmosegd.; Isagergd. (*1500t. Yssagger gard, 1610 Is Agger); Holmegd., tidl. annekspræstegd.; Brogd.; Kærgd. (1552 Kier gaardt); Toft; Hjelm; Vandborg; Vasegd. (1610 Waasgaard). I so. et mergelleje.

R. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, hører under 93. retskr. (Ringkøbing) m. tingsted i Ringkøbing, under 63. politikr. (Ringkøbing), 57. lægekr. (Ringkøbing), 24. amtstuedistr. m. amtstue i Ringkøbing, 70. skattekr. (Ringkøbing), under amtsskyldkr.s 10. vurderingskr. (Ringkøbing) og under amtets 1. folketingsopstillingskr. (Ringkøbing). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 33. lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygninger, tårn i v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på en dobbeltsokkel, halv attisk profil over skråkant. Begge de opr., retkantet overdækkede døre er bev., s.døren tilmuret, n.døren i brug. Af opr. rundbuevinduer har koret mod ø. et tilmuret, mod n. et åbent, skibet mod n. to åbne. De øvr. hidrører fra en hovedreparation 1889 ved arkt. Ahlmann. Indvendig står de noget omsatte mure i vid udstrækning klædt m. i ny tid noget opbanede kvadre, og korbuen er usædvanlig smal og høj. Kor og skib har fornyede bjælkelofter. I sengotisk tid tilføjedes af genanvendte kvadre og munkesten mod v. et tårn, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue m. retkantede kragbånd. Adgangen til mellemstokværket er over skibets loft, og klokkestokværket har et falset rundbueglamhul mod hvert verdenshjørne. Under gesimsen frise af retkantede småfelter. Gavlene vender i n.-s., og n.gavlen har en blændingsdekoration af egnens type m. fire afskårne højblændinger. Fra nogenlunde sa. tid er våbenhuset, overvejende af munkesten. Den nuv. rundbuedør er brudt groft gennem murværket, og over den ses en tilmuret, spidsbuet niche. Loftet, der, vist siden 1889, har været hævet, er nu atter bragt tilbage på sin gl. plads, så at der er et rummeligt loftsrum. Tagene er overalt tækket m. bly; der ses blystøbermærker fra 1749, 1879 og 1964. Tårn og våbenhus står m. hvidtede mure. Bygn. var 1964 under hovedistandsættelse ved arkt. Helge Holm. – Ved istandsættelsen 1964 iagttoges på tårnhvælvet svage kalkmalerispor fra opførelsestiden. De kunne ikke bevares. – Det romanske alterbord af granitkvadre dækkes af panelværk, udført af Laurids Snedker på Holmsland 1640 og udsmykket m. malerier 1651 af Jacob von Molengracht, Ribe. Altertavlen er en pilasterdelt opbygning i renæssance fra 1590, hvis opr. staffering m. indskrifter og adelsvåben (domprovst i Ribe Anders Dresselbjergs fædrene og mødrene) blev fremdraget og genfremstillet 1916 (FortNut. II. 196). Oblatæske 1720 m. spejlmonogram for J. von Lottig og stempel for Hein Wiinberg (Bøje². 248). Små, balusterformede renæssancestager m. vaseled. Godt, sengotisk korbuekrucifiks, desværre meget tykt overmalet. Romansk granitfont, variant af den vestjy. type m. svage bægerblade og båndfletning (Mackeprang.D. 173, 178). Sydty. fad o. 1575 m. fremstilling af bebudelsen. Enkel fontehimmel af Laurids Snedker 1650. Prædikestol i renæssance, o. 1625–50, m. portalfelter, hvori der er senere malerier. På stolen er anbragt et firdobbelt timeglas. Degnestol m. våben for Thomas Fasti og Christence Bryske. Det øvr. stoleværk er i enkel renæssance. Malmkrone, skænket af generalmajor J. von Lottig, † 1742. Klokke, omstøbt i slutn. af 1800t. – Mindetavle over kapellan, rektor i Ringkøbing Chr. Andersen Agerholm, † 1725. I tårnrummet var indtil 1880 en begravelse for ovenn. von Lottig og familie.

Rindumgård har været en hovedgd., som mul. tilhørte Peder Kaa af Rindum, der nævnes 1406 og førte en sparre i sit våben. I 1400t. tilhørte den fru Anne Clausdatter Lange til Nørholm (g. m. Strange Nielsen Bild), der pantsatte den til Henrik Stampe til Visselbjerg, som oplod pantet til Niels Clementsen, hvis søn Rasmus Clementsen til Aunsbjergs arvinger solgte gden til hr. Mogens Gøye. Imidlertid havde både Henrik Stampe og Chr. Fasti til Vennergd., der var g. m. s. 444 Anne Langes sønnedatter Anne Clausdatter (Bild), tidl. betalt for indløsning af pantet, og 1537 tildømtes R. Claus Strangesens (Bild) børn Niels Clausen og medarvinger, af hvilke ovenn. Anne Clausdatter († 1592) som enke nævnes til R. 1562. 1609 var den beboet af tre bønder, og sen. har den vist tilhørt Henrik Bille. 1647 boede Mette Lange, Erik Lykkes, på R., 1662 tilhørte den (18 tdr. hartk.) m. gods hendes broder Christen Henriksen Lange til Dejbjerglund og hans afdøde broder Anders Langes børn, af hvilke sønnen Henrik Lange til Vennergd. 1682 skødede den m. gods til sin moder fru Karen Pogwisch († 1711). Hun måtte 1684 afstå den for resterende skatter til kongen, som 1686 skænkede Vennergd. og R. til H. U. Lützow (sen. til Ulriksdal), men fik dem tilbage og 1693 overdrog gdene til Henning Meyercrone. R. (1688: 9 1/2 tdr. hartk.) var nu fæstegd. under Vennergd. til 1770, da Mads Opitius solgte den (9 1/2 tdr. hartk.) for 735 rdl. til Christen Nielsen Post i Ringkøbing og Morten Nielsen i Gammelsogn. 1789 tilhørte den Peder Olufsen, og 1806 skødede Niels Pedersen i Muldbjerg ml. den (9 1/2 tdr. hartk.) for 5000 rdl. til Laurs Molberg, der 1807 skødede den (tiendefri) for 4600 rdl. til amtmand P. O. Rosenørn, som 1820 afhændede den for 12.000 rbdl. r. s. til amtmand V. C. Lorentz. Ved kgl. resol. af 14/8 1824 købte staten den til amtmandsbolig, hvad den har været siden.

Hovedbygningen skal være opført i beg. af 1800t., men er nu noget ombygget. Den er grundmuret i blank, rød mur og i én etage m. mansard, samt står tækket dels med skifer, dels med tegl.

Rindum Nygård er bygget før 1720, da Rindum kirke (24 tdr. hartk.) af kongen skødedes til gårdens ejer generalmajor Johan Georg von Lottig († 1742), hvis enke Dorth. Valent. v. Blücher († 1760) ægtede generalmajor H. F. Windtz, efter hvis død 1765 hans enke Christiane Sophie Ernst til Brobygd. straks skødede den m. tiende (4 1/2 og 24 tdr. hartk.) for 2700 rdl. til Jørgen Thyrgaard. 1725 boede Søgårds (Nysogn) tidl. ejer Ide Sophie Rasmusdatter († 1734 i Rindum) og hendes svigersøn Hans Thriige på Nygård. 1780 tilhørte den (10 1/2 tdr. hartk.) og Rindum kirke (24) Christen Kolbye († 1813), hvorefter den delvis blev udparcelleret. Hans enke Ingeborg Margr. Andrup († 1831) solgte den m. kirken 1826 for 1820 rbdl. sølv til exam. jur. N. G. Kolbye, men overtog den igen 1830 if. dom. Ved skifte efter hende 1833 kom den atter til N. G. Kolbye (sen. postmester, † 1863), som 1846 skødede den (4 tdr. hartk.) m. nogle parceller for 6800 rbdl. sølv til L. C. Jacobsen, der 1857 solgte den for 21.500 rdl. til kbmd. P. F. Bettenhaus, som 1862 afhændede den for 16.000 rdl. til B. R. Strandbygaard († 1876). 1872 tilhørte den Chr. J. L. Rahbek (tidl. til Nr. Karstoft, † 1905), som 1891 solgte den (5 1/2 tdr. hartk.) for 43.000 kr. til hestehdlr. Hansen, Ribe.

Til gården et 1-etages, rødt stuehus m. stråtag. Indmuret i laden sidder en sandstenstavle: »Om Natte Tiid Ved Ildens Magt / Blev Denne Gaard I Aske Lagt den 19 April 1785 / Den Heele Bygning Blev Antændt / Og Boeskab samt Besætning Brændt / Men Christen Kolbye … … / Har Nu Bygt Gaarden Op Igjen 179? / Gud Lade Den Med Lykke Staae / Til Verden Skal Med Den Forgaae«. Om en partiel brand minder en pendantsten i cement, dat. 29/2 1912 og signeret Chr. Biltoft Hansen.

Ved kirkens hovedreparation 1889 fandtes i grundmuren en mønt fra Erik Menveds kongetid og to samtidige hulpenninge fra Rostock og Meklenborg.

Skove: Femhøjsande plantage (delvis i No og Velling so.), 40 ha, hvoraf løvtræ 4 ha og nåletræ 35 ha, er anl. 1828 af Ringkøbing by. Den blev bev., da staten o. 1840 andre steder havde opgivet klitplantager, skønt plantningerne også her i stor udstrækning var mislykkede. Til Rindumgd. (amtmandsbol.) hører en plantage på ca. 7 ha, anl. 1819 af amtmand P. O. Rosenørn. Plantagen er sen. udv. af amtmand F. F. Tillisch og 1900 af amtmand G. H. V. Feddersen.

Tidl. nævnes i so. gdene Brendgd. (*1400t. Brendgardt), Bjerggd. (1406 Beryghgorth) og Damgd. (1406 Daamgorth).

Fredede oldtidsminder: 7 høje, hvoraf de 5 ligger i plantagen Femhøjsande; de 3 af disse er ret store. Ved Gejlerhuse lå en gruppe på 5 høje, hvoraf nu kun én er tilbage. – Sløjfet el. ødelagt: 10 høje, hvoraf en lå på kgd. – I en mose ved Vesterby er fundet et stort, rigt dekoreret lerkar fra dyssetid.

I R. so. fødtes 1817 godsejeren og politikeren Theodor Rosenørn-Teilmann.