Toksværd sogn

(T. kom.) omgives af Sorø amt (Teestrup og Bråby so. i Ringsted hrd.), Tybjerg hrd. (V. Egede so.), Fakse hrd. (Kongsted so.), Bårse hrd. (Everdrup so.) samt Næstelsø og Holme Olstrup so. Den østl. del af so. hører til Sjællands største, sammenhængende område med over 100 meters højde og fremtræder som et uroligt, bakket land, hvor ingen punkter er væsentlig mere fremtrædende end andre. Adskillige steder nås 115 m (fx. Rævebakke), og maksimumhøjden er 117 m. Langs randpartierne ligger de mere udsigtsprægede punkter s. 262 som Alterbakke (103 m) sv.f. Dysted, Maglebjerg (77 m) sø.f. N. Tvede og Brunebanke (93 m) sø.f. Toksværd. Fra højlandet i ø. sænker terrænet sig i vestl. retning og går i nv.hjørnet jævnt over i den store Porsmose, der er en del af Holmegårds mose, og hvis nordgrænse dannes af Suså. Den sydøstl. del af Porsmose, Enghave, er 1953 blevet tørlagt og bragt under kultur. Områder med sandet jord indtager ret betydelige arealer, således hele den nordl. del mellem Gødstrup og Boserup, egnen v. og sø.f. Toksværd samt sø.f. N. Tvede. Ved Sparresholm ligger »Søen«, og rundt om i det høje land ligger andre spredte mosestrækninger, fx. Snogesø, og i Storskov en del mindre søer (Blødemade, Lammesø m.fl.). Skovene er for største delen koncentreret til de østl., sandede områder, og her ligger Dyrehave, Kohave, Storskov, Sørup skov, Boserup plantage og dele af Hesede skov. Gennem so. går jernbanen Køge-Næstved og landevejen Næstved-Fakse.

Areal i alt 1950: 3668 ha. Befolkning 7/11 1950: 1691 indb. fordelt på 473 husstande. (1801: 895, 1850: 1481, 1901: 1733, 1930: 1826). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1101 levede af landbrug m.v., 270 af håndværk og industri, 81 af handel og omsætning, 42 af transportvirksomhed, 38 af administration og liberale erhverv og 156 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Toksværd (1331 Toxwærthæ, o. 1370 Tokswerthæ; u. 1792) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1908) m. sognebibl. (opret. 1892, 1350 bd.), forsamlingshus (opf. 1888), alderdomshjem (opf. 1954, 20 pl., arkt. Friis Jensen), kom. kontor, kontor for Haandværker-, Handels- og Landbrugsbanken i Næstved, Toksværd Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1916; indskud 31/3 1954 0,3 mill. kr., reserver 0,02 mill. kr.), ml., andelsmejeri, vandværk (anl. 1938) og telf.central; Boserup (1389 Bosorp; u. 1793); Gødstrup (*1198 Gøtstorp; u. 1796) m. maskinstat.; Ravnstrup (*1440 Raffnstorp; u. 1797); Nørre Tvede (*1338 Nørretued; u. 1791) m. ml. og andelskølehus; Dysted (*1387 Dustwedh, 1463 Dystwedh; u. i 1780erne) m. skole (opf. 1900) og andelskølehus; Ravnsbjerg (*1338 Raunsberg; u. 1791); Sørup (*1356 Syøthorp; u. 1791). – Saml. af gde og hse: Havkrog; Klokkergde; Sørup Løjed; Ravnsbjerg Løjed. – Gårde: Hovedgården Sparresholm (1664 Sparissholms Hgd.) (i alt 61,3 tdr. hartk., 605 ha, hvoraf 242 skov; ejdsk. 966, grv. 581, heraf under hovedgd. 51 tdr. hartk., 334 ha; ejdsk. 643, grv. 408); Gødstrupgd., under Gisselfeld.

T. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Haslev og hører under 17. retskr. (Bregentved-Gisselfeld birk), 5. politikr. (Køge), Næstved amtstuedistrikt, Næstved lægekr., 20. skattekr. (Næstved), 17. skyldkr. (Præstø amtr.kr.) og amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 110. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid m. lidt yngre v.forlængelse samt tre andre tilbygn. (af munkesten), hvoraf tårn i v. og våbenhus i n. er fra o. 1500, mens kapellet på korets n.side er fra o. 1600. Den opr. bygn. er af kamp og faksekalk i regelmæssige skifter; af bev. enkeltheder findes kun korbuen m. forsk. formede kragbånd. V.forlængelsen, der er af omtr. sa. længde som skibet og af lign. materiale (granitten dog delvis kvaderhuggen), har tilmurede døre i s. og n. samt sidstnævnte sted et smiget vindue. Koret har hvælv fra o. 1400 og det forlængede skib fire fra o. 1500. Det m. skibet jævnbrede tårn, der nu tjener som våbenhus, har samtidige støttepiller i v., hvor terrænet falder stærkt, og trappehus i n. m. groft kridtstensrelief, et kvindehoved, over døren; stærkt fornyede blændingsgavle i ø.-v.; på s.siden CS 1799, på v.siden OB DWS 1918, henvisende til Sparresholms ejere C. baron s. 263 Selby og godsejer O. Bang. Våbenhuset har særegen gavldekoration, og kapellet (nu sakristi), der sikkert er opf. af Jens Sparre (jf. ndf.), en kamtakket gavl m. sandstensbånd; under gulvet er der en tøndehvælvet gravkælder. – Delvis fornyet sengotisk hegnsmur med portal i ø.siden.

Det murede alterbord er vistnok middelald. Forsiden dækkes af et panel fra o. 1550, m. foldeværk; forvanskede farver. Altertavle i højrenæssance, henimod 1600, af »Bårse herreds snedker«; det seksdelte storstykke er 1861 erstattet af en baggrund for Thorvaldsens Kristus; i topstykket rigsvåbenet og kronet CF, måske hentydende til Fr. II og Chr. IV; i så tilfælde er tavlen snedkret 1588. 1954 arbejdes der på rest. af altertavlen m. ændringer. Alterkalk 1592; indskr. m. bl.a. Jakob Trolles (Roskildekannik) navn; samtidig disk. Alterstager o. 1600–25. Romansk, firkløverformet døbefont af Slagelsetype (Mackeprang D. 77); sydty. dåbsfad fra 1550–75 m. bebudelsen. Prædikestolen er i højrenæssance fra 1606 og vistnok fra det Schrøderske værksted i Næstved, opr. anbragt som lektoriestol foran korbuen, hvorfra den flyttedes 1860; på hjørnerne står hermer el. figurer (dyder, evangelister), i storfelterne fire bibelske scener (Kristi liv); i et hængestykke står Jonas Carisius’ navn (som Roskildekannik var han kirkens patron); lidt yngre himmel fra sa. værksted. Stolestaderne m. døre, fra 1620erne og sikkert gjort af Henrik snedker i Næstved, er velbev. (i alt 44, gavle m. to riflede pilastre); de rigere herskabsstole fra 1610–15 er derimod fra Schrøder-værkstedet; topstykkerne er formede som adelsvåben for Jens Sparre til Sparresholm og Sidsel Parsberg. Lysekrone fra slutn. af 1600t., tårnurværk fra 1700t. Klokker: 1) 1586, støbt af Matthias Benninck, 2) 1765 af Michael Carl Troschell, Kbh. – Gravsten (i tårnrummet): 1) Figursten over »Vilom Grube til Vinderop«, † 1583, og hustru »Marrene Basse«, † 1591 (CAJensen. Gr. nr. 869, Gert stenhugger?), tidl. foran alteret; 2) Anders Christensen Lauridsen, til Sparresholms (jf. ndf.) to småbørn, Dorothea, † 1723, og Elisabeth, † 1726; 3) sgpr. Fr. Michael Lund, † 1832. På kgd. en granitsten af gravtrætypen m. initialer A K S, I D og 1690 samt sten over Laurids Lauridsen til Sparresholm, skudt 1720, og hans ridefoged kancelliass. Anders Christensen Lauridsen, der arvede foregåendes formue og navn, † 1743. Endv. empiremonument over Niels de Bang til Sparresholm, † 1815. I gravkælderen under sakristiet to kister (rokokoprofilerede) og kisteplader for et etårs barn og for Christine v. Beringskiold.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 712–23.

Sparresholm, højt beliggende ml. Overdrevsbakken mod nø. og Rævebakken mod sv., hed i middelalderen Paddeborg (1334 Paddæburg) og var da et fast slot. Det omtales 1343, da bisp Svend af Århus og Roskildedekanen, den sen. bisp Jakob Poulsen på tilbagerejsen fra Varberg, hvorhen de var sendt af Valdemar Atterdag for at forhandle med den sv. konge, blev overfaldet og ført til borgen som fanger. To år efter blev borgen erobret af kongen. Den tilhørte på det tidspunkt (1334–55) Ove Pedersen, der førte slægten Geres våben, og selve ejendomsforholdet til borgen synes ikke ændret varigt ved borgens erobring. Efter ham gik den i arv til hans sønner Niels, Eggert, Jakob og Henrik Ovesen. Niels O. til P. nævnes en enkelt gang (1359). Eggert O. overdrog 1364 sin part til Oluf Nielsen Spurg, der pantsatte den til Esge Boesen (Flue), som 1365 afhændede den til kong Valdemar, og dronn. Margrete overlod den 1410 til Roskildebispen Peder Jensen Lodehat. Jakob O. skænkede sin andel til Skovkloster, som solgte den til Roskildebispen, og Henrik O. overdrog ligeledes sin part til bisp Peder (1398 og 1403). P. forblev derefter i bispernes eje indtil reformationen. Bisp Lage Urne havde 1528 forlenet Claus Daa til Ravnstrup med den. Da den ved reformationen blev lagt under kronen, beholdt han lenet, som han bev. til sin død ca. 1575, men allr. 1569 havde Peder Oxe fået skøde på det m. det forbehold, at Claus Daa skulle beholde det sin livstid. Efter Peder Oxes død kom P. tilbage til kronen og blev på ny givet som len til medl. af slægten Daa, der sad her til 1606, da P. blev lagt under Vordingborg len. N.å. mageskiftede kgl. mundskænk Jens Sparre († 1632) sig til 3 gde »i« P. (da under Kongsted so.) m.m. og oprettede deraf en hovedgd., som han fra 1609 kalder Sparresholm, og som han s.å. forsynede m. den endnu stående hovedbygn. Efter ham ejedes S. af hans enke Sidsel Parsberg († 1640) og efter hende af sønnen Christian S., der døde ugift 1658. Derefter gik S. i arv til hans søsterdatter Sidsel Kaas, g.m. overjægerm. Vincentz Joachim v. Hahn, der 1662 skødede den til krigskommissær Søren Lauridsen († 1671), der undertiden benyttede tilnavnet Prestonius, for 23.000 rdl. species. Fra ham overgik den til broderen Jens Lauridsen til Nysø. Dennes søn Laurids Lauridsen († 1720), der var barnløs, testamenterede godset til sin ridefoged, sen. assessor Anders Christensen († 1743), der engang havde reddet hans liv. Denne antog s. 264 nu sin velgørers navn. Han efterfulgtes af sin søn, krigsråd Laurids Lauridsen, der havde den endnu 1767. Kort efter blev den solgt til kapt. Jakob Hansen, der 1771 skødede den for 46.000 rdl. til insp. på Holsteinborg Andreas From, som straks videresolgte den til justitsråd Just Henrik Voltelen for 42.000 rdl. Han solgte den 1772 for 44.000 rdl. til oberst, kmh. Christian Frederik v. Holstein, der 1776 afhændede den for 45.500 rdl. til gehejmeråd Gregers Juel († 1776), hvis enke Amalie Christiane Raben 1778 solgte den til kapt. og krigshist. forf. Mouritz Friedenreich. Denne solgte den 1781 for 46.000 rdl. til den berygtede bondeplager generaladjudant, kmh. Thomas Beringskiold (1783 adlet under navnet Wedelsparre efter sin frues og gårdens navn). Han solgte 1789 S., hvortil hørte avlsgården Rådegård (Everdrup so.) og 260 tdr. hartk. bøndergods, til konferensråd Johann Fr. Heinrich, der 1799 afhændede den for 120.000 rdl. til Charles August baron Selby til Bækkeskov, og han solgte den 1804 for 153.000 rdl. til sin tidl. godsforv., prok. Carl Vincens (Vilhelm) Grandjean. Denne bortsolgte Rådegård m.m. og solgte 1805 resten for 100.000 rdl. til exam. jur. Claus Fr. Seidelin, der 1807 solgte S. til cand. jur. Niels de Bang († 1815), der ophjalp den stærkt forsømte gd., oprettede et værk til hørbehandling på den og i øvrigt indlagde sig berømmelse ved under krigen at udruste et frivilligt korps på 200 md. Hans enke Cathrine Amalie Henriette de B., f. Callisen, († 1879) beholdt S., men forpagtede den ud. 1836 (skøde 1844) overtoges den af sønnen, cand. jur. O. H. N. de Bang († 1872). Han efterfulgtes af sin søn Oluf de B. († 1926), der udvidede gårdens areal m. jord fra Rådegård. Efter hans død ejes S. af hans enke Dagmar de B., f. Wolff-Sneedorff. – Godsark. på S. og i LAS.

Litt.: P. B. Grandjean i DHerreg. 1920. 355–62. Sa. i DSlHerreg. II. 1943. 119–24.

På et af grave omgivet voldsted anlagde Jens Sparre hovedbygn. 1609 som et enkelthus af røde mursten i to stokv. over en hvælvet kælder. Denne bygn., som dog er en del ombygget, er midterfløjen i det nuv. anlæg. Enkelte rester af skulpturer og dekorationer lader ane, at det har været en prægtig renæssancebygning. Vinduerne havde sandstenskarme, som dog blev fjernet 1780 og erstattet m. de nuv. større vinduer. Hovedindgangen har en fri muret trappe m. to sandstensløver, der holder to kugler i poterne. Indskriftstavlen, som nu er anbragt over hoveddøren, har opr. siddet på laden. Gavlene og kvistene har været rigt smykket, men nu er kun tre allegoriske figurer bev. Omkr. 1700 tilføjedes de to lavere sidefløje m. afvalmede gavle, og fra sa. tid stammer formentlig hovedbygningens indv. trappe. De opr. interiører er nu gået tabt, men bev. er noget panelværk fra 1700t. og nogle malede vægdekorationer fra o. 1800. De korte bindingsværksfløje, som findes på hver side af sidefløjene, er tilføjet i beg. af 1800t. Avlsgården er opf. 1928 ved arkt. Jørgen Jepsen, efter at de tidl. bygninger var nedbrændt. I haven står en sandstensfigur af en kriger i antik klædning, som if. tradition fejlagtigt antages at forestille Jens Sparre. Nogle stenlodder, som har været brugt ved den opr. vindebro, opbev. nu ved siden af den murede bro, som 1862 afløste en forfalden pælebro ved forb. ml. ladegården og hovedbygn.

I T. har ligget en hovedgd. 1318 nævnes Niels Mogensen af T. Mul. tilhørte gden allr. dengang Roskilde bispestol, således at Niels Mogensen såvelsom væbn. Anders Olsen Lunge (1386–87) og Peder Thorstensen Beyer (1417) kun har været bispelige lensmænd. 1429 modtog Henning Brostrup hovedgården i T. i leje af bisp Jens i Roskilde.

1472 nævnes væbn. Aage Paris af »Dywstuedh« og 1494 (hans søn?) Jørgen Aagesen i Dysted. Denne sidstes søsterdatter Anne Pedersdatter (Væbner el. Halvegge), enke efter Oluf Galde, skrev sig 1542 af »Grønolte« i T. Endnu i matr. 1664, men ikke 1688 nævnes en gd. Grønholt i so. – 1508 nævnes væbn. Aage Pedersen i Dysted.

Forsv. bebyggelse: 1610 Raadt, 1664 Store Raad, 3 gde.

I Gødstrup har der i middelalderen været et Skt. Peders gilde, som stod i broderskabsforbindelse med Skovkloster.

Skove: Mod ø. i so. en del skov, som hører under Sparresholm, således Storskov (ca. 230 ha), mod n. benævnt Spangstykke og Sørup skov (ca. 30 ha). Terrænet er noget bakket. Her findes ca. 20 ha søareal. Jordbunden varierer fra stivt skovler til lerblandet sand, således at den største del af skovene står på den kolde, stive ikke videre produktive bund. Væksten er middelmådig for løvtræ, hvis kvalitet ikke er videre god, idet den gl. skov ofte består af grenede og lavtkronede individer. Væksten er derimod god for rødgran, der udvikler sig særdeles smukt. s. 265 Træartsfordelingen: bøg 120 ha, eg 10 ha, andet løvtræ 15 ha og nåletræ 95 ha. – Til Gisselfeld kloster hører Boserup plantage (ca. 60 ha) på bakket terræn, der mod n. når højder på indtil 117 m o.h. Et engdrag, Tonedam, mod n., strækker sig i ø.-vestl. retning. Plantagen er overvejende bevokset med nåletræ. Klosteret ejer endv. den 208 ha store delvis træbevoksede Porsmose (*1438 Porszemosze), hvor man vestligst mærker det noget højere parti Bøgeholm. Sydligst i so. ligger tre mindre skove, Kohave (31 ha), Knoldeskov (6 ha) og Dyrehaven (22 ha), der alle hører under Rådegård (Everdrup so.). Terrænet i disse skove er gennemgående bølget. Der findes 37 ha bøg, 2 ha eg, 5 ha ask og løn og 15 ha nåletræ.

Fredede oldtidsminder: Ved Nørre Tvede en langdysse m. dæksten over kammeret. – Sløjfet: Ved Nr. Tvede en høj med en hellekiste, ved Dysted højen Sophiehøj. – I og omkr. Porsmose, den del af den store Holmegårds mose, der ligger i so., er der truffet flere bopladser fra maglemosekulturen, ligesom der er fundet enkelte redskaber, lystertænder af ben, harpuner, ravsmykke m.m. fra sa. kultur. I sa. mose er fundet et skelet, hvori sad 2 benpile, en igennem brystbenet og en gennem næsen og ganen. Ved T. er truffet grave fra yngre romersk jernalder.

Litt.: Hakon Berg i AarbPræstø. 1939–42. 241–62. C. J. Becker i NationalmusA. 1952. 25–30.

Genforeningssten rejst 1920 ved præstegården. – Anlæg ved kirken m. befrielsessten 1945.

På Sparresholm fødtes 1820 forf. Adolph v. der Recke, i T. 1833 skolemanden Jean Pio, i Nørre Tvede 1876 komponisten Ludolf Nielsen.

Litt.: P. B. Grandjean i Pers. Saml. II. 1913. 5–8. AarbPræstø 1939–42. 241–62.