Vejle sogn

(Allested-V. kom.) omgives af Allested, Sdr. Broby og Nr. Broby so. samt Odense amt (Fangel so. i Odense hrd. og Nr. Søby i Åsum hrd.). Den ret jævne og mest lermuldede overflade når højest i sø. (42,5 m) og sænker sig herfra i nordvestl. retning, hvor den efterhånden bliver rig på moser og til dels opdyrkede enge (Kildemose, Lunghave, Vejle Lung). Sandjorder optræder sv.f. Vejle og ved so.s nv.grænse, og s. 768 grus forekommer i småbakker i Vejle Granskov, der sammen med Vejle skov udgør so.s skove.

Areal i alt 1950: 993 ha. Befolkning 7/11 1950: 640 indb. fordelt på 182 husstande. (1801: 271, 1850: 457, 1901: 639, 1930: 687).

I sognet byerne: Vejle (*1351 Weteleue, 1477 Wedeloff; u. 1799) m. kirke, skole (opf. 1927) m. sognebogsaml. (se under Allested), forsamlingshus, andelsmejeri (»Midtfyn«, opret. 1887, omb. 1910) og vandværk. – Saml. af gde og hse: Ruehuse; Bjerget; Vejle Mark m. skole (Radby skole, opf. 1883) m. forskole (tilbyg. 1929); Vejle Granskov. – Gårde: hovedgd. Vejlegd. (1474 Wedæløffgaard; 16,2 tdr. hartk., 89 ha; ejdsk. 228, grv. 151); Teglgård (1664 Teillgaarden).

V. so., der sa.m. Allested so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som V. Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 16. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke består nu af et langhus m. tresidet østl. afslutning og et højt tårn mod v. Af den ældre, romanske kampestensbygn. står nu kun den vestl. del af skibets sidemure, i alt ca. 6 m på n.- og s.siden. I gotisk tid er dette parti blevet dækket af en krydshvælving, og den opr. v.gavl nymuredes i munkesten m. to dobbeltblændinger, der endnu ses fra mellemstokv. i det sen. tilføjede tårn. Den østl. del af det romanske skib samt koret er i den sen. middelalder nedrevet, kirken forlængedes mod ø. i skibets fulde bredde, og det nye kor fik tresidet afslutning. I forlængelsens sidemure ses spor af de opr., spidsbuede døre, der begge er tilmuret; ligeledes skimtes spor af små, slanke, spidsbuede vinduer, alle tilmuret. I det indre fik skibets østl. forlængelse fladt bjælkeloft, mens korslutningen fik en mangedelt hvælving m. profilerede ribber. Kirkens seneste tilføjelse er det store tårn, der 1589 i Jacob Madsens visitatsbog (ed. Idum. 262) karakteriseredes som ufærdigt; dets nuv. skikkelse m. kamtakkede gavle fik det ved en istandsættelse 1868, ved hvilken lejlighed det blev skalmuret m. små, gule sten; indgangen forlagdes vistnok dengang til dets v.side, mens tårnrummet blev våbenhus. Kirken restaureredes 1923, arkt. K. Lehn-Petersen.

Nyt alterbord, hvorpå står et lille kors. Gl. alterbillede fra 1919: Kristi gravlæggelse, kopi efter Caravaggio, på n.væggen. Smuk alterkalk i renæssance, m. figurer og medailloner. Gotiske alterstager. Romansk granitfont m. bølgeranke (Mackeprang. D. 125); stort, sydty. dåbsfad, o. 1550. Nyere prædikestol. Maleri: Kristus på korset, sign. C.A. Zehngraff 1852, på s.væggen. Een klokke, støbt 1792 af H. C. Gamst. – Gravsten over Peder Christensen, † 1644, og Jens Juel på Vestergd., fru Ellen Marsvins fogeder, og deres hustru Mette Lauridsdatter, i tårnrummet.

Vejlegård er en gl. hovedgd., hvortil væbn. Vilhelm Frille 1474–93 skrev sig. 1501 ejedes den af enken og børn, 1503 mul. kun af sønnen Ludvig Frille, der formentlig ikke har efterladt sig livsarvinger, hvorfor den gennem hans søster, der var g.m. Iven Oldeland († tidligst 1462), kom til Vilhelm Oldeland og videre til hans søn Hans Oldeland, der før 1538 dræbtes af borgere i Assens; hans sønner Christoffer Oldeland († tidligst 1557), Vilhelm Oldeland († 1566), Laurids Oldeland († tidligst 1610) og Hans Oldeland († 1580 på V.) skrev sig alle til V. Sidstn.s datter Sophie Oldeland ægtede 1592 Caspar Markdanner til Rønninge Søgård, der 1610 købte V. af ovenn. Laurids Oldeland (nævnt 1569 til V.) og smst. opførte en ny hovedbygn. (se ndf.), mest af bindingsværk, i nogen afstand fra det sted, hvor den tidl. hovedbygn. havde stået. Efter hans død 1618 arvede sønnen Hans Markdanner († 1642) V., men afstod den snart til Claus Eilersen Brockenhuus til Søndergårde m.v., som 1625 videresolgte den til fru Ellen Marsvin. Ved hendes død 1649 arvede datteren fru Kirsten Munk bl. m.a. gods V., som siden datteren frøken Christiane, g.m. Hannibal Sehested, arvede og efter ægtefællens død 1666 n.å. solgte med 36 tdr. hartk. samt bøndergods o.a. til købmand i Hamborg Peter Hansen. Fra ham kom V. til Niels Hansen Smidt († senest 1677), hvis enke Else Pedersdatter (g. 1. m. prof. Rasmus Hansen Brochmann, † 1664) nu ægtede Peder Klingenberg, der 1678 (skøde n.å.) købte Vejle og Allested kirker; de og deres arvinger fik 1681 kgl. bev. til at nyde adeligt gods, de ejede eller siden erhvervede i Sallinge hrd., med sa. frihed s. 769 som adelen. Efter hans død senest 1690 beholdt enken V. (1688: 30,93 tdr. hartk. med 132,8 tdr. land jord under plov), til 1699, da hun solgte den til sine børn (af 1. ægteskab) kancelliråd Peder Smidt, der 1702 erhvervede Lundegård (s.d.), og Else Cathrine Smidt, der var g.m. kommerceråd Lorentz Petersen. 1702 tilskødede broderen hende sin del i V., ligesom hun efter hans død arvede Lundegård. Hendes datter Annike (Anke) Petersen, der var g.m. generalløjtn. Adolph v. Neuberg († 1749), døde 1752 og testamenterede V. til hans mindreårige guddatter Adolphine Leth, datter af sen. generalløjtn. Matthias Leth til Sanderumgård († 1783). Hun ægtede 1764 kmh., generalkrigskommissær Michael Fabritius-Tengnagel († 1815), der solgte bøndergodset til fæsterne og 1808 herregden til propr. Niels Rasmussen Egeløkke, g.m. Anne Kirstine Rasmusdatter Egeløkke. Deres datter Bodil Egeløkke († 1863) var g.m. godsejer, stænderdeputeret Hans Peter Langkilde til Juulskov, der 1842 overtog V., men døde 1852. Gdens næste ejer var propr. Holger Chr. Pedersen, efter hvis død 1860 den for 34.000 rdl. solgtes til svogeren Th. Fritz, som allr. 1863 videresolgte den for 48.000 rdl. til propr. Lars Pedersen. Hans søn Jakob Larsen overtog siden V., som han 1909 solgte til Johs. Laur. Madsen. En kort tid ejedes den af J. Dahlkild, siden hen 1933–53 af J. Petersen († 1953) og købtes 1954 af S. C. Dalsgaard for 470.000 kr. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 268 f.; ArkivMus. 2. ser. I. 1925. 132–42.

Den af Caspar Markdanner opførte bindingsværks hovedbygn., der lå på »Slotsholmen« (se ndf.), blev nedrevet o. 1854; ca. 125 m nø.f. denne hovedbygn. rejstes en ny i to stokv., grundmuret, hvidpudset og tækket m. cementtagsten. Også ladegården var delvis omgivet af grave. De nuv. avlsbygninger er opf. efter brand 1927. Den middelald. Vejlegård lå 300 m nø.f. »Slotsholmen«.

Caspar Markdanners Gaard (se ovf.) skal have været trefløjet, hovedsagelig af Bindingsværk, og laa paa »Slotsholmen«, en flad nærmest firkantet Banke, omgivet af endnu vandfyldte Grave. Ladegaardsholmen, der ligger V.f. Slotsholmen, har ogsaa været delvis omgivet af nu næsten helt sløjfede Grave. Voldstedet er tæt tilgroet med Træer og Buske.

Fra det ældste Vejlegaard findes ca. 300 m NØ.f. Gaarden svage Spor af et Voldsted, der synes at have bestaaet af en firkantet Borgbanke omgivet af Grave og af en Vold ved den ene Side. Den seneste Planering af Stedet fandt Sted 1935–38.

Vestergård (o. 1600 Westergord) i Vejle var i 1500t. en adelig sædegd., til hvilken Eggert Henriksen Sandberg († tidligst 1575) 1569 skrev sig. I ægteskab m. Kirsten Pedersdatter Tidemand († 1576?) havde han sønnen Peder Eggertsen Sandberg († tidligst 1594), der arvede V., hvor han 1581 ægtede Karen Jepsdatter Sparre († ml. 1621 og 26). Efter traditionen fra 1700t. skal Caspar Markdanner († 1618) og Sophie Oldeland have boet på V., mens Vejlegårds nye bygninger blev opført. Sen. var den en bondegd., som kongen 1666 skal have forundt den tidl. officer Folmer Rosenkrantz; men det berettes, at den var så lidet egnet til beboelse, at han flyttede til en nærliggende bondegd. i Vantinge. En del af V.s jord blev før 1690 lagt under Vejlegård.

Litt.: ArkivMus. 2. ser. I. 1925. 138.

En gd. Vejrum (1610 Weirom), som nævnes i 1600t. og 1700t., lå ved vejen ml. Vejle og Fangel; den var i beg. af 1700t. henlagt under Søby Søgårds hovedgdstakst. En kommission dømte 1742, at dens jord var tiendepligtig.

Skove: Kun lidt skov, der indgår i skovejendommen Vejle skov m. Kohave (31 ha) og Vejle Granskov (13 ha). Jordbunden noget uensartet, i Vejle Granskov dog overvejende gruset og sandet. Træartsfordeling: bøg 12 ha, eg 3 ha, andet løvtræ 4 ha og nåletræ 15 ha.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so.

Vejle har vistnok i 1500t. været anneks til Sdr. Broby. Ved klemmebrev af 1555 blev det befalet at nedbryde Vejle kirke, men på menighedens forbøn blev ordren taget tilbage. (If. Pont.Atlas. har Vejle i ældre tid været hovedsognet, med Allested til anneks).

På Vejlegård er formentlig ca. 1673 født legatstifteren Peder Smidt til Lundegård.