Østrup sogn

(Ø. kom.) omgives af Skeby (langs hvilken grænse flere enklaver af Otterup), Odense fjord (Pælekrog) og Odense kbst. (kanaldiget), endv. Lumby so., en enklave af Otterup i sv. samt Lunde og Otterup so. Til so. hører Vigelsø i Odense fjord. Det jævne og lavtliggende land afdrænes i ø. af Horsebæk, i v. af Ålebæk, i s. af landvandskanalen, der munder ud i Pælekrog samt af midtkanalen i den 1942–46 tørlagte Lumby strand, hvoraf 243 ha hører til so. I ø.enden af Lumby strand ligger den tidl. Hasselø. Jordbunden på det gamle land består mest af leret moræne, ø.f. Horsebæk dog stenet moræne, mens de tørlagte områder har bund af strandsand, stedvis med mange strandskaller. Fugtige lavninger med dynd el. tørv optræder langs Horsebæk og dennes tilløb Kvindevad bæk. Eneste skove er Mellemskov og Lindeskov. Mod v. i so. går landevejen Odense-Otterup og gennem Østrup vejen Otterup-Klintebjerg. – Den 138 ha store Vigelsø (*1231 Wigælsø) i Odense fjord består for næsten halvdelens vedkommende (66 ha) af inddiget og tørlagt land, efter at der 1873 var bygget dæmninger ud til den tidl. ø Ægholm. Mens det inddigede område ligger hen som græsningsland, består øens nordl. del af moræneler og er opdyrket. Ud mod sejlløbet ind til Odense har der dannet sig et par lange odder, der nu er forstærket med diger.

Areal i alt 1950: 1375 ha. Befolkning 7/11 1950: 584 indb. fordelt på 150 husstande. (1801: 327, 1850: 501, 1901: 557, 1930: 551). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 341 levede af landbrug m.v., 62 af håndværk og industri, 43 af handel og omsætning, 2 af transportvirksomhed, 39 af administration og liberale erhverv og 61 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 36 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Østrup (*1449 Østrup; i 1700t. og 1800t. undertiden kaldt Strøby; u. 1797) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1926, bygm. Christensen) m. sognebibl. (opret.1909, 1300 bd.), forskole (opf. 1907), forsamlingshus (opf. 1906) og stadion; Daugstrup (*1391 Daxtorp, 1451 Dawstorp; u. 1797); Gudskov (*1500t. Gusckoff). – Gårde: Hovedgd. Østrupgd. (*1505 Østrup Gaard; 20,6 tdr. hartk., 122 ha; ejdsk. 360, grv. 245); Vigelsøgd. (18,9 tdr. hartk., 132 ha; ejdsk. 180, grv. 140) m. landingsplads; Daugstrupgd. (16,6 tdr. hartk., 97 ha; ejdsk. 285, grv. 199); Østrupskovgd., tidl. under Ravnholt (14,6 tdr. hartk., 95 ha; ejdsk. 208, grv. 145); Østruplund, mødre- og spædbørnshjem. – Desuden findes i sognet 2 andelskølehuse.

Ø. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Norup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 130. lægd og har sessionssted i Otterup.

Kirken, der ligger op til Østrupgd.s have, er en romansk munkestensbygning, opr. bestående af skib og kor m. apsis; af det romanske anlæg er kun skibet levnet. Et tilmuret romansk vindue ses i skibets n.mur. I sengotisk tid overhvælvedes kirken, og store dele af skibets mure omsattes. 1590 havde kirken v.tårn af bindingsværk m. fjælegavle (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Idum. 100). Kirken opgaves da at være den mindste i Lunde hrd., men 1595 »lod Morten Skinkel kirken forlænge af kirkens indkomst, sig og sine til en statelig begravelse og stolestand« (ibid. 101). Ved denne lejlighed nedbrødes det gl. kor, apsis og triumfmuren, og et nyt kor opførtes, ikke meget smallere end skibet, af munkesten m. to fag krydshvælv; ø.gavlen prydedes på gotisk manér m. kamtakker og blændinger. I nyere tid er der – med uheldige lysvirkninger som følge – anbragt to store vinduer i ø.gavlen. Formentlig samtidigt m. korombygningen er det murede v.tårn opf., af munkesten og kamp. Det overhvælvede tårnrum er inddraget i skibet ved en bred, falset spidsbue. Tårnets øvre del ombyggedes 1827, da det fik pyramidetag. Fra nyere tid stammer våbenhuset mod vest og ligkapellet ved korets n.side, der tidl. har været gravkapel for ejerne af Østrupgd. Kirken har overalt uskønne, rundbuede jernvinduer. – Altertavlen er, som i Hjadstrup og Klinte kirker, en perspektivisk udmalet, udsvejfet bræddeflage i rokokostil fra o. 1770; i midtfeltet et nadvermaleri af C. Faber fra 1863. Kalk fra 1580, skænket af Ida Skinkel. Malmstøbte alterstager fra 1600t. Prægtig romansk døbefont af granit, m. arkader på kummen. Dåbsfad af sydty. type fra 1500t.s sidste del. På korets n.væg et lille renæssancekrucifiks. Prædikestol fra o. 1600 m. 1700t.s malerier under storfelternes arkader. Nyere stolestader. Orgelpulpitur i tårnrummet. I skibet malmlysekrone fra slutn. af 1600t. På n.væggen mindeplade over hofjægerm. Holger Elias Møller til Østrupgd., † 1917. Sst. er opstillet portrætligsten over Poul Skinkel til Østrup, † foran Varberg 1565, og hustru Ida Andersdatter (CAJensen. Gr. nr. 704). Ligsten over præsten Christoffer Jensen Krag, † 1588, og svigermoder, Citsel, Hr. Peders i Allerup, † 1578, er nu forsvundet. På Nationalmuseet findes fra kirken sørgefane over Johan Diderich von Wettberg til Østrupgd., † 1695, samt kisteplader over ovenn. v. Wettberg, dennes hustru Sidsel Grubbe, † 1716, og hustruens broder Jacob Grubbe til Røgle, † 1676; tillige over Christoffer v. Korff til Østrupgård, † 1678, og hustru Mette v. Ahlefeldt, † 1694.

Østrupgård tilhørte 1456 væbn. Henrik Andersen, kaldet Gummesen. Om den 1459 nævnte Jens Hansen i Ø. var adelig og besad hovedgden, er uvist. 1503–05 nævnes til Ø. Jørgen Friis (af Hesselager-linien). Hans datter Anne Friis († 1536) ægtede Hans Jensen, kaldet Stigsen (Ulfeldt) til Vejrup († 1546), der skrives til Ø. 1529. Deres datter Anne Stigsdatter (Ulfeldt) († 1601) bragte ved ægteskab Ø. til Jørgen Daa († senest 1558), som nævnes hertil 1544, men må have ejet den sa.m. Poul Skinkel († 1565), der nævnes hertil bl.a. 1556, medens Jørgen Daas enke nævnes til Ø. endnu 1591. Poul Skinkel skal if. Pont.Atlas. VI. 639 have s. 327 opf. gden. Han fulgtes af sønnen Morten Skinkel († ml. 1614 og 17), som 1593 af kongen fik kronens og kirkens tiende af Ø. so. Næste ejer var sønnen Poul Skinkel († tidligst 1640), fra hvem Ø. formentlig er kommet til Godske Rathlou til Gereby († 1636), som nævnes til Ø. 1627. Gden har mul. på denne tid været delt, thi 1628 fik Godske Rathlous søn Jørgen Rathlou († 1648 på Ø.) indførsel på Ø. hos ejeren Claus von Buchwald for et lån på 9000 rdl. Jørgen Rathlous enke, Barbara von Ahlefeldt (af linien Nøer-Grønwold) († 1653) efterlod if. testamente Ø. til sine søstre Margrethe († 1682), Øllegaard († tidligst 1657), Helvig (Hedevig?) († 1661) og Mette von Ahlefeldt († 1694). Sidstn. fik 1657 af sine søstre skøde på Ø. (hovedgdstakst 65 tdr. hartk.) m. en del af det tilliggende bøndergods. 1660 bragte hun den ved ægteskab til sv. løjtn. Christopher Ernst von Korff († 1678), efter hvis død hun 1682 skødede Ø. (hovedgdstakst 46 tdr. hartk.) til kommandant i Nyborg, oberst Johan Didr. von Wettberg († 1695), der 1691 fik 3 års henstand m. komplettering af den. Hans enke, Sidsel Grubbe († 1716) skødede 1705 sin arvepart i Ø. til sine døre Sidsel Katrina og Hylleborg von Wettberg, hvilken sidstn. 1707 fik skøde på søsterens part. Hun bragte ved ægteskab Ø. til sen. generalløjtn. Johan Fr. Frølich († 1757), der 1754 for 18.000 rdl. c. skødede den m. gods, to kirker og Ø. vejrmølle til krigsråd Laurids Schebye († 1787). Han fulgtes af sønnen, krigsråd Jens Dreyer Schebye († 1796), hvis enke, Ane Elisabeth, f. Ramus († 1832) ved nyt ægteskab 1797 bragte Ø. til sin godsforv., kancelliråd, sen. justitsråd Elias Møller († 1846). Han samlede og ordnede godset og inddæmmede 1818 ca. 660 ha af Egense fjord. Det således stærkt forøgede og forbedrede gods fik han 1828 oprettet til stamhuset Østrupgård, der ved hans død overgik til brodersønnen Jørgen Jensen Møller († 1870). Dennes søn Elias Møller († 1895) grundforbedrede inddæmningen og opførte den nuv. hovedbygn. Han fulgtes af sønnen, civiling., hofjægerm. og kgl. kapelmusikus Holger Møller († 1917), der 1909 frasolgte Daugstrupgård (se ndf.) og 1913 solgte 599 ha inddæmmet jord til Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stifter. Under sønnen, cand. jur. Thorolf Elias Møller, overgik Ø. 1921 til fri ejendom, hvorved 25 ha afgaves til udstykning. Han solgte den 1924 for 689.000 kr. til John L. Lundsted, der 1927 solgte den til H. Chr. Allenbæk, i hvis ejertid avlsgden brændte. Han frasolgte skoven og solgte 1928 avlsgden til Claus J. Nielsen († 1943), hvis enke, fru K. Nielsen er den nuv. ejer. Hovedbygn., der nu hedder Østruplund, købtes 1940 af staten og benyttes som statsungdomslejr for unge kvinder og som børnehjem. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. Ny Saml. II. 142–47. DLandbr. III. 1930. 718–21. A. Nordahl-Petersen. Fjordmark eller Østrupgaards Inddæmning. 1917.

Nuv. hovedbygn., der er opf. 1881–82 efter tegn. af arkt. C. Lendorf, afløste det 1812 af justitsråd Elias Møller opførte trefløjede anlæg, der var i eet stokv. og af egebindingsværk. Den n.-s.gående bygn. ligger indespændt ml. to korte tværgående fløje m. gavle i ø.- og v.façaderne og m. et kun ringe fremspring i begge disse façader. Bygn., der er opf. af røde sten, hviler på en 1,5 m høj granitsokkel og har høj kælder og to fulde stokv.; det forholdsvis stejle tag er dækket af sort skifer. Midt for ø.façaden er et ottekantet tårn, i hvilket hovedindgangen ligger. Tårnet har fire stokv. og er forsynet m. kobberspir. Bygn., der er opf. i holl. nyrenæssance, er rigeligt prydet m. sandstensbånd og -dekorationer, gavlene har svungne sandstensvolutter og pinakler, og karnapperne har kobbertag. Mod s. er der udgang til den store terrasse, der fører ned til den smukke have (den her 1837 rejste marmorstøtte for krigsråd Jens Dreyer Schebye og hustru er flyttet til Kbh.). Ø. f. hovedbygn., som er omgivet af høje træer, ligger avlsgården, adskilt fra hovedanlægget ved en mur.

Østrupskovgård var tidl. en større gd., der 1588 if. biskop Jacob Madsen hed Østeropgord (ikke at forveksle m. ovenn. Østrupgård) og tilhørte rentemester Christoffer Walkendorff. Den skal tidl. have tilhørt Jørgen Friis (se ovf.), men det kan vist ikke udelukkes, at de to Østrupgårde kan være forvekslet, ligesom det ovenn. dobbelte ejerforhold mul. kan søge sin forklaring heri.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 721–22.

I Daugstrup har i middelalderen ligget en adelig sædegård, som 1472 ejedes af væbn. Niels Madsen. 1391 nævnes Johannes Jensen af D., 1451 Mads Pedersen og 1482–92 Peder Jensen, men om de var adelige, er uvist. 1529 mageskiftede kongen gden D. til Busk Skenck, der 1539 fik stadfæstelse herpå. 1561 fik Poul Skinkel til Østrupgård i mageskifte af kronen 4 gde i D. Den nuv. Daugstrupgård var tidl. en fæstegd. under Østrupgård, men frasolgtes s. 328 1909; nuv. ejer R. M. Østerskov. – Hovedbygn. i eet stokv. er opf. 1845; 1912 er rejst et tårn ved s.gavlen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 716–17.

Skove: Småskovene Mellemskov (ca. 10 ha) og Lindeskov (ca. 18 ha) tilhører den selvstændige skovejendom Østrupgård. En mindre skov (10 ha) til Ravnholt gods (Herrested so., Svendborg amt).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men n.f. Gudskov har der været to stengrave, hvoraf den ene synes at have været en hellekiste. – Ved Ø. er fundet en større affaldsgrube fra keltisk jernalder.

Befrielsessten rejst 1946 ved stadion.

Det 1798 af justitsråd Elias Møller oprettede hospital for fattige af Østrupgd.s gods er nedlagt 1929; renterne af 8500 kr. uddeles til værdig trængende.

Ved præstegården en mindegang, med sten, hvorpå er indhugget navnene på sognets præster efter reformationen, anlagt af lic. theol. Theodor Hansen (sgpr. her 1877–1909) og fredlyst 1897 (se Th. Hansen. Min Mindegang ved Ø. Præstegd. 1895).

I Østrup so. fødtes 1854 øjenlægen M. Tscherning, 1860 zoologen, fiskeribiologen C. G. Joh. Petersen.

Østrup so. havde indtil 1904 Hjadstrup so. til anneks.

Litt.: H. F. Rørdam. Ø.-Hjadstrup Præstekalds Adkomstbreve, KirkehistSaml. 4 r. II. 1891–93. 704–20. Byskrå i Vider. I. 1904–06. 297–320, jf. HistTidsskr. I. 1840. 417–66. Om Vigelsø: Achton Friis. DØ. I. 1926. 34–38.