Åle sogn

(Å. kom.) omgives af Nim hrd. (Hvirring so.), Vejle a. (Uldum so. i Nørvang hrd.), Tørring, Linnerup og Klovborg so. samt Tyrsting hrd. (Tyrsting og Føvling so.). Ved skellet til Linnerup løber Åle bæk. Grænsen til Nim hrd. dannes af Gudenåens brede, senglaciale dalstrøg, på hvis terrasse Åle by og mod s. Åle kær ligger, mens skellet til Føvling følger Mattrup Mølleå. Højeste punkt i det ret jævnt bølgede bakkeland m. de kun middelgode jorder er 99 m. Der er kun lidt skov, men på flodterrassen en del plantager. Gennem so. går landevejen Horsens-Nr. Snede, der krydser Gudenåen ved Åsted bro.

Areal i alt 1960: 1886 ha. Befolkning 26/9 1960: 810 indb. fordelt på 261 husstande (1801: 337, 1850: 488, 1901: 732, 1930: 942, 1955: 863). – Efter erhverv fordelte befolkningen i Å. so. sig i flg. grupper: 397 levede af landbr. m.v., 180 af håndv. og industri, 27 af handel og omsætning i øvrigt, 32 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv og 11 af anden erhvervsvirksomhed, 120 af rente, formue, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byen: Åle (* 1432 Aall S., 1499 Al; u. 1794) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 382 indb. fordelt på 138 husstande (1955: 410); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 43 levede af landbr. m.v., 144 af håndv. og industri, 23 af handel og omsætning i øvrigt, 31 af transportvirksomhed, 30 af administration og liberale erhverv, s. 665 9 af anden erhvervsvirksomhed og 98 af rente, formue, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (m. præliminærkursus; opf. 1956), bibl. (i skolen; opret. 1935; 2700 bd.), forsamlingshus (opf. 1882, omb. 1924, arkt. H. G. Jensen), kommunalt hvilehjem (i tidl. efterskole), andelsmejeri (opret. 1889, omb. 1905 og 1915, arkt. Lind), ml., 2 konditorier, filial af Horsens Landbobank, savværk (22 ansatte), posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Smal Åle m. betonfabr.; Åle Nørremark; Åle Østermark; Åle Vestermark; Åle Kær. – Gårde: hovedgd. Bjerregd. (1455 Bergh, 1664 Bierre Hgd.; 8,3 tdr. hartk., 85 ha, hvoraf 22 skov; ejdv. 315, grv. 139); Nybjerg; Lillebjerg; Havbjerg (* 1432 Hawbiergh); Lykkebjerg; Petersbjerg; Bregnholm mølle (1372 Bregneholm, 1557 Brenholm, Brenholms Mølle) m. dambrug; Bjerresmølle (1664 Bierre Mølle); Åstedbro kro (1568 Ostedt Bro, 1683 Aasted Bro).

Å. so., der sa. m. Linnerup so. udgør ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, udgør en selvstændig sognekom.; so. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ejstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 173. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken består af romansk kor og skib m. sen. tilføjet v.forlængelse, våbenhus mod s., kapel mod n. og tårn mod v. De romanske dele af kirken er opf. af granitkvadre på sokkel m. skråkant (ø.gavlen ommuret m. små mursten). Et opr. vindue på korets n.side er tilmuret. De retkantede døre er begge bev.; korbuen er i gotisk tid omb. af munkesten, og i koret er indbygget en krydshvælving, i skibet to ottedelte hvælv. På triumfvæggen, ved opgangen til prædikestolen, sidder en stentavle m. indskr. til minde om, at 11/7 1627 faldt hvælvingen på dette sted ned over Morten Pax til Bjerregd. uden at gøre ham skade. V.forlængelsen, af granitkvadre og tegl, er 1774 opf. som gravkapel for Holger Sehested og fru Edel Margr. Gersdorff (initialer og årst. på s.siden), men blev 1894 inddraget i kirken, idet sarkofagerne flyttedes til det nyopførte kapel på n.siden, en enkel murstensbygn. svarende til det ved sa. tid opførte våbenhus. Tårnet, af mursten på granitsokkel, er opf. 1934 (arkt., kgl. bygningsinsp. V. Norn) for ca. 20.000 kr., som skænkedes af gdr. Ole Troelsen, Åle. Samtidig m. tårnet opførtes en hvælving i skibets v.forlængelse, som sattes i forb. m. det ligeledes hvælvede tårnrum. Den hvidkalkede kirke har tegltage, koret dog blytag. I kirken fremdroges 1905 (ved E. Rothe) kalkmalerier fra beg. af 1500t. I korbuen Jomfru Maria i solgissel, Skt. Anna selvtredje, Skt. Katharina og endnu en helgeninde, på korets n.væg scener af lidelseshistorien og på skibets n.væg et stort bill. af Skt. Jørgen. – Alterbord af egetræ fra 1894. Samtidig altertavle m. maleri (»Et er fornødent«, kopi efter A. Dorph) af Karen Wiehe. I Nationalmus. opbevares brudstykker af den gl. altertavle, der var et bruskbarokt snitværk i Peder Jensen Koldings manér. Alterstager fra beg. af 1600t. Romansk granitdøbefont m. fire menneskehoveder på kummen. Prædikestol i barok fra tiden henimod år 1700, m. figurer (Kristus og evangelisterne) og rigt udsk. lydhimmel. Nyere, enkle stolestader. I tårnrummet et orgel på 7 stemmer (omb. af Frobenius & Co.). Klokken er 1934 omstøbt af de Smithske støberier m. gentagelse af den tidl., middelald. klokkes lat. indskr.: »Denne klokke tilhører Åle kirke. Ave Maria«. En gitterdør, som tidl. skilte skibet fra kapellet mod v., er flyttet til den genåbnede n.dør, som giver adgang til n.kapellet m. de to marmorsarkofager m. ligene af kmh. Holger Sehested († 1811) og hustru Edel Margr. Gersdorff († 1778); på kapellets væg er opsat en mindetavle. Under kor og skib findes en gravkælder i fire afdelinger, hvori bl.a. medl. af familierne Krabbe og Unger er begr. 1934 samledes de fleste, meget forfaldne kister i den ene hvælving, som tilmuredes (én var i forvejen utilgængelig); i de tilgængelige rum står nu kun en kobberkiste m. liget af etatsråd Oluf Krabbe til Bjerregård († 1728). I tårnrummet er nu ophængt en halv snes kisteplader tilh. bl.a. Major Rudolf v. Unger († 1676), oberst Georg Christopher Krabbe († 1787) og dennes hustru Sophia Magdalena Gyldenkrone († 1799). På skibets n.væg to ensartede epitafier (m. portrætmalerier) over provst Oluf Rasmussen Samsing, † 1659 (se sagn om hans død i Thiele. Danmarks Folkesagn. I. 96) og hustru Maren Steffensdatter, † 1670, samt over sønnen, præsten Rasmus Olufsen Aale, † 1721, og hustru Kirsten Hansdatter, † 1702. Over s.døren mindetavle (m. fotografi) over en soldat, Veste Vestesen, såret ved Dybbøl 18/4 1864, død 1866. På kgd. et par granitgravsten fra s. 666 tiden henimod 1800, af form som ligtræer, samt et monument over rigsdagsmanden Jens Jørgensen til Bjerregård, † 1876.

På kgd. er bl.a. begr. husmandsføreren Mads Jensen-Aale, † 1941.

Bjerregd. ejedes i slutn. af 1400t. af brødrene Erik og Søren Gødesen, der begge førte adeligt våben, men rigtignok hver sit; 1498 mageskiftede de gods i B. m. beskeden mand Søren Jul i B. Førstn.s søn Gøde Eriksen boede 1552 i B.; han var herredsfoged og regnedes til bondestanden. Søren Gødesens datter Maren († 1600) var derimod adelig; hun var g. m. Niels Clausen Glambek, hvis søn Claus Glambek († 1591) 1578 ved mageskifte erhvervede kronens rettighed i B., tilkøbte sig bonderettigheden og gjorde gden til en hovedgd. Med hans datter Sidsel Glambek († 1656 på B.) kom gden (1638: 65 tdr. hartk.) til Morten Pax (se under kirken, † o. 1646), hvis datter Margrethe Pax, enke efter Erik Qvitzov, 1661 solgte B. m. gods (i alt 208 tdr. hartk.) for 42 rdl. pr. td. til Herman Stockmann af Køln og hans hustru Anna Cathrine v. Buurwinckel, fra hvem den (47 tdr. hartk.) kom til Martin Rudolf Unger († 1676). Enken Helene Juliane Liebreich ægtede Otto Jakob v. Schwerin, der 1684 skrives til B. Hans stedsøn Johan Rudolf Unger pantsatte 1696 B. til sin trolovede Ide Sophie Giedde, og da han s.å. blev dræbt af en tjener, overtog hun gden. Hun († 1756) ægtede 1697 etatsråd Oluf Krabbe til Nandrup († 1728) og skødede 1754 B. (41, 19 og 210 tdr. hartk.) for 16.000 rdl. til sønnen oberst Gjord Chr. Krabbe († 1787), der 1772 afhændede den (41, 19 og 241 tdr. hartk.) til kmh. Holger Sehested († 1811). 1786 kom den (41, 27 og 241 tdr. hartk.) til faktor Niels Ottesen, 1791 for 48.000 rdl. til justitsråd Thyge Jesper de Thygeson til Mattrup, s.å. til Laurids Henriksen Møller, der 1792 fik bevilling på at frasælge godset uden at miste hovedgårdsfriheden. Gden udparcelleredes, og 1801 skødedes B. (11 tdr. hartk.) til amtmand, kmh. Caspar v. Munthe af Morgenstierne († 1811), der 1804 solgte den til Joh. Henr. Langermann fra Hamborg, sen. til Alsted, som lod gdens skov omhugge og 1812 skødede B. til Mads Jensen Wissing († 1850), der en tid ejede den sa. m. Hans Andersen. Derefter kom den (12 tdr. hartk.) til Jørgen Jensen, hvis søn politikeren Jens Jørgensen († 1876) blev eneejer 1851 og tilplantede 15 tdr. land. Hans søn Christian Jensen overtog B. for 120.000 kr. og overdrog den 1924 til sin søn Anders Dahl Jensen. 1940 købtes den af K. Kristensen, efter hvis enkes død 1962 den overtoges af S. B. Kristensen og P. Christensen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 638–9.

På Pontoppidans tid (1768) var hovedbygningen »nylig opbygt af Muur og Bindingsverk«; den nuv., hvidkalkede, grundmurede hovedbygn. er opf. 1857 af folketingsmand Jens Jørgensen. Bygn., der mod gården viser sig i to etager (mod haven kun i én på grund af niveauforskellen), har halvt afvalmede gavle og mod gården en smal, let fremspringende frontispice. Det ganske anselige hus er ikke uden en vis holdningsfuld myndighed. Avlsgden er opf. 1926.

Bregnholm mageskiftede Eske Brok 1372 til sin søster Johanne Brok, † s.å. som enke efter Anders Jensen til Essendrup, hvis efterslægt antog navnet Brok; på skiftet 1472 efter hans oldebarn hr. Eske Brok til Gl. Estrup udlagdes B. til sønnen hr. Lage Brok († 1503). Hans enke Kirsten Pedersdatter Høeg (Banner) bragte den til sin anden mand Peder Lykke til Demstrup († 1535). Den tilhørte derpå deres datter Anne Lykke, g. 1. m. rigsråd hr. Anders Bille, 2. m. rigsmarsk hr. Otte Krumpen, og hendes bror Jørgen Lykke til Overgd. († 1583), hvis datterdatters mand rigsmarsk hr. Claus Daa 1634 solgte B. til Morten Pax til Bjerre; gden var da fæstet til 2 bønder, men beboedes 1662 af hans datter Margrethe Pax, fra hvis 2. mand Arild Giedde den 1668 ved indførsel blev udlagt til Rasmus Nielsens enke Magdalene Mathiasdatter, der 1671 skødede den og 2 gde til Martin Rudolf Unger. Den (8 tdr. hartk.) var herefter forenet m. hans gd. Bjerregd. og brugtes under denne til henimod 1800.

Ca. 300 m SØ.f. Gaarden Bregnholm paavises den middelald. Gaards næsten helt udpløjede Voldsted. Der spores svage Sænkninger, Rester af Graven omkr. Voldstedets Midterbanke. I øvrigt er det uden en nøjere Undersøgelse af Stedet umuligt at fastslaa Voldstedets Type (Kvartalskr. Orion. II. 1851. 96 ff.).

Skove: Til Bjerregård hører 22 ha plantage, til Nybjerg 15 ha og til Bjerresmølle 11 ha. Derudover findes ca. 8 plantager på under 10 ha men over 5 ha, der ligeledes tilh. so.s gde. En mindre del af Mattrup plantage ligger ligeledes i so.

I Åle blev der 1867 opret. en folkehøjskole for piger; den nedlagdes igen 1891, og bygn. anvendtes til kom.skole. I et lille anlæg ved forsamlingshuset står en mindesten (tilhugget kamp) for højskoleforstander Jens Dahl og hustru.

Af fredede oldtidsminder indeholder so. kun den ret lille høj Skovhøj n.f. Åle. – Sløjfet el. ødelagt: 30 høje, der hovedsagelig lå i so.s vestl. del. Sv.f. Bjerresmølle er undersøgt 9 høje, der alle indeholdt stenalders enkeltgrave.

Å. havde indtil 4/12 1911 Tørring til anneks, men fik da i stedet Linnerup. I reformationstiden havde Linnerup og Hammer so. hørt under Å.-Tørring præstekald. I kommunal henseende blev Å. skilt fra Tørring 1903.

I Å. so. fødtes 1799 præsten og landøkonomen O. Th. N. Krarup, 1802 landøkonomen N. B. Krarup.

Litt.: N. Kr. Laursen. Af Aale Sogns Historie. 1930. Sig. Kristensen. Åstedbro Kro og Brohuus, AarbAarh. 1941. 18–32.