(A.-Egens kom.) omgives af Dråby so., Ebeltoft vig, Vistoft, Knebel, Rolsø og Egens so. samt Djurs Sønder hrd. (Feldballe so.). På grænsen til Dråby so. strømmer den vandrige Mølleå, der har leveret kraft til Femmøllers møller. So. er kendt for sine høje, imponerende udsigtspunkter som Agri Bavnehøj (137 m, trig.stat.), Låddenbjerg (127 m), Langbjerg (132 m), Risgydehøj (108 m), Stabelhøje (henh. 134 og 133 m) og Borrebjerg (122 m), der alle er resultatet af den vældige kraft, der har ligget bag de isfremstød, der fra s. trængte op gennem Kalø vig og Ebeltoft vig, og i hvis sammenstødslinie den største materialophobning er sket. Bakkernes særpræg skyldes ikke mindst den korte afstand fra havet, de bratte stigninger og de dybe, slugtlignende tørdale. Relieffet sløres dog mange steder af de plantager (Provstgård og Århus plantager), der nu breder sig over opgiven landbrugsjord og ml. ødegde. Kun i v. og n. er jorderne nogenlunde gode. Mod Ebeltoft vig bræmmes bakkelandet af marint forland, udviklet som strandvoldssletter m. lyng, krat og småskov foran de gl. stenalderklinter. Mols Bjerge er et af Danmarks mest besøgte feriesteder og gennemkrydses af spadserestier. Gennem so. går landevejen Århus-Ebeltoft.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1961: 2060 ha. Befolkning 26/9 1960: 547 indb. fordelt på 169 husstande (1801: 422, 1850: 557, 1901: 670, 1930: 654, 1955: 592).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byerne: Agri (*1203 Akcre, 1427 Agri, 1446 Ager; u. 1789) m. kirke, præstegd., skole (Agri-Egens kom. tilsluttet forbundsskolen »Molsskolen«), so. bibl., missionshus (indr. 1897); Basballe (1446 Basbally; u. 1791); Femmøller (u. 1790) m. posteksp., hvori bibl. (opret. 1944; 1150 bd.), politistat., Hotel Femmøller og 4 vandmøller (Overml. (1664 Offuer Mølle); Kærrisml.; Gladsml.; Skovml.); Grønfeld (1451 Grønefeld; u. 1795) m. skole (opf. 1924, arkt. Ginnerup), missionshus (opf. 1912), Agri-Egens Spare- og Laanekasse (opret. 1869, bygn. m. forsamlingssal opf. 1903; 31/3 1962 var indskuddene 1,3 mill. kr., reserverne 81.000 kr.) og andelsmejeri (opret. 1887). – Saml. af gde og hse: Strandkær (1487 Strankier; u. 1795); Vrå; Grønfeld Mark. I so. F.D.F.-kolonien Bogensholmlejren og Århus Kommunelærerforenings Svampedamslejren.
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
A. so., der sa. m. Egens so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Øster Lisbjerg s. 1007 og Mols hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ebeltoft landdistr. So. udgør 4. udskrivningskr., 335. lægd og har sessionssted i Ebeltoft.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken består af romansk kor og skib, gotisk v.forlængelse og tårn samt et våbenhus i s., opf. i 1700t. som gravkapel for fam. Hanson til Lyngsbækgård i Dråby so. Den ældste del, af rå kamp, har østl. i skibets n.mur et tilmuret opr. vindue og i s. rester af et lign. Den vistnok udv. s.dør har rundbuet munkestensstik; den fladbuede n.dør står som indvendig niche. Koret har ét, skibet tre gotiske krydshvælv, og i det vestligste er der en tilmuret lem (egekarm); samtidig m. hvælvslagningen blev korbuen udv. og tilspidset og som hvælvpillerne forsynet m. rundstavskragbånd. V.forlængelsen m. én hvælving som skibets og det formentlig samtidige (styltede?) tårn er af rå kamp og munkesten; klokkestokværket er tilgængeligt fra skibet. Gravkapellet, af røde sten, blev ml. 1823 og 1831 af prok. A. Hansen til Lyngsbækgård omdannet til våbenhus, og kisterne nedgravedes på kgd. Kirken, der har talr. sen. støttepiller, er stærkt skalmuret m. tegl, taggavlene nedbrudt el. afrettet; nyere, ret stejlt fyrretræstagværk; rundbuede jernvinduer fra 1800t. På tårnets stærkt svajede, blytækte pyramidespir en (ældre) vindfløj m. indskr. IHS 1934. – Inventar. Muret alterbord m. skab i ø.siden. Altertavle i landlig barok, storstykke m. fire snoede søjler, postament og topstykke, if. fordybet indskr. på bagsiden »ferdiggiort af Peder Iensøn her vdi Agri anno 1689 den 25. juni«. I midtfeltet nyere maleri (Emaus), i postamentfeltet opr., stærkt opmalet nadverbill. ml. nadverord. I bagsiden af de gl. bagklædninger er indskåret en præsterækketavle. Alterstager o. 1625. Lige alterskranke, 1700t., tværs over koret, m. udsavede balustre. Enkel, romansk granitfont, kummen m. tovstav, foden m. skarpe hjørneknopper. Glat messingfad o. 1700. Ny kande. Prædikestol af sa. snedker som altertavlen, på fire fag m. snoede søjler, støttet af to snosøjler m. store masker; ny opgang. Nye stole. Af de i Trap 4. udg. VI. 668 omtalte stader fra o. 1600 ses rester på våbenhusets loft og tillige af en samtidig degnestol m. arkader. Lysekrone, 1800t., i koret, to tarvelige, nyere, i skibet. Rester af glaslysekrone på våbenhusloftet. Kirkeskib 1881, »Skjold«, fregat m. to lag kanoner. Orgel fra 1900t.s første del, leveret af A. C. Zachariasen, Århus (4 stemmer), på samtidigt pulpitur (m. snosøjler). Klokke omstøbt 1840 hos P. P. Meilstrup, Århus. s. 1008 Gravminder. Epitaf (af sa. snedker som altertavle og prædikestol) over præsten Jens Pedersen Hadsten, † 1705, og to hustruer; i koret. Op ad v.væggen står fem gravtræer (af form som gravsten): 1) »Her Peder Olvsøn«, † 23/7 1599 (da. og lat.), 2) »Karen Olvsdate«, † 9/3 1601 (barn), 3) »Kiersten, sal. hr. Peter Olufsøns og hr. Olvf Hansens hustru«, 4) »Jens Sørensøn, f. i Arri«, uudfyldt dødsår, 5) »Salig barn Søren Persen«, † 21/11 1604. Gravkapel, se ovf. Ved rest. 1924 indrettedes præstebegravelsen under koret til fyrrum, og 8 kister (Jens Pedersen Hadsten og Jacob Hanson, † 1722, m. fam.) nedgravedes på kgd. Gravkælder også under skibet.
Elna Møller arkitekt
Erik Moltke redaktør, dr. phil.
Agri mølle var bl. de gaver, som biskop Peder Vognsen i Århus 1203 overdrog sin kirke. A. so. var et præbende og kannikedømme til Århus domkapitel; det blev 1545 henlagt til rektoratet i Århus. So.s kongetiende henlagdes 1674 til den teologiske lektor, sen. til rektor i Århus.
Essendrupgård og ml. (nu Femmøller) og Strandkærgård nævnes 1487 og 1511 som tilh. Erik Hvas’ enke. 1511 solgtes de m.m. til Niels Clemmensen, lensmand på Kalø. 1586 forlenedes de til Ulrik Sandberg til Kvelstrup.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Den gamle bindingsværksgd. Nedre Strandkær, der i mange år var slægten Dams hjemsted, er af fru Ellen Dahl 1951 skænket til Naturhistorisk Museum i Århus, som her har opret. Molslaboratoriet, der hovedsagelig beskæftiger sig m. jordlagenes mikrofauna.
I nærheden af Grønfeld findes en lav højning, kaldet Slottet, på to sider omgivet af vandløb; der er fundet gl. mursten på stedet.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Ved Femmøller lå landsbyen Essendrup m. Essendrupgd. (1487 Essendrop gordh). Af forsv. gde nævnes i øvrigt Sejsgård (1487 Sæysgord) på Strandkær mark, Holbækgård (*1559 Holbechgaardt) og Hudkær (1578 Hudkier), der 1578 tilhørte Mogens Gyldenstierne, 1661 Gunde Rosenkrantz. Endv. husene Provsteskovhus (1688 Proust Schou Huus) og Ravnsløkkehus (1688 Rauns Løche Huus). – Af navnene på de fem møller er Kærrismølle og Gladsmølle nyere navne (opkaldt efter slægterne Kærri og Glad) for henh. Brunsmølle (1664 Bruns Mølle) og Kannikemølle (1664 Cannicke Mølle). Ud over de nuv. møller nævnes i ældre tid Ravnsmølle (1664 Raffuens Mølle).
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Skove: Århus plantage, 94 ha, hvoraf 68 er tilplantet, tilh. Det danske Hedeselskab. Plantagen er anl. 1929. Provstgård plantage, anl. 1920, 54 ha, hvoraf 33 ha er tilplantet, tilh. gross. L. Hammerich og hustru, f. Lisberg’s legat, Århus. Plantagen administreres under Hedeselskabets 2. plantagedistr. Strandkær plantage, 46 ha, ejes af fru Kiss Carl, Møllerup (jf. Feldballe so.s. 987). 14 ha er tilplantet 1919–21, og 31 ha 1941–47. Yderligere findes flere mindre plantager i so.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Ved nedrivning af et gammelt hus i Agri by 1847 fandtes indmuret i husets skorsten en potte m. småmønter til et samlet beløb af henved 106 rbdl. fra 1611–1788.
Georg Galster fhv. overinspektør, dr. phil.
Litt.: Antikvarisk Tidsskr. 1846–48. 232f.
Fredede oldtidsminder: 3 runddysser: En sv f. Agri m. polygonalt kammer m. dæksten, hvorpå 9 skålgruber; en nv.f. Agri m. en svær dæksten; endelig Stenkisten, også nv.f. Agri, m. store randsten og fjernet kammer og et dyssekammer ved Grønfeld. Dernæst 21 høje, hvoraf flere er ganske anselige: De to Stabelhøje der ligger på hver sin bakketop n.f. Agri, og Rugdalshøj nv.f. byen. På en bakke nø.f. byen ligger de 5 Julingshøje. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, 3 andre dysser, 3 ubestemmelige stengrave, en jættestue og 57 høje, hvoraf en stor del lå i en stribe fra ønø. norden om Agri.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.