Bejstrup sogn

(Haverslev-B. kom.) omgives af Haverslev so., Limfjorden, Aggersborg so., V. Han hrd. (Kettrup so.) samt Skræm so. Det temmelig jævne terræn når gennemgående ikke højder på over 20 m. Ejendommelig er den måde, hvorpå landsbyerne ligger med gårdene i lange kæder (Bejstrup er 2 km lang), følgende grænsen ml. det mere tørre land og de engstrækninger, der skærer sig ind ml. dettes enkelte dele. På fjordsiden findes en bræmme af hævede havbundsaflejringer fra stenalderen. Jorderne hører til de bedste i herredet, dog er de noget sandede mod n. Der er kun lidt skov. Gennem v.enden af so. går landevejen ml. Aggersund og Fjerritslev.

Areal i alt 1955: 1798 ha. Befolkning 1/10 1955: 637 indb. fordelt på 165 husstande (1801: 451, 1850: 688, 1901: 732, 1930: 650).

I sognet ligger Bejstrup (1371 Bysdrop, 1410 Beesthorp; u. efter 1804) m. kirke, forsamlingshus, lystanlæg (ml. B. og Manstrup), idrætsplads, Spare- og Laanekassen for Bejstrup Sogn (opret. 1871, indskud 31/3 1959: 0,7 mill. kr., reserver: 73.000 kr.) samt telf.central; Manstrup (1462 Manstrup; u. efter 1804) m. forsamlingshus, maskinstat., rugeri og hønseri. – Saml. af gde og hse: Bejstrup Søndervang; Bejstrup Nørrevang; Manstrup Mark; Blegebrønde (1552 Blegebryundtt). Ved landevejen til Aggersund ligger andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1914) og planteskolen Bakken. – Gårde: Tanderupgd. (1458 Tandrvp gardh); Sønderstrup (1477 Sønderstrvp).

B. so., der sa. m. Haverslev so. udgør én sognekom. og sa. m. Aggersborg so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 540. lægd og har sessionssted i Fjerritslev (Thisted amt).

Kirken, der i kat. tid var indviet til Skt. Nikolaus, består af romansk skib og kor, et lidt sen. tilføjet v.tårn og et sengotisk våbenhus mod n. Skib og kor er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Tre opr. vinduer i n.siden, ét i koret og to i skibet, er i brug, den vandret afdækkede n.dør ligeså, mens s.døren står som indvendig blænding. Den store korbue med profilerede kragsten er bevaret. I koret er i senmiddelalderen indbygget en krydshvælving, skibet har fladt bjælkeloft. Tårnet er et interessant stykke romansk arkitektur. Underetagen er opf. af granitkvadre på en profileret dobbeltsokkel. På flere kvadre er indhugget kors og andre figurer. Ydermurene prydes af slanke, rundbuede arkadeblændinger, hvis bueslag bæres af flade pilastre med profilerede baser og kapitæler. En søjleportal i v. danner indgang til tårnrummet, der er indrettet som forhal og sat i forb. med skibet ved to rundbuede arkader, som bæres af en svær, firkantet pille (Mackeprang. JG. 86f). På en af kvadrene i denne er indhugget et hagekors. Rummet er overhvælvet med fire flade kuppelhvælvinger, hvis fire gjordbuer bæres af vægpilastre og en midtsøjle af granit. I rummets nv.hjørne er indbygget en trappe til næste stokv., hvis opr. udseende er ukendt, da tårnet overdel allr. i senmiddelalderen ombyggedes helt i en blanding af kamp og mursten; indtil 1874 havde det saddeltag, og på s.siden stod årst. 1797. P.gr. af brøstfældighed blev hele tårnet nedtaget 1874. Understokværket genopførtes med bibeholdelse af alle opr. enkeltheder, mens overdelen s. 413 fornyedes af røde mursten og fik et firsidet pyramidespir (arkt. H. Paludan). Samtidig ombyggedes våbenhuset, der overvejende er af granitkvadre, som rimeligvis stammer fra tårnets opr. overdel. Kirken står overalt med blank mur, spiret er skifertækt, de øvr. tage teglhængte. En indvendig hovedistandsættelse fandt sted 1940 (arkt. A. Lind-Madsen og maler J.Th. Madsen). – Det murede alterbord omgives af et fyrretræspanel. Altertavlen er en protestantisk fløjtavle fra slutn. af 1500t.; i midtfeltet et maleri (krucifiksgruppe) fra 1770, det år hvor tavlen fik sin nu genfremdragne staffering, som bekostedes af fru Sophia v. Eyndten, enke efter gehejmeråd H. Fr. Levetzau til Oksholm og Ålegård. Kalken er skænket 1748 af generalløjtnantinde Levetzau, f. Brockdorff. Alterstager af sengotisk type. Romansk granitdøbefont (Mackeprang. D. 187); dåbsfadet har årst. 1689. Prædikestol fra 1584 med præsten hr. Thomis Pedersøns navn. Stolestaderne er fornyet 1940. Et harmonium har plads i skibets nv.hjørne. Nyere lysekroner. Klokke fra 1640. Mindetavle over præsten Laurids Jensen, † 1645. Gravsten: 1) Med utydelig indskrift, Domina Elizabet…. og vistnok årst. 1379 (Aarb. 1887. 123f.); på kgd., n.f. tårnet; 2) over Niels Nielsen, † på Tanderupgd. 1622, granitsten ved tårnets n.side. Adsk. ældre kirkegårdsmonumenter, bl.a. støbejernskors, er samlet østl. på kgd. Et gravtræ over Mariane Christensdatter Borgaard, † 1822, samt et barnegravtræ er nu i Ålborg Stiftsmuseum.

I Bejstrup so. har i sidste halvdel af 1000t. børglumbispen utvivlsomt haft en gd. (Biskopstorp), hvor Knud (II) den Hellige 1086 opholdt sig en kort tid på sin flugt s.på for de oprørske vendelboer, mens de, der var kongetro, i øvrigt søgte til Aggersborg (s.d.), hvor de overrumpledes s. 414 (jf. Ælnoths skildring i Vitae Sanctorum Danorum, ed. M.Cl. Gertz. 1908–12. 105, 119 og Danske Helgeners Levned, overs. ved Hans Olrik, 1893–94, 66, 69).

På Tanderupgård døde 1623 (?) Niels Nielsen Griis. 1664 ejedes gden (12 1/2 tdr. hartk.) af Knud Seefeld til Oksholm. 1683 brugtes den (1688: 11,11 tdr. hartk. m. 69,3 tdr. land dyrket areal) af Niels Jensen Manstrup († 1702), hvis enke Else Pallesdatter Griis (af Slettegård) 1703 købte den af Anders Kjærulf til Bjørnsholm; hun døde s.å., men var da trolovet m. Peder Laursen Rod, ovenn. Niels Jensen Manstrups brodersøn, der s.å. fæstede T. og o. 1720 købte den til selveje (jf. C. Klitgaard i AarbVends. XVIII. 1949–50. 114).

Nørgård i Bejstrup by havde 1664 15 1/4 tdr. hartk. og ejedes da af Jens Pedersen Rod og materialskriver på Bremerholm Hans Mandixsen el. dennes enke Birgitte Ladebur. 1688 ejedes N. (12 3/4 tdr. hartk.) af Laurs Jensen Rod m.fl.; hans datter Karen Laursdatter Rod var g.m. forp. på Ågård og Ålegård Jakob Baltsersen († 1716) (jf. C. Klitgaard i AarbVends. XVIII. 1949–50. 114).

I so. nævnes 1688 de 17 Hee huuse, desuden 1610 gden Brogd., 1664 gden Pensager og 1688 gdene Holmgd. og Lille Krøllerup.

Fredede oldtidsminder: Den tokamrede langdysse Grønhøj og et dyssekammer, begge ved Bejstrup; ved Manstrup en 70 m lang langhøj, mul. en langdysse, hvis sten er fjernet; dernæst 19 høje, hvoraf to, ved Blegebrønde og Manstrup, er ret anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 5 langdysser, hvoriblandt Mulhøj med 5-sidet kammer, en jættestue med bikammer ved Manstrup og 3 ubestemmelige stengrave; dernæst 30 høje.

Genforeningssten rejst 1921 i anlægget ml. Manstrup og Bejstrup byjorder.

Bejstrup havde indtil 1425 sin egen præst, men var fra da af til 1885 anneks til Haverslev, siden da til Aggersborg.

Litt.: A. Sørensen. En Skelforretning, AarbVends. 1939. 128–32. Sa. Grandebrev for Bejstrup By, sst. 140–44.