Blære sogn

(B.-Ejdrup kom.) omgives af Skivum, Giver, Års, Ulstrup, Gundersted (Årsherreds-delen) og Ejdrup so. Langs ø.grænsen løber Halkær å mod n. i en bred dal (se Ejdrup so.). Det ujævnt bakkede terræn (højeste punkt 54 m) har væsentlig sandede jorder, afbrudt af moselavninger og kær (Nørrekær, Røstkær, Bormose). De tidl. heder er for største delen forsv. og enten opdyrket eller beplantet, det sidste især mod s. (Havbrohøj plantage, Povlholm plantage). Gennem so. går jernbanen Hvalpsund-Nibe (Blære stat.) og landevejen ml. de sa. byer.

Areal i alt 1955: 2227 ha. Befolkning 1/10 1955: 567 indb. fordelt på 145 husstande (1801: 231, 1850: 367, 1901: 462, 1930: 584).

I sognet byerne: Blære (*1317 Bleere, 1455 Blæær; u. 1794) m. kirke, præstegd., hoved- og forskole, bibl. i skolen (opret. 1926; 1300 bd.), forsamlingshus (opf. 1924), kom.kontor, Blære og Omegns Sparekasse (opret. 1871; 31/3 1960 var indskuddene 1,7 mill. kr., reserverne 133.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1900, omb. 1910), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Troelstrup (*1460 Trogelstrup; u. 1797) m. missionshus; Langdal (1478 Langdall); Bormose Hse. – Gårde: Povlholm (11,0 tdr. hartk., 132 ha, hvoraf 43 skov; ejdv. 300, grv. 167); Kærgd.; Fælledgd.; Hestbæk.

B. so., der sa. m. Ejdrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti i Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skivum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 367. lægd og har sessionssted i Års.

Kirken består af skib og kor fra romansk tid samt et i senmiddelalderen tilføjet tårn mod v. Den romanske kirke er opf. af granitkvadre på sokkel med skråkant. Korets opr. vinduer mod n. og s. er udvidede i lysningen, ø.gavlens vindue, med pyntelig rundstavsprofil, er tilmuret. Skibets n.vinduer er rekonstruerede med anvendelse af gl. overliggere. De romanske døre er begge tilmurede. N.dørens overligger har sa. profil som ø.vinduet, s.dørens korsprydede tympanon er opstillet ved v.gavlen. Kirken har fladt loft; korbuen, med profilerede kragbånd, er s. 1169 bevaret. Tårnet er opf. af granitkvadre og munkesten. Det øverste parti er ommuret og dækket med en blyhat, efter at tårnet var nedblæst 27/2 1869 (årst. på s.siden), ved hvilken lejlighed også skibet led en del (dets murstensgesims er sikkert fra denne tid). Tårnrummet er 1869 indrettet til våbenhus, en stor, rundbuet dør er indsat i s.siden, og spidsbuen, der opr. forbandt det fladloftede rum med skibet, er blændet. Adgangen til tårnets øvre stokv. er ad en højtsiddende dør mod n. og en trappe i murtykkelsen. Dørens tærskel er en profileret kvader, måske en romansk gravsten. I tårnrummet er indmuret en romansk kvader med kors, knibtang og en lille menneskefigur. Kor og skib står med blank kvadermur og tegltag, tårnet er hvidtet. Kirken er sidst rest. 1929–31 (arkt. H. Paludan). – Triumfvæggen har rester af en kalkmalet renæssancedekoration (sa. våben og navne som på altertavlen). – Alterbordet er et delvis nyt fyrretræspanel. Lille altertavle fra 1591 med Claus Nielsen Tornekrans til Langdal og fru Tale Rosenkrantz’ fædrene og mødrene våben; i midtfeltet er 1925 indsat et maleri (Den korsfæstede) af J. Th. Skovgaard. Alterstager af malm fra slutn. af 1600t. Romansk granitdøbefont med glat messingfad fra o. 1700. Prædikestol fra o. 1600; ved en istandsættelse 1929 er de opr. malede felter (evangelisterne) udtaget p.gr.af deres medtagne tilstand. Stolestader fra 1931. Mod v. et pulpitur med et orgel på 6 stemmer. Klokken er omstøbt 1883 med gentagelse af den middelald. indskrift, hvori bl.a. Skt. Erasmus påkaldes. – På kgd. en gravsten over sgpr. (fra 1828 i Vester- og Øster Bølle), herredsprovst og konsistorialråd Jens Colding, † 1844, og hustru, † 1814.

Povlholm blev 1812 af auktionsretten skødet til Petrea Asp, f. Karmarch, som straks synes at have solgt den til N. Poulsen og And. Frederiksen († 1863). Af Chr. Sahl blev den (14 tdr. hartk.) 1873 solgt for 42.500 rdl. til Frederik Ludvig Spliid († 1891). Efter enkens død 1901 kom P. til børnene, hvoraf O. F. Spliid 1906 blev eneejer; 1959 overdrog han gården til sønnen H. O. F. spliid.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 759–60.

Langdal var tidligere en hgd. Malte Nielsen skødede den 1481 til Viborg domkapitel. Sammen med Halkær kom L. vist 1544 fra kronen til Niels Rosenkrantz, hvis døtre Kirsten († ca. 1628) og Tale skrives til den. Tale Rosenkrantz blev g. m. Claus Nielsen (Tornekrans), der 1606 solgte L. til Axel Galt til Ryomgård, som 1609 solgte den til Stygge Høeg (Banner) til Vang, men disse skøder blev 1610 kendt ugyldige, og 1624 solgte fru Tale som enke gården til Hartvig Kaas (Mur-K.). 1661 og 1769 var L. 2 bøndergårde (13 tdr. hartk.) under Halkær.

Litt.: Personalhist. T. 2. Rk. VI. 104f.

En adelig sædegd. i Troelstrup ejedes 1460 af Anne Gundesdatter Munk (Vinranke-M.), 1501 af Karen, enke efter Anders Breen.

Jost Ged i Blære nævnes 1573. Hans datter blev 1578 g. m. Christoffer Griis på Strandbygård i Blære.

1610 omtales en bebyggelse Torup.

Skove: Der findes en del plantager, overvejende plantet på tidligere hede, således den 1935–45 anlagte Havbrohøj plantage, 55 ha, der ejes af Ålborg amts plantageselskab, og den 1937–40 og 52 anlagte Jenle plantage, 96 ha, hvoraf 77 ha tilplantet, der tilhører amtet. Andre plantager er Povlholm plantage, 35 ha, og plantagen til Fælledgård, 21 ha.

Fredede oldtidsminder: 20 høje, deribl. den anselige Vilshøj ved Troelstrup. – Sløjfet el. ødelagt: 20 høje og 2 hellekister s.f. Troelstrup, den ene med to flintdolke. En romersk lerkargrav er fundet ved Langdal.