Brarup sogn

(Kippinge-B.-Stadager kom.) omgives af Nr. Kirkeby, Eskilstrup, Ønslev og Stadager so., Guldborg sund og Kippinge so. Kysten mod Guldborg sund er en udligningskyst med lave klinter ud for Vilhelmsdal og længst i n. (Alstrup klint), mens der derimellem strækker sig et lavt parti mod nø. Det indre er en bølgeformet moræneflade med højeste punkt 23 m (trig. stat.) ved Ellemosegd. En lavning strækker sig dog fra Lundby mod nv., og heri ligger adsk. tørvemoser. Jordbunden er i øvrigt lermuldet og fortrinlig. Den eneste skov er Alstrup skov. Villabebyggelse findes ved Guldborg, hvor landevejen fra Storstrømsbroen føres over Guldborg sund ad en klapbro.

Areal i alt 1950: 1427 ha. Befolkning 7/11 1950: 995 indb. fordelt på 297 husstande. (1801: 511, 1850: 678, 1901: 916, 1930: 1046).

1/4 1947 indlemmedes Stadager so., der hidtil sa.m. Nr. Kirkeby so. havde udgjort een kom., i Kippinge-Brarup kom., der herefter benævnes Kippinge-Brarup-Stadager kom.

I sognet byerne: Brarup (*o. 1250 Brothærthorp, 1509 Broorpe; u. før 1805) m. kirke og alderdomshjem (opf. 1911, 15 pl.); i den gl. rytterskole klokkerbol.; Lundby (*1231 Lundby; u. 1813) m. skole (opf. 1896, udv. 1919), bibl., andelskølehus, andelsvandværk og Lundby Mejeri A/S (grl. 1876, udv. 1946–50); Alstrup (*1231 Aflanxsthorp, 1509 Alstorpe; u. 1801) m. skole (opf. 1881–82), bibl., andelskølehus og andelsvandværk; Guldborg (1509 Guldborges ferge) færgeby – bymæssig bebyggelse, hvoraf den i B. so. liggende del (resten i Majbølle so.) havde 1950 i alt: 177 indb. fordelt på 54 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 følgende: 52 levede af landbrug m.v., 50 af håndværk og industri, 28 af handel og omsætning, 17 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv og 19 af aldersrente, formue, pension olgn. – m. hotel, lodsstat., havn (1,8–2,5 m dybde) og bro til Lolland (anl. 1934, se ovf. s. 880). – Saml. af gde og hse: Brarup Stubbe. – Gårde: Vilhelmsdal (32,8 tdr. hartk., 150 ha, hvoraf 4 skov; ejdsk. 475, grv. 297); Lundbygd. (20 tdr. hartk., 83 ha; ejdsk. 285, grv. 195); Steffensminde (23,3 tdr. hartk., 92 ha; ejdsk. 275, grv. 185); Lundby Møllegd. m. svineavlscenter, udstykket.

B. so., der sa.m. Kippinge so. og Stadager so. udgør een sognekom. og sa.m. Kippinge so. eet pastorat, har tingsted i Nykøbing og hører under de sa. kr. som Maglebrænde so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr. 192. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken er en hvidkalket, senromansk munkestensbygn., hvis apsis, kor og skib har dobbelt skråkantsokkel og tandsnitgesimser. I korets s.side sidder i et lille fremspring en spidsbuet, falset præstedør; fremspringene om skibets døre (ndr. blændet) har rundbuede blændinger m. siksakmuret bund. Apsis, der tredeles af smalle lisener, har et opr., spidsbuet, smiget ø.vindue, der genåbnedes 1911. Skibets v.gavl er siksakmuret. Apsis har kuppelhvælv, koret krydshvælv, begge opr. I gotisk tid tilføjedes i s. et våbenhus m. kamtakket blændingsgavl og i v. et tårn m. trappehus i s. og glatte, kamtakkede gavle; tårnrummet har ingen åbning til skibet. 1911 rekonstrueredes kirkens vinduer. – Kirken er rig på kalkmalerier, rest. 1939, i apsis og kor fra o. 1300, i skibet fra slutn. af 1400t. I apsishvælvet Marias himmelkroning, helgener og en medaillonfrise m. brystbilleder, i apsisbuen en lign. og i korhvælvet skabelsen, Adams og Evas hist. og et knælende stifterpar. Skibets malerier har dækket væggene; på triumfmuren Kristus som verdensdommer, på s.væggen Kristoforus og Skt. Jørgen; n.væggen dækkes helt af to friser m. scener fra Jesu barndom i den øverste og lidelseshist. i den nederste. – Sengotisk, trefløjet altertavle o. 1450, svarende til Vålse, m. korsfæstelsen i midtskabet og apostle i fløjene, på hvis bagsider malerier af Skt. Katharina, jomfru Maria, evangelisten Johannes og Johannes Døberen. Tre figurer fra †sidealtertavler i Stiftsmus.: o. 1225, Maria m. barnet; o. 1300, bispehelgen; o. 1400, Skt. Gertrud. Alterstager o. 1600. Senromansk, gotlandsk kalkstensfont af den rundbuede bægerbladtype. Unggotisk korbuekrucifiks fra beg. af 1300t., på skibets v.væg. Bruskbarok prædikestol 1635 af Jørgen Ringnis, svarende til Nørre Alslev, noget omdannet 1852. Stoleværk fra 1634, rester af stoleværk fra 1580erne er anv. som baggavle. Degnestol 1589, præstestol o. 1600. Herskabsstole 1634 m. malerier af apostle, dyder og sanser, rest. 1955. Klokker 1554 (Lauritz Madsen) og 1831 (I. C. og H. Gamst). – Gravsten over Sofia Rasmusdatter, † 1644, og fra 1673, over færgemand i Guldborg Chr. Nielsen, † 1666, og hustru Kirsten Pedersdatter. På kgd. er et 1898 opf. kapel.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1244–62.

På kgd. er begr. trafikminister, propr. Victor Larsen, † 1952. Mindesten for eng. flyvere, † 1945.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes so.s tre byer: Brarup (m. 1 bol og 96 ørtug skyldjord), Lundby (5 bol, 240 ørtug) og Alstrup (2 bol, 192 ørtug). Kongen ejer godt 3/4 af Lundby, godt 1/4 af Brarup og en uvis del af Alstrup (tallet mangler i listen). Den umiddelbart efter Alstrup nævnte by Ormsthorp er Ovstrup i Eskilstrup so. (se s. 956).

Guldborg var fra gl. tid færgested ml. Falster og Lolland; færgegden nævnes først 1569, blev 1766 solgt til Vennerslund. Blandt færgemændene kan nævnes Chr. Lemming, † 1773. 1904 gik man over fra træk- til motorfærge, men broens anlæggelse 1934 standsede færgefarten. Jf. Svend Jørgensen. Guldborg Færgegaard. AarbLollF. 1934. 12–21. A. Green-Andersen. Træk af Livet i Guldborg Færgegaard i Midten af forrige Aarh., smst. 21–22.

Lundby mejeri oprettedes 1876, overtoges 1941 af Esper Boel, der begyndte produktion af da. roquefortost, nu med en omsætning på ca. 6 mill. kr. årl. 1945 overgik osteriet til A/S og er de sen. år betydeligt udvidet, bl.a. med to store svinestalde. Mejeriet driver desuden fra 1951 Riserup osteri og har overtaget det helt 1955; der fremstilles her ost og tørmælk (»Rosenborg« og »Flora Danica«).

Skove: Vest i so. Alstrup skov (18 ha), der er udparcelleret på 20 ejere.

Fredede oldtidsminder: På Alstrup mark en høj. – Sløjfet el. ødelagt: 19 høje, alle vestligt i so., nær Guldborg sund.

I Guldborg fødtes 1782 violinisten og guitarspilleren F. C. Lemming.