Bromme sogn

(B. kom.) omgives af Munke Bjergby og Pedersborg so. samt Slagelse hrd. (Kindertofte, Sorterup og Nordrupvester so.). Midt gennem so. går fra s. til n. en tunneldal, der ved tærskler er delt op i flere bassiner, længst mod s. Maglesø (o. 1440 Maglesiø) (81 ha) med flere små holme, derefter Lillesø (15 ha) og Bromme mose (om fortsættelsen se Munke Bjergby so.). Søerne afvandes af Ålerende mod nv. til Tudeå. Mod sø. begrænses tunneldalen delvis af stejlskrænter, mod den med Bromme plantage beplantede grusslette, en hedeslette, hvorover vandet fra isafsmeltningen i Sydsjælland strømmede i retning af Åmosen. V.f. tunneldalen ligger mod s. et uroligt bakkeland med højder på ca. 50 m, men mod n. et lavere og fladere terræn, der er opfyldt af enge og moser (fx. Glarmose) langs Tudeå. Kun det ujævne bakkeland v.f. Maglemose består af leret moræne, mens resten af so. har sandet jordbund. So. rummer ingen egl. landsbyer, men spredt bebyggelse og mindre husgrupper. Foruden Bromme plantage findes der et par småskove mod v. ved Ødemark (Svineskov og Kildeskov), hvortil kommer bevoksninger omkr. søerne og i Bromme mose. Bromme plantage og Lillesø er meget søgte udflugtssteder, og der finder en del badning sted i søen. Gennem so. går landevejene Holbæk-Slagelse og Sorø-Kalundborg.

Areal i alt 1950: 1536 ha. Befolkning 7/11 1950: 549 indb. fordelt på 154 husstande. (1801: 369, 1850: 585, 1901: 599, 1930: 679). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 407 levede af landbrug m.v., 107 af håndværk og industri, 25 af handel og omsætning, 13 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv og 44 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Bromme kirke (*1248 Brumhoue, o. 1370 Brumøwe) ved Lillesø samt byerne: Bromme (u. 1796) m. skole (opf. 1894), sygehjem (ved Bromme plantage, opret. 1938, sen. udv., pl. til 65 epileptikere; tilknyttet Kolonien Philadelphia), osteri, motorml. og telf.central; Ll. Ebberup (*1414 Ebbethorp; u. 1792) m. ml.; Krøjerup (*1253 Crupethorp, 1489 Krwperop; u. 1796) m. skole (opf. 1919), kom.kontor, bibl. (opret. 1934; 1988 bd.) og maskinstat. – Saml. af gde og hse: Bromme Plantage; Bromme Østermark; Krøjerup Overdrev. – Gårde: Hovedgården Ødemark (*1280 Øthemark) (54,5 tdr. hartk., 362 ha, hvoraf 61 skov; ejdsk. 750, grv. 461); ved gården ligger Ødemark Hospital, opret. 1744 af etatsråd Urban Bruuns enke; fribol. for 3 fam.; Bromme Mølle med ml. og forsk. fabriksvirksomheder (12,5 tdr. hartk., 116 ha, hvoraf 12 skov; ejdsk. 350, grv. 109).

B. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Munke Bjergby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pedersborg so., dog under 16. skattekr. (Slagelse) og udgør 2. udskrivningskr., 50. lægd. So. har sessionssted i Sorø.

Kirkens romanske del, apsis, kor og skib, er opf. af små kampesten og helt bev.; apsidens cirkelvindue er genåbnet 1948; spor efter n.vindue i kor og skib; triumfbuen og apsidens hvælv opr.; n.døren ommuret i sengotisk tid, da kor og skib forhøjedes og dækkedes m. tre krydshvælv; fra sa. periode stammer korets blændingsgavl, nogle fladbuede vinduer, som nu er omdannet, og tre tilbygn.: det to stokv. høje tårn i v., kapellet i s. (begge hvælvede), våbenhuset i n., alle af munkesten og forsynet m. blændingsgavle. Ved rest. 1948 (Kaj Gottlob) blev der i gulvet fundet ornamenterede renæssancefliser. – Kirkegårdsdige af kamp m. port og låger i v. – 1948 afdækkedes otte (nu overhvidtede) indvielseskors samt over buen til kapellet en indskr. og på skibets n.mur Marias bebudelse og besøgelsen (rest. 1953).

Romansk alterbord af marksten med panel 1613. Fru Lucie Ingemanns altertavle, 1845, afløstes 1948 af et krucifiks. Alterstager o. 1600. Døbefonten, o. 1300, er af gotlandsk kalksten (Mackeprang.D. 412). På den sønderbrudte kumme står en opr. bronzegryde med fletværkskors og støbemærke. Sydtysk dåbsfad, o. 1550–75. Prædikestol, renæssance o. 1600, med hjørnesøjler og evangelistmalerier fra 1636 i arkadefelterne. En sengotisk dør er fjernet 1948. Den ældste klokke, 1558, er støbt af »Laris Massen y Kiøbenhavn«.– Gravsten 1661 over rådmand i Slagelse Hans Jensen Riber, † 1656, og hustruer samt ridefoged Jørgen Michelsen og hustru; to hel- og to halvfigurer.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 379–86.

Ødemark var vist opr. en lille landsby. Den nævnes første gang 1280, da den tildømtes Sorø kloster trods brødrene Tyge og Stig Jurissøns og deres medarvingers krav derpå. 1540 fik Svend Nielsen af prioren i Sorø livsbrev for sig og sin søn på den af ham beboede Ødemarchsgaard »uden al afgift«. Da Sorø kloster 1586 blev omdannet til skole, blev Ø. lagt under Antvorskov. 1664, efter svenskekrigene, blev Ø. m.m. udlagt til en af kronens store kreditorer, admiralitetsråd Jens Lassen til Dalum († 1706). Fra ham kom den ved indførsel efter højesteretsdom til enke efter rådmand i Kbh. Jens Boyesen († 1669) fru Ingeborg, der 1674 afhændede den til Jochum Frederik Weffwerling i Kagstrup. Den kaldes på den tid udtrykkeligt en bondegd. I Pont. Atlas 1774 kaldes Ø. en ufri herregd. Dens hartk. angives efter den gl. matr. til 13–14 tdr., efter den nye i lange tider konstant til ca. 17 tdr. 1695 solgte Weffwerling den til regimentsskriver Lorents Steenberg, der 1702 blev afsat fra sin stilling p.gr.af uredelighed. Gden blev formentlig overtaget af borgm. Mourits Mortensen, Korsør, der 1705 lod den sælge ved auktion for 2050 rdl. til forv. på grev Ahlefeldts gods, Hans Pedersen, Kalundborg. Denne skødede 1708 Ø. til ritm. Pros Mundt († 1710), hvis enke Henriette, f. Holck, 1711 skødede den til urmager i Kbh. Lorens Lohmann, der 1714 afhændede den til frk. Hilleborg Kirstine Barnekow († tidligst 1748, da hun omtales som en fattig gl. enke boende i Boeslunde so.). Hun bragte ved ægteskab Ø. til Otto von Korff, af hvem gden 1718 tilbagekøbtes af kronen for 789 rdl. 1731 skødede Chr. VI Ø. (nu i alt 48 tdr. hartk.) for 3470 rdl. til sen. etatsråd Urban Bruun († 1742), hvis enke Elisabeth, f. Steen († 1751) 1744 oprettede det endnu bestående »Ødemarks hospital« for 5 fattige. Sen. ejedes gden af s. 740 etatsråd, prof. i Sorø, Isaac Andreas Cold († 1761), af kommerceråd Andreas Kellinghusen, hvis enke Dorothea Bechmann 1764 solgte den for 17.000 rdl. til kommerceråd Niels Titchen († 1771), efter hvem den for 19.000 rdl. skødedes til Johannes Borchsenius († 1783). Efter hans død solgtes Ø. ved auktion for 24.555 rdl. til vice-landsdommer, justitsråd Adam Gottlob Henrik Severin Kraft († 1828), der 1787 tillige erhvervede Skaftelevgård i Nordrupvester so., Slagelse hrd. (se s. 824), som blev lagt under Ø. og 1791 tillige m. denne solgt til landvæsenskommissær Niels Sommerfeldt Bøeg for 28.500 rdl. Denne afhændede dem 1796 for 39.000 rdl. til Valentin Hansen, som 1805 skødede dem for 76.000 rdl. til kammerjunker, sen. kmh. Hans Rudolph Grabow Juel († 1818), der efterfulgtes af enken Franciska Hieronyma, f. Schaffalitzky de Muckadell († 1821) og derpå af sønnen Niels Frederik Grabow Juel († 1868), der 1826 solgte Ø. til gdens tidl. forp., sen. kammerråd H. J. Petersen, efter hvem sønnesønnen Jul. A. Petersen overtog den 1871 for 160.000 rdl. Efter ham overtog sønnen, forstkand. Einar Jul. Petersen 1910 for 500.000 kr. gden, som han 1935 for 550.000 kr. skødede til grosserer Herman Friedrich Acker, der tilkøbte den nærliggende Linderødgård og 1947 solgte Ø. til hofjægerm. Helge du Plessis de Richelieu, der 1953 overdrog den til Statens jordlovsudvalg for 1.350.000 kr.

Litt.: Aage Valentiner i DSlHerreg. Ny Saml. I, 1944. 533–36.

Hovedbygn. er opf. 1880, men ombyggedes 1935–36 af arkt. Tyge Hvass og fremtræder nu som en 2 stokv. høj, hvidkalket bygn. i palæstil.

Nø.f. Krøjerup ved Maglesø ligger en banke, hvorpå der på svære kampestensfundamenter har stået en af munkesten opført bygn. Man har ved flere lejligheder, sidst ved skolens opførelse, stødt på bygningens rester. Banken, der tidl. strakte sig som et næs ud i søen, har i ø. været afskåret med en grav, der i nyere tid er tilkastet. Lige s.f. har ligget en vandmølle, hvis mølledæmning sløjfedes 1872, hvorved der fandtes meget træ. – Ved Kokkegården (tidl. Krøjerupgård) findes en firesidet gårdtomt, der har været omgivet af grave. Anlægget er nu meget udjævnet. Også sydligere i sa. lod er der fundet bygningsrester og opgravet munkesten. – N.f. Krøjerup ved vejen til Bromme er der fundet spor af en teglovn, formodentlig identisk med et af ridderakademiet 1643 opf. teglværk (Sorø. Klostret. Skolen. Akademiet. I. 302).

Skove: Den langt overvejende del af Bromme plantage (i alt 303 ha) ligger i B. so. Terrænet, der er svagt bølget, falder mod v. mod Bromme sø (Lillesø). Jordbunden er mager og hovedsagelig bevokset med nåletræarter. Plantagen er anl. omkr. år 1800 på nedlagte bøndergårde fra byerne Lyng, Krøjerup og Bromme. Jorderne var så slette, at de ikke egnede sig til agerbrug. Under en storm febr. 1934 væltede næsten alle de gl. granbevoksninger. Ved Bøgholm findes en spejderhytte (tilhørende Sorø Akademis spejdere). Plantagen, der ejes af Sorø Akademi (2. distrikt), er et yndet udflugtssted. Mindesmærke rejst for Bengt Rønhof, dræbt af tyskerne her 12/4 1945. – Vestligst i so. ligger småskovene Svineskov og Kildeskov, der hører under Ødemark hovedgård. Terrænet er svagt bølget og lavt. Jordbunden er fugtig. Bøgen er hovedtræarten. Endelig nævnes den n.f. Bromme by liggende Bromme Mølles plantage (12 ha).

Fredede oldtidsminder: På Krøjerup mark runddyssen Mørkhøj og en langdysse; ved Ødemark en anselig langdysse med 2 kamre. På et sandet næs ved Ålerendens udløb i Glarmosen ligger en boplads, der er den ældste kendte i landet, fra allerødtid, 9–10.000 før Kristi fødsel. Den udgravedes af Nationalmuseet 1945–46, hvorved fandtes en del flintredskaber og enkelte dyreknogler; bopladsarealet er nu fredet. – Sløjfet: En jættestue og 3 dysser el. andre stengrave; fra jættestuen, nv.f. B. kirke, stammer en del oldsager af flint og grønsten i Sorø Akademis samling.

Litt.: Gerda Mundt. Bromme Mølle. 1932. Fritz Jacobsen i AarbSorø 1950. 135–37.