Ejstrup sogn

(E. kom.) omgives af Vrads og Nr. Snede so., Vejle a. (Vester, Thyregod og Brande so. i Nørvang hrd.), Ringkøbing a. (Arnborg, Rind og Ikast s. 647 so. i Hammerum hrd.). Ved grænsen til Vejle a. ligger den smukke sørække, bestående af den fredede Rørbæk sø (83 ha), Lillesø (6 ha), Nedersø (13 ha) og Kulsø (45 ha), der forbindes og afvandes af Skjern å, samt Ensø (*o. 1500 Jensiøø; 10 ha). Søernes placering skyldes en tunneldal, hvorigennem smeltevandet i sin tid førtes frem til sidste istids hovedopholdslinie nær Hedegård (Ensøhøj 87 m), hvorfra isranden som et noget bakket parti kan følges i nordl. og nordøstl. retning til v.enden af Hampen sø (i Nr. Snede so.), krydsende Holtum å nv.f. Thorlund. Resten af Ejstrup so. ligger på hedeslette, og kun indsande bryder det jævne terræn, bortset fra bakkeøerne fra næstsidste istid n.f. Gludsted (Hjøllundbjerg 94 m) og i ø.randen af Nørlund plantage (Toppethøj 92 m). Afvandingen af hedesletten sker foruden af Skjern å af dennes tilløb Holtum å, hvortil igen løber Hvillum bæk, Smedebæk og Kvindebæk, og langs åerne findes mange steder dambrug, der bl.a. udnytter de gl. engvandingskanaler. V.f. Ejstrup ligger den 48 ha store Ejstrup sø med smukke anlæg og pavillon, og v. og nv.f. søen har der været gravet brunkul. Længst i v. den smukke, fredede Harrild hede m. indsande og afblæsningsflader, lynghede og oldtidsagre. Ellers er der kun lidt hede tilbage, og i dens sted ses opdyrkede marker og plantager (Nørlund plantage, dele af Grindsted-, Tykskov- og Krejbjerg plantager). Af ældre skov findes kun Tykskov krat. Gennem so. går jernbanen Brande-Silkeborg (Ejstrupholm stat.) og en landevej fra Horsens over Nr. Snede til Ejstrup (og Ikast).

Areal i alt 1960: 14.022 ha. Befolkning 26/9 1960: 2969 indb. fordelt på 827 husstande (1801: 484, 1850: 723, 1901: 1648, 1930: 2572, 1955: 3003). – Efter erhverv fordelte befolkningen s. 648 sig 1960 i flg. grupper: 1566 levede af landbr. m.v., 565 af håndv. og industri, 177 af handel og omsætning, 162 af transportvirksomhed, 90 af administration og liberale erhverv, 32 af anden erhvervsvirksomhed og 347 af rente, formue, understøttelse m.v.; 30 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Ejstrup (1453 Eystropp; u. 1793) m. Ejstrupholm stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 913 indb. fordelt på 299 husstande (1930: 610, 1955: 898 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 57 levede af landbr. m.v., 329 af håndv. og industri, 120 af handel og omsætning i øvrigt, 124 af transportvirksomhed, 61 af administration og liberale erhverv, 19 af anden erhvervsvirksomhed, 193 af rente, formue, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1897), centralskole m. realafd. (opf. 1957, arkt. H. Nielsen), Midtjysk Ungdomsskole (kostskole m. plads til 84 elever; opret. 1962, arkt. Friis Nielsen og Moltke Nielsen), bibl. (i centralskolen; opret. 1934; 7300 bd.), missionshus (opf. 1961), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1952, arkt. H. Ehlers), lystanlæg m. pavillon og sportsplads ved søen, kro, afholdshotel, filial af Andelsbanken, andelsmejeri (opret. 1908), teglværk, ml. (m. elkraft), møbelfabr., trikotagefabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Gludsted (Nr. og Sdr. Gludsted, *1500t. Glustedt; u. 1796–97) m. filialkirke, baptistkirke (opf. 1951), centralskole (opf. 1962, arkt. H. Ehlers) m. afdelingsbibl., missionshus, ml., andelsmejeri (opret. 1897, omb. 1914) og afholdshotel; St. Thorlund (1574 Store Torlundt; u. 1795) m. forsamlingshus og trikotagefabr. (i nedlagt skole); Smedebæk (1578 Smidibeg, 1579 Smedebeck). – Saml. af gde og hse: Hedegård (1664 Heedegaardtz bye) m. forskole (opf. 1959, arkt. H. Nielsen) og Nordisk Insulinlaboratorium (opret. 1951 i tidl. mejeri); Rønslunde (1576 Rønslunde; u. 1794); Krejbjerg (*1489 Kreibierg marck); Groest (1578 Grost); L. Thorlund (1586 Tollund, 1593 Lille Thorlund); Siggårde; Storgårde (1683 Store gaar Høys fald); Holmegårde; Nygårde (1610 Nygaardtt; u. 1795); Nr., Sdr. og Ø. Hvillum (*1526 Huildum, 1579 Huilom; u. 1795); Brejl (1579 Bregel); Dyringhave (*1578 Dyringhafuelille, 1579 Dyringhafve); Hallundbæk (1573 Hallundbeck); Ejstrup Mark; Hygild (1556 Høgel, 1610 Høgilldtt; u. 1795); Tykskov (*1482 Tyckeskoff; u. 1795) m. dambrug; L. Tykskov (1664 Tychschouffbygge); Harrild (1610 Haarilldt); Mellem Harrild m. dambrug; Virkelyst; Fruergård (1579 Fruergaarde, 1610 Fruergaardtt); V. Gludsted; Malmekær; St. Nørlund (1579 Nørlundt, 1664 Stor Nørlund; u. efter 1805); Skaven. – Gårde: Tykskovgård; Granly; St. Nørlundgd.; Sommerbjerggd.; Østergd. (*1400t. Østergaar); Kidmosegd.; Søborg og Trindhøjgd. dambrug.

E. so., der udgør ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under sa. retskr., politikr., lægekr., amtstuedistr. og skattekr. som Vrads so., men under a.s 5. ejendomsskyld-vurderingskr. (Tyrsting hrd.) og under a.s 3. folketingsopstillingskr. (Østbirk). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 170. og 171. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid – sikkert 1. halvdel af 1100t. – m. sen. tilføjet tårn mod v., våbenhus mod s. og korsarm mod n. Kor og skib er opf. af granitkvadre på sokkel m. skråkant (mod s. findes nogle få profilerede sokkelkvadre). I koret er de opr., profilerede vinduer mod ø. og n. bevarede (tilmurede), dele af et tilsvarende vindue er indmuret i tårnets n.side. I skibet er et alm., smiget vindue bev. mod n. (tilmuret). Af de retkantede døre er den ndr. tilmuret. Korbuen prydes af halvsøjler på alle fire hjørner samt buefriser på sokkel og kragsten og røber herigennem et slægtskab m. tidlig anglo-normannisk arkitektur (jf. Veng kirke, Hjelmslev hrd.). I koret er indbygget et seksdelt og i skibet to ottedelte ribbehvælv. Det s. 649 sengotiske v.tårn er opf. af kvadre (så mange, at de næppe udelukkende kan hidrøre fra skibets v.gavl) og munkesten. Kun ø.gavlens blændingsdek. er bev. Det hvælvede tårnrum har en bred spidsbue mod skibet; en fritrappe på n.siden giver adgang til de øvre stokv. Det ligeledes senmiddelald. våbenhus er en anselig munkestensbygn. på sokkel af granitkvadre; i rummet er, antagelig i renæssancetiden, indbygget en ribbeløs hvælving. Korsarmen, af kvadre og mursten, er opf. 1626 (årst. på gavlen); det indre, som ved en rundbue er forbundet m. skibet, har bjælkeloft. De romanske bygningsdele står i blank mur, tilbygningerne er hvidtede, og hele kirken tækket m. tegl. – På hvælvingerne er fundet rester af kalkmalede dekorationer (atter overkalkede). – Muret alterbord. Altertavlen er et maleri fra 1892 (C. Bloch: Opstandelsen, kopi ved Karen Wiehe) i samtidig, rundbuet ramme. Alterkalk og stager fra 1642. Romansk granitdøbefont m. to par dobbeltløver i højt relief (Mackeprang. D. 268). Stort dåbsfad af Nürnbergtype fra o. 1550–75. Prædikestol fra slutn. af 1600t. m. staffering fra 1937. Stolestader fra 1937. I tårnrummet et orgel på 7 stemmer (omb. af Frobenius & Co. 1946). Smst. er 1920 ophængt en stor, tremastet skibsmodel, korvetten »Jacob«. Et lille, udsk. krucifiks, vistnok sengotisk, er ophængt i korsarmen. En klokke fra beg. af 1200t., skriftløs, er omstøbt 1899 (Uldall. K. 11). To egetræs gravrammer fra 1685 over herredsskriver Niels Jensen i Lille Thorlund og hustru er henstillet på kirkeloftet. – S.f. kirken er anl. en annekskgd. m. ligkapel.

Filialkirken i Gludsted er opf. 1891–92 (arkt. Frimodt-Clausen) i romansk stil af røde mursten og består af kor og skib samt tårn m. spir mod v. Tårnrummet tjener som våbenhus. På alteret et udsk. krucifiks. Døbefont af kunstsandsten. Prædikestol af egetræ. Orgel på 5 stemmer (M. Sørensen 1924). I kirken er ophængt en skibsmodel. Ved kgden er opf. et ligkapel.

Baptistkirken i Gludsted er opf. 1951.

På Kirkebakken ved Krejbjerg har der i middelalderen ligget en kirke. På den fredlyste tomt, hvor der er fundet tilhugne granitsten, er nu rejst en mindesten.

I so. har mul. ligget en landsby Smørup (1683 Neyer-, Mellem Smørop fald). Af forsv. gde nævnes Sole (1556 Sole) og Tykskov Krog (1664 Tychskouff Krog).

Skove: De store arealer, der tidl. henlå som hede, er nu i stor udstrækning tilplantet. Mod nv. findes således en betydelig del (1717 ha) af den i alt 2147 ha store Nørlund plantage. Andre dele af denne plantage ligger i Ikast so. (425 ha) og i Rind so. i Ringkøbing a. (4 ha). 1883 købte staten den dengang ca. 660 ha store Nørlund plantage af Det danske Hedeselskab. Ved sen. tilkøb af naboejendomme er plantagen udv. til det nuv. areal. Som ejendommeligt for plantagens terræn bemærkes, at store dele indtages af sandflugtsarealer m. afføgne sande og udprægede kyttedannelser, således navnlig mod sv. og i hele plantagens midterparti. Jordbunden består af sand og grus, der for største delen er meget magert. En del (594 ha) af den 1906 anlagte Harrildgård plantage, i alt 709 ha, ligger ligeledes i Ejstrup so. (resten i Rind so. i Ringkøbing a.). Den tilh. også staten og administreres som Nørlund plantage under Randbøl skovdistr. (jf. Nørup so. i Vejle a.). Østl. ligger en del (619 ha) af en anden af statens plantager, Gludsted plantage, i alt 3424 ha (jf. Vrads so. s. 645), der administrativt hører under Palsgård skovdistr. (jf. Nr. Snede so. s. 654). Andre, mindre plantager er i privat eje, det gælder således Rørbæksøgård plantage, anl. 1916, 105 ha, hvoraf 59 ha er tilplantet. Den ejes af læge Arnold Madsen, Helsingør, og dir. Anton Petersen, Silkeborg. Rønslund plantage, 149 ha, hvoraf 134 ha tilplantet, ejes af forlagsdir. Carl P. M. Hansen, Malmø. Lindbjerg plantage, 143 ha, hvoraf 95 ha bevokset (19 ha egekrat, en del af Tykskov krat). Plantagen er anl. 1898 og er endnu ikke helt tilplantet. Den tilh. gdr., konsulent Jørgen Hansen, Lindbjerggård. Flere af ejendommene, der grænser til Rørbæk sø, berøres af en nylig gennemført naturfredning. Ved Hygild findes en del plantager, der tilh. forsk. (Hygild plantage, anl. 1902). Endv. kan nævnes Krejbjerg plantage, anl. 1883, der ligeledes har flere ejere. Men herudover forekommer mange andre plantager.

Litt.: Anth. Fuglsang. Sandflugtens Dæmpning i Vrads Herred, AarbAarh. 1940. 1–45, 1941. 67–68.

Ved mergelgravning på en uopdyrket hedelod fandtes 1880 96 udenlandske speciedalere, den yngste fra Geldern 1653.

Fredede oldtidsminder: To langhøje og 61 høje, hvoraf adsk. er ganske anselige: Sorthøj s.f. Ejstrup, hvor der har været en gruppe på 7 høje, hvoraf nu kun to er tilbage. Den velbevarede Ensøhøj ved Hedegde; to store høje ved Hygild, hvoraf den ene ligger i en stor gruppe på 17 høje, de fleste ret små. På Fruergd.s mark ligger en gruppe på 6 mindre høje. – Sløjfet el. ødelagt: 114 høje; større grupper har ligget ved v.enden af Ejstrup sø, Tykskov og Rønslunde. – Større bopladser fra gudenåkulturen kendes fra v.enden af Ejstrup sø, Vester mølle og Lille Melbjerg ved Kulsø. En yngre bronzealders urne m. en række fuglefigurer indridset er fundet ved Ø. Gludsted. Fra Rønslunde kendes en boplads fra jernalderen og en gravplads fra yngre romertid.

Ejstrup so. var anneks til N. Snede, indtil det ved reskr. af 10/6 1894 blev et eget pastorat. Det har tidl. ligget under Århus domkirke.