Farstrup sogn

(F. kom.) omgives af Sebber, St. Ajstrup, Lundby, Skarp Salling og Næsborg so. samt Limfjorden. Til so. hører også nogle holme i Limfjorden som de sammenvoksede Vår holm og Kyø holme (ca. 100 ha) og, længere mod v., Hornsgård holm (18 ha) og Tøtten. Det stærkt kuperede bakkeland bærer i overfladen s. 1247 spor efter en kraftig vanderosion i isafsmeltningstiden, der har skabt de ejendommelige skrænter og kløfter, som delvis skjuler sig under de mange små plantninger. Gennem bakkerne skærer Vår å sig vej til Limfjorden. Bl. de højeste punkter er Stenildhøj (49 m) og Bavnehøj (48 m). Det høje land er skarpt afgrænset fra fjordengene (Vår enge og Nørrekær), hvor store inddignings- og opdyrkningsarbejder 1941–44 har resulteret i en stor udvidelse af det dyrkede land og opførelsen af flere nye landbrugsejendomme. Op over engene rejser sig det ejendommelige, skovbevoksede Marbjerg til 42 m, begrænset til alle sider af gl. stejlklinter, der er udformet af stenalderhavet, som også sendte en gren sønden om landsbyen Kølby. Jorderne på det høje land er de fleste steder af stærkt sandet eller gruset beskaffenhed, og heri må bl.a. ses begrundelsen for placeringen af bebyggelsen i kanten af engene, som det ses ved Kølby og Stavn. Sidstn. ligger på en stor strandvold. Foruden de mange plantager må fremhæves den smukke Vår skov.

Areal i alt 1955: 4552 ha. Befolkning 1/10 1955: 1146 indb. fordelt på 317 husstande (1801: 661, 1850: 801, 1901: 902, 1930: 1050). Efter erhverv fordelte befolkningen i so. sig 1950 i flg. grupper: 784 levede af landbr. m.v., 161 af håndv. og industri, 40 af handel og omsætning, 33 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv og 91 af aldersrente, pension, livrente, formue olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Farstrup (*1322 Fathrstorp; u. 1797–98 og 1809) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1959, arktr. Orland og Hylling Larsen, Ålborg), bibl. (opret. 1942; 2300 bd.), forsamlingshus, sportspl., filial af Andelsbanken i Løgstør, andelsmejeri (opf. 1924); Kølby (*1460 Kølby; u. 1800) m. telf.central og forsamlingshus; Stavn (1573 Stafvende) m. forsamlingshus og landingspl. – Saml. af gde og hse: Bromarkgde; Ørsnæsgde (1573 Ørsnes); Lundgde (1573 Lundgaard); Viderupkær; Vår Hse. – Gårde: hovedgd. Krastrup (*1468 Krastrup) (udstykket, nu maskinstat.); hovedgd. Vår (1573 Vore) (udstykket); Hornsgd. (* beg. af 1200t. Horn, 1565 Hornsgaard; 19,7 tdr. hartk., 317 ha, hvoraf 44 skov; ejdv. 580, grv. 278); Hornskovgd. (1664 Hornschouff); Nymølle (1664 Nye Mølle); Nørgd. (*1462 Nørgard) (udstykket); Kratgd.; Risgd. (1573 Risgaard).

F. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Lundby so. ét pastorat under Slet hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gundersted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 357. lægd og har sessionssted i Nibe.

Kirken, der i et afladsbrev 1473 kaldes Skt. Mauritii og hans martyrfællers (Kirkehist.Saml. 5. Rk. V. 413), består af romansk kor og skib samt v.forlængelse, tårn i v., våbenhus i s. og sakristi på korets n.side, vistnok alle fra gotisk tid; om †kapel se ndf. Kor og skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, de to østre taggavle af kvaderafslag. Af opr. enkeltheder er bev. korets ø.- og n.vindue, skibets retkantede n.dør (alle tilmurede) og den runde korbue m. profilerede mod v. omløbende kragbånd, af hvilke det sdr. tillige har buefrise. De gotiske afsnit er alle af gule og røde munkesten, rå kamp og m. genanvendte kvadre. V.forlængelsen skiller sig i det ydre fra skibet kun ved sin mangel på sokkel. Det krydshvælvede tårnrum har falset, spidsbuet arkade mod skibet, rundbuede vinduer i s. (tilmuret) og v. Gennem en lem i ndr. kappe er der adgang til mellemstokv., hvis ø.væg har en høj, fladbuet dør i spidsbuet spejl kronet af cirkelblænding, alt udført, som om det hørte til v.forlængelsens taggavl, dog vistnok samtidigt m. tårnet. Dette har på s.muren årst. 1805; her stod tidligere 1751 og initialer for Jochum Poulsen og Karen Benzon, mens v.sidens murankre gengav årst. 1682 og Niels Benzons og Else Scavenius’ initialer. På skibets s.side har der ligget et hvælvet kapel (Pont.Atlas. V. 40), som blev nedrevet o. 1850; til dette hørte en bev., tøndehvælvet begravelse (jf. ndf.). Koret og det forlængede skib står i blank mur, resten er hvidkalket. Gråmalede bjælkelofter, tagværker og tegltage 1953 (arkt. E. Windfeld Brorsen). Ved restaureringen 1952–53 konstateredes romanske(?), atter overpudsede kalkmalerier på skibets s.væg. – Inventar: Romansk s. 1248 alterbord af granitkvadre, m. helgengrav; et relikviegemme af bly m. et par lærredsstumper indsendtes 1872 til Nationalmus. Rigt udskåret altertavle i barok, udf. ml. 1641 og 1666 af Holbæk-billedskæreren Lorentz Jørgensen, m. nadverrelief i storfeltet, flankeret af Moses og Johs. Døber, og m. korsfæstelsesgruppe i topstykket. Fire skårne adelsvåben f. Jørgen Seefeld til Vår († 1666) og hans to hustruer, Barbara Friis til Kyø († 1638) og Karen Sehested til Stenalt (gift 1641, † 1672), samt den sidstes første mand, Tyge Kruse til Åstrup (Volborg hrd.). I postamentfeltet stod tidligere malet Jochum Poulsens og Karen Benzons våben (jf. Vilsted s. 1235), hentydende til en staffering 1723. Rest. m. en del fornyelser år 1900 ved Magnus Petersen; farverne var da i hovedsagen afætsede. †Alterkalk m. våben og initialer f. Bjørn Andersen, Karen Friis, Jørgen Ernst Worm og Margrethe Bjørn, stjålet 1603, genfundet, samlet og atter skænket af Margrethe Bjørn (Pont.Atlas). Disk 1632. Alterstager af gotisk type m. indslået årst. 1585, våben og initialer for Jørgen Friis til Krastrup og Vår og hans to første hustruer, Anne Juel († 1576) og Else Bjørn († 1594). Fladrund alterskranke helt til ø.væggen. Fornem romansk døbefont af granit m. halvattisk mundingsprofil; på den ene side to stærkt fremspringende hoveder af mand og kvinde (stifterbilleder?), på den modstående et mandshoved; lille hul i kummens overkant til lågstativ(?) (Mackeprang. D. 199f.). Sydty. dåbsfad o. 1575 m. drevet Habsburgvåben omgivet af minuskelbort: »got sei mit vns« gentaget. På randen graveret HGB (o. 1600), NM KMD 1666 og »Iochum Povelsøn 1723 Karen Benzon«. Smuk prædikestol i renæssance, fra slutn. af 1500t., »forærit Farstrup Kirck af velbørdige Frue Karin Friis salig Bjørn A(nder)s(øns)« (reliefversaler i postamentfelterne). Stolens fire retkantede storfelter har indeholdt fire adelsvåben, hvoraf de to er afhøvlet af Jochum Poulsen, der lod stolen restaurere o. 1723. Bjørns og Egern-Friis’ våben bev. m. SBA og KF samt initialerne KB. Ny opgang. Farver afætset. Smukt 1800t.s stoleværk m. låger. Nye lysekroner; den over fonten skænket 1937 af Karen Kirstine Andersen f. Skytt. Barkskib 1946. Orgel lev. af A. C. Zachariasen, Århus, i tårnrum på lavt pulpitur. Klokke, omstøbt 1694 af Rud. Melchior, bekostet af etatsråd Niels Benzon, kirkens patron. – Gravminder: I begravelsen under †s.kapel var Christen Friis til Krastrup nedsat (Pont.Atlas. V. 40), endv. Niels Friis og hustru Susanne Krabbe samt Jochum Poulsen, Thøger Benzon til Buderupholm († 1750) m. hustruer. Epitaf (stafferet kalkstenstavle i rokoko) opsat 1758 over Christen Ollufsen Fløy, forpagter på Vår og Horngård († 1757), og hustru; på triumfvæggen i n. – Gravsten over Johanne Nielsdatter Bugge, g. m. forpagter på Vår N. L. Lindegaard, † 1706; i våbenhuset. De i Trap 4. udg. omtalte små mindetavler i sakristiet over provst P. Bierring († 1791), sgpr. S. Baj († 1819) samt over Hans Hansen til Krastrup († 1835) og hustru f. Secher bortkastedes ved sidste restaurering. – På kgd. monument over N. E. V. Hansen ti Krastrup († 1875).

Krastrup – nævnt 1468 – var i senmiddelalderen en ladegd. under Vitskøl kloster, hvis abbed Oluf Nielsen 1536 for 1000 lod sølv i guld og joachimsdaler solgte gden m. Bygvads ml., 5 gde, 1 bol og et hus i Kølby og et øde bygge til Viborgbispen Jørgen Friis, som 1540 fik kgl. stadfæstelse på skødet. Ved hans død 1547 overgik K. til broderen hr. Christen Friis (af Haraldskær), der skrev sig til K. Efter hans død 1561 og hans enke Else Rosenkrantz’ o. 1568 arvedes gden af hendes datter Sophie Glob († tidligst 1574), enke efter en yngre broder til Jørgen og Christen Friis Iver Friis til Haraldskær († 1557). Siden kom den til deres søn rigsråden Jørgen Friis (af Haraldskær), der – efter 1610 – lagde Kølbygård (s.d.) under hovedgden. Hans søn arvede K., men døde 1639 så forarmet, at arvingerne fragik arv og gæld. Den kom så – formentlig sa. m. Gunderstedgård – til Manderup Due († 1661), g. m. Anne Albertsdatter Skeel († 1662). På skiftet 1663 udlagdes K. sa. m. Gunderstedgård, der derefter indtil 1794 fulgte m. K., til sønnen Bernt Due, † 1699. Gden (1688: 42,01 tdr. hartk. med 211,9 tdr. land dyrket areal) arvedes da af hans søn sen. oberst Manderup Parsberg († 1710); hans enke Charlotte Amalie Gøye ægtede 1716 Chr. greve Rantzau til Brahesborg, der 1725 på en auktion (holdt efter overenskomst ml. Manderup Dues arvinger og hans broder Albrecht Christoffer Dues († 1734) kreditorer) købte K. (42 tdr. hartk.) og Gunderstedgård (22 1/8 tdr. hartk.) m. tiender (178 5/8 tdr. hartk.) og fæstegods (468 1/4 tdr. hartk.) for 30.505 rdl. Grev Rantzau solgte 1755 (skøde n.å.) disse gde til etatsråd Gerdt de Lichtenberg († 1764), som dog 1757 videresolgte dem til sen. justitsråd Marcus Pauli Marcussen († 1812). Denne solgte dem (42 og 22 tdr. hartk.) 1792 (skøde 1794) sa. m. Vår (50 tdr. hartk.) m. tiender (251 1/2 tdr. hartk.) og fæstegods (760 1/2 tdr. hartk.) til sin søn sen. generalkrigskommissær Poul Marcussen († 1835) og svigersøn Ulrik Chr. v. Schmidten, men 1794 deltes godserne ml. dem således, at Poul Marcussen overtog Krastrup, mens U. C. Schmidten beholdt Vår og Gunderstedgård. Marcussen lod hovedbygn. ombygge (se ndf.), men solgte allr. 1804 K. (42 s. 1249 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 134 5/8 tdr. hartk. tiender og 201 3/8 tdr. hartk. fæstegods til propr. Hans Hansen. Efter dennes død 1835 ejedes gden af enken Edel H., f. Secher († 1865), bestyret af sønnen, sen. landvæsenskommissær, amtsrådsmedlem, cand. jur. Niels Edvard Valdemar Hansen, der siden arvede gden, men døde ugift 1875, hvorefter broderen Thomas Secher Hansen overtog den. Efter hans død 1881 besad sønnen propr. Valdemar Hansen den, indtil han 1888 solgte gden (43 tdr. hartk.) for 253.000 kr. til forv. E. Tregder. Siden ejedes den en kort tid af overauditør Carl Johs. Wolff († 1908), som 1892 solgte K. for 260.000 kr. til amtsrådsmedlem Hans Peter Jørgen Chr. Holm til Louisendal († 1907), hvis enke 1912 solgte gden til et konsortium, som s.å. afhændede den til ingeniør H. Mylting. Denne videresolgte 1913 gden for 325.000 kr. til P. Gammeltoft. 1915 solgtes K. og Vår for 800.000 kr. til et aktieselskab, der 1918 afstod K. for 650.000 kr. til propr. C. Hansen til Høgholt og C. Sørensen, som atter 1924 solgte K. til propr. Martin Toft, fra hvem den 1926 kom til J. P. Tommerup. 1930 erhvervedes gden for 379.000 kr. af fru K. Kjeldahl. Efter at avlsbygningerne var brændt, solgtes jorden for 400.000 kr. til Statens Jordlovsudvalg, men fru Kjeldahl beholdt hovedbygn. m. have og park.

Litt.: Sv. Christiansen i DSlHerregd. Ny Saml. II. 1945. 499–503. DLandbr. VI. 1934. 780–82.

Hovedbygn., der er fredet i kl. B, er omgivet af grave, over hvilken fører en bro med 4 løver af cement. Den er et lukket, firfløjet anlæg i ét stokv. med port i s. Fløjene i ø. og v. er af grundmur, mens s.- og n.fløjene delvis er af bindingsværk (overkalket). Komplekset er med brug af ældre bygninger opf. af Poul Marcussen, som lod bygmester Anton Kruuse og billedhugger Jens Hiernøe, begge fra Horsens, tilkalde til opgaven. Særlig den nyklassiske portindramning er typisk for disse to kunstnere. I en stue i s.fløjen står en ovn, fra opførelsestiden, forneden firsidet, foroven en halvtromle, af hvid og polychrom halvfajance, antagelig fra et slesvigsk værk. En tidl. hovedbygn. brændte omkr. 1612.

Vår var ligesom Krastrup ved middelalderens slutning en avlsgd. under Vitskøl kloster og kom ved reformationen 1536 under kronen. 1552 og 1568 beboedes gden af Laurids Vinther, s. 1250 som sidstn. år af kongen fik livsbrev på den mod sædvanlig afgift. 1573 mageskiftedes V. sa. m. klosteret og meget andet gods til rigsråden Bjørn Andersen (Bjørn), der oprettede den til en hovedgd., som 1578 ff. forsynedes med bygninger (se ndf.). Efter hans død 1583 besades gden af enken Karen Henriksdatter Friis (af Hesselager). 1587 brændte hovedbygn., hvorfor hun lod en ny og større opføre (afsluttet 1590 (se ndf.)). Ved hendes død 1601 tilfaldt den deres datter Margrethe Bjørnsdatter (Bjørn) († tidligst 1628), enke efter Jørgen Ernst Worm (Wurmb) († 1592). Fra hende kom V. til sønnen Georg (Jørgen) Ernst Worm, der 1608 og endnu 1621 skrev sig dertil, men 1622 solgte den til Anders Friis (af Haraldskær) til Hungstrup m.v. († 1644), som dog endnu s.å. p.gr.af gæld måtte overdrage den til broderen hr. Chr. Friis (af Haraldskær) til Kragerup. Efter hans død 1639 overtog sønnen sen. oberst Chr. Friis (af Haraldskær) til Ljungbygård († 1657) – mul. i sameje med den ovenn. farbroder Anders Friis – gden, men mistede den (72 tdr. hartk., heri beregnet Hornskov m. olden til 800 svin) 1647 ved indførsel til svogeren Jørgen Enevoldsen Seefeld til Visborggård, † 1666. Hans enke (af 2. ægteskab) Karen Clausdatter Sehested til Øland († 1672) måtte derefter 1668 efter indførsel udlægge gd. og gods til en kreditor, dr. med. Niels Benzon i Ålborg. Ved hans død 1674 overtog sønnen sen. generalprokurator, dr. jur. Niels Benzon (adlet 1679) V., som han allr. fra 1672 havde forvaltet. (1688 havde V. 49,79 tdr. hartk. m. 374,2 tdr. land dyrket areal). I hans tid tilkøbtes mere fæstegods for opnåelse af sædegdsfrihed (1691: 213 tdr. hartk. fæstegods derunder). Han døde 1708, og V. tilfaldt sønnen sen. højesteretssassessor Peder Benzon til Geddesdal m.v. († 1735), som 1718 solgte hovedgden (ager og eng 46 5/8 tdr. hartk., skov- og mølleskyld 3 1/8 tdr. hartk.) m. tiender (73 tdr. hartk.) og en hel del fæstegods til sin fætter justitsråd Jochum Poulson (adlet s.å.), der 1722 nedrev en del af de forfaldne bygninger og ombyggede andre for selv at tage bolig her, hvor også en smuk have anlagdes. Efter hans død 1756 solgte enken Karen Benzon († 1773) 1760 V. til justitsråd Marcus Pauli Marcussen til Krastrup, som 1792 (skøde 1794) overdrog V. og Krastrup til sønnen sen. generalkrigskommissær Poul Marcussen og svigersønnen Ulrik Chr. v. Schmidten (adlet 1783), men 1794 deltes godserne ml. dem, således at sidstn. overtog V. 1803 videresolgte han gden (34 1/4 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 21 3/4 tdr. hartk. tiender og 54 1/8 tdr. hartk. fæstegods til generalauditør Hans Jacob Lindahl til Aunsbjerg († 1812) og birkedommer Bendix Claudi, Lemvig († 1826). De skødede 1809 for 26.000 rdl. V. til Samuel Dan. Warburg til Kyø († 1826) og Wulff Salomon. Sidstn. skødede allr. n.å. gden til propr. Jakob Th. Trojel († 1859), der 1815 udparcellerede en del af jorderne, men i øvrigt beholdt V., til han 1856 afhændede den for 100.000 rdl. til konsul P. J. Ørting og dennes svoger forp. Valdemar Buchtrup; sidstn. blev 1858 eneejer; han solgte 1873 gden til propr. Emil Nicolai Helms, som 1889 for 242.000 kr. skødede den til hofjægerm. Gerner Wolff-Sneedorff til Grevensvænge, der tilplantede en del af de dårligste jorder m. nåletræer. Han solgte 1911 V. for 265.000 kr. til ejendomshandler P. Nielsen, Århus. 1915 solgtes V. og Krastrup for 800.000 kr. til et aktieselskab, som 1918 videresolgte førstn. for 625.000 kr. til propr. Clausen, som kort efter afhændede gden for 710.000 kr. 1920 overgik den til J. Chr. Jensen og Oscar Christensen. 1922 stilledes gden til tvangsauktion og kom siden til W. Hjorth, sen. ejer af Randrup, der 1923 solgte den til Aalborg Amts Udstykningsforening, der s.å. udstykkede jorden i 22 husmandsbrug og i øvrigt bortsolgte en del jord til naboer og 1923 en eng (38,5 ha) til H. H. Welling, Hornsgård. Skoven (ca. 116 ha) solgtes til skovrider Jørgensen, Hjørring, mens de fleste avlsbygninger nedreves. Hovedbygn. (m. 4,5 ha have og park) erhvervedes 1934 for 6500 kr. af forf. Knuth Becker.

Litt.: Jens Sølvsteen i DSlHerregd. III. 1943. 687–93. DLandbr. VI. 1934. 782.

Den første hovedbygn. påbegyndtes 1578 af Bjørn Andersen på den nu nedrevne ladegårds sen. plads. »1580 blev det store herberghus bygt norden på gården« (if. præsten N. C. Juels dagbog, se Kirkehist.Saml. 2. rk. 5. bd., der giver mange oplysninger om den ældste bygnings historie). Men da gården brændte 1587, lod Bjørns enke Karen Friis rejse en ny grundmuret hovedbygn. neden for den første byggetomt. Den stod færdig 1590 (1589?) m. tre fløje, to stokv. høje over svære, hvælvede kældre, på høj sokkel af granitkvadre, m. sandstensprydede kurvehanksvinduer, tårn og spir. Den fjerde side af anlægget – mod v. – lukket af spærremur, flankeret af to små firkantede pavilloner med meget svære mure (bevarede). 1722 nedrev J. Poulsen s.fløjen, tårnet og øvre stokv. på midterfløjen, ligesom han lod gravene mod n. og v. fylde og omdanne til have. I den sen. kvistudbygnings nyklassiske gavl midt på hovedfløjen er indsat våben- og skrifttavler med årst. 1589 og 1722. De mange, svære kvadre i hovedfløjens sokkel synes at være kirkekvadre (se s. 1252 om den forsvundne Lundgårde kirke).

Kølbygård tilhørte vistnok 1410 hr. Christiern Nielsen (Munk), der da var »foged« i Slet hrd. Hans søn hr. Niels Christiernsen Munk († 1471) skrev sig 1462–71 til K., som hans søn Niels Nielsen (Munk) (hvis søster Johanne Nielsdatter (Munk), g. m. rigsråden Oluf Mortensen (Gyrstinge) til Kragerup og Hastrup († tidligst 1511), også skrives til K.) arvede, men 1492 solgte til biskop Niels Glob i Viborg († 1498). Ved bispegodsets inddragelse 1536 kom K. under kronen, der dog pantsatte gden til den tidl. Viborgbisp Jørgen Friis (af Haraldskær) til Krastrup. Efter hans død 1547 fik broderen hr. Christen Friis (af Haraldskær) til Krastrup, tilladelse at indløse lenet, som han beholdt til sin død 1561. S.å. fik landsdommer Peder Kruse til Balle K. overdraget som frit len, men døde allr. 1562. N. å. mageskiftedes den til fru Sophie Albertsdatter († tidligst 1574), enke efter Jørgen og Christen Friis’ broder Iver Friis til Haraldskær († 1557), og arvedes siden af hendes søn rigsråden Jørgen Friis (af Haraldskær) til Krastrup m.v. († 1616). På skiftet efter hans 2. hustru Else Bjørnsdatter (Bjørn) († 1594) udlagdes K. til deres søn kansleren hr. Christian Friis (af Haraldskær) til Kragerup (Løve hrd.), Vår, Kyø m.v. († 1639), der 1610 mageskiftede den til sin fader. Få år sen. lagdes dens jorder under hovedgden Krastrupgård (s.d.).

Hornsgård var 1552 en større gd. under Vitskøl Kloster og kom 1573 med dette til rigsråden Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenalt († 1583). 1662 var den en bondegd. (24 tdr. hartk.) under Vår; 1760 var den (16 1/2 tdr. hartk.) en bortforpagtet gd. under sa. hovedgd., 1794 en avlsgd. derunder. Ulrik Chr. v. Schmidten solgte 1793 (skøde n.å.) H. (15 1/2 tdr. hartk.) m. tiende (8 tdr. hartk.) og 10 jordløse huse for 7000 rdl. til forp. Søren Hauerslef († 1818), der 1796 opførte hovedbygn. af egebindingsværk og 1799 fik bevilling at frasælge nogle parceller. Sen. ejere har været K. Møller, derefter fra 1831 Ole Winther, efter hvis død 1837 propr. Jakob Wøldike Winther overtog den. Efter hans død 1862 ejede enken gden, der siden kom til sønnen Peter Winther, som 1919 overdrog H. til svigersønnen H. H. Welling, 1923 er tilkøbt 38,5 ha eng, 1928 33 ha hede til opdyrkning. Gl. hovedbygn. var opf. 1796, ny 1920, avlsbygningen 1923.

Litt.: DGaarde. II. 1908. 702 f. DLandbr. VI. 1934. 778–80.

Ved Marbjerg under Kølbygd. har ligget Marbjerggde (*1509 Marbierg gaarde). En bebyggelse Spentrup i Kølby nævnes som øde 1540, da den blev skødet den tidl. Viborgbisp Jørgen Friis af Vitskøl Kloster.

Ved Lundgde har der tidl. stået en kirke med et 14 m langt skib og et 7 m langt kor; grundstenene er anvendt til andre bygninger.

På Mariebjerget ved Kølby findes helligkilden Mariekilde. (Schmidt. DH. 137).

Skove: Spredt i so. forekommer en del plantager samt enkelte bevoksninger på gl. skovgrund. Vår skov med de dertil i nyere tid anlagte plantager er på i alt 139 ha. Den gl. skov står i hovedsagen på leret bund, mens de sen. plantninger er foretaget på sandjord, pletvis med underlag af al. Træartsfordelingen er: bøg 20 ha, eg 7 ha og nåletræ 103 ha. De 103 ha nåletræ indbefatter 74 ha grankulturer, hvoraf 29 ha er tilplantet 1947–53. En væsentlig del af plantningerne er anlagt 1901–09 på kasseret agerjord og anden ringe jord. Ejendommen ejes af fru Else Raaschou-Nielsen, Manila, Philippinerne. Hornsgård plantage, 50 ha, består af 6 små nåletræplantninger. Ejer er proprietær H. H. Welling, Hornsgd.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 24 høje. 4, deribl. Bavnehøj, ligger i en gruppe på en høj bakke lige v.f. Farstrup. To anselige høje, Storhøj og en anden Bavnehøj, ligger på Skovbakken ved Kølby. N.f. Hornsgård ligger en række på 6 høje på randen af højdedraget. – Sløjfet el. ødelagt: 34 høje. På Skovbakken er fundet en urnegrav og brandplet fra keltisk jernalder m. keramik og våben. En guldbrakteat er fundet ved Kølby.

På Krastrup er 1581 født kansleren Chr. Friis til Kragerup, i Farstrup 1609 præsten Mads Pedersen Farstrup, i Stavn 1866 forfatteren L. C. Poulsen.

Litt.: Therkel Baumgarten. Stamtavle over familien Ørsnes med nogle oplysninger om Ørsnesgaard i F. sogn. 1914.