Finderup sogn

(F. kom.) omgives af Ørslev, Solbjerg, Gierslev, Gørlev, Hallenslev, Sæby og Ruds Vedby so. So.s vestl. dele, hvis centrum er Høng stat.by, har relativt jævne former og sænker sig i vestl. retning ned mod Bøstrup å og den her liggende Rævemose. Betydeligt mere kuperet er den østl. del, hvor der bl.a. strækker s. 481 sig to bakkerygge fra ssø. til nnv. Den vestl. af disse, ved Tjørnelunde og Kulby, når i Sporretofte bakke 53 m, mens den østl., noget mere udstrakte hæver sig til 62 m i Brinkebakke. Her ligger ved den østl. so.grænse også den åslignende ryg Tindingebanke (delvis i Ruds Vedby so.) med indhold af grus og sand, mens so. i øvrigt har gode morænelersjorder. Gennem so. går Slagelse-Værslev banen med stat. i Høng, hvorfra også udgår Høng-Tølløse banen (se s. 400) med stat. i Kulby. Gennem sv.hjørnet går landevejen Kalundborg-Slagelse.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).
(Foto). Tinghuset i Høng.

Tinghuset i Høng.

Areal i alt 1950: 2387 ha. Befolkning 7/11 1950: 2915 indb. fordelt på 836 husstande. (1801: 753, 1850: 1409, 1901: 2048, 1930: 2570). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 856 levede af landbrug, 1019 af håndværk og industri, 174 af handel og omsætning, 106 af transportvirksomhed, 151 af administration og liberale erhverv og 217 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 67 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Finderup (*1100t. Finnethorp) med kirke, præstegd. og alderdomshjem; Høng (*1200t. Høynge, 1316 Hyyngæ; u. 1797), stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 1775 indb. fordelt på 511 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 følgende: 83 levede af landbrug, 706 af håndværk og industri, 136 af handel og omsætning, 84 af transportvirksomhed, 111 af administration og liberale erhverv og 117 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 25 ikke havde givet oplysning om erhverv – med skole (opf. 1954, arkt. Tage Corfitzen) og kommunebibl. (1921; 5062 bd.), privatskole, mellem- og realskole (opr. 1904), gymnasium (opret. 1913), hussmandsskole (med friluftsscene), Vestsjællands Landbrugsskole (opret. 1903), teknisk skole, missionshus (opf. 1895), børnehjem (opret. 1891; 30 pl.), kommunekontor, tinghus for Løve hrd. (opf. 1838 efter tegning s. 482 af C. F. Hansen, sen. forhøjet med fængselsetage), dommerbol. (Odinsgd.), sessionssted for lægderne 43 og 338–351 af 2. udskrivningskr., anlæg (ved tinghuset), Finderup Sogns Sparekasse (opret. 1879; sparernes tilgodehavende 31/3 1953 1.033.701 kr.), bank- og sparekassefilialer, biograf (Kino), hotel andelsmejeri, ostefabr. (Høng camembert), fabr. for skotøjsmaskiner (Vilh. Pedersens maskinfabr., opret. 1910, udv. 1936; ca. 275–300 arbejdere), stolefabr., bogtrykkeri, vandværk, jernbanestat., posthus (opf. 1908, arkt. A. Clemmensen), telf.central og telegrafstat.; Herslev (*1200t. Hersleff; u. 1794) med skole; Kulby (*1231 Culby; u. 1789) med sparekassekontor, motorml. og jernbanestat.; Tjørnelunde (1382 Thyrnelundæ; u. 1792) med skole, missionshus (opf. 1895), forsamlingshus (opf. 1904), andelsmejeri og telf.central. – Saml. af gde og hse: Tindingebanke med missionshus; Hedegde; Tjørnelundemark; Toppene; Skjoldmøshuse; Herslevmark; Syvbækhuse; Præstemark; Flaskehuse.Gårde: Vejbjerggd. (15,4 tdr. hartk., 86 ha; ejdsk. 244; grv. 157); Baldersgd.

Peter Skautrup professor, dr. phil.

F. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sæby so. og udgør 2. udskrivningskr., 345. lægd. So. har sessionssted i Høng.

Kirken ligger højt og smukt på en stor, terrasseformet kirkegd. Den har romansk apsis, kor og skib og har haft et smalt, samtidigt v.tårn, alt af kamp. Korets n.vindue er bev. som blænding. I gotisk tid er tårnet erstattet med et bredere af munkesten, i kirken er indbygget hvælvinger samtidig med, at apsis er skilt fra som sakristi, og der er rejst tilbygninger i n. og s., begge opr. med døre til det fri og måske bestemt til våbenhuse. I nyere tid er tilføjet en udbygning ved siden af den ndr. og ligesom denne med selvstændig trappegavl, først sen. er de to bygninger slået sammen under et fælles sadeltag og i det indre gjort til eet rum, der ved arkader er i forb. m. skibet. S.kapellet, der havde tjent som materielrum, blev 1925 åbnet mod skibet. – Altertavle fra 1594 med opstandelsesbillede stærkt rest. af H. Munck 1926. Fire evangelistfig. på gesimsen skal være bragt op fra Kragerupgd. Et alterbillede fra 1889 (Kristus og de to disciple på vandring til Emaus) ophængt i n.kapellet. En gl. alterbordsforside med Kristus og apostlene malet i felter er 1926 rest. til ukendelighed og opstillet bag fonten. Prægtig alterkalk fra 1300t. (Mackeprang i Aarb. 1906. 90). Romansk font. Prædikestol fra 1608 malet af H. Munck 1926. To klokker, den ene nederlandsk fra reformationstiden, den anden fra 1780. – På kgd. stor gravsten over Jacob Winslow, »til almindelig Fornøyelse« degn i F. i 35 år, † 1789, og hans to hustruer. Endv. over højskoleforst. Anders Jørgensen, † 1915. Begr. i øvrigt H. C. Gøtzsche, † 1872, sgpr. her 1822–68, højskolelærer, forf. J. P. Jensen, † 1947, og historikeren Tormod Jørgensen, † 1949.

Aage Roussell overinspektør, arkitekt, dr. phil.

Væbner Matheus (Ovesen) Tå af Tjørnelunde nævnes 1382–87 og Niels Portman (Mule) i Thyørnlundh 1460.

Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.

Høng Højskole flyttedes 1866 fra Sæby so. (se s. 463) hertil. Den lededes 1872–1912 af Anders Jørgensen (Erindringer. 1922. Tormod Jørgensen. Anders og Marie Jørgensen. 1938. Mindesten rejst 1916 i højskolens have m. indskr.: »Børnenes Ven, Ungdommens Vejleder, Husmændenes Raadgiver, Husmandsrejsernes Fader«), 1912–35 af hans søn Tormod Jørgensen, der 1914 oprettede en udvidet højskoleafdeling. 1925 overtoges skolen af De sjæll. husmandsforeninger. Omkr. skolen er vokset flere andre skoler frem, børneskole, præliminærkursus, gymnasium (opret. 1913) og landbrugsskole (D. Folkehøjsk. I. 1939. 223f.).

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Skove: Østligst i sognet ved Toppene ligger en lille plantage, der hører til Kragerupgård, ellers er det skovløst.

Fredede oldtidsminder: Kun 2 høje, Bavnehøj ved Herslev og en mindre, noget omdannet høj ved Kulby. – Sløjfet: En runddysse, 2 langdysser, 2 dyssekamre, 4 jættestuer og 5 høje. Af langdysserne var den ene, ved Høng, 75 m lang. Langdyssen Hanestensdysse ved Kulby indeholdt 2 jættestuekamre, der gav et stort fund af flintsager. – I Tjørnelunde Råmose er fundet flere bensager fra maglemosekulturen. I en mose ved Høng er fundet 21 lange flækker, hugget af samme blok, de længste og smukkeste flintflækker, der kendes. Ved Høng er fundet et brudstykke af en lur.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

s. 483

I Høng mindesten for politikeren Asmund Gleerup 1909 (af I. Bentsen) og mindebænk for socialpolitikeren Sophus Berthelsen 1931 (af P. V. Jensen Klint).

I Finderup sogn fødtes 1810 officeren C. A. Schumacher, 1866 statistikeren Adolph Jensen, 1876 historikeren Tormod Jørgensen.

Litt.: Michael Jensen og Tormod Jørgensen. Bidrag til Finderup Sogns Historie. 1946.