Frederikssund

Frederikssund by består af Frederikssund købstadskom. og en villaforstad i Oppe Sundby kom., begge i Lynge-Fr.borg hrd. Kirketårnet ligger under 55° 50’ 19” n.br. og 0° 30’ 25” v.l. for Kbh. – 12° 4’ 15” ø.l. for Grw. i en flad egn ved Roskilde fjord. Afstanden er til Kbh. ad landevejen 39 km og ad jernbanen 41 km, til Hillerød ad landevejen 21 km, og til Roskilde ad landevejen 26 km.

Frederikssunds beliggenhed ved Roskilde fjord har tidligt givet den betydning som ladeplads for Slangerup og som færgested. Den strækker sig fra den lille havn ved fjorden i en bue nord om et inddæmmet strandengsområde (ca. 44 ha), kaldet Bløden, og dækker de inden for dette beliggende jævne moræneskrænter. Byens hovedstrøg, der består af Havnegade, Østergade med Torvet, og Jernbanegade, går gennem byen i en bue fra Roskildevej til havnen. Da byens udvikling for en væsentlig del falder inden for de sidste ca. 70 år, findes ingen ældre kvarterer el. bygn. af interesse. Nyere kvarterer, overvejende med villabebyggelse, strækker sig inden for kysten ca. 1 1/2 km ud til dæmningen til Kronprins Frederiks Bro, der fra Bilidt fører over den her godt 600 m brede fjord til Horns hrd., endvidere mod sø. ad Roskildevej ind i Oppe Sundby kom., mens mindre forstadsbebyggelser findes bl.a. ud ad Frederiksværkvejen. Største delen af byen ligger 0–10 m o.h., og ved kom.s vandtårn er terrænets højde 18 m. Bløden, der er en 1869 inddæmmet og tørlagt del af Roskilde fjord, ligger 0–1 m under vandfladen, mens den tidl. halvø Kalvø, der begrænser Bløden mod v. og bl.a. anvendes som park, når 9 m. Umiddelbart s.f. havnen findes dæmninger og piller fra den jernbanebro, der 1928–36 førte jernbanen fra F. ned gennem Horns hrd.

F. er først og fremmest oplandsby og har takket være vejforbindelsen over Roskilde fjord også det nordl. Horns hrd. som oplandsområde. Som industriby er F.s betydning ringere, om end voksende. Som havneby spiller den en ret stor lokal rolle, ikke mindst fordi Roskilde fjord s.f. F. kun er sejlbar for mindre skibe.

Ved lov af 12/4 1867 henlagdes største delen af landsbyen Ude Sundby (5–600 indb.) under F. købstad (grænserne fastsatte ved bekendtg. af 3/8 s.å.). Resten af Ude Sundby indlemmedes i F. kom. 1/4 1951 (kgl. resol. af 17/3 1951).

F. kom.s samlede areal var 1950 342 ha og den samlede længde af gader i 1952 20,8 km. Af arealet var 1951 166 ha landbrugsareal, 1 ha gartnerier og frugtplantager, 34 ha bebygget grund, gårdsplads olgn., 52 ha haver, 1 ha tørvemoser, 52 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 35 ha byggegrunde, kirkegårde, sportspladser olgn. og 1 ha vandarealer. Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejd. i kom. 26.3 mill. kr., deraf grv. 6.1 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejd. var 1/1 1953 60.3 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, tidl. Ude Sundby kirke, i den østl. udkant af byen, er en romansk kampestensbygn. m. hjørner og vinduer af granit- og kridtkvadre. Skibets vestligste s.vindue samt s.dørens stik spores. I gotisk tid overhvælvedes kor og skib, og i skibets v.gavl indsattes et højtsiddende vindue. I sengotisk tid opførtes et våbenhus mod s. og et tårn i v. m. halvrundt trappehus i n., alt af munkesten. 1744, da Frederikssund blev henlagt til Ude Sundby kirke, tilføjedes på skibets n.side en stor tilbygn. samt et † sakristi. I slutningen af 1800t. blev kirken restaureret, nye vinduer indsattes, og en apsis af munkesten tilbyggedes. – Altertavle, nygotisk ramme m. maleri: Kristus i Gethsemane. Alterstager, skænket 1622. Prædikestol i højrenæssance m. evangelistfig. og hjørnehermer af Bernt snedker i s. 91 Slangerup med bruskbarok himmel fra 1655, skåret af Jens snedker i Slangerup. Lysekrone, skænket 1715. Maleri fra 1655 af sgpr. Claus Bertelsen Stenderup, † 1657, og hustru. To klokker, fra 1798 og 1831.

På kgd., som ligger omkr. kirken, og som i de sen. år er udvidet mod ø., er 1890 opf. et ligkapel. 1911 er begr. venstrepolitikeren, gårdejer Peder Pedersen.

Ved kirken, der ejes af byen (fra 1899, skænket byen af partikulier Agerlin), er ansat en sgpr., der tillige er præst i Oppe Sundby, samt en residerende kapellan, der tillige er sgpr. i Snostrup.

Tinghuset og arresthuset, på torvet, er opf. 1887 i gotisk stil på det gl. rådhus’ sted (arkt. F. C. C. Hansen) og rummer bl.a. retslokaler og arrester til 9 arrestanter.

Gamle huse. Byen har kun bevaret yderst sparsomme rester af ældre bebyggelse. Det smukkeste og mest typiske købstadsbillede finder man, hvor Østergade og Havnegade mødes. Her ligger huset Østergade 1, et langt lavt empirehus med bred kvist, samt købmand Langes smukke bindingsværks-pakhus fra 1832 med den grundmurede gavl ud mod gaden.

Den kommunale skole, Frederiksborggade, er opf. 1903 i to stokv. (arkt. F. C. C. Hansen); fælles drenge- og pigeskole. Skolen rummer nu 29 undervisningslokaler. heraf 6 baraklokaler samt 2 gymnastiksale. Der er 27 klasser med 580 elever og s. 92 24 lærere. – En privat Mellem- og Realskole (ejes af et A/S), ved Lundevejen, er opret. 1889; bygn. er i to stokv. (arkt. F.C. C. Hansen); skolen, der får tilskud af kom., har foruden bestyreren 19 lærere og lærerinder og ca. 500 elever. – Teknisk Skole, Frederiksborggade, er opf. 1894 (arkt. J. C. Christensen). – En 1892 opr. handelsskole har lokale i realskolen.

Amts- og bysygehuset nv. for byen. Med.-kir. afd. har 81 senge, epidemiafd. 24 senge. Et alderdomsasyl, Frederiksborggade, opf. 1886 af den 1868 stiftede Borgerog Håndværkerforening, har dels friboliger, dels boliger til en billig leje for ældre borgere og deres enker. – Et børneasyl, Skolegade, er opf. 1891.

Post- og telegrafkontoret, for enden af Jernbanegade, s.f. torvet, er opf. 1895. – I nov. 1928 indviedes den nye banegård, som afløste den gl. (opf. 1879). – Toldsted.

Gasværket, ø.f. byen, er anl. 1893, vandværket, ved gasværket, 1906, elektricitetsværket, ved kirken, 1914. Alle tre værker ejes af kom.

Bibl., Jernbanegade 24, opret. (1904; 10.600 bd.).

Af andre bygninger nævnes Frederikssund og Omegns Bank, Jernbanegade, opf. 1916 (arkt. F. C. C. Hansen).

Byrådet har 14/9 1953 vedtaget at opføre et Willumsenmuseum med støtte af staten.

S.f. byen ved fjorden er der et ca. 11 ha stort lystanlæg, på den høje, bakkede halvø, Kalvøen, anl. af et A/S »Kalvøen«, indv. 22/8 1896, med en henved 100 m lang strandpromenade og en pavillon på bakkens top. I anlægget genforeningssten 1920.

Af industrivirksomheder nævnes: Frederikssund Jernstøberi- og Maskinfabrik A/S, beskæftiger 263 arbejdere, Frederikssund Skibsværft, anl. 1918, A/S, ca. 80 arbejdere, 2 cementvarefabrikker, et andelssvineslagteri, en strømpefabrik m.m.

I F. udkommer »Frederikssund Dagblad (Isef jords-Posten)«, grl. 1864, fra 1916 overgået til A/S »Frederiksborg Amtstidende«.

Havnen, i byens sydvestl. del, lige n.f. Kalvø, består af 2 adskilte havnebassiner: et nordl. uden havnespor, og et sydl. med havnespor. Havnedybden er maksimalt 5,2 m. Havnevæsenet ledes af et kommunalt udvalg. Der er lodstjeneste i Roskilde fjord, men ikke lodstvang.

1868 blev der i st.f. den tidl. færgeforb. ml. Horns hrd. og byen anlagt over Roskilde fjord en pontonbro, Kronprins Frederiks Bro (åbn. 3/6 1868), der kostede ca. 140.000 kr. (hvoraf ca. 56.000 kr. tilvejebragtes ved aktier, resten ved lån); 1/4 1888 overgik den til Fr.borg amtsråd, og overfarten blev nu fri; indtil den tid udgjorde bropengene ca. 12.000 kr. årl. Broen var ca. 600 m lang med dæmningerne (selve pontonbroen 141 m). 1916 blev dæmningerne udvidede til en bredde af 11,5 m. Pontonbroen afløstes 1935 af en moderne stålbro med klapfag. Planlæggelsen og tilsynet med arbejdets udførelse blev varetaget af amtsvejinsp. Kjærgaard. Byggeomkostningerne var ca. 950.000 kr. Den nye bro, der er 150 m lang, er en lavbro med 3,5 m største fri højde over daglig vandstand s. 93 og med et klapfag med en fri gennemse jlingsåbning på 30 m. Der er en kørebane med 6 m bredde og 2 fortove med 1 m bredde. Til at bære broens overbygning er bygget 5 piller, nemlig 2 landpiller og 3 strømpiller. Den nye bro bærer fortsat navnet »Kronprins Frederiks Bro«.

F. er udgangspunkt for følgende bilruter: F.- Frederiksværk, F.-Jægerspris-Kulhus, F.-Bonderup-Skibby, F.-Venslev-Skibby, F.-Skuldelev-Selsø-Skibby og F.-Skævinge-Hillerød. – Desuden passeres F. af bilruten Roskilde-F.-Slangerup-Hillerød.

Jernbanen Kbh.-F. (Frederikssundsbanen) blev bygget af det sjæll. Jernbaneselsk. if. lov af 23/5 1873. If. den opr. plan skulle den udgå fra et punkt på Nordbanen, men først da dette ved lov af 24/5 1875 ændredes til Frederiksberg, byggede selskabet jernbanen, der åbnedes for drift 17/6 1879. Ved de sjæll. jernbaners overgang til staten (lov af 2/7 1880) blev også denne bane statsbane.

Den midtsjæll. jernbane blev bygget if. lov af 27/8 1908 over flg. strækninger: Ringsted-Næstved (åbnet 1924), Hvalsø-Ringsted (åbnet 1925), og F.-Hvalsø gennem Horns hrd. (åbnet 1928). En planlagt videreførelse fra F. til Hillerød blev aldrig fuldført. 1936 nedlagdes denne bane på strækningen F.-Ringsted.

1951–52 solgtes på F. stat. 85.959 billetter og 4.924 abonnementskort. Der ankom 3030 godsvogne med vognladningsgods og 1345 med stykgods, og afgik 1824 med vognladningsgods og 1674 med stykgods.

Indbyggerantallet i F. kom. var 7/11 1950 4143 fordelt på 1343 husstande. (1801: 262, 1850: 612, 1901: 2302, 1930: 3186). Inklusive forstæder (villaby i Oppe Sundby kom. og Engbæk by i Ude Sundby landdistrikt) var indbyggerantallet 1950: 5402 (1750 husstande), 1930: 3932. Ude Sundby landdistrikt indlemmedes i F. 1/4 1951.

Efter erhverv fordelte folkemængden i F. inklusive forstæder sig 1940 i flg. grupper: 182 levede af landbrug, 1876 af håndværk og industri, 853 af handel og omsætning, 360 af transportvirksomhed, 383 af administration og liberale erhverv, 481 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 99 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Skibsfarten på F. omfattede 1951 484 indgående skibe med i alt 372.713 tons gods, hvoraf 275 med 339.782 tons fra udlandet og 484 udgående skibe med 12.458 tons gods, deraf 260 med 12.113 tons til udlandet. Af det udlossede gods var største delen kul og koks samt mineralsk olie fra udlandet; det udgående gods var især cement, sten etc.

Der var i F. købstad 1/1 1953 i alt 308 automobiler, hvoraf 148 personbiler, 17 drosker og omnibusser og 143 vare- og lastvogne samt 51 motorcykler og 27 cykler med hjælpemotor (knallerter). 6 af amtets omnibusruter på fra 17 til 30 km berører byen; desuden findes en byomnibusrute.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen i F. inkl. forstæder 1948 177 håndværks- og industrivirksomheder med i alt 1106 beskæftigede og 2375 h. k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 20 engros- eller dermed beslægtede virksomheder med 83 beskæftigede og en omsætning på 11.5 mill. kr. og 107 detajlhandelsvirksomheder med 301 beskæftigede og en omsætning på 14.9 mill. kr. samt endelig 15 hotel- og restaurationsvirksomheder med 69 beskæftigede og en omsætning på 1.4 mill. kr.

Kreaturholdet var i juli 1951: 102 heste, 347 stk. hornkvæg (heraf 185 malkekøer), 654 svin og 3992 høns (heraf 2113 høner).

Øvrighed. Byrådet består af 9 medl. inkl. den folkevalgte borgmester, der er formand.

Finansielle forhold. Kommunens driftsindtægter udgjorde 1950/51 i alt 1.319.000 kr., skatterne indbragte 948.000 (heraf opholdskommuneskat 857.000, erhvervskommuneskat 19.000 og aktieselskabsskat 25.000, ejdsk. 23.000, grundskyld 19.000), afgifter og kendelser 72.000 kr., overskud af vandværker 34.000, gasværker 8.000, elektricitetsværker 133.000.

Af udgifterne, i alt 1.313.000 kr., var sociale udgifter 319.000, skolevæsen 212.000, biblioteksvæsen 18.000, medicinalvæsen 153.000, vej- og kloakvæsen 163.000, gadebelysning 4000, snekastning 8000, off. renlighed iøvrigt 5000, brandvæsen 19.000, administration 132.000. Kommunens formue 31/3 1951: 4.1 mill, kr., dens gæld 1.7 mill. kr. Kommunens skatteprocent var i 1951/52 7,7, ligningsprocenten 7,50.

Frederikssund og Omegns Bank (opret. 1907) havde 31/12 1951 en aktiekapital på 1 mill. kr., reserver 1,1 mill. kr.; indskudene i banken var 11, 9 mill. kr.

I Sparekassen for Frederikssund og Omegn (opret. 1868) var indskudene 31/3 1953 12.6 mill. kr.

F. udgør sa.m. Oppe Sundby so. et pastorat.

F. hører under 10. retskr. (Frederikssund) 8. politikr. (Frederikssund), er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under F. amtsstuedistrikt med amtsstue i F., 8. (Jægerspris) lægekr., 11. skattekr. (Frederikssund), 13. skyldkr. (Fr.borg amtsrådskr.), amtets 3. folketingsvalgkr., dets 2. forligskr. og 1. udskrivningskr., 85. lægd.

F. købstad udgør tillige med villabyen i Oppe Sundby 18. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 8. politikr.

Fredede oldtidsminder: På Kalvøen og ved Bilidt køkkenmøddinger, ved den sidste en gravsten fra germansk jernalder. Ved Ude Sundby tre høje.

Historie. Hvor gammel færgeforb. ml. Horns hrd. og Nordsjælland over Roskildefjordens snævreste passage er, vides ikke. Sandsynligvis går den tilbage til middelalderen. Færgeforb. opretholdtes af en pram, der ved et tov blev trukket frem og tilbage. Færgen kaldtes Sundby færge (22/11 1516 Swndby ferij), og færgemanden boede på Hornsherredssiden. På Sjællandssiden landede færgen på landsbyen Ude Sundbys overdrev. Da Fr. II påbegyndte de store byggerier i Hillerød, fik færgestedet øget betydning, idet store transporter af bygningsmaterialer lossedes her. Lidt efter lidt opstod en handelsplads, der 1573 fik toldstedret. 1578 fik borgerne i Slangerup privilegium på at opføre pakhuse på stedet, og der dreves i de flg. år en del kornhandel. 1587 anlagdes den første primitive skibsbro af træ, der 1622–23 afløstes af en skibsbro i sten. Også staten opførte et stort pakhus her, men det var i øvrigt Slangerupborgerne, der beherskede handelen på pladsen. Langsomt opstod en vis bebyggelse omkring den primitive havn. Det store pakhus, som Slangerupborgerne opførte i 1600t., opkaldtes efter byens borgm. Falch Olsen og fik navnet Falkenborg. Forsk. stridigheder m. Roskilde medførte, at havnen en tid spærredes for udenlandske skippere, men 1651 fik stedet på ny toldstedret, og fra 1652 benævnedes stedet Frederikssund efter Fr. III. I retslig henseende lå handelspladsen under byfogden i Slangerup, men beboerne fik fra slutn. af 1600t., tilladelse til at søge Ude Sundby kirke mod at holde sgpr. i Slangerup økonomisk skadesløs. I løbet af 1700t. udviklede handelspladsen sig langsomt. Flere købmænd nedsatte sig på stedet, og 1722 oprettedes gæstgivergården »Bielidt«. 1743 boede der 43 familier på stedet. Langsomt begyndte man at frigøre sig også i verdslig henseende fra Slangerup. Man fik eget politi og fra 1779 egen kæmner. En plan om at flytte den hensygnende købstad Slangerup ned til F. strandede dog 1782 på Slangerupborgernes modstand. 1801 havde handelspladsen 262 indbyggere. 1805 lagdes hele den nordl. bydel i aske. Da Slangerup 1809 nedlagdes som købstad, overgik købstadværdigheden til F. fra nytår 1810, og byen blev i de flg. år tingsted for Horns hrd. Byens betydning som handelscentrum for det store opland udvikledes langsomt. Allr. siden 1749 havde man ret til to årl. markeder, og efterhånden udvikledes ligeledes en omfattende torvehandel. For byen betød det meget, at den nye landevej fra Hillerød til Jægerspris lagdes gennem byen, og at den gl. skibsbro 1843 moderniseredes. Efter lange og besværlige forhandlinger med grevinde Danner erstattedes den ældgamle færge 1867 med en pontonbro, (se ovenfor), der 1935 afløstes af en fast bro. Stor betydning for byen fik endvidere åbningen af jernbanen Frederiksberg-Frederikssund 1879. Kornhandelen havde altid haft stor betydning for byen. Fra midten af 1800t. opstod desuden en moderne industri. 1862 oprettedes et dampspinderi i byen, senere opstod jernstøberier og maskinfabrikker samt et stort svineslagteri. De forbedrede trafikforhold medførte endvidere en stigende turisttrafik. Efterhånden som byen voksede, trængte den ind på den gl. landsby Ude Sundby, der i h.t. lov af 12/4 1867 indlemmedes i byen. Byen fik ved den lejlighed en arealforøgelse på 604 tdr. land. 1926 opførtes en fast jernbanebro over fjorden bestemt for den jernbane, der skulle udgå fra Hillerød og over F. og Hvalsø skabe forb. til Sydsjælland (den midtsjæll. jernbane). Strækningen F.-Hvalsø åbnedes for trafik 1928, men måtte atter nedlægges 1936. Strækningen Hillerød-F. blev aldrig fuldført. 1901 havde byen nået et indbyggerantal på 2302, og 1950 var tallet vokset til 4143. 1949 er banen fra Kbh. blevet elektrificeret på strækningen indtil Ballerup. Byen havde socialdemokratisk borgmester 1929–46.

I Frederikssund fødtes 1847 arkt. Albert Jensen, 1858 arkt. Eugen Jørgensen, 1860 maleren G. Achen.

Litt.: Arne Sundbo. Frederikssunds og Købstaden Slangerups Historie. I-II. 1931–37. Svend Carstensen. Fra den gamle Tømmerplads. 1952.