Hagested sogn

(H. kom.) omgives af Hørby so., Holbæk fjord, Tuse, Gislinge og Kundby so. samt Ods herred (Grevinge so.) og Lammefjord. Mod sv. optræder fortrinsvis jævne, storbakkede terrænformer, men nø.f. Hagested bliver relieffet mere uroligt, og her ligger der desuden en række stejle grusbakker, hvoraf Bøgebjerg når 46 m og L. Bøgebjerg 43 m. Mellem disse bakker er overfladen sandet moræne, mens den i sv. er overvejende leret. Til so. hører 745 ha af Lammefjorden, deraf en del af den siden 1940 udpumpede Lammefjordssø, hvor Holbæk amt har beplantet 135 ha med skov (Amtmand Saxilds Plantage). Hensigten er at udvide denne skov til 190 ha og gøre den til lystskov. Hvor pumpekanalen udmunder i Avdebodæmningen, ligger pumpestationen, der løfter vandet 7,5 m. Foruden Lammefjordsskoven hører til so. s. 430 Hagested skov (76 ha). Gennem so. går Odsherredbanen (m. stat. i Ny Hagested) samt landevejen Holbæk-Nykøbing, der benytter Avdebodæmningen.

Areal i alt 1950: 2513 ha. Befolkning 7/11 1950: 859 indb. fordelt på 237 husstande. (1801: 589, 1850: 675, 1901: 843, 1930: 822). Efter erhverv fordelte befolkningen sig i 1940 i flg. grupper: 568 levede af landbrug, 116 af håndværk og industri, 32 af handel og omsætning, 18 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv og 81 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hagested (1196 Hakestad, *1231 Hakæstathæ; u. 1797) med kirke, præstegd., skole (1903), sognebibl. (1944; 1179 bd.), forsamlingshus, ml. og telf.central; Ny Hagested (u. 1793) med jernbanetrinbræt; Mårsø (1382 Masighe; u. 1797) med alderdomshjem for Hagested og Hørby kom. (1954); Gurede (o. 1370 Gwrethæ; u. 1790); Avdebo (o. 1370 Auethebothe; u. 1790) med pumpestation ved kanalens munding i dæmningen og med Statens Arbejdstekniske Ungdomsskole. – Saml. af gde og hse: Hagested Huse; Mårsø Huse; Gurede Mark; Uglehuse. – Gårde: Hovedgd. Hagestedgd. (79 tdr. hartk., 448 ha, hvoraf 61 skov; ejdsk. 973, grv. 668; heraf under hovedgd. 69,7 tdr. hartk., 338 ha; ejdsk. 750, grv. 558); Sofieshvile (12 tdr. hartk., 58 ha; ejdsk. 165, grv. 105) og på Lammefjorden Hagesholm (1 td. hartk., 369 ha; ejdsk. 460, grv. 323).

Hagested so., der udgør een sognekom. og sa.m. Gislinge so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so., og udgør 2. udskrivningskr., 33. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken, der ligger umiddelbart sv.f. Hagestedgd., er utvivlsomt bygget af en stormandsslægt i 1100t. Det er en anselig, romansk frådstenskirke, opr. bestående af skib og kor med halvrund apsis. Flere højtsiddende rundbuede vinduer er i behold, et i koret, 2 i skibet, alle på n.siden, det østligste i skibet er endnu i funktion. Af kirkens gl. indgange er n.døren i skibet bevaret. En række romanske kalkmalerier blev fremdraget 1862 (Aarb. 1868. 41 ff. og 1875. 400. Nørlund-Lind. K. 257f.). Bev. er bl. a. billedet af den tronende Kristus i apsishvælvingen, et stifterbillede på triumfmuren samt dekorationer om vinduerne på skibets n.væg. I tidlig gotisk tid fik kirken hvælvinger, en i koret, 3 i skibet, med rundstave langs gjord- og skjoldbuer. I den sen. middelalder opførtes en del tilbygninger, et sakristi n.f. koret, et nu forsv. kapel s.f. koret, et våbenhus ved skibets n.dør samt et tårn i v. Alle tilbygn. har kamtakkede, blændingsprydede gavle. – Alterbordet er af frådsten og havde tidl. et sengotisk antemensale af træ med malet fremstilling af kongernes tilbedelse (nu i Nationalmuseet). På alterbordet står en stor sengotisk fløjaltertavle fra o. 1500, med en korsfæstelsesscene i midtfeltet, istandsat 1926. Den romanske granitdøbefont har helt glat kumme. Prædikestolen fra o. 1650 er i enkel barok, istandsat 1937. S.å. fornyedes stolestaderne, dog med bibeholdelse af ældre gavle. Den nu forsv. herskabsstols våbenskjolde er anbragt i koret. I tårnet hænger 2 klokker fra 1300t. (Uldall. 54, 61). I koret er ophængt en del kisteplader, alle fra Hagestedgårds begravelser; der er plader over Frederik Friis, † 1586, Johanne Werchmester, † 1709, konferensråd Hans Seidelin, † 1740, og dennes svigerdatter Charlotte S., † 1744. – På kgd. er begr. admiral Peder Galt, † 1644 og generalmajor Christian Castenskiold, † 1865.

I Kong Valdemars Jordebog nævnes Hagested, der hører til kongelevet. 1347 omtales Peder Jensen Pilegrim af H. Hovedgården hørte under kronen, 1481 og endnu 1502 er den forlenet til Markvard Tiinhuus og 1521 og 1540 til Otte Tiinhuus el. Skinkel. 1540 mageskiftes den til kansler Johan Friis til Hesselager, forinden havde den fået jord af den nedlagte landsby Orderup. Johan Friis’ brodersøn Frederik Friis († 1586), der skriver sig til H. 1584, var næste ejer, og derefter tilfaldt H. hans broderdatters søn Henrik Huitfeldt til Lillø. Gennem ægteskab med dennes datter Lisbeth († 1638) fik Henrik Thott H., som han 1663 solgte til dr. Thomas Bartholin († 1680). S.å. havde præsident i Kristiania Laurits Jacobsen købt H.; 1688, da dens tilliggende var forøget med den nedlagte Tåderupgd. og jord af Hagested by, havde den 52 tdr. hartk. og 152 tdr. ld. dyrket. Efter Laurits Jacobsens død gik den s. 431 s. 432 med påhvilende gæld til Bartholins sønner, 1695 til Caspar Bartholin († 1738), der 1704 solgte den til Ursula friherreinde af Putbus (enke efter gehejmeråd Thott). Ved auktionen efter hendes død købtes den 1709 af kancelliråd O. Bornemann til Nørager for 25.400 rdl. 1712 købes den igen ved auktion af Peder Benzon til Åstrup, og 1715 af dennes broder Lars Benzon til Sæbygård, som 1725 solgte den til assessor Willum Worm for 22.000 rdl. Denne skødede den 1727 til Rachel Sophie Marschalck baronesse Fletscher, der 1730 solgte den til sen. dir. i generalpostamtet Hans Seidelin († 1740). Sønnen Hans Seidelin havde H. til 1748, da søstersønnen Hans Diderik Brinck-Seidelin købte den for 20.000 rdl. Denne opret. 1753 af H. sa.m. Holbæk Slots Ladegd. og Eriksholm et stamhus, 1769 udskiltes H. dog fra stamhuset og solgtes for 48.000 rdl. til Carl Adolf v. Castenschiold. Denne havde H. til 1818, da sønnen Christian Ludvig Castenschiold fik den. 1825 overtoges den af Casper Holten Grevenkop-Castenskiold, hvis søn Carl Adolf Grevenkop-Castenskiold overtog den 1856. 1902–37 ejedes den af kmh. Caspar Holten Jens Peter G.-C., hvis datter, Addie baronesse Lerche, 1953 overdrog den til sin datter fru Esther Hvass for 977.000 kr. – Godsark. LAS.

Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 330–35.

Hovedbygningen er en trefløjet bygn. af egebindingsværk, hovedsagelig opf. 1748 for H. D. Brinck-Seidelin. Ø.fløjen er dog mul. noget ældre. V.fløjen er sammenbygget med en tårnagtig bygn., hvis nederste stokv. og tøndehvælvede kælder tillige med de nedre partier og kælderen af v.fløjen stammer fra Johan Friis’ bygning. Denne ældre bygn. har været opf. af munkesten på en granitsokkel. I tårnets v.side er nu indsat en våbentavle med årst. 1555 med en lat. indskr. om Hagestedgårds opførelse ved Johan Friis (»Johan Frys qvi priscis a patribus Hesselager extat ac Borreby propria est, has condi fecerat ædes MDLV«) samt en sten til minde om Th. Bartholins genopførelse af bygn. efter en brand (»Veteris vestigia Troiæ Th. Bartholin reparavit 1672«). 1862 blev tårnet forhøjet med en etage.

Hagesholm, tidl. kaldet Gislingebugten, købtes 1924 med 600 ha for 400.000 kr. af landstingsmand J. Clausen († 1939), hvis søn, H. Holm Clausen, er den nuv. ejer.

Lammefjorden er at opfatte som en fra naturens side vanddækket inderlavning (tungebækken, centraldepression), dannet under istiden af en gletsjertunge (se landskabsbeskrivelsen s. 303–06). Den nordl. gren af fjorden – Sidinge fjord – blev inddæmmet i 1840erne (se under Grevinge so. s. 562); den inderste vestl. del – Svinninge Vejle – blev tørlagt i 1850erne (se under Svinninge so.s. 446). Flere planer havde været fremme om tørlægning af den øvrige del af fjorden uden at føre til resultat. Omkr. 1870 omgikkes ejeren af Dragsholm kmh. G. F. lensbaron Zytphen-Adeler med planer om at inddæmme det v. for nogle småøer inderst i fjorden (Inderø, Flintholm, Mellemø og Storø) liggende ca. 1100 ha store vandareal. Da han imidlertid fandt opgaven for stor for en enkeltmand, allierede han sig med kmhr. W. greve Ahlefeldt-Laurvigen, prokurator K. Jørgensen og kaptajn M. Rovsing og fik 1872 dannet et interessentskab, som med støtte fra hamborgske bankmænd gik ind for opgaven. 18/3 1873 udstedtes den kgl. »Bevilling f. »A/S Lammefjordens Tørlægning« til at inddæmme og udtørre Lammefjorden i Holbæk Amt«. Dybde og bundforhold var i mellemtiden blevet grundigt undersøgt, og det blev bestemt, at dæmningen skulle gå fra Avdebo i Tuse hrd. til Gundestrup i Ods hrd., således at det inddæmmede areal kom til at omfatte ca. 56 km².

Bygningen af den 2,3 km lange dæmning påbegyndtes straks fra begge sider, men det voldte store vanskeligheder at få det sidste stykke lukket p.gr.af de store tidevandsstrømme; først i sept. 1874 lykkedes det ingeniør W. Benzon ved hjælp af 4 store sænkekasser at få det sidste hul på 60 m stoppet. Dæmningen havde opr. en højde på 3,30 m o.h.; senere blev den forhøjet til 3,40 m, og den er 1953 forhøjet til 3,55 m. Kronebredden var opr. 1,56, men er 1953 udvidet til 3 m, og samtidig er dæmningen forstærket såvel på indersiden som på ydersiden. På indersiden af dæmningen blev anlagt en hårdt tiltrængt vej mellem Holbæk og Nykøbing; den blev udvidet til nuv. bredde 1941 ved opfyldning ind mod det inddæmmede areal. Samtidig med dæmningen byggedes en pumpestation, som trådte i virksomhed 1875; foreløbig nøjedes man med en vandstandssænkning på 2,8 m, således at den midterste del af arealet udgjorde en sø på ca. 1650 ha; senere er vandstandssænkningen forøget flere gange, sidst 1940 til 7 m (om sommeren 7,5 m), således at hele det inddæmmede areal nu er tørlagt. Udpumpningen skete i begyndelsen ved dampmaskiner, senere kom hertil vindmøller og vindmotor; fra 1939–40 sker udpumpningen udelukkende ved hjælp af elektromotorer.

For at reducere udpumpningsarbejdet gravedes omkring hele det inddæmmede areal en 40 km lang landvandskanal, som skulle optage oplandets tilstrømmende overfladevand; s. 433 den er mod det inddæmmede areal begrænset af et 1 m højt og 1,5 m bredt dige og ender med sluser ved Avdebo og Gundestrup og har endvidere afløb gennem sluse i Dragskanalen til Nekselø bugt.

Efter at arealet ved gravning af grøfter og afvandingskanaler, rydning af sten og anlæg af veje og broer var bragt i kulturtilstand, udstykkedes jorden i parceller på 11 ha og bortsolgtes, og der byggedes gårde og huse; gårdene er nu af meget forsk. størrelse, hyppigst på 15–25 ha; husmandsbrug er gerne på 5–8 ha. Der dyrkes de sa. kulturplanter som i den øvrige del af landet, specielt fremhæves asparges, spinat, frø, sukkerroer og frugttræer (sveskeblommer); jorden er gennemgående frugtbar dyndjord. Flere steder foregår en betydelig skalgravning (til hønsefoder). 1880 dannedes et lodsejerlag, der nu har ca. 600 medl.

1898 anlagdes en jernbane over det inddæmmede areal med station på Mellemøen, ved hvilken er opstået en hele lille by – Fårevejle stationsby (se s. 567).

Det inddæmmede areal er lagt ind under de 8 omliggende so. (Hagested, Gislinge, Kundby, Svinninge, Hørve, Fårevejle, Asnæs og Grevinge) og bebos af ca. 2000 mennesker.

I Lammefjordssøen, som blev tilbage midt i det inddæmmede areal, skete i løbet af kort tid store ændringer i fiskebestanden, idet torsk og rødspætter uddøde, medens ålebestanden voksede ganske overordentligt, hvilket i 1880erne førte til den s.k. »fiskerkrig« mellem forpagterne (senere ejerne) af søen og omegnens fiskere, som trak deres både over dæmningen.

Litt.: Kr. Jørgensen. Lammefjordens Tørlægning 1872–92. 1892. Poul Hansen. Lammefjorden. 1930. Einar Storgaard. Lammefjorden. 1944. (Tidsskr. Danmark. IV). Det skønne Odsherred. 1948. 5–9. Kulturgeografi. 1953. 179–85.

Skove: Hagested skov (61 ha), der tilhører Hagestedgd., er sognets eneste egl. skov. Terrænet er forholdsvis lavt og bølget. Jordbunden er leret med lettere beskaffenhed på bakkerne. Vækstvilkårene er gode, hovedtræarten er bøg. Der findes dog andre beplantede arealer i so., således det 46 m høje Bøgebjerg samt den betydelige plantage ved Avdebo (135 ha bevokset), benævnt Amtmand Saxilds plantage, der tilhører Holbæk amt. Plantagen s. 434 er anlagt (påbegyndt ca. 1943) på den inddæmmede Lammefjord. Jorden varierer fra stift blåler og dynd til rent sand. Træarterne, der er plantet, er dels forsk. løvtræer, dels nåletræer. Det store saltindhold i jorden har virket meget generende for trævæksten.

Fredede oldtidsminder: Ved Ny Hagested og Mårsø 2 anselige høje; i Hagestedgård skov 3 små høje. – Sløjfet: 2 runddysser og en hellekiste n.f. Avdebo; 20 høje, hvoraf 10 lå i en gruppe n.f. Hagested. – V.f. Hagested, ved randen af Lammefjorden, har ligget en nu bortkørt køkkenmødding. Ved Gurede og Mårsø bopladser med affaldsgruber fra ældre romersk jernalder.

På bunden af Lammefjorden afsløredes 21/7 1946 en mindesten for tørlægningsarbejdet.

På Hagestedgård fødtes 1665 teologen Hans Bartholin, 1782 generalmajor Christian Castenschiold.