Hygum sogn

(Klinkby kom.) omgives af Nissum bredning, Skodborg hrd. (Tørring so.) samt Hove, Engbjerg og Harboør so. Grænsen til Hove og Tørring so. følger først Hove å og krydser dernæst den 1956 endeligt tørlagte 90 ha store og 1 m dybe Vestersø. Ved tørlægningen er Hove å samtidigt som en landkanal ført v. om landvindingsområdet. Vestersø var opr. en strandsø, og det marine forland strækker sig herfra mod v., hvor strandengsområdet Plet (* 1231 Plættæ) er beskyttet mod højvande fra Limfjorden ved et dige, der også strækker sig tværs over mundingen af det tidl. Hygum nor. Det storformede istidslandskab m. dets spredtliggende gårdbebyggelse når i den af oldtidshøje tæt besatte Bavnehøj 57 m, og jorderne er mest lerede og ganske fortrinlige. Gennem so. går landevejen Lemvig-Thyborøn.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1962: 1290 ha. Befolkning 26/9 1960: 361 indb. fordelt på 82 husstande (1801: 358, 1850: 475, 1901: 522, 1930: 356, 1955: 379).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet Hygum (*1231 Høghum; so. u. 1800) kirke m. præstegd., skole (opf. 1953, arkt. Hempel og Fischer) og missionshus (opf. 1888). – Saml. af gde og hse: Ryletorv; Nørby (o. 1525 Nørby); Kammersgd. (1499 Kamers gordh); Sønderby (1552 Sønderby); Påkær (1610 Paa Kier); Byskov (*1459 Hygum biskou, 1610 Byeschouff); Agerskov (1595 Agerschouff). – Gårde: Sdr. Byskov; Smedsgd. (1664 Smidtzgaardt); Klostergd. (1610 Kloster, Clostergaardt, 1614 Hyom Closter); Grummesgd. (1595 Grummisgaardt); Blåbjerg; Pasgd. (1610 Padtzgaardt); Østerbjerg (*1460 Hyiombierrig, Hyumbierre, Hiombierig, 1844 Østerbierg); Vesterbjerg (*1460 Hyiombierrig, Hyumbierre, Hiombierig, 1844 Vesterbierg); Veje (o. 1525 Paa Wey, 1595 Weye); Nørbysminde; Nygd. (1683 Nye gaard); Dalgd. (o. 1525 Dalgordt); Gråbæk (her? 1458 Grabæk, 1664 Vedt Graabeck); Kvistgd.; Vestergd. s. 234 (1595 Vestergaardt); Åls (1595 Aall, 1664 Aals); Ellemose (*1454 Eller muossze, 1595 Ellermosze); Knudseje (1595 Knudtz eye).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

(Foto). Hygum kirke.

Hygum kirke.

H. so., der sa. m. Hove so. udgør ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, udgjorde indtil 1962 sa. m. Hove so. én sognekom.; ved kgl. resol. af 3/2 1962 er denne kom. fra 1/4 1962 sammenlagt med de hidtidige Tørring-Heldum og Vandborg-Ferring kommuner til Klinkby kom.; det samlede befolkningstal i de 3 sammenlagte kom. var ved folketællingen 1960: 2640 indb. fordelt på 720 husstande. H. so. har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Harboør so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 205. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken, indv. til Skt. Thøger, består af romansk kor og skib samt tre gotiske tilbygninger, korsarm på skibets s.side, sakristi på korets n.side og v.tårn. De delvis omsatte romanske mure består af granitkvadre på skråkantsokkel. N.døren og et vindue ses tilmuret. De gotiske tilbygn. er af gl. granitkvadre og munkesten. Tårnet har pyramidetag, der ligesom langkirken er tækket m. bly, de to sidebygn. har tag af vingetegl. I det indre har skibet bjælkeloft, de øvr. rum gotiske krydshvælv. Tårnrummet er i ny tid indr. som våbenhus m. indgang i v. Kirken er 1941 rest. ved arkt. S. Fritz. – Samtidig er enkle kalkmalerier i koret fremdraget og atter tildækket. – Altertavlen fra 1599 er 1899 renset for alle farver og har fået nye malerier af Anker Lund (vandringen til Emaus, Petrus og Paulus, Kristus tager børnene i favn). Alterkalkens knop fra ca. 1600, men 1964 er nyt altersølv samt sølvdåbsfad og kande udf. af Bent Exner. 3 alterstager, hvoraf den ene, med årst. 1642, i sakristiet. Romansk granitfont. I sakristiet en tidliggotisk krucifiksfigur og i skibet en sengotisk familiegruppe fra en altertavle, der har forestillet Jesu slægt. Prædikestol samtidig m. altertavlen. I sakristiet et malet gavebrev til skoleholderens løn, udstedt 1728 af provst Niels Pedersen Bies og Karen Lauridtsdatter. Klokke fra 1549. – I n.dørens s. 235 tilmuring ligsten over Ove Sørrensøn Bigum († 1712) og hustru. I tårnrummet ligsten over konsumptionsforp. Laurids Christensen Volstrup († 1750). Under sakristiet har været præstebegravelse.

Aage Roussell overinspektør, arkitekt, dr. phil.

I præsteindberetn. af 1638 nævnes Skt. Thøgers Kilde (el. Kongekilden) ved Korsbæk (Schmidt. DH. 152).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Af forsv. bebyggelser i so. nævnes Broksgård (o. 1525 Brock gordt, 1595 Bruxgaardt), Krog (1610 I Krogh), Skræddersbol (* 1476 Skreders boll) samt de i nyere tid forsv. Brandsbol og Sønder Smidsgård. Den *1351 nævnte Abildgaardt er mul. identisk m. nuv. Klostergd.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Fredede oldtidsminder: 18 høje, hvoraf de 14 ligger på det store højdedrag på grænsen mod Engbjerg so. Af højene her er de 4, deribl. de to Bavnehøje og Pregeltofthøj, ret anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 10 høje.

Hygum var i ældre tid et eget pastorat, men fik 1810–24 Engbjerg til anneks og derefter Hove.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Vider. II. 498–502.