(Hillerslev-K. kom.) omgives af Hillerslev og Tved so. En stor enklave ligger mellem Tved og Hjardemål so. So.s vestl. del er et jævnt bakket istidslandskab med ret gode jorder, mens der mod ø. og n. ligger udstrakte mose- og engdrag (Nørrekær, Østerkær), adskilt fra det høje land ved stenalderhavets gl. klinter. Gennem det skovløse so. går jernbanen Thisted-Fjerritslev.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1955: 703 ha. Befolkning 1/10 1955: 142 indb. fordelt på 38 husstande (1801: 167, 1850: 164, 1901: 207, 1930: 237).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. ligger Kåstrup (* 1455 Kostrup, 1485 Kosterop; u. 1800) m. kirke, skole, samt (i enklaven) en del af Ballerum (resten i Tved so.). – Gårde: Bisgd.; Nedergd. (1493 Neergard); Vestergd.; Kirkegd.; Knakkegd.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
K. so., der sa. m. Hillerslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ræer so. So. udgør 5. udskrivningskr., 564. lægd og har sessionssted i Thisted.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken består af romansk kor og skib m. nyt våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, nogle steder hulet. N.døren, der endnu sporedes 1875, er helt forsv., mens den retkantede, noget ændrede s.dør er i brug. Af de opr. vinduer er kun bev. en overligger på plads i korets ø.mur. I korets s.side sidder en lang kvader med reliefhoved, og i andre kvadre er stenhuggerfelter, bl.a. et, der i form minder om en plov. I det indre, der har bræddeklædt bjælkeloft, står den lave korbue med profilerede kragsten. Murene er stærkt omsatte ved midten af 1600t. – Alterbordet er muret af granitkvadre med skråkantprofileret monolitplade, hvori en nu tom helgengrav. Altertavlen fra 1649 er et ganske godt billedskærerarbejde af en snedker fra Åby (Kær hrd., Ålborg a.) m. nadvermaleri, der efter at have henligget på loftet istandsattes 1927 (Povl Jensen), mens et nyere maleri fra 1900 af lærer A. Chr. Andersen, kopi efter Carl Bloch: Emaus, er ophængt i skibet. Kalk 1832. Fonten består af en romansk fod af tybo-type med gotlandsk kalkstenskumme, hidført fra Ålborg 1677 (Mackeprang. D. 397). Sydty. fad o. 1575 med Bebudelsen, vistnok anskaffet 1688. Unggotisk korbuekrucifiks o. 1250–1300, stærkt omdannet 1708. Kun hoved og krop er opr. Prædikestol 1649 af sa. snedker som altertavlen, som her har signeret stolen med sine initialer: PL samt vinkel, passer og skruetvinge. Af stoleværk fra 1640 er bev. vægpaneler, mens gavlene er fornyet o. 1913. En gabestok fra kirken er nu i Nationalmus. Klokke 1641 af Claus V (oillardi?). – Gravsten 1685 over Anders Pedersøn, slotsskriver på Ørum, rådmand i Thisted, † 1665, og hustru Karen Willadtz Daater, † 1688.
Erik Horskjær redaktør
Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 309–17, 1047.
Kirken hørte i ældre tid til Mariager kloster; 1630 omtales den som meget brøstfældig (se AarbThisted. 1913. 46f.), 1633 udgik kongebrev om, at den efter endt reparation (bekostet af kirkerne i Vendelbo stift) skulle vedligeholdes af sine egne midler.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Nedergård skal tidl. have været en hovedgd., der 1490 ejedes af Jep og Lasse Bilde. 1493 holdtes søskendeskifte ml. Mourits Nielsen Gyldenstierne på Jep Bildes børns vegne og Lasse Bilde på egne vegne. Sidstn. måtte udlægge jord til sine broderbørn for den broderdel, de havde i N. I DAA regnes de to brødre B. til slægten Bildt (med én el. tre lillier i våbnet). De hørte dog snarere til slægten Thott, da de førte et firdelt våben. 1662 var N. en bondegård på 24 tdr. hartk. Ved gden lå tidl. en vandmølle, der 1688 var øde.
Knud Prange arkivar, mag. art.
Litt.: DAA. 1887. 73. 77; 1891. 482; 1893. 534; 1901. 537.
Fredede oldtidsminder: En høj på Asbjerg n.f. Kåstrup. – Sløjfet: 3 høje.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: AarbThisted. 1912. 13 (indskrifter). P. L. Hald. En Thybo [N. Kr. Iversen], sst. 1950. 110–15.