Kalvehave sogn

(K. kom.) omgives af Stege bugt, Ulvsund og Kalvestrømmen samt Vordingborg kbst., Ø. Egesborg og Mern so. So.s østl. del er et ret jævnt morænebakkeland, der hæver sig mod det indre og mod v., og det står i stærk modsætning til den vestl. dels langt mere urolige og skiftende relief, hvor skovrigdommen er et fremtrædende landskabselement. Højderne når ved Kalvehaveskov til 91 m, og det vældige Kulsbjerge (107 m, trig. stat.) ligger netop uden for det nordl. so.skel. Ved Stensbygd. ligger Slotseng, der afvandes af Stensby Mølleå, som på sin vej mod havet gennemløber den smukke dal Kløften. Kysten mod Stege bugt er en udligningskyst med lave klinter, hvorimod sydkysten er en lækyst med strandenge og fl.st. rørbevoksninger. De fortrinsvis lerede jorder er i ø. særdeles gode, i v. noget mere vekslende med sandede partier ind imellem. So. er rigt på skove, der for en stor del ligger som strandskove langs kysterne. Hertil hører ved ø.kysten Viemose skov og ved s.kysten Østerskov, Langebæk s. 334 skov, Stensby skov og St. og L. Fredskov. Inde i land ligger Viemose Hestehave, Rødsbjerg skov, Petersgård Hestehave, Nymarkskov, Stampeskov, Nørrehave, Søskov, Ravnskov og Skåningevænge. Gennem so. går jernbanen Vordingborg-Kalvehave (m. Stensved, Langebæk, Viemose og Kalvehave stat.), landevejene Præstø-Mern-Kalvehave og Vordingborg-Kalvehave, der via Dronning Alexandrines bro fortsætter til Møn. – Til so. hører øerne Langø (127 ha), Tærø (173 ha) og Lilleø (4 ha) samt et par småholme. Det er lave, skovløse øer med et uregelmæssigt kystomrids, og på flere punkter er opført lave diger el. dæmninger til beskyttelse mod højvande. En dæmning med gennemsejlingsfag fører over til Langø.

Areal i alt 1950: 4788 ha. Befolkning 7/11 1950: 3287 indb. fordelt på 998 husstande. (1801: 1747, 1850: 2878, 1901: 2895, 1930: 3185). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1566 levede af landbrug m.v., 788 af håndværk og industri, 209 af handel og omsætning, 219 af transportvirksomhed, 119 af administration og liberale erhverv og 381 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 24 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kalvehave (*1304 Kaluæhaghæ; u. 1800) stationsby og fiskerleje – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 394 indb. fordelt på 124 husstande, fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 47 levede af landbrug m.v., 130 af håndværk og industri, 36 af handel og omsætning, 100 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv og 37 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole m. bibl. (opret. 1941 ; 1775 bd.), forskole, feriekolonier, hotel, kontor for Landbrugs- og Handelsbanken, Vordingborg og Banken for Vordingborg og Omegn, Kalvehave Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1954 indskud 0,3 mill. kr., reserver 0,04 mill. kr.), maskinfabrik, jernbanestat., post- og telegrafeksp., telf.central, toldsted, fiskerihavn og trafikhavn (dybde indtil 2,8 m) m. færgefart til Lindholm; s. 335 havnefyr; fra Kalvehave fører Dronning Alexandrines Bro til Møn; Viemose, delt i Nørre og Søndre Viemose (*1231 Withemosæ; u. 1804) m. skole, missionshus (»Sion«), forsamlingshus, kontor for Banken for Vordingborg og Omegn, sportsanlæg, andelsmejeri, kølehus, bryggeri, jernbanestat., post- og telegrafeksp. samt telf.stat.; Balle (*1479 Ballie; u. 1802); Langebæk (1610 Langebeck; u. 1804) m. præstegd., skole, forskole, forsamlingshus, alderdomshjem (opf. 1936–37; arkt. H. C. Friis-Jensen og Madsen), kom.kontor, ml., maskinstat., savværk, jernbanestat. (n.f. byen), post- og telegrafeksp. samt telf.central; Stensby (*1231 Stensby; u. 1804) m. kirke, skole, forskole og telf.central; Vestenbæk (1610 Westenbeck; u. 1801); Stensved (o. 1370 Stenswith) m. skole m. bibl. (opret. 1941; 2165 bd., her og i alderdomshjemmet i Langebæk), forskole, hotel, andelsmejeri, jernbanestat., post- og telegrafeksp. – Saml. af gde og hse: Kalvehaveskov; Viemose Skov; Viemose Overdrev; Balle Overdrev; Balle Skovhuse; Balle Strand; Balle Mark; Langebæk Lyng; Langebæk Møllehuse; Nørrevænge; Stensby Linie; Stensby Skovstræde; Skyttemarken; Sageby Møllegde; Petersværft m. skovriderbol., bådebyggeri og udskibningssted. – Gårde: Hovedgd. Petersgd. med Det Petersgårdske Skovdistrikt (i alt 146 tdr. hartk., 1320 ha, hvoraf 958 skov; ejdsk. 2463, grv. 1166; heraf under hovedgd. 64,5 tdr. hartk., 283 ha; ejdsk. 840, grv. 504); Langebækgd. (22,5 tdr. hartk., 183 ha, hvoraf 21 skov; ejdsk. 435, grv. 226); Stensbygd. (i alt 50,9 tdr. hartk., 394 ha, hvoraf 102 skov; ejdsk. 972, grv. 497; heraf under hovedgd. 44,2 tdr. hartk., 266 ha; ejdsk. 675, grv. 395); Stålvængegd., under Høvdingsgd. (17,4 tdr. hartk., 80 ha; ejdsk. 300, grv. 154); Ellebrudgd. (1610 Ellebrød); Rødsbjerg (1610 Rydtzbier). – Øen Tærø (*1231 Thærhøfthæ) m. gården Jesminde (18,6 tdr. hartk., 175 ha; ejdsk. 200, grv. 129). – Øen Langø (*1231 Lang; s. 336 23,6 tdr. hartk., 123 ha; ejdsk. 365, grv. 163); øen er forbundet m. Sjælland ved en dæmning (anl. 1919) og en 60 m lang bro.

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so., dog under amtets 4. folketingsvalgkr. og under 21. skattekr. (Vordingborg). En del af Kalvehave so. (Langø og Tærø med tilsa. 34 indb.) hører dog under 24. retskr. (Stege kbst. og Mønbo hrd.). So. udgør 2. udskrivningskr., 152. og (Langø og Tærø) 153. lægd og har sessionssted i Vordingborg.

Kirken er en senromansk teglstensbygn. m. profileret sokkel. I koret syv blændede vinduer, tre i ø.gavlen og to i hver af langmurene, i skibet tre; s.døren er omdannet, den tilmurede n.dør sidder i et portalfremspring. O. 1500 fik koret to krydshvælv, skibet to stjernehvælv, korbuen blev udvidet og gjort spids, og korgavlen forhøjedes og fik kamtakker; i v. byggedes (i to perioder) et tårn m. trappehus i n., alt af munkesten. Et våbenhus s.f. skibet er forsv. 1652 opf. i n. en korsarm, kaldet »soldaterkirken«, m. bjælkeloft og to arkader til skibet; på gavlen står i jernankre 1652, F 3 og Vordingborglensmanden Fr. Reedtz og fru Sofie Høgs forbogstaver. Et sakristi n.f. koret ombyggedes helt 1863 af små gule sten, samtidig m. at tårnet fik en v.dør, foran hvilken der opførtes et våbenhus, der atter blev nedrevet 1953. – På triumfvæggen og n.væggen ses over hvælvene kalkmalerier fra 1300t., 11 gloriesmykkede figurer i arkader. – Muret alterbord. Altertavle o. 1590 af seksdelt renæssancetype, af »Bårse hrd.s snedker«. Alterstager o. 1600, middelald. røgelsekar i Nationalmus. Korbuekrucifiks m. sengotisk figur på ældre korstræ, på skibets s.væg. Gotlandsk kalkstensfont af bægerbladstype (Mackeprang. D. 412), sydty. dåbsfad, skænket 1631. Vievandskar af granit i Nationalmus. Bruskbarok prædikestol. o. 1650 af sa. type som Elmelunde, skåret af en efterligner af Jørgen Ringnis i Nykøbing F., hvilende på en Mosesfigur. Rester af stoleværk fra o. 1635 og af en præstestol fra sa. tid, nu opstillet som indgang til prædikestolen. Pulpitur i ndr. udbygn. fra beg. af 1700t. Klokker 1477 (Johs. Nicolai, Uldall. 89f.) og 1618 (Hartvig Quellichmeyer). Epitaf uden navn fra o. 1650 m. bruskbarokt snitværk, i topstk. relief af en vandmølle, i tårnrummet; malet trætavle over kommandørkaptajn Ebbe Lydersen, † 1694, i skibets v.fag. Adskillige gravsten, bl.a. over sgpr. Carl Torkildsen og hustruer Elsebe Paeslig, † 1663, og Abigael Rasmusdatter, i ndr. udbygn.s ø.væg. I kirken en muret begravelse for Petersgårds ejere. – Kgd. har i s., v. og n. sengotiske hegnsmure af munkesten og kridtkvadre.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 948–56.

På kgd. er begr. 30 sv. soldater fra krigen 1658, endv. guvernør F. Feddersen, † 1863, og forstmanden Conrad Sarauw, † 1886.

Filialkirken, Peterskirken, opf. 1890–91 (indv. 3/5 1891) for ca. 22.000 kr. på en af justitsråd P. Malling til Vrangsgd. skænket grund. Opf. efter tegn. af arkt. H. C. Glahn af røde mursten i romansk stil og har tårn med lille firsidet spir, fladt dek. egetræsloft; altertavlemaleri af J. Skovgaard: »Den barmhjertige Samaritan« i forgyldt ramme (1919); granitfont.

Kalvehave gods (463 tdr. hartk.) var en af de hovedgårdsparter, hvori det vordingborgske ryttergodsdistr. opdeltes ved afhændelsen fra staten 1774. Den købtes (skøde 1777) for 55.550 rdl. af købmand og skibsreder Peter Johansen, Kbh., der kaldte den Petersgård. Ml. Langebæk og Stensby skove anlagde han et skibsværft, som blev kaldt Petersværft. Hans arvinger solgte P. til kronen 1799 (skøde 1800), og under den frasolgtes og udstykkedes bøndergodset, medens skovene bevaredes som statsejendom. 1807 (skøde 1809) solgtes P. uden skovene til Jacob Bentzon Resch for 83.000 rdl. Han solgte den 1810 til sen. kontreadmiral og generaladjudant Chr. Wulff († 1843), en dattersøn af Peter Johansen. Han solgte den 1837 til cand. jur. Michael Fabritius de Tengnagel († 1849), hvis enke, 2. gang g.m. kmh., guvernør Hans Ditmar Fr. Feddersen († 1863) 1864 solgte den til kmh. Peder Brønnum Scavenius († 1868). Hans søn, cand. jur. P. B. S. solgte den 1870 for 245.000 rdl. til etatsråd Ole Bernt Suhr, († 1875), der allr. 1868 havde erhvervet Det Petersgårdske Skovdistrikt af staten. Hans svigersøn, hofjægerm. Jørgen Peter Bech, ejede derefter den samlede ejendom til 1886, da gden overtoges af Suhrs datter, frk. Ida Marie Suhr, som tillige m. sine søstre blev ejer af skovdistriktet, men efterhånden eneejer. s. 337 Hun gjorde en energisk indsats for godsets forbedring. Ved hendes død 1938 overgik P. til hendes søsterdattersøn, hofjægerm. Jens Juel, Krabbesholm. – Godsark. LAS.

Litt.: Axel Pontoppidan i DSlHerreg. II. 1943. 208–12. AarbPræstø. 1936. 3–94.

Hovedbygn., der ligger højt m. smuk udsigt over Ulvsund, er opf. af P. Johansen 1776–80 i 2 stokv. over hvælvet kælder, har lav frontispice både mod ø. (til gården) og mod v. til den af tætte skove omgivne park; murene er lodret leddelt af bosserede pilastre, alt i den tidlige klassicismes smag. En sidefløj mod n. er tilføjet o. 1850. Bygn. blev rest. 1898, arkt. Viggo Dahl. Avlsgården, ø.f. hovedbygn., var opr. opf. af P. Johansen, men er siden gentagne gange fornyet, i 1874 samt efter brand 1906.

1539 nævnes Vranggaard og i matr. 1688 2 Vrangsgde (tilsammen ca. 16 tdr. hartk.), hvoraf den ene var bol. for birkefoged i det endnu i 1700t. bestående Stensby birk Lars Larsen. De ejedes af kronen. 1793 skødede Hans Petersen til Engelholm af den til ham solgte del af det vordingborgske rytterdistrikts krongods Stensby mølle med de to Vrangsgde og Vestenbæk by, i alt ca. 39 tdr. hartk. til sin stedsøn Jacob Malling for 33.000 rdl. Disse ejendomme, der indtil ca. 1870 alm. omtales som Stensby mølle, skønt de blev drevet som 2 gde, udvidedes efterhånden til at omfatte tilsammen ca. 114 tdr. hartk. 1831 overdrog Jacob Mallings enke Marie Vibeke Neergaard dem til sønnen kammerråd Peter Neergaard Malling († 1868). Derefter ejedes de af sønnen justitsråd Peter Malling og benævnes nu Stensbygd. og Vrangsgd., fra ca. 1900 kun Stensbygd. 1897 erhvervedes ejendommen for 650.000 kr. af kmh., hofjægerm. V. P. C. Bruun de Neergaard. Stensbygd., hvis hartk. nu var reduceret til 49 tdr., solgtes 1906 til generalkonsul P. M. Wessel, der 1910 solgte den til gross. V. A. Goldschmidt, som ejede den til 1913. Den flg. ejer Georg Rée, Holbæk Ladegd., solgte den 1926 til den nuv. ejer, skibsreder A. E. Reimann.

Hovedbygn., der tidl. lå ved de smukke »Mallings Kløfter« i gårdens park, er opf. 1872, arkt. Aug. Klein. Bygn., der ligger ø.f. avlsgården, er i eet stokv., af grundmur i nederl. renæssancestil m. tårn og gennembrudt spir på v.siden samt 2 korte sidefløje.

Nv.f. Stensbygd. i et engdrag, der før har stået under vand, ligger et velbev. voldsted, »Kong Valdemars Jagtslot«, bestående af en lille afrundet holm, omgivet af en delvis vandfyldt grav, hvorom atter i n., s. og v. er spor af vold. På holmen findes fundam. af en firkantet bygning af kamp og munkesten, ca. 12,5 × 9 m. På en lav naturlig banke ø. derfor skal de nedlagte Vrangsgde have ligget.

Tærø tilhørte 1872–1940 ejeren af Gunderslevholm, nu ejeren af Løvenborg.

Langøs tre gde sammenkøbtes 1918 af frøavler Erhard Frederiksen og ejes siden 1924 af overlæge L. B. Lundstein.

Dronning Alexandrines Bro blev bygget 1939–43 (indv. 30/5) efter et af prof. Anker Engelund udarbejdet projekt til en højbro m. 10 jernbetonbuefag og et stålbuefag i midten m. 26 m fri gennemsejlingshøjde i en bredde af 85 m, 6 m bred kørebane og 2 fortove, hvert 2 m bredt. Omkostningerne var ca. 6,4 mill. kr.

Om banen Vordingborg-K. se under Vordingborg.

I Stensby sluttedes 7/8 1238 et forlig ml. Valdemar II og de ty. ridderes ordensmester, hvorved Danmark fik Reval og de øvrige tabte besiddelser i Estland tilbage.

Efter Langebæk præstegd. har fam. Langebæk taget navn, idet historikeren Jacob Langebeks tipoldefader Jacob Andersen og dennes søn Anders Jacobsen Langebek har været præster her.

Et kongebr. af 29/12 1304 er udstedt fra Kaluæhaghæ; her holdtes kgl. retterting 1387. I Roskildebispens jordeb. fra o. 1370 kaldes sognet Skaningæhafn, men det tilføjes, at det nu (o. 1370) kaldes »Kaluehawæ«, så Skåningehavn må være det ældre navn; også i ValdJb. nævnes Scanynghafn. – Kalvehave Færgegård (1664 Kallehaffue eller Staffuensing Fergegaard) har en tid været ejet af fam. Hage, folketingsmand Johs. Hage 1865–77, sen. af A. Hage til Oremandsgd.

Tæt n.f. K. kirke er der en hellig kilde, Kirkekilden, som endnu i 1870erne besøgtes som lægedomskilde. (Schmidt. DH. 123). – I K. har der været et Hellig Eriks gilde, hvis gildeskrå (fra 1200t.) endnu er bev., og som også gjaldt for Eriksgildet på Møn (trykt i Nyrop. Danmarks Gilde- og Lavsskraaer, da. oversættelse i AarbPræstø. 1947–52. 453–62). – En gd. Skovledgd. (1664 Schouffled Gd., 1 gd. og 2 hse), der nævnes i Pont.Atlas, er nu forsv.

Stensved (ValdJb. *1231 Stenswith) var navn på de store skove ø.f. Vordingborg, som tilhørte kongen. O. 1370 havde Roskildebispen under sin hovedgd. Lekkende »in silua Stenswith« ikke mindre end 22 øre jord i skyld, på to steder i skoven. (AarbPræstø. 1935. 43–64; 1947–52. 273–79).

Skove: Sognet er meget rigt på skov, idet over 1/5 af arealet er dækket hermed. Viemose Hestehave (ca. 80 ha) hører til Høvdingsgd. (indtil 1805 under Petersgård). Til Petersgård hører en hel række af sognets større skove. Mod ø. således på en strækning af 3300 m langs kysten Viemose skov (244 ha). Terrænet er fladt el. svagt bølget. Undergrunden består udelukkende af ler. Skoven har fra gl. tid været en udpræget egeskov og er en af de egerigeste skove i Danmark. Såvel slanke som bredkronede bevoksninger forekommer, hyppigst med en underskov af hassel. De egebevoksninger, der nu præger skoven, er fremkommet ved kunstige kulturforanstaltninger i årene 1804–29, formentlig med den bagtanke at sikre marinen det fornødne egetømmer i fremtiden. Der findes endnu 2 over 100 år gl. ege m. krogede stammer, fremkommet ved at der i sin tid har været lagt belastning på træernes toppe. I skoven mærkes i øvrigt en 5-stammet gl. elm. Af kendte punkter kan nævnes Fr. VII.s Høj el. Ulfeldtshøjen samt Dyrehøjen. Umiddelbart v.f. Petersgd. ligger Hestehaven (61 ha) på bølget terræn. Det er fortrinsvis en bøgeskov, men den smukkeste af Petersgårds egebevoksninger findes dog her (ved Skyttebol.). Skoven behandles nu væsentligst som lystskov. Den går i eet med Petersgårds have m. nogle imponerende ædelgraner, plantet på Peter Johansens tid, samt et pragtfuldt magnoliatræ. N.f. Hestehaven den lille skov Kohave (ca. 5 ha tilh. Ivar Iuel, en søn af Petersgårds ejer, kmh., hofjægerm. Iens Iuel) og vestligere Nørrehave (79 ha). På en strækning af 3250 m langs den græsbegroede kyststrækning ligger Stensby skov (325 ha). Terrænet er noget bakket. Højest er Hemmingsbjerg (36 m o.h.) i skovens n.side. Stammenakke ved kysten er Sjællands sydligste punkt. Jordbunden er meget leret. Bøg, eg og ask er de herskende træarter. Af store gl. 2–300-årige ege kan nævnes »Forstrådens bøg«, s. 339 »Knudebøgen«, »Etatsrådsindens bøg« og »Hemmesbjergbøgen«. En smuk lille bevoksning af ægte kastanie forefindes. Østligere, adskilt fra Stensby skov af Petersværft, ligger Langebæk skov (216 ha), der deles i Vesterskov og Østerskov. Terrænet er noget mere fladt end i Stensby skov. Jordbunden er sandblandet ler m. god muld. Bevoksningen er omtr. som i Stensby skov. I årene 1920–26 tilplantedes et areal med Chamæcyparis lawsoniana, en træart, der hører hjemme i Nordvestamerika, hvor den opnår kæmpemæssige dimensioner. Kvistene bruges på grund af deres skønhed meget som pyntegrønt. Af kønne steder i skoven kan nævnes »Høgabets Brændeslette« og »Jubilæumshøjen« m. mindesmærke for overførster, etatsråd J. G. Müller, † 1866. I nærheden af Petersværft ligger det s.k. »Officershus«, der er opf. 1807 af admiralitetet til bol. for den officer, der havde overkommandoen over strandvagterne til bevogtning af kysterne. – Skovene under Petersgd. var opr. kgl. besiddelse under Vordingborg len. Ved salget 1774 af det vordingborgske ryttergods købte Peter Johansen Kalvehave gods, der efter ham fik navnet Petersgård. Ved hans død 1799 overtog staten igen Petersgård, men allr. 1805 frasolgtes en del, idet dog skovene forblev i statens eje indtil 1868, da de ved auktion blev solgt til etatsråd Ole B. Suhr, i hvis slægts besiddelse skovene siden har været. 1912 fik Petersgård sit eget savværk »Langebæk savværk«. (Jf. VII. nord. skovkongres. II. 1951. 455–73. AarbPræstø. 1936. 3–94). – Vestligst i so. ligger en del skove, der tilhører Stensbygd., nemlig Ravnskov (24 ha), Søskov (8 ha), St. Fredskov (48 ha), Ll. Fredskov (7 ha) og Skåningevænge (12 ha). Hovedtræarten er bøg, men kulturerne består i overvejende grad af lærk og andre fremmede nåletræer. Jordbunden er særdeles god til skovbrug. Rødgran trives dog mindre godt. Til Langebækgård hører småskovene Nymark skov (ca. 12 ha) og Stampeskov (ca. 9 ha). Sidstn. har nærmest karakter af læbælte og lystskov. Bøg er hovedtræart. En mindre skov n.f. Petersgård Hestehave er en selvstændig ejendom.

Fredede oldtidsminder: So. er meget rigt på oldtidsmindesmærker, af hvilke et stort antal, først og fremmest takket være frk. Ida Marie Suhr, Petersgd., har været fredet fra ældre tid. I alt er i so. fredet en runddysse, 8 langdysser, 7 jættestuer og 73 høje. Stenaldermindesmærkerne (dysser og jættestuer) findes fortrinsvis i skovene langs s.kysten, navnlig Stensby skov, men også en del i so.s midterste del; her findes således på sa. mark under Langebæk 3 jættestuer og en anden jættestue under Ellebrudgd.; også i skoven Nørrehave findes en jættestue Bl. mindesmærkerne i Stensby skov skal fremhæves en 60 m lang langdysse, en mindre langdysse med dæksten over kammeret og 2 jættestuer. Bronzealderens mindesmærker (højene) findes fortrinsvis i so.s østl. del, hvor der i Viemose skov findes 32 høje, de fleste ret små, enkelte dog anselige, som Dyrhøj og en anden høj, der begge er 5 m høje. Også i skoven i so.s midterste del er der mange høje, således i Hestehaven 13 og i Østerskov 12 høje. På Petersgårds mark den anselige Rødshøj, under Langebækgd. Julianehøj, i Kohaven en større høj og ved Nr. Viemose en meget anselig høj. – Sløjfet el. ødelagt: 11 langdysser, 9 ubest. dysser og andre stengrave, en jættestue og 66 høje, de sidste fortrinsvis i so.s østl. del. – Fl. st. langs kysten, således ved Kalvehave og Petersværft, på Langø og Tærø, er der fundet bopladser fra ertebøllekulturen. I Viemose Overdrev er fundet 2 vaseformede guldkar fra yngre bronzealder.

I Langebæk fødtes 1867 søofficeren Julius Meldal, 1840 generalkonsul Emil Nielsen og 1847 hans broder præsten og politikeren M. C. B. Nielsen, på Petersværft skovridergd. fødtes 1858 forstmanden Vilh. Neergaard, 1862 arkæologen Georg F. L. Sarauw, 1865 hans broder sprogmanden Chr. Sarauw og 1871 deres søster politikeren Elna Munch, f. S., på Langebækgd. fødtes 1864 forf. Ludvig Holstein.

Litt.: AarbPræstø. 1934. 86–123. – Om Langø se Achton Friis. DØ. II. 1927. 422–27, om Tærø smst. 415–21.