Øde Førslev sogn

(Ø. F. kom.) omgives af Terslev, Haslev og Teestrup so., Præstø amt (Aversi so. i Tybjerg hrd.) samt Sneslev og Ørslev so. Den yderst jævne overflade har form af flade, parallelle rygge med omtrent ø.-v. længdeudstrækning, der adskilles ved mellemliggende, langstrakte lavninger, hvori løber Ornede bæk henh. Gasemose bæk. Jordbunden i det næsten skovløse so. er ler af god beskaffenhed. Eneste skov er Haslev Orned, hvoraf en lille del hører til so. (se skove i Haslev so.). Gennem so. går landevejene Haslev-Ringsted og Haslev-Terslev.

Areal i alt 1950: 1428 ha. Befolkning 7/11 1950: 731 indb. fordelt på 209 husstande. (1801: 443, 1850: 597, 1901: 786, 1930: 776). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 481 levede af landbrug m.v., 116 af håndværk og industri, 45 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv og 77 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Øde Førslev kirke og byerne: Førslev (1287 Feræslef, o. 1370 Førslef; u. 1795) m. præstegd., skole, missionshus (Nazareth, opf. 1887), ml. (el.), andelsmejeri (Haabet, opf. 1894), bryggeri, vandværk og telf.central (Eskilstrup); Simmendrup (1473 Sæmmynderop; u. 1794) m. vandværk; Hesselbjerg (o. 1525 Heskbierre, 1617 Hestebierre; u. 1794); Levetofte (1415 Leuetofte; u. 1791 og 92). – Saml. af gde og hse: Førslev Enghave; Tuerum; Hestehave; Præstemark. – Gårde: Skovvejsgd.

Øde F. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Sneslev so. eet pastorat, har tingsted i Haslev og hører under 17. retskr. (Bregentved-Gisselfeld birk), 5. politikr. (Køge), Roskilde amtsstuedistrikt, Sorø lægekr., 15. skattekr. (Sorø), 16. skyldkr. (Sorø amtr.kr.), amtets 1. folketingsvalgkr., Præstø amts 3. forligskr. og udgør 2. udskrivningskr., 119. lægd og har sessionssted i Haslev.

Kirken består af romansk kor og skib, begge forlænget i overgangstid, samt gotisk sakristi i n., tårn i v. og våbenhus mod s. Af den romanske kirke, en bygn. af faksekalk, kridt og kampesten, ses udvendig kun rester af koret, der vist har haft apsis. Alt skibets murværk er skjult af moderne skalmuring. I sidste halvdel af 1200t. er koret udvidet mod ø. af tegl. I ø.gavlen et tilmuret, dobbeltsmiget rundbuet, i lysningen svagt tilspidset vindue. Omtr. ved sa. tid har skibet fået en v.forlængelse, også af tegl med zigzagmønstret taggavl, og i 1300t. er skibet overhvælvet m. tre fag krydshvælv. Korets to hvælvingsfag er næppe ældre end o. 1400. De tre sengotiske tilbygninger fra o. 1500 er af tegl, sakristiet dog m. anv. af kalk og kamp fra kormuren. Våbenhuset er stærkt ommuret 1671–72, men har bev. sin blændingsgavl af sydsjæll. type. 1876 underkastedes kirken en hovedreparation (arkt. Fr. V. Tvede), hvorved skibet blev helt skalmuret og fik nye vinduer overalt, ligesom skibets og korets ø.gavle fornyedes. – Altertavlen m. malet årst. 1626 er et senrenæssance snitværk af sa. type og fra sa. værksted som tavlen i Teestrup. Et i storfeltet tidl. indsat maleri: korsfæstelsen, sign. August Thomsen 1876, er ophængt i skibet. Alterkalk 1698 og berettelsessæt 1633. Sengotiske malmstager. Romansk granitfont på ny cementfod. Sydty. fad, o. 1550, m. bebudelsen. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1450. Bruskbarok prædikestol o. 1625, svarende til Jystrup. I stoleværket er indsat renæssancegavle m. dobb. skælpilastre. Klokker: 1) 1300t., skriftløs (Uldall 74); 2) 1873, B. Løw & søn. Gravsten: 1) sgpr. Hermind Michelsen, † 1555; 2) sgpr. Mikkel Hermansen, † 1561 – begge fra Hans Malers værksted Roskilde; 3) sgpr. Niels Hermandsen, † 1603, lavet af kirkens gl. alterbordplade m. altergrav; 4) o. 1625 m. sekundær indskr. over sgpr. Jens Bruun, † 1733; 5) sgpr. Peder Sørenssøn, † 1659; 6) sgpr. Peder Clausen Nelde, † 1718. – Kgd. har kampestensdige i n. og ø. og hvidtet munkestensmur på et stykke af s.siden.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 531–40.

I Førslev har formentlig i middelalderen ligget en mindre hovedgd. 1389 nævnes Peder Pedersen Huid i F. 1457–80 omtales gentagne gange en anden Peder Pedersen af F., herredsfoged i Ringsted. 1482 og 92 nævnes i sa. stilling Mattes Nielsen i F.

I Simmendrup har formentlig i middelald. ligget en mindre hovedgd., hvor Johannes Skave boede i midten af 1300t. Det vides, at han skænkede en gd. i byen til Førslev kirke. 1473 omtales Rasmus Bosendal af S., hvis enke nævnes 1490–93. Den gd. i S., som Maren Fikkesdatter, Mouritz Pedersens enke, 1579 af kronen fik livsbrev på for sig og sin datter Kirstine imod Skt. Jørgens hospital i Ringsted m.m., omtales udtrykkeligt som en bondegd.

Fredede oldtidsminder: 2 runddysser, hvoraf den ene har dæksten over kammeret, og 2 langdysser, hvoribl. den anselige Maglehøj. – Sløjfet el. ødelagt: 8 dysser, hvoraf de 3 langdysser; 1 høj.

Litt.: J. V. Christensen, Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. VIII. 1931, 243–75.