Øls sogn

(Ø.-Hørby-Døstrup kom.) omgives af Randers a. (Hobro kbst., Nr. Onsild og Hvornum so. i Onsild hrd.), Gislum hrd. (Stenild so.) samt Hørby so. Ved grænsen til Randers a. løber Onsild å til Vesterfjord i bunden af en bred tunneldal, som fra Mariager fjord kan følges helt til den midtjy. israndslinie ved Hald sø sv.f. Viborg. I stenalderen nåede havet op gennem dalen til Gl. Onsild bro. Dalsiden har smukke bevoksninger af lyng eller krat, til dels med hassel (Øls krat), og fra n. strækker Fædal sig ned i den. Tæt herved ligger det ejendommelige dødishul Øls Skæppe. I øvrigt har so. nogenlunde jævne terrænformer, og i den vestl. del er der spor efter afsmeltningen af en isrand, der har stået fra Øls by og mod n. Her er et på småsøer og lyngpletter rigt landskab. De væsentlig sandede jorder bærer kun lidt skov. Gennem so. går den jyske længdebane (Hobro-Randers).

Areal i alt 1955: 951 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 203 indb. fordelt på 57 husstande (1801: 126, 1850: 134, 1901: 290, 1930: 257).

I sognet byerne: Øls (*1469 Ølss; u. 1794) m. kirke og skole (ø.f. byen); Hald-Tostrup (1611 Tostrup, 1688 Hal Taastrup; u. 1804). – Gården: Tostrup Hovgd. (1664 Thaastrup Gaard).

Ø. so., der sa. m. Hørby og Døstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti i Ålborg stift, hører under Himmerlands lægekr. (Farsø), men i øvrigt under de sa. kr. og sa. tingsted som Valsgård so. So. udgør 5. udskrivningskr., 418. lægd og har sessionssted i Hobro.

Kirken, der ligger højt på en banke ud mod Onsildå-dalen, 1518 kaldet Vor Frue, består af romansk kor og skib samt tårn i v. og våbenhus i s. fra reformationstiden. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og begge de opr. døre er bev., s.døren i brug, n.døren med udhugne hoveder ved sokkelen. Af opr. vinduer ses to tilmurede i koret mod n. og ø., og to rundbuede monolitoverliggere er indmuret forneden i våbenhusets s.mur. I det indre, der har bjælkelofter, står den runde korbue med forskelligt profilerede kragbånd og skråkantsokkel. I anden fjerdedel af 1500t. tilføjedes tårnet, der er bygget af udflyttede kvadre og munkesten. Dets underrum er ikke sat i forbindelse med kirken, og ydermurene er foroven stærkt skalmuret 1776, 1807 og 1902 (jernankre). Det har teglhængt pyramidespir. Våbenhuset fra sa. tid som tårnet er opf. med rigelig anvendelse af kvadermateriale, og dets gavl har omkr. døren en tvilling-rundbuet blænding under et græsk kors. – På det kvadermurede alterbord er opsat et kors, flankeret af to sengotiske figurer, Maria og Johannes, fortræffelige arbejder af Claus Bergs nordjy. svend. Alterstagerne, fra beg. af 1700t., er ganske ejendommelige, idet deres skafter er formet som en herre og en dame i tidens modedragter. Enkel romansk granitfont – en glat kumme. Sydty. fad o. 1575 med Bebudelsen. Prædikestol o. 1625, et enkelt snedkerarbejde, der står helt afætset. De øverste stole er dateret 1631. I skibet hænger en lille lysekrone fra midten af 1700t. Klokke 1435 af Petrus de Randrusia med aftryk af to pilgrimstegn: S. Mauritius og en biskop (Uldall. 157–58). – Gravsten: 1) romansk, granit med majuskelindskrift: THORI, en siddende løve og et korsbærende lam (Løffler. Gr. X), indsat i våbenhusets v.side; 2) romansk, granit, anselig rektangulær trappeformet opbygning, på hvis rundede overdel den afdødes(?) billede (Løffler. Gr. 17, XVII), på kgd. s.f. skibet; 3) sgpr. Bonde Jahn, † 1782, i våbenhuset. I skibet er ophængt to flade gravtræer: 1) Maties Andersen, † 1615; 2) Mads Thøstisen, † 1650. Under skib og kor lukkede gravhvælvinger.

Litt.: Om kirkens brøstfældighed 1724, i JySaml. 3. Rk. II. 146.

Øls hovedgård ejedes 1553 af Anne Albertsdatter Skeel, enke efter Malte Lauridsen (Viffert) til Albæk, 1554 af børnene Albert (Viffert) og Dorte, g. m. landsdommer Peder Kruse († 1562). Dorte levede endnu 1578; af hendes døtre blev Maren Kruse gift med Godske Friis (af Vadskærgd.) til Lundergård, der 1590 skrives til Ø., mens Kirsten Kruse og hendes ægtefælle Ebbe Lauridsen (Udsen) ligger begravet i Ø. kirke. De har vel begge haft del i gården. Laurids Ebbesen (Udsen) mageskiftede 1609 Ø. til kronen, men fik den tilbage 1623. Den var vist blandt det gods, han 1634 skødede til grev Valdemar Christian; ved mageskifte med denne kom Ø. atter til kronen 1646, men 1680 tilhørte den (15 tdr. hartk.) Helle Gyldenstierne, enke efter Niels Parsberg. 1731 kaldtes den endnu hovedgård og blev da af Fr. v. Muderspach pantsat til amtmand F. L. Woyda.

Tostrupgård el. Tostrup Hovgård ejedes 1531 af Erik Steen, der levede endnu 1580, men 1595 og 1610 af Johan Brockenhuus, dattersøn af Erik Steens fætter. 1634 kom den ved mageskifte fra Laurids Ebbesen (Udsen) til grev Valdemar Christian, der 1646 mageskiftede den til kronen. Denne pantsatte T. (32 tdr. hartk.) til Jørgen Seefeld til Næs, men 1679 solgte Claus Unger til Sø og Gude Hansen Vogelius i Astrup den til Christen Andersen i Astrup, som dog skødede den tilbage til Vogelius 1680; den skal da have været øde siden »sidste brandenburgske fejde«. Vogelius solgte den (9 1/2 tdr. hartk.) 1689 til Else Nielsdatter Rostrup, der 1691 solgte den til Niels Nielsen Abildgaard i Hobro. 1754 blev den af Niels Pedersen Abildgaard († 1754) tilskodet sønnerne Thomas og Peder Nielsen Abildgaard. Førstn. († 1794) var 1789 eneejer af T. (9 1/2, gods 8 1/2 tdr. hartk.). 1864 blev den af Søren Pedersen solgt for 26.500 rdl. til D. I. Lassen fra Slesvig, som 1874 afhændede den (12 tdr. hartk.) til I. K. A. Døcker. Af Frederik VII.s stiftelse solgtes den 1896 til direktør H. Chr. Jensen, som 1905 afhændede den for 75.000 kr. til A. Basse, Randers. Derefter kom den (9 tdr. hartk.) til Fr. Møller, der 1907 solgte den til E. J. Overgaard. Han solgte den 1918 for 172.000 kr. til Hobro Kartoffelmelsfabrik; sen. har den skiftet ejer flere gange.

Hovedbygn., der ligger i skovkanten ud mod Onsildå-dalen, er en lang grundmuret længe med frontispice og halvvalmede gavle, antagelig fra midten af 1800t.

Skove: Øls krat, 24 ha, hvoraf bøg 3, eg 5, andet løvtræ 2 og nåletræ 13 ha. Skoven ejes af skovriderne V. Juel Clemensen og S. Lybye.

Fredede oldtidsminder: En langdysse uden kammer i Øls krat, 19 høje og et areal med hulveje ned mod Gl. Onsild bro. – Sløjfet el. ødelagt: 26 høje. Pont.Atlas nævner to dysser, Store og Lille Stenstue, ø.f. Øls by. Fra Kjeldsminde kendes et yngre bronzealders gravfund med 22 korsformede benknapper m.m.

I gangen foran alteret i kirken skal have været en marmorsten, antagelig en ligsten, med en runeindskrift, der ikke kunne tydes.