Øse sogn

(Ø. kom.) omgives af Næsbjerg, Årre, Fåborg (der har en lille enklave i so. ved grænsen til Årre) og V. Starup so. samt Ø. Horne hrd. (Ansager, Hodde og Torstrup so.); Varde å danner et stykke af grænsen mod Torstrup og Nørbæk grænsen mod Næsbjerg. Gennem so. strømmer Holmeå og kanalen, der fører vandet fra Varde å til den ved Karlsgårde kraftværk opstemmede ca. 100 ha store sø. Største delen af so. ligger på Esbjerg bakkeø m. hovedsagelig sandet, svagt bølget terræn (største højde, ved Nordenskov, 40 m o.h.); på et areal ved Nordenskov er der lagdelt istidsler, der udnyttes af et teglværk. Langs Holmeå og på arealet ml. Øse og Varde å er der dog hedeslette m. pletter af flyvesand; vestl. i so. findes Abildhede; der er ret mange moser (bl.a. Høkær). Ret store plantager findes mod ø. (Solbakke plantage) og s. (Helle-Biltoft plantage). Gennem so. går banen Varde-Grindsted (Nordenskov stat., Øse, Bolhede, Abildhede og Gravlund trb.) og landevejen fra Varde til Nordenskov.

Areal i alt 1960: 5860 ha. Befolkning 26/9 1960: 1773 indb. fordelt på 475 husstande (1801: 438, 1850: 514, 1901: 1060, 1930: 1577, 1955: 1809). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1012 levede af landbr. m.v., 369 af håndv. og industri, 67 af handel og omsætning i øvrigt, 76 af transportvirksomhed, 54 af administration og liberale erhverv, 17 af s. 853 anden erhvervsvirksomhed og 160 af formue, rente, understøttelse olgn.; 18 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Øse (1330–48 Øsæ; u. 1789) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1917, udv. 1958, arkt. Aas) m. afdelingsbibl., missionshus (opf. 1897), Sønderskov Teglværk (50 arb.) og trinbræt; Nordenskov (1461 Northenskow, -skoo; u. 1798) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 489 indb. fordelt på 160 husstande (1930:366, 1955: 453); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 27 levede af landbr. m.v., 234 af håndv. og industri, 49 af handel og omsætning i øvrigt, 46 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv, 16 af anden erhvervsvirksomhed og 93 af formue, rente, understøttelse m.v.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. bibl. (opret. 1922; 3750 bd.), forsamlingshus (opf. 1955), kom.kontor (opf. 1964), De gamles Hjem (opf. 1932, 14 pl.), Øse Andelskasse, lyst- og sportsanlæg (anl. 1928), afholdshotel, andelsmejeri (opret. 1885, udv. 1961), gartneri, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Hostrup (1488 Horstrvp; u. 1792) m. skole (opf. 1950) m. afdelingsbibl.; Heager (1488 Hiedeagher; u. 1796); Kragkær; Bolhede m. trinbræt; Abildhede (1583 Abildhiedt; u. 1801) m. trinbræt; Gravlund (1606 Grafflund) m. trinbræt; Tvillinggde; Haltrup (o. 1440 Halmdrup) m. dambrug; Oved (1606 Offuedt; u. 1796); Skamstrup (*1406 Scamstorp; u. 1795); Vesterbæk (*1400 Wethersbeck, *1406 Westerbæk, Wæsterbæk; u. 1795); Karlsgde (*1373 Kalsgard, -gordh) m. vandkraftværk og Tambours have; Helle (1606 Hell, 1638 Helle). – Gårde: Sønderskovgd.; Havbjerggd.; Holmegd.; Nygd.; Højvang; Dalgd.

Ø. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Næsbjerg so. ét pastorat under Skast hrd.s provsti, hører under 96. retskr. (Varde) og har tingsted i Varde, under 64. politikr. (Varde), 64. lægekr. (Varde), under 25. amtstuedistr. (Varde) m. amtstue i Varde, under 74. skattekr. (Varde), under amtsskyldkr.s 2. vurderingskr. (Varde) og under a.s 5. folketingsopstillingskr. (Guldager). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 44. lægd og har sessionssted i Varde.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn mod v. og vistnok også sengotisk våbenhus ved skibets n.side. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre m. enkelte tufsten, især i koret, på en skråkantsokkel, der på korets s.side har forsk., udhugne ornamenter: kors, rosetter og en løveagtig dyrefig. S.døren spores tilmuret, medens n.døren er udvidet. Et tympanon m. liljeornament, vist fra n.døren, er indsat i tårnets n.side. I korets ø.side er der et smalt, tilmuret rundbuevindue, i dets delvis m. munkesten ommurede n.side et åbent og i skibets n.side to rundbuevinduer i brug, det vestl. m. liljeornament på overliggeren. Indvendig står den styltede korbue på skråkantsokkel og m. forskelligt profilerede kragsten: mod s. skråkant, mod n. rund- og hulstave. I sengotisk tid indbyggedes i koret et otteribbet hvælv, og mod v. blev der tilføjet et tårn m. krydshvælvet underrum, der åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue. Det har if. beskrivelser haft Tørninglen-spir indtil 1734, da spiret blev erstattet m. et saddeltag, således at kun spidsgavlene i ø. og v. m. spidsbueblændinger og savskifter bevaredes. I n.siden har tårnet en tilmuret spidsbuedør, som mul. har været indgang til kirken, indtil man noget sen., men sikkert inden o. 1550, ved skibets n.side opførte et våbenhus af granitkvadre og munkesten. Alle bygningsdele har blytag, og tårnet og korets gavltrekant står hvidtet, medens skib og kor i øvrigt står m. blank granitmur.

Som alterprydelse er der 1943 af S. Vig. Pedersen på korets ø.væg udført et kalkmaleri m. Kristus, der åbenbarer sig for moderne klædte mennesker. Den tidl. altertavle, et enkelt snedkerarb. i ungrenæssance fra o. 1580 og m. malerier fra 1846, hvor man bl.a. ser den korsfæstede i et kirkerum, er ophængt i kirken ligesom et altermaleri, Vandringen til Emaus, fra 1904. Romansk granitfont m. en stor, glat kumme på en forholdsvis lille fod; på kummens overflade er der indvielseskors (Mackeprang.D. 68). Glat fad af nyere dato. Prædikestolen er et smukt billedskærerarb. i ungrenæssance fra 1584 m. halvsøjler på hjørnerne, evangelistsymboler i fyldingerne og vrængemasker på postamentet. Nyt stoleværk i egnens typiske maner; dele af det gl. s. 854 fra ungrenæssancen findes i Varde Mus. og Nationalmuseet. Et pulpitur fra 1584 m. ret primitivt udførte apostelrelieffer og præsten Lambert Sørensen Ribers navn er for tiden ophængt over n.døren. Tremastet skibsmodel, »Håbet«, fra 1925. I våbenhuset jernbeslået blok dat. 1809. Dørfløjen er fra sa. tid. En beskadiget, skriftløs klokke fra beg. af 1200t., vistnok købt på auktion 1808 fra den da nedlagte Skt. Nikolaj kirke i Varde, er nu deponeret i Varde Mus. Et epitafiemaleri m. portrætter af sgpr. Mads Mortensen Morsing, † 1680, og hustru er ophængt i tårnrummet. Gravsten over samme.

I Haltrup ejede kongen en gård, som 1570 forlenedes på livstid til beboerne Jørgen Jensen og hustru Margrethe Barfod. 1580 havde den tidl. beboer Strange Terkelsen på kongens regning opført en bygn. på gden i H., som s.å. for en gd. i Noes var blevet mageskiftet til en adelsmand Mads Nielsen (Skade?) sa. m. en anden gd. i Haltrup, der tilhørte Ribe kapitel. 1609 var H. en sædegd. og tilhørte Mads Nielsens søn Christen Madsen, som 1631 solgte den m. en gd. og et bol kaldet Gravlund til Erik Juel til Hundsbæk. Han solgte 1636 H. til Iver Vind til Nørholm, hvis datter Anne Vind, Arent von der Kuhlas, 1668 solgte den til sin broder Christen Vind, som 1684 udlagde den for en gæld på 400 rdl. til tolder Jakob Bjørnsen i Varde. Allr. 1647 kaldes de to gde i Haltrup (1664: 8 og 4 1/2 tdr. hartk.) bondegde.

Til Hostrup skrives 1513 væbneren Niels Olufsen. 1543 boede i H. adelsmanden Hans Brun og 1636 Christen Madsen, tidl. til Haltrup.

Abildhede solgte Erik Juel til Hundsbæk 1636 til Iver Vind til Nørholm († 1658), der oprettede den til en ladegård, som fik navnet Østerholm. 1664 kaldes den (8 tdr. hartk.) endnu hovedgd., men da svigersønnen Preben von Ahnen, der arvede den efter Iver Vind, 1668 solgte den til sin svoger Christen Vind, var den beboet af bønder.

Karlsgård, på holmen Knubholm i Varde å (se s. 830), skødedes af Laurids Olsen af Øse til Valdemar Atterdag. 1406 tilhørte jorderne, hvor borgen Karlsgd. stod, Erik af Pommern.

I Øse-Næsbjerg so. døde 1659 186 mennesker af pesten (A. Lassen. Skæbneåret 1659. 1958. 16f.)

Karlsgårde elektriske kraftanlæg er anl. 1920 af et A/S efter ing. Ulrik Pedersens plan og åbnet for drift 19/3 1921. Ved sammenløbet af Holmeå og Varde å opdæmmedes en sø på ca. 100 ha, og der skabtes et fald på 3 m, der udbyggedes m. dobbelt turbineanlæg (500 h.k.); anlægget, der kostede 3 mill. kr., producerer årligt over 2 mill. kWt. Det er nu sammenkoblet m. Vestkraft i Esbjerg.

Skove: Den sydl. del af so. er dækket af Helle-Biltoft plantage, hvoraf en del dog ligger i nabosognet Næsbjerg (jf. dette s. 856). Plantagen, der er anl. 1905, er på i alt 247 ha, hvoraf 208 ha er tilplantet, for en betydelig dels vedk. m. bjergfyr el. rødgran og bjergfyr i blanding. Plantagen, der er anl. på hedejord af ganske god beskaffenhed, tilhører et aktieselskab. Det sa. er tilfældet m. den nordligere liggende Solbakke plantage, 41 ha. Ca. 40 ha plantage tilh. Esbjerg kom. (el- og varmeforsyningen), andre plantager egnens gde. Lidt egeskov – Haltrup lund og Øse lund.

Fredede oldtidsminder: En langhøj, Rishøj, 55 m lang, ved Oved, og 44 høje. I Solbakke plantage ligger en gruppe på 8 høje, foruden 6 sløjfede; to af de bevarede er ret store. Andre anselige høje er Tophøj s.f. Vesterbæk og en høj v.f. Skamstrup. – Sløjfet el. ødelagt: 112 høje, der hovedsagelig lå i so.s østl. halvdel. – En boplads fra gudenåkulturen kendes fra Vesterbæk.

Øse hørte tidl. i kommunal henseende sa. m. Næsbjerg, men blev fra 1929 en selvstændig kom.

Litt.: J. R. Lorentzen. Bidrag til Øse Sogns Historie. 1932.