Øsløs sogn

(Ø.-Vesløs-Arup kom.) omgives af Klim og V. Torup so., Limfjorden (Løgstør bredning), Arup, Vesløs og Tømmerby so. Til so. hører den vestl. del af Bygholms vejle med Glombæk (jf. 1638 Glumback fiord). So.s hoveddel ligger på Hannæs, i stenalderen en halvø, der mod ø. begrænses af hævet havbund, hvori ligger et par opragende moræneknolde (Lyngbjerg og Snekkerbjerg s. 539 med Torsbjerg). S. herfor strækker den lave halvø Holmkær med spidsen Holmtange sig ud i Limfjorden. Højeste punkt i so. er Skårup høje (36 m, trig. stat., 1638 Skorup høye). Mens jorderne på Hannæs er gode og lermuldede og hører til de bedste i herredet, er so.s øvr. dele mest af sandet beskaffenhed, og de laveste arealer er noget vandlidende. De sidstn. steder findes en del nåletræsplantninger. Stranden ved Søndergård benyttes en del til badning.

Areal i alt 1955: 2134 ha. Befolkning 1/10 1955: 560 indb. fordelt på 166 husstande (1801: 384, 1850: 576, 1901: 718, 1930: 677).

I so. ligger Øsløs (Østløs, 1408 Østløs, Jøstløs, 1439 Øsløs; u. 1786) m. kirke, søndre skole (opf. 1923), nordre skole (opf. 1936, arkt. A. Krogfeldt, Fjerritslev), friskole (opf. 1892), husflidsskole (opret. 1936) og forsamlingshus (opf. 1909); Skårup (*1443 Skordrup, 1483 Skoerop; u. 1786). – Saml. af gde og hse: Torsbjerg; Overbjerge; Lyngbjerge; Skippergade; Øsløs Kær; Øsløs Mark; Søndergårds Mark; Bygholms Vejlesteder; Bøns. – Gårde: Søndergård (1664 Sondergrd.); St. og Ll. Bisgård (1470 Bysgordh, 1552 Bispgaard, 1664 Bisgrd., Lille Bisgrd.) m. frugtplantage; Bygholm Vejle (1,1 tdr. hartk.; 6600 ha; ejdv. 350, grv. 260).

Ø. so., der sa. m. Vesløs og Arup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 551. lægd og har sessionssted i Fjerritslev.

Kirken består af romansk kor og skib samt sengotisk tårn mod v. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og begge de retkantede døre, der ikke bryder soklen, ses tilmurede (s.døren først tilmuret 1875). Af de opr. vinduer er kun korets n.vindue bev. med monolitoverligger, mens skibets to n.vinduer, der endnu var bev. 1870, er opslugt af nyere. I det indre, som har bjælkelofter, korets af ny dato, står den velformede korbue med noget forsk. profiler på sokkel og kragsten. Det sengotiske v.tårn fra o. 1500, der nu tjener som forhal, er opf. af udflyttede kvadre og gule munkesten. Det har på de frie ydermure forneden store spidsbuede murblændinger. Tårnbuen er spids, og rummet har bjælkeloft. De glatte gavle har enkle, forneden lidt udsvajede kamme. På triumfmuren er der 1916 fundet kalkmalede planteornamenter fra 1400t., som atter tildækkedes. – Romansk alterbord opf. af granitkvadre i form af en firkantet pille, der bærer en skråkantet monolitplade med helgengrav. Altertavlen er et maleri fra 1922 af Jesus som 12-årig i templet, af T. Trier, i samtidig ramme. Fra en sengotisk skabstavle fra o. 1510–20 er bev. to figurer: Faderen og sønnen og en Skt. Barbara, samt et predellaskab, der nu er i Nationalmus. Kalken har en meget smuk senromansk knop med skaft fra 1200t., men er ellers gentagne gange omgjort. Stagerne er givet til kirken 1616 af Niels Svendsøn i Bisgård. Romansk granitfont, tybo-type med firpasformet kumme (Mackeprang. D. 160, 162, 174). Prædikestol i renæssance o. 1600–10, opr. karnaptype, sen. ændret. I arkadefelterne godt malede dydefigurer. Klokke 1679 af Rudolph Melchior. På kgd. fem ensartede gravsten fra sidste halvdel af 1700t., alle over medl. af fam. Praem, samt et kirkegårdsmonument over sgpr., konsistorialråd H. E. Saabye Meyer, † 1833. Fra en nu lukket begravelse under koret er i kirken ophængt et blystøbt kistekrucifiks.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 190–97.

Søndergård ejedes 1568 af Jesper Nielsen Basse (slægten Basse fra Vendsyssel), der endnu 1613 skrev sig til den. Den blev siden en bondegd., og 1716 solgte kronen sin del af S., nemlig bondeskylden, til Enevold Berregaard til Kølbygård.

Øsløs (el. Hannæs-, Store-) Bisgård omtales 1470, da Jes Sonss i Bysgordh nævnes. 1621 fik Niels Krabbe (slægten Krabbe af Østergård) den ved mageskifte med kronen. Den tilhørte 1684 Niels Lange (af slægten med de tre roser i våbnet) († 1697), hvis umyndige børn havde fået den som gave af hans hustrus, Anna Cathrine Rothkircks, slægt. Sen. ejedes den af Antoni Gynter Dideriksen Munderlou († 1713) og hans enke Johanne Nielsdatter Holst. 1724 solgte hun og hendes børn den (12 tdr. hartk.) for 400 rdl. til deres søn og broder Johannes Munderlou, ridefoged på Jungetgård. Den var en bondegd. 1765, da dens ejere, Jørgen Mygind og Johan Ludwig Lybecher, fik rentekammerets tilladelse til at sælge den.

Skove: Der findes flere mindre plantager i so., således Øsløs Hedeplantage (anl. 1901, ca. 35 ha), tilhørende forsk. personer.

I so. nævnes i ældre tid gdene Gæbbegård (1480 Giebgard, 1483 Gæbbegord), Sønderby (1688 Synderbye), Karelsgård (1688 Karelsgaard) og På Heden (1610 Paa Heeden) samt husene På Strand (1688 Paa Strand), Badstue (1610 Badstuffuenn) og Galding (1664 Galding).

Skippergade har måske fået navn af de især på Hannæs hjemmehørende krejlerskippere, folk, der sejlede om i Limfjorden og solgte varer som potter, sild m.m. (se JySaml. 2. rk. I. 1886–88. 131–33).

Fredede oldtidsminder: 20 høje, hvoraf de 7 ligger i en gruppe v.f. Skårup, heriblandt den 5 m høje Bavnehøj. – Sløjfet el. ødelagt: 35 høje. – På s.siden af Lyngbjerg ligger et par små køkkenmøddinger, og n.f. Øsløs har der ligget en lille vikingetids gravplads med småhøje og bautasten.

I Skippergade fødtes 1861 forf. Johan Skjoldborg (mindesten med portræt rejst i Øsløs by). Sognerådet har 1960 købt hans fødehus for at indrette det til museum (indv. 27/4 1961).

Litt.: D. H. Wulff i JySaml. 2. Rk. 230–32. Vider. III. 1913–20.264–73 (grandebrev 1736). AarbThisted. 1906. 23; 1908. 79–83 (J. C. Jacobsen. Et Rundskue); 1909. 63–84 (N. Sodborg. Bygholm og Vesløs Vejler); 1910. 27–36 (N. Sodborg. Fattigpleje for 100 Aar siden); 1913. 3–32 (N. Sodborg. Udskiftningen af Øsløs Sogns Jorder i 1786); 1914. 21–26; 1915. 3–33; 1916. 44–97; 1919. 81–88 (N. Sodborg. Lidt om Fattigpleje i Øsløs-Vesløs-Arup for 100 Aar siden); smst. 127–29; 1926. 179–95 (N. Sodborg. Lidt om Bygholm Vejle); 1930. 27f.; 1958. 397 (friskolen); 1935. 85–96. Thisted Amts Tidende 8/11 1960. Jf. om Skjoldborgs slægt s. 596.