Ringsebølle sogn

(R. kom.) omgives af Tågerup so., Rødby kbst. og Sædinge so. Det lavtliggende og yderst jævne terræn er kunstigt afdrænet til Rødby kanal, hvorved Ringsebølle sø og Skovsmose er blevet tørlagte og nu er under kultur. Tilbage er kun Ringsebølle mose. De fortrinlige lerjorder i det skovløse so. er blandt herredets bedste. I so. ligger en del af Rødbys villakvarter og Rødby stat., og foruden af jernbanen Maribo-Rødby Havn passeres det af landevejen Rødby-Errindlev og »fugleflugtslinien« (Storstrømmen-Rødby Havn).

Areal i alt 1950: 518 ha. Befolkning 7/11 1950: 283 indb. fordelt på 91 husstande. (1801: 110, 1850: 169, 1901: 246, 1930: 344). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 126 levede af landbrug m.v., 40 af håndværk og industri, 22 af handel og omsætning, 36 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv og 50 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ringsebølle (*o. 1200 Rinchsabøli; u. 1796) m. kirke (nø.f. byen), forskole og vandværk; en del af Ringsebølle forstadsbebyggelse (dels i Ringsebølle s. 797 so., dels i Sædinge so.), forstad til Rødby kbst., med 1950 i alt: 124 indb. fordelt på 50 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 9 levede af landbrug m.v., 23 af håndværk og industri, 12 af handel og omsætning, 28 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv og 43 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv, – m. Rødby posthus og jernbanestat.; Lundegårde (1618 Lundtsgaard; u. 1796) m. aldersrentebol. – Saml. af gde og hse: Skovsmose. – Gårde: Ringsebøllegd. (12 tdr. hartk., 50 ha; ejdsk. 157, grv. 102); Brændegd.; Vernersminde (12,2 tdr. hartk., 44 ha; ejdsk. 170, grv. 104).

R. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Rødby kbst. eet pastorat, har tingsted i Rødby og hører under 30. retskr. (Maribo kbst. og birk med Rødby kbst. og Fuglse hrd. samt Fejø birk), 21. politikr. (Maribo-Rødby), Maribo amtstuedistrikt m. amtstue i Maribo, Østlollands lægekr. (Sakskøbing), 26. skattekr. (Maribo), 19. skyldkr. (Maribo amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 252. lægd og har sessionssted i Rødby.

Den i so. beliggende del af Ringsebølle forstadsbebyggelse hører sa.m. den i Sædinge so. beliggende del af denne forstadsbebyggelse og Rødby kbst. til 69. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 21. politikreds.

Kirken, er en lille romansk kvaderstensbygning, hvis kor i gotisk tid er ombygget og udvidet mod ø.; et gotisk våbenhus på s.siden er i nyere tid forkortet ca. to m. Skibet, som er opf. over en bred kampestenssyld, har høj, rundstavprofileret sokkel. I s.dørens granitoverligger er på forsiden hugget en buefrise og en siksakbort, mens undersiden, mærkeligt nok, har et interessant relief forestillende en tvekamp ml. en økse- og en sværdbevæbnet mand, som ledsages af henh. en bjørn(?) og en hest. På den tilmurede n.dørs overligger findes kun buefrise og siksakbort. Et tilmuret romansk vindue ses over våbenhusloftet. Korets ø.forlængelse er opf. af røde munkesten iblandet granitkvadre. Et spidsbuet ø.vindue menes tilmuret 1870. I s.muren er indsat en kvader m. et groft hugget mandshoved og i n. en billedkvader m. et ubestemmeligt firbenet dyr. Ved n.portalen er fundet fundamenter til et †våbenhus. En tømret klokkestabel er nedrevet i 1800t. Kor og skib er i gotisk tid overhvælvet m. hver to fag krydshvælvinger. Ved en rest. 1870 (arkt. Ove Petersen) tilføjedes adsk. »romanske« detaljer, og teglstensmurværket blev dækket af cementpuds m. kvaderfuger. På skibets ndr. overmur ses svage spor af kalkmalerier. – Altertavlen er et maleri (opstandelsen), sign. A. Dorph 1870, i samtidig ramme. Svære, sengotiske alterstager; romansk granitdøbefont m. uregelmæssigt indhugne rundbuefelter. Prædikestol fra 1870. To lysekroner er ophængt 1950 og 1954, et kirkeskib 1948. Romansk klokke fra 1200t., ophængt i en glug i vestgavlen.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 650–58.

Ringsebøllegård var opr. en fæstegd. under baroniet Sønderkarle, men købtes 1854 af Ole Svendsen, som 1874 overdrog den for 100.000 kr. til sønnen Svend Grønlund Svendsen, der igen 1920 afstod den til sin søn løjtn. Bernt Svendsen; denne solgte 1923 gden til C. G. Skydsbjerg. 1931 overtog Banken for Rødby og Omegn ejendommen. Den nuv. ejer er Harald Strange.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 293 f.

I sognet har ligget landsbyen Ejeby (*o. 1200 Effwiby, 1397 Eyæby). E. kirke, der nævnes bl.a. *1309 (ecclesie Eueby) og *1476 (Egby Kirke) er identisk m. Ringsebølle kirke (nævnt 1428). I 1680erne hed en af Ringsebølle marker endnu Ebbemark. Forholdet ml. de to landsbyer oplyses i øvrigt ikke af kilderne; men en del af E.s jorder er formentlig lagt under Højbygård (Tågerup so., hvor nogle statshusmandsbrug, udstykkede fra Højbygd., nu hedder Egeby ved omtydning af det gl. landsbynavn). – O. 1200 skænkede fru Bodil Hemmingsdatter 4 ørtug jord i E. til Næstved Skt. Peders kloster; hendes søn provst Ingimar skænkede sa. kloster gden Eveby, formentlig hovedgden i landsbyen, med 1 1/2 mk. og 1 ørtug jord. – 1397 nævnes væbn. Iven Bramsted i Æyæby.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 163 ff. Ole Widding i Aarb. 1948. 88 f. Stedn. XI. 1954. 89. H. J. Helms. Næstved St. Peders Kloster (Skovkloster). 1940. 499–503.

Nø.f. kirken og ved skolen er der fundet munkesten.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so. og der vides heller ikke at have været sådanne. Derimod er der gjort en del fund fra jernalderen: Ved Lundegårde er undersøgt en gravplads m. urnegrave fra keltisk og ældre romersk tid, og ikke langt herfra er konstateret en boplads fra ældre jernalder.

Litt.: Ole Svendsen. Træk af Ringsebølle Sogns Historie, AarbLollF. 1939. 29–59. Sa. Fra Ringsebølle Sogn, smst. 1941. 146–52. H. Ellekilde. Sagn fra Ringsebølle, smst. 1937. 15–24.