Rold sogn

(R.-Vebbestrup kom.) omgives af St. Arden, Vebbestrup og Ravnkilde so., Års hrd. (del af Ravnkilde so.), Hornum hrd. (Årestrup og Gravlev so.) samt Hellum hrd. (Skørping so.). Det højtliggende og stedvis meget bakkede landskab kulminerer i Rold Bavnehøj, Himmerlands højeste punkt, med 114 m (trig. stat.), hvorfra der er vid udsigt. Hele den nordl. del af so. dækkes af Rold skov, hvis afvekslende terræn med bakker, mosehuller og småsøer og de skiftende bevoksninger er Danmarks mest varierede skov. I den ligger de små søer Teglsø (7 ha) og Farsø (3 ha) med Farsø mose. Højeste punkt i Rold skov er 113 m, mens Rævebakke når 111 m. Gennem skoven strækker sig også dybe, smalle erosionskløfter (Aldal) ned til den fredede Lindenborg ås dal ved grænsen til Hornum hrd. Gennem so. går hovedvej A 10 og en landevej fra Rold til Arden.

Areal i alt 1955: 2276 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 662 indb. fordelt på 187 husstande (1801: 314, 1850: 326, 1901: 449, 1930: 570).

I sognet byen: Rold (*1231 Roldæ fiarthing, Rolde; u. 1789 og 1833–34) m. kirke, præstegd., kom.skole, forskole (opf. 1903), sognebibl. (i kom.skole, opret. 1924; 1600 bd.), kro, andelsmejeri (opret. 1903, fællesmejeri til 1928), maskinstat. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Toruphede (1611 Torup, 1663 Taaruphede). – Gårde: Toruphedegd.; Fogedgd.; Truehøjgd.; Abildgd.; Mylenberg Avlsgd.; Mylenberg Ladegd. og teglværk.

R. so., der sa. m. Vebbestrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti i Ålborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Valsgård so. So. udgør 5. udskrivningskr., 416. lægd og har sessionssted i Hobro.

Kirken, der er stærkt fornyet, består af senromansk eller tidliggotisk kor og skib, sengotisk tårn i v. og våbenhus mod n. fra 1891–93. Den opr. bygn. er opf. af rå og kløvet kamp og munkesten, men ingen daterbare enkeltheder er bevaret. Indvendig står den meget brede korbue overpudset. Skibet har fornyet bjælkeloft, koret et sengotisk krydshvælv med halvstens ribber. Tårnet er tilføjet i sengotisk tid af munkesten, og dets krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spidsbue i tårnrummets fulde bredde. I øvrigt præges tårnets overdel såvel s. 1149 som hele bygn. stærkt af en meget hårdhændet restaurering 1891–93, ved hvilken lejlighed også våbenhuset er opført. 1936 blev kirken atter restaureret ved arkt. E. Packness; 1960 blev våbenhusgulvet sænket, der kom nyt orgel og blev indlagt elektr. varme. – Enkel altertavle fra o. 1600–25 med malerier fra 1703, da »seig. Hans Jespersøn og dydædle kierist« lod altertavle og †prædikestol staffere (istandsat 1936 af G. N. Kristiansen og Povl Jensen). Senklassicistiske stager. Romansk granitfont, høj, glat kumme på klokkeformet fod med hjørneblade (Mackeprang. D. 197). Prædikestolen er fra restaureringen 1891–93. Klokker: 1) lille, skriftløs klokke fra beg. af 1400t. (Uldall. 132); 2) 1934, Brønderslev. – I våbenhuset en udslidt gravsten fra 1740 og på kgd. to bondegravsten af granit fra 1700t.

Litt.: Om kirkens brøstfældighed 1722, JySaml. 3. Rk. II. 116.

Mylenberg gods. Ved salget fra det 1811 nedlagte baroni Villestrup kom det s.k. Mylenbergske gods med 2000 ha skov 1813 til kapt. Joh. Casp. Mylius († 1852) for 42.500 rbdl. Godset arvedes af sønnen S. W. V. Mylius, som 1867 afhændede det til grev Ernst Schimmelmann til Lindenborg for 280.000 rdl. Det arvedes 1885 af grev Carl Schimmelmann, 1922 af grev Heinrich Carl Schimmelmann og hører nu under Lindenborg gods. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 739–40.

Toruphedegård. 1663 fik Mogens Friis fra kronen udlagt Torup hede med 1 hus og skoven Toruplund til 60 svins olden, men T. må være kommet tilbage til kronen, som 1721 skødede den (7 tdr. hartk.) for 1181 rdl. til Peder Jensen Nørlem (svigerfar til statsminister O. Høegh-Guldberg). Senere nævnes Joh. Henr. Wechen († 1742) og Cort Wechen († 1777) i T., som derefter tilhørte Chr. Bjerregaard († 1804), hvis enke Anne Kaas 1810 ægtede J. Ibsen, efter hvis død 1822 hun 1826 skødede den til sin søn Søren Kaas Bjerregaard († 1828). På auktion efter ham 1829 købtes T. og Vebbestrup kirke (9 tdr. hartk.) for 3000 rbdl. af ovenn. J. C. Mylius. Under navnet Mylenberg Ladegård fulgte den sen. Mylenberg gods, men o. 1869 solgtes den (13 tdr. hartk.) til C. T. F. Fonnesbech, der 1888 afhændede den for 58.000 kr. til Th. Nielsen, som 1905 solgte den til grev Carl Schimmelmann til Lindenborg, der atter afhændede den 1917 for 100.000 kr. til forpagter Thomsen. Sen. har gden skiftet ejer flere gange, og den er blevet udstykket.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 740–41.

Fogedgården blev 1856 solgt for 25.000 rdl. af kammerjunker S. W. V. Mylius til forpagter H. C. Boldsen († 1866), hvis enke 1876 afhændede den (15 1/2 tdr. hartk.) for 110.000 kr. til A. B. C. Petersen. Hans enke solgte den 1892 for 82.000 kr. til forvalter H. Meyer, som 1897 afhændede den for 72.000 kr. til forpagter Obel. Af ham købtes den 1899 af Fr. Laursen, der 1908 for 95.500 kr. solgte den til Rømer, som påbegyndte gdens udstykning.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 742.

Valdemar Sejr ejede 1231 26 mark guld i Rold, og Tveden, der var 14 mark guld. Dette gods tilkendtes Erik Plovpennings døtre, og 1327 tildømtes hans dattersøn Erik Valdemarsen, søn af den sv. kong Valdemar, halvdelen af Rold med alt tilliggende. Brødrene Anders og Laurids Pedersen (Panter) pantsatte 1368 deres gods i Rold til Gunde Jakobsen (Splittaf), der 1371 pantsatte det til Peder Nielsen. Det tildømtes 1408 dronning Margrete, der havde købt det af Jon Nielsen og Jep Hegedal.

Herredsfogederne i Hindsted herred havde brugsret til Rold mølle i 1600t.

I engen ved Lindenborg å ligger Stubberuphus (eller Stubberupholm) voldsted (jf. Stubberup hinsides åen i Årestrup so., Hornum hrd.). I en naturlig banke er ved afskæring og forhøjning tildannet en 3 m høj borgplads, 30 m i tværmål, mens resten af den opr. banke, skilt fra borgbanken ved en spidsgrav, nu danner et skjoldformet forværk mod v. I engen mod ø. dækkes borgbanken af en lav, halvmåneformet vold. En smal dæmning forbinder voldstedet med det faste land mod sydøst.

I Rold findes en tresidet stensætning af natursten, hvorpå er indhugget hovedtrækkene af so.s historie og navnene på dets kendte mænd; opført o. 1935.

Skove: Halvdelen af so. er dækket af den under Lindenborg gods hørende Rold skov, ca. 1150 ha, der er kernen i det betydelige skovkompleks, alm. betegnet under ét som Rold skov, der ligger s.f. stationsbyen Skørping, og som foruden en række skove under Lindenborg (Rold, Tveden, Store Arden, Jægersborg m.v., jf. Fræer so. side 1114) og stiftelsen Nørlund (Torstedlund, s. 1150 Nørlund, jf. Ravnkilde so. side 1163) også omfatter statsskovdistriktet Buderupholm (jf. Skørping so. side 1111). I skoven er der mange naturskønne steder, således smukke partier med enebær, i nærheden af det 1873 opførte jagtslot. Endv. mærkes Teglsø og Farsø mose.

Fredede oldtidsminder: 11 høje, hvoraf en, nordl. i skoven, synes at indeholde en hellekiste; dernæst stenlægninger i bunden af en sløjfet høj. – Sløjfet el. ødelagt: 20 høje; en, fra Truehøjgård, indeholdt et sværd fra ældre bronzealder; sst. er fundet en lille helleristningssten med skib, fodsålfigurer og skålgruber. Fra Rold stammer en husurne, hvori der er fundet en ragekniv, fra yngre bronzealder.

I Rold so. fødtes 1805 landmanden J. Chr. Hjorth, 1872 bibliotekaren og historikeren Alfr. Krarup.

Litt.: Rud. Sørensen. Blade af træskomageriets historie i R. skov egnen, HimmerlKjær. XLVII. 1958. 157–76.