Skørringe sogn

(Tirsted-S.-Vejleby kom.) omgives af Østofte, Hillested, Nebbelunde, Tirsted og Vejleby so. samt Lollands Sønder hrd. (Ryde so.). I so. en enklave af Tirsted so. Det yderst jævne terræn har gode, lermuldede jorder. Den nordl. del af so. opfyldes af Kristianssæde skov (Gl. og Ny Fredskov og Indtægten), der er et kendt udflugtssted, især slotsparken og strækningen langs vejen til Ryde stat. Slotsparken bruges til folkemøder. Jernbanen Nykøbing-Nakskov skærer so.s nordl. del, og i øvrigt passeres det af landevejene Nakskov-Rødby og Ø. Skørringe-Maribo.

Areal i alt 1950: 1552 ha. Befolkning 7/11 1950: 636 indb. fordelt på 184 husstande. (1801: 399, 1850: 697, 1901: 630, 1930: 707).

I sognet byerne: Vester Skørringe (* 1416 Skøringe, 1448 Skyringe, *1460 Wæstre Skyringe; u. o. 1785) m. kirke, skole og forskole (begge nedlægges 1956, når centralskolen i Brandstrup i Tirsted so. er færdig); Øster Skørringe (*1460 Østræ Skyrringe; u. 1785) m. andelselektricitetsværk og telf.central. – Saml. af gde og hse.: Skørringe Skovhuse. – Gårde: Hovedgd. Kristianssæde, tidl. hovedsæde for grevskabet K. (38,3 tdr. hartk., 179 ha, hvoraf 12 skov; ejdsk. 547, grv. 356; slot og park nu skilt fra gden og tilh. Lolland-Falsters Plejehjemsforening; se ndf.); Frihedsminde, tidl. under Kristianssæde (32,2 tdr. hartk., 141 ha; ejdsk. 410, grv. 284). Ryde savværk, ejer civiling. K. Højgaard (60 arb.).

S. so., der sa. m. Tirsted so. og Vejleby so. udgør een sognekom. og sa.m. Hillested so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so. So. udgør 2. udskrivningskr., 240. lægd og har sessionssted i Maribo.

Kirken, er en lille hvidkalket bygn., bestående af romansk kor og skib af munkesten, hvortil, sagtens i 1700t., er føjet en v.forlængelse af egebindingsværk, som bærer en tagrytter m. pyramidespir. Det romanske murværk er fattigt på detaljer; soklen er fornyet undt. på skibets bevarede v.gavl (skråkant over retkant), gesims fattes. Et tilmuret romansk vindue ses i korets glatte ø.gavl. De nuv. smårudede trævinduer stammer fra empiretiden. De opr. døre kan ikke spores; indgangen er nu i v. Bindingsværksbygningen, der tjener som forhal, er opf. over en bred kampestenssyld, der mul. er bestemt til at bære en sværere konstruktion. Indvendig dækkes kor og skib af trætøndehvælvinger. – Altertavlen er et gipsrelief (Peter helbreder den lamme) efter Thorvaldsen, indsat i ø.væggen og omgivet af fire medailloner (evangelisterne). Overdelen af et gotisk røgelsekar findes nu i Stiftsmuseet. Romansk granitdøbefont m. buefrise omkr. kummen, i buefelterne er hugget en løvefigur samt kors og liljer. Sydty. dåbsfad fra o. 1575. Prædikestol i empirestil. Mod v. findes pulpiturer i to etager, det nederste m. brystværn fra slutn. af 1500t., det øverste fra 1800t. Klokke fra beg. af 1400t. m. lat. minuskelindskr.; den skal tidligere have hængt i Vejleby.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 820–25.

På kgd. er begr. husmandsføreren R. J. Vandman, † 1944.

Kristianssæde, der var hovedsæde i det tidl. grevskab Kristianssæde, hed opr. Tåstrup (1390 Tostorpe), vel efter en nedlagt landsby. 1390 boede Peder Lauridsen (Kabel) i T., og 1397 skrev hr. Henning Lydersen Kabel († tidligst 1430) sig deraf. Hans datter Abel Henningsdatter Kabel ægtede ovenn. Peder Lauridsens brodersøn hr. Niels Lauridsen (Kabel) (vist † senest 1446), der 1439–43 skrev sig til T. Deres søn Peder Nielsen (Kabel) skrev sig 1455 til T., men er vel død barnløs; hans søster Anne Nielsdatter (Kabel) († tidligst 1480) havde s. 833 også rettigheder i T. og bragte ved ægteskab gden til hr. Tyge Lunge til Basnæs († senest 1460), som 1449 nævnes til T. Deres datter Maren Tygesdatter Lunge, der endnu levede 1520, ægtede o. 1461 rigsråden hr. Axel Pedersen Brahe til Krageholm i Skåne († 1487). Efter dem arvede deres yngste søn hr. Aage (Ove) Axelsen Brahe († 1525) T., som han i hvert fald 1515 skrev sig til; han overlevedes af enken Johanne Henriksdatter (Sparre fra Skåne) († 1568). Deres eneste overlevende barn Beate Aagesdatter Brahe ægtede o. 1539 sen. rigsråd hr. Jørgen Lykke til Overgård og Hverringe († 1583); hun beholdt T. til sin død 1602, da den kom til datteren Kirsten Lykke († 1630). Hendes søn af 1. ægteskab (m. den 1585 afdøde rigskansler Eiler Grubbe til Lystrup) Jørgen Grubbe († 1640) arvede gden og efter ham hans søn Chr. Grubbe († 1653), der var g.m. Else Mogensdatter Kaas (Sparre-K.). Derefter købte rigshofmester Joachim v. Gersdorff († 1661), g.m. Øllegaard Huitfeldt til Berritsgård († 1655), T. og Ålstrup, der fra nu af fulgtes ad indtil grevskabet Kristianssædes opløsning.

Joachim v. Gersdorffs svigersønner, generalløjtn. og rigsråd Jørgen Bielke til Birkende og Trudsholm m.v. († 1696; g.m. Magdalene Sibylle v. Gersdorff) og admiral Jens Rodsten til Rodstenseje († 1707, g.m. Sophie Amalie v. Gersdorff) skødede 1669 T. hovedgd. (1688: 72 tdr. hartk. m. 175 tdr. land under plov) m. skove, T. vejrml. og tilliggende bøndergods til admiralitetsråd og generalpostmester Poul v. Klingenberg († 1690), der ejede godset til 1686, da han måtte afstå det til generaladmiral Jens baron Juel til Juellinge († 1700) og hans hustru Regitze Sophie Vind († 1692), der som enke efter Vilhelm (Marselis) baron Gyldenkrone († 1683) havde visse fordringer på K. Hendes søn af 1. ægteskab Vilhelm Fr. baron Gyldenkrone overtog 1702 T., men døde allr. 1708; hans enke Anne Vind Banner († 1736) ægtede gehejmeråd Hans Rantzau til Putlos og Seegalendorff († 1744), af hvem generalmajor Chr. Ditlev greve Reventlow († 1738) 1728 købte T. og Ålstrup med tilliggende gods (nemlig for T.s vedkommende i hartk. hovedgrdstakst 72 tdr., bøndergods 522 tdr., tiender næsten 112 tdr. foruden skov- og mølleskyld 16 1/4 tdr., i alt under T. gods 722 tdr.).

Under 25/7 1729 oprettedes af dette gods og det samtidig købte Ålstrup (i alt for Å. 372 3/4 tdr. hartk.), af de 1725 erhvervede Pederstrup og Skelstofte godser (tilsammen ca. 1175 tdr. s. 834 hartk.) samt af det 1723 erhvervede Lungholm gods (471 1/4 tdr. hartk.) grevskabet Christiansborg (med i alt ca. 2741 tdr. hartk.) for ovenn. Chr. Ditlev greve R., der 1708 havde arvet grevskabet Reventlow (-Sandbjerg) og 1722 fået overdraget baroniet Brahetrolleborg, og efter ham hans anden og yngste søn og dennes ægte livsarvinger. 1777–1812 hørte Danstedgård under grevskabet, fra hvilket Lungholm gods 1784 bortsolgtes. 1741 ændredes grevskabets navn til Kristianssæde (af hensyn til Christiansborg i Kbh.).

Ved erektors død 1738 overgik grevskabet K. som bestemt til den yngste søn ass. i Højesteret, sen. gehejmekonferensråd Chr. Detlev Reventlow, der 1759 tillige arvede grevskabet Reventlow og baroniet Brahetrolleborg. Ved sin død 1775 succederedes han på K. af sin ældste søn, den sen. kendte statsminister Chr. Ditlev Fr. greve Reventlow, der 1815 tillige arvede grevskabet Reventlow. I hans tid gennemførtes store reformer på grevskabet, 1789 begyndte således bortsalget af bøndergods til arvefæste, og K. blev det første gods på Lolland, hvor hoveriet ophævedes. Også udskiftning og udflytning af bøndergde fremmedes hurtigt; på hovedgdens jorder indførtes en ny og bedre drift (eng. landbrugsredskaber). Selv opholdt grev R. sig dog fra 1773 efterhånden det meste af sin tid i Kbh., indtil han 1813 tog sin afsked som rentekammerpræsident og finansdeputeret. Pederstrup var dog derefter hans og hustruens Frederikke Charlotte v. Beulwitz’ († 1822) egl. bopæl; men han lod sig kort før sin død 1827 bringe til sit fødested K. Her havde hans ældste søn Chr. Detlev greve Reventlow boet siden sit ægteskab 1800 m. Margrethe Benedicte v. Qualen († 1813); han flyttede da ved faderens død til Pederstrup og fortsatte i faderens ånd dennes reformarbejde (1789–1850 bortsolgtes fra grevskabet i alt 194 gde m. samlet hartk. (efter 1844-matriklen) på ca. 1085 tdr.). 1848 rejste han, der i øvrigt også besad grevskabet Reventlow, på 100-årsdagen for faderens fødsel i K.s have et mindesmærke for ham og for bondehoveriets afskaffelse. Ved hans død 1851 overtog sønnen Ferdinand Carl Otto greve Reventlow grevskaberne K. og Reventlow, hvortil 1854 kom baroniet Brahetrolleborg, og besad dem til sin død 1875. I h.t. testamente beholdt moderen Benedicte Christiane, f. komtesse Reventlow, grevskabet K., indtil sønnen, den da 11-årige successor Chr. Einar Ferdinand Ludvig Eduard greve Reventlow, blev myndig, hvilket skete 1889; han kom da tillige i besiddelse af grevskabet Reventlow og baroniet Brahetrolleborg; hans hjem var overvejende sidstn. sted. 1924 overgik grevskabet K. i h.t. lensloven til hans fri ejendom. Grevskabets samlede hartk. var da ca. 409 tdr. af alle slags, hvoraf fri jord ca. 324 tdr.; dets kapitaler var i bankaktier 27.800 kr., i fideikommiskapitaler 3.488.272 kr. foruden arvefæsteafgifter og kanon ca. 660 tdr. hvede, 20 tdr. byg og ca. 179 kr. samt herskabelige købesummer 14.602 kr. Skovarealet udgjorde ca. 3000 tdr. land. Til staten betaltes i afgift 2.575.925 kr., mens der til successorerne hensattes 3.091.111 kr. Fra hovedgd. K. afgaves 1924 37,5 ha (ca. 8 tdr. hartk.), der udstykkedes i 4 selvstændige brug og 5 tillægsparceller, og 1927 27,9 ha (ca. 7 tdr. hartk.), der udstykkedes i 4 selvstændige brug og 1 tillægsparcel; desuden afgaves Ålstrup og betydelige arealer af Pederstrup og Frihedsminde. Ved lensgrevens død 1929 forhandledes – resultatløst – med staten om overtagelse af resten af det tidl. grevskab. 1934 solgte enken Lucie grevinde Reventlow avlsbygningerne og agerjorden til E. Kjær, Vårskov, der n.å. videresolgte til godsinsp. P. Chr. Olsen, Fuglsang; han frasolgte s.å. 125 tdr. land, hvorpå oprettedes 10 nye brug; K.s avlsgd.s nuv. ejer er sønnen, godsejer Johs. Ege Olsen. Hovedbygn. m. parken og Korod skov (i alt 48 tdr. land) solgtes 1938 til kaptajn Fr. F. Wessel, hvis enke, f. baronesse Lüttwitz, 1947 solgte den til gross. H. Simonsgaard, af hvem Lolland-Falsters Plejehjemsforening købte den 1951 og indrettede den til børnehjem for søskendeflokke (30 børn ml. 2 og 14 år). Skovene, bortset fra Korod, købtes 1939 af civiling. Knud Højgaard, der 1954 solgte dem til sin søn Erik H. – Godsark. på Pederstrup og i LAS.

Litt.: Louis Bobé i DSlHerreg. II. 1943. 283–92. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 10–13. C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 415–28. DLandbr. IV. 1932. 359–62. Louis Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 193–206. Vilh. Lorenzen i AarbLollF. 1931. 1–8. Sa. Dansk Herregaardsarkitektur fra Baroktiden. I. 1930. 96–102. Gregers Begtrup. Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Fyen, Langeland, Ærø, Lolland og Falster. II. 1806. 739–48. Louis Bobé. Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, især X. 1931. XV ff. Hans Jensen. Chr. D. Reventlows Liv og Gerning, 1938, passim. Brev ang. Landvæsens Indretningen paa Grevskabet Christianssæde, i Minerva. 2. årg. II. 1786. 751–63.

Ved kgl. brev af 17/9 1687 fik Jens Juel, friherre til Juellinge og herre til Tåstrup og Ålstrup, ret til at lade indrette et birk for det gods, han ejede eller kunne tilforhandle sig i Fuglse og Sønder hrd., og kalde det Tåstrup birk; sen. fik det navnet Kristianssædes birk og bestod indtil dets nedlæggelse ved lov af 9/8 1856. If. reskr. af 17/1 1837 hørte Rågø ikke under dette birk, men under Nørre hrd.

Hovedbygn. opførtes if. indskr. 1690 af Jens Juel. Opr. var bygn., der er i nederl. barokstil, rejst i to stokv. over kælder m. midtrisalit til gården og to karnapagtige udbygninger til haven. Mansardetagen er formentlig tilføjet sen. omkr. 1740. 1843 undergik K. en stor ombygning, hvorunder bl.a. de nævnte karnapper ændredes. Midtrisalitten og hjørnerne prydedes opr. af joniske pilastre. Disse er nu fjernet og erstattet m. toskanske. Sa.m. avlsbygn. udgjorde hovedbygn. og ladebygningerne før avlsbygn.s brand 1851 et barokanlæg. – Efter at slottet 1951 var overgået til Lolland-Falsters Plejehjemsforening, underkastedes det en ombygn. ved arkt. Albert Petersen.

Frihedsminde, tidl. parcelgd. under Kristianssæde, solgtes 1930 til forp. J. v. Rosen, ejes nu af fru I. Friborg.

*1412 nævnes Lidell Skiørring, der mul. er identisk med Ø. Skørringe.

Skove: Den nordl. 1/3 af so. er helt skovdækket, idet en del (ca. 480 ha) af Lollands største skovkompleks, Kristianssæde skov, m. skovpartierne Indtægten, Ny- og Gl. Fredskov samt Nørremose, ligger her. Terrænet er fladt. Jordbunden stift ler, ofte mindre gunstigt for trævæksten. Bøgen er nu den almindeligste træart, selv om dens udvikling ikke er særlig god. Der findes dog endnu repræsentanter for fortidens mægtige egeskov. På en åben plads (»Festpladsen«) stod i Indtægten den mægtige eg »Adam« (omf. ca. 7 m, højde 19 m). Vaupell (1863) anfører, at den står ved siden af »skovens mægtigste bøg«, som kaldes »Eva«. Sidstn. er for længst faldet, og »Adam« faldt 1944. I Nørremose mærkes »Nørremoseegen«, en vildt og dystert udseende eg (1928: omf. 4,2 m, højde ca. 20 m). Allr. ca. 1780 lod den dav. besidder af Kristianssæde C. D. F. greve Reventlow († 1827) udarbejde en driftsplan for skovene af den indkaldte hannoveranske forstmand Georg Wilhelm Brüel († 1829). S.f. Indtægten den lille lystskov Korod (12 ha) med mange gl., store ege. Den største er »Rytterknægten« el. »Ridehesten«. »Baggesens eg« (med et værelse indrettet i stammen; jf. Baggesens Poet. Skr. IV. 88–91. 313) er for længst forsv. Bortset fra Korod tilhørte skovene fra 1939 civiling. K. Højgaard, fra 1954 hans søn Erik H.

Litt.: Chr. Vaupell. De danske Skove. 1863. Dansk Skovforenings Tidsskr. 1919. 379–395; 1928. 222–240.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men i skoven Indtægten findes en lille, helt ødelagt høj.

Mindesten for husmandsføreren R. J. Vandman 1946.

S. so. udgjorde sa.m. Tirsted eet pastorat, hvortil Vejleby annekteredes 1694. 1918–28 var det et eget pastorat og blev derefter lagt sammen med Hillested.

På Kristianssæde fødtes 1789 inspektør i Grønland L. Fasting, 1836 højskolemanden Ludvig Schrøder, 1838 broderen filantropen Johannes E. Schrøder.

Litt.: se u. Tirsted.