Snøde sogn

(S.-Stoense-Hov kom.) strækker sig tværs over Langeland og omgives i n. af Stoense og Hov so., i s. af Bøstrup so. I nø. har terrænet karakter af flade bakker, begrænset af stejlskråninger fra det omgivende lavere land, der ligesom sunde strækker sig ind fra Langelandsbæltet og kun ligger omkr. 1 m o.h. (Andemose, Stensmade m.fl.). De samme flade bakker findes s. 950 også i den sydl. del, men her er underlaget noget højere (6–8 m o.h.) og bakkerne ikke helt så jævne, men ofte besat med småtoppe som Klakkebjerg (26 m), Justebjerg (31,3 m) og Høgebjerg (31,8 m, trig. stat.). Toppene indeholder lagdelt sand og grus, og oftest er lagene stejlstillede. Jorderne er mest jævnt gode og lermuldede. Ved kysterne findes mange steder klinter, der mod ø. når en højde af indtil 10 m, mod v. derimod kun 4–6 m. Af skove findes Nørrevænge, Hellemark (*1231 Hælghemark) og en del af Karskov, mens Nevresmose og Stempesmose er de største moser. Gennem so. går landevejen Rudkøbing-Lohals.

Areal i alt 1950: 1520 ha. Befolkning 7/11 1950: 871 indb. fordelt på 268 husstande. (1801: 730, 1850: 1132, 1901: 960, 1930: 1027).

I sognet byerne: St. Snøde (1339 Snøwith; u. 1805) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 363 indb. fordelt på 112 husstande – m. kirke, præstegård, centralskole (opf. 1955–57, arkt. J. Folke Olsen) m. Nordlangelands sognebibl. (opret. 1897; 2200 bd.), missionshus (opf. 1900), kro, andelsmejeri (opret. 1889, omb. 1910), vandværk, posthus og telefoncentral; L. Snøde (1339 Lilæsnøwith; u. 1805); Tressebølle (*1340 Tressebøl, 1462 Træsebøle; u. 1789–92); Ennebølle (*1345 Effnebøll, *1385 Øchnebølle, 1442 Øgnebøle; u. 1805), ml. – Saml. af gde og hse: Snøde Hesselbjerg m. lille kapel. – Gårde: hovedgd. Steensgd. (1613 Steensgaard; i alt 55,3 tdr. hartk., 397 ha, hvoraf 48 skov; ejdsk. 1004, grv. 577, heraf under hovedgd. 49,4 td.r hartk., 309 ha; ejdsk. 875, grv. 494); Sydringgd.; Bukkegd.; Møllebjerggd. (13,1 tdr. hartk., 67 ha; ejdsk. 215, grv. 138). – I so. ornecentral.

S. so., der sa.m. Stoense so. udgør eet pastorat og sa. med Stoense og Hov so. een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skrøbelev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 101. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Kirken, (viet Skt. Andreas), for hvilken der er udstedt afladsbreve 1360, 1383, 1395 og 1403, ligger højt og består af romansk kor og skib, sengotisk sakristi, n.kapel, v.tårn samt våbenhus i s. Den romanske kirke er en granitkvaderbygn., vistnok fra o. 1200, ejendommelig ved korets rige udsmykning, idet dets mure over sokkelen deles af slanke halvsøjler m. smukke kapitæler bærende en rundbuefrise. Skibets noget omdannede s.dør har ligeledes halvsøjler, og i korets ø.mur er bev. et rundbuevindue. Rundt om i murene er indsat romanske billedkvadre: en lille mandsskikkelse m. en slynge (David?), en kriger, en løve og en fisk (Løffler. Udsigt over Danm. Kirkebygn. 128). I sengotisk tid er korets og skibets mure forhøjede væsentligt, og der er indsat otteribbede krydshvælv. Fra sa. tid er sakristiet i n., n.kapellet, v.tårnet og våbenhuset i s. N.kapellet har mod n. en skævtsiddende tilmuret fladbuedør i dobbeltrundbuet spejl og en blændingsgavl af sydfynsk type. Tårnet, der har trappehus i s. og gavle i n.-s., er i sine øvre dele noget ommuret 1847. Ved sa. tid indsattes de nuv. fladrundbuede jernvinduer, og n.kapellet blev 1874–75 overhvælvet og forbundet m. skibet, ligesom våbenhuset udvidedes. Der blev ved denne hovedreparation i skibet fundet kalkmalerier, vistnok fra 1555, som atter overhvidtedes. – Alterbordspanelet fra 1614 har tre portalfelter m. malede våben for Munk og Basse. I midten et ejendommeligt billede m. to gejstlige skikkelser og ordet »Concordia«. Altertavlen er et stærkt omdannet, noget tørt snedkerarb. i højrenæssance o. 1610 med fremskudt, søjlebåret midtparti som i flere af øens kirker. I midtfeltet Thorvaldsens Kristus i gips. Sengotiske malmstager m. tre afrundede skaftringe. Romansk s. 951 granitfont, storebæltstype m. kors og hoveder under ranke (Mackeprang. D. 112). Prædikestolen er et fortrinligt billedskærerarbejde af Hans Gudewerth i senrenæssance o. 1635 m. syndefaldet, Noas ark, korsfæstelsen, Isaks ofring og kobberslangen i ørkenen (CAJensen. Danm. Snedkere og Billedsn. 102). Lysekroner 1923, givet af Vincens og Lili Steensen-Leth. Orgel 1874. Godt egetræsskab i senrenæssance, o. 1625, nu i Langelands Museum. Klokke 1851, H. Gamst og H. C. Lund. I korets n.væg en meget stor, usædvanligt velbev. gravsten fra 1599 af Gotlandskalk over Hans Steensen, † 1594, Margrethe Basse og sønnen Christoffer, † 1594. Figursten m. kriger, enke og dreng (CAJensen. Gr. 750). Under koret en lukket begravelse m. fem kister (bl.a. landsdommer Vincents Steensen, † 1659, og hustru Anne Holck, † 1660). Over nedgangen lå indtil 1875 en gravsten, nu udvendig på våbenhuset, over sa. Hans Steensen og hans børn, figursten med fremstilling af seks sønner og to døtre, lagt 1600 af enken.

Steensgård hed opr. Krogagergård (1442 Kroghager). 1442 nævnes Per Jakobsen (mul. af slægten Steensen) i Krogager, som han vel har haft i forpagtning. 1473–79 må landsdommer Hans Jensen (Mylting) († tidligst 1496) have ejet gden el. have haft den som len. Omkr. 1500 tilhørte K. kronen; Søren Stampe til Gerdrup († tidligst 1550) havde gden som len til 1526, da Anders Røllik fik livsbrev på Krogagergård m. tilliggende gods sa.m. Brobjerggård (nu Broløkke). 1536 fik Peder Lauridsen Straale (Steensen) følgebrev på bønderne under K., men Anders Røllik synes at have beholdt lenet og selv boet på K. gd., indtil Henrik Glob († 1562) og hans fæstemø Anne von Stoven 1541 fik livsbrev på K. gd. og Brobjerggård (de boede på Klingstrup i Sunds hrd., en bonde på K.). – 1577 kom K. til slægten Steensen, idet skibshøvedsmand Knud Steensen († 1575) mageskiftede Lundbygård i Vordingborg len og sit øvr. sjæll. gods mod K. o.a. gods på Langeland, et mageskifte, der først 1577 endeligt gennemførtes af hans enke Anne Nielsdatter Lunge (Dyre) til Grimstedgård († 1602 på S.); hun påbeg. opførelsen af den nuv. Steensgård 600 m n.f. det gl. K. gd.s bindingsværksbygn. Sønnen Hans Steensen († 1594), der endnu 1583 skrev sig til Krogager, afsluttede hendes byggeri o. 1585; hans enke Margrethe Eriksdatter Basse styrede godset til sin død 1611. Gden, der 1613 omtales under navnet S., tilfaldt derefter den ældste søn skibskaptajn Knud Steensen, men broderen Erik Steensen skrives dog 1618 og 1639 dertil, og en anden broder landsdommeren Vincents Steensen blev sluttelig enebesidder af S. Han blev dødeligt såret i en træfning m. svenskerne 1659 ved Andemose (på S.s mark, hvor nu mindesten om begivenheden) og døde sa. dag på S. Hans enke Anne Ditlevsdatter Holck ledede endnu i april s.å. modigt, men forgæves øens forsvar mod fjenderne; hun døde 1660 på S. (Fortællingen om hendes hævn over svenskerne ved et blodbad på dem på gden er et sagn). Efter aftale ml. deres 5 i live værende sønner overtog generaladjudant Hans Ditlev Steensen gd. og gods; han udkøbte flere af sine søskende af S., der 1670 havde 67 tdr. hartk. m. 14 tdr. hartk. skov og 173 tdr. hartk. bøndergods. Efter at han var faldet ved Kristiansstads belejring 1677, overtog broderen Henrik Steensen S. (1688: 53 tdr. hartk. m. 211,8 tdr. land under plov); han tilkøbte 1687 Egeløkke. Efter hans død 1709 og hans enke Mette Gotfredsdatters 1710 overtoges S. af sønnen kapt. Hans Gotfred Steensen († 1750), der tilkøbte Sydringgård (i Snøde). Sidste ejer af denne families mandslinie var hans søn oberstløjtn. Carl Fr. Steensen († 1793); hans enke Hilleborg Sophie Kaas døde 1799 på S.; de havde kun 2 døtre, hvoraf den ældste Anna Sophie Kaas efter moderens testamente fik såvel S. som Egeløkke, dog således at gdene efter hendes død skulle tilfalde hendes søn (i ægteskab m. kmh., ritmester Jørgen Ernst Leth († 1818)) Carl Fr. Steensen-Leth, der overtog gden efter moderens død 1813, men blev boende på Egeløkke til sin død 1825. Derefter adskiltes de to gde, således at den ældste søn Carl Fr. Steensen-Leth († 1889) fik Egeløkke, den yngste, sen. kmh. og hofjægerm. Vincents Steensen-Leth († 1893) S. P.gr.af hans mindreårighed overtog han først gden 1836; i hans lange ejertid beg. bortsalget af fæstegodset; men han tilkøbte Charlottenlund (i Hov so., s.d.). De flg. ejere har været hans søn Vincens Steensen-Leth († 1914) og dennes søn igen hofjægerm., landbrugskand. Vincens Steensen-Leth († 1949), der fortsatte arronderingen af godset og på dets jord oprettede en lille gd. Arnebjerggd. (i Hov so.) samt stiftede Steensgård Arbejderfond (kapital, 60.000 kr.). Den nuv. ejer er sidstn.s søn ambassadør, cand. jur. Vincens Steensen-Leth. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. III. 1943. 383–92. DLandbr. III. 1930. 341 f.

1927 rejstes til minde om slægtens 350års besiddelse af Steensgård en obelisk, på hvis fodstykke er indhugget navnene på gdens besiddere og deres ægtefæller.

Med delvis udnyttelse af murene fra en renæssancebygn., rejst 1585 af Hans Steensen, opførtes s. 952 den nuv. hovedbygn. 1836–37 af G. F. Hetsch. Den er af røde mursten i to etager m. kælder og kamtakgavle. Ved siden af den fremspringende hovedindgang er der et ottekantet tårn. Adskillige antikviteter er bev. på gden.

Sydringgård erhvervedes (m. 11 tdr. hartk.) af Steensgårds ejer oberstløjtn. Hans Gotfred Steensen († 1750) og forblev en tid lang under Steensgård. På skiftet efter fru Anne Sophie Kaas Steensen († 1813) vurderedes gden til 2000 dlr.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. III. 1943. 390.

I Lille Snøde nævnes 1429 Mads Jensen, der var af den adelige slægt Kortsen.

1669 skal 3 gde, som kaldtes Krogager, være af brudt og deres jorder lagt under Steensgårds hovedgdsmark. Endnu 1664 omtales de 2 af dem i matriklen, 1688 er de forsvundet.

I Ennebølle nævnes 1442 en væbn. Braske, 1455–59 væbn. Claus Baad (af Langeland).

Skove: Nørrevænge og Hellemark, i alt 68 ha, hvoraf bøg 47, eg 11, andet løvtræ 7 og nåletræ 3 hører under Steensgård. Hist og her lidt småskov, mod s. ved grænsen til Bøstrup so., lidt skov til Nedergård (en del af Karskov).

Fredede oldtidsminder: I Nedergd.s skov en langdysse m. 2 kamre og en del randsten. Ved Ennebølle to stærkt forstyrrede jættestuer. – Sløjfet: En runddysse, to langdysser, en jættestue, 7 andre stengrave, 3 høje og 3 stenkredse. – Ved S. er fremkommet et offerfund fra yngre bronzealder m. hængekar, bæltesmykke, 2 spiralarmringe m.m. I Gadebakken ved Ennebølle findes en gravplads med brandpletter fra keltisk og ældre rom. jernalder. I Ennebølle er fundet rigt udstyrede brandgrave fra yngre bronzealder. I en mose ved Lille Snøde er fundet en rom. bronzestatuette.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. I. 1954. 34–35; II. 1956. 83.

På Steensgård fødtes 1592 landsdommer Vincents Steensen.

Litt.: Beskr. over den gamle Snøde-Præstebog, i KirkehistSaml. II. 1853–56. 255–60. [A. Schumacher:] Sandfærdig Efterretn. om den hartad utroelige ureenlige Tilstand, i hvilken S. Præstegaard befandt sig 1711. 1757. Ogsaa trykt i Bering-Liisberg. Fra gamle Dage. 1899. 80–91. – Se ogsaa KirkehistSaml. 2. Rk. IV. 1867–68. 435–41.