Store Ajstrup sogn

(St. A. kom.) omgives af Sebber sund, Års hrd. (Ejdrup so.) samt Gundersted, Lundby, Farstrup og Sebber so. Det småkuperede bakkeland gennemfures ned mod Sebber sund af smukke, lyng- eller skovklædte, senglaciale erosionskløfter, der åbner sig i Vidkær ås dal. Særlig må fremhæves partiet ved Kyødale og omkr. Sebberkloster skov og Røde Mølle. Mod sv. breder sig den næsten 200 ha store Ajstrup hede, som til dels er fredet. Fra Bavnehøj (58 m) er der god udsigt herover. Sandede jorder dominerer også det øvr. so., hvor der findes en del småplantager.

Areal i alt 1955: 1302 ha. Befolkning 1/10 1955: 307 indb. fordelt på 74 husstande (1801: 199, 1850: 390, 1901: 293, 1930: 286). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 223 levede af landbr. m.v., 35 af håndv. og industri, 7 af handel og omsætning, 6 af transportvirksomhed, 6 af administration og liberale erhverv og 17 af aldersrente, pension, livrente, formue olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Store Ajstrup (her? 1200t. Agistorp, *1453 Astrup, 1688 Store Astrup; u. 1846) m. kirke, forskole, bibl., missionshus (Bethania, opf. 1940), sportspl., maskinstat. – Saml. af gde og hse: Kyø Skovhse (1688 Schoufhuuset). – Gårde: hovedgd. Kyø (*1387 Kyøby, 1401 Kyyæ) (udstykket til statshusmandsbrug); Ajstrupgd.; Kyødale; Viderupgd. (1688 Widderup-gaard); Støttinggd.; Toftegd.; Bunkehus (1688 Bunchhuuset); Røde Mølle (1541 Rømøll).

St. A. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Sebber so. ét pastorat under Slet hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gundersted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 360. lægd og har sessionssted i Nibe.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. Kor og skib er af (stærkt ildskørnede) granitkvadre på skråkantet sokkel. Et opr. vindue midt i skibets n.mur og n.døren er bev. i tilmuret stand; s.dørens plads spores. Tårnet, af kvadre og munkesten, er stærkt ombygget; på s.siden ses jernankre: 1780 MM KH (M. Marcussen til Vår og hustru), på v.siden CKT (sml. altertavle); i n. har der mul. været en fritrappe. Det fladloftede tårnrum m. rundbuet, tilmuret arkade til skibet, er indr. til våbenhus og en s.dør brudt, antagelig 1868–69, da kirken fik sit nuv. præg. Fra den tid stammer den nuv. triumfmur m. stor rundbue, korets ø.gavl(?), de rundbuede jernvinduer, gulvene af sort-hvide marmorfliser (koret) og mursten i sand, de bejdsede bjælkelofter og tagværkerne. Tårnet står hvidtet, de romanske afsnit i blank mur. Der er tegltage overalt. Rest. 1927 og 1951 (arktr. Hother Paludan og E. Windfeld Brorsen). † Kalkmalerier: 1927 afdækkedes atter overkalkede barokmalerier på korets vægge og på skibets n.væg, bl.a. to skjolde (Holck og Bille) og engle over skibets og korets n.vindue. – Inventaret udgør en samlet nygotisk helhed fra 1868–69 m. altertavle, -stager, -skranke, prædikestol, stolestader, salmenummertavler og pengeblok. Altertavle, svarende til Lundby kirkes tidligere tavle, m. gipsfigur af Thorvaldsens Kristus i portalniche; på s.siden CKT under krone, på n.siden 1868. En tidligere †altertavle var fra 1614 og rest. 1727 af Jochum Poulsen og hustru (våbner). Alterkalk »givet af Iens Nielsen og Marie Kirstine Sørens Datter« 1824 (guldsmed J. Rud. Møller, Nibe); disk skænket af grev Tramp og hustru, f. komtesse Knuth-Knuthenborg (guldsmed Clement). Drevet oblatæske 1699, skænket 1742 af Karen Jørgensdatter Gleerup, »Matthias Mörches til Kye« for »Liig Plats« i kirken til hendes afdøde mand (guldsm. Jac. Wulf, Kbh.). Alterkrucifiks (m. Maria Magdalene) af bronze på trækors. Glat firkløver-døbefont af granit m. ny fod. Sydty. dåbsfad, o. 1575, m. drevet hvirvelroset inden for minuskelbort, nu udslettet og erstattet af giverindskr. for grev Tramp og hustru, f. komtesse Ahlefeldt-Laurvigen 1863. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1500, noget medtaget, siden 1948 i Ålborg Museum. Harmonium. Klokke, støbt 1433 af Petrus de Randrusia (Uldall. 157). – Gravminder: Blikplade over underkorporal Niels Christensen Svendsen, såret v. Isted, død og begr. i Fåborg 7/11 1850; på skibets n.væg. Gravsten (oval laurbærkrans flankeret af Petrus og Paulus; evangelistfelter) over »Mathias Mørch til Kyhe«, † 1741, og »Madame Karen Gleerup«, † 1748, rustrød malet; på korets s.væg.

Kyø var allr. o. 1400 en hovedgd., i mere end 200 år ejet af medlemmer af slægten Tornekrands, således 1401–28 af Mikkel Nielsen (Tornekrands), derefter 1458 af hans søn Christiern Mikkelsen (Tornekrands) († tidligst 1468), af hans sønner Mikkel Christiernsen (Tornekrands) (nævnt til K. 1479) og Niels Christiernsen (Tornekrands) († 1510), nævnt til K. 1492–1506. Sidstn.s to sønner skrev sig til K., Erik Nielsen (Tornekrands) († 1561) således 1532, og 1546 Mikkel Nielsen (Tornekrands) († 1552), af hvis sønner Mikkel Mikkelsen (Tornekrands) 1568 og Niels Mikkelsen (Tornekrands) († 1586) 1559–81 skrev sig til gden. En søn af sidstn., Mikkel Nielsen Tornekrands døde 1652 som slægtens sidste mand, men han havde allr. o. 1611 solgt K. til Axel Nielsen Rosenkrantz († 1623). Senest 1624 videresolgtes gden til hans svoger hofmester Just Høg (Banner) († 1646), som 1625 afhændede den til kansleren Chr. Friis (af Haraldskær) til Kragerup. Efter hans død 1639 overtog vist sønnen sen. oberst Chr. s. 1259 Friis (af Haraldskær) til Ljungbygård († 1657) K., men har formentlig mistet den 1647 ved indførsel til svogeren Jørgen Enevoldsen Seefeld til Visborggård († 1666), hvis søn Ulrik Seefeld († 1692) ejede den 1664, men solgte den (36 tdr. hartk.) m. gods til Albrecht v. Itzen til Irup († 1679), fra hvem den kom til svigersønnen Johan Adolph de Clerque, som allr. 1683 skrev sig til K., men 1711 solgte denne gd. (26 3/8 tdr. hartk.) m. 29 tdr. hartk. tiender og forsk. gods for 4000 rdl. til justitsråd Peder Benzon til Vår m.v. († 1735). Denne afhændede allr. 1718 gden med hovedgårds- og tiendehartk., som ovenn. (solgt for 60 rdl. pr. td.), men nu med 249 tdr. hartk. fæstegods (à 50 rdl. pr. td.), i alt for 15.800 rdl. til propr. Mathias Olufsen Mørch. Efter hans død 1741 beholdt enken Karen Gleerup gden og døde her 1748. N.å. erhvervedes den på auktion af kammerassessor Bagge Jørgensen Gleerup til Sebberkloster († 1750). Hans enke Henrikke Margrethe G., f. Holst gav 1758 sin svigersøn kancelliråd Matthias Johs. Wederkinck († 1786) skøde på K. (26 1/2 tdr. hartk.) m. 29 tdr. hartk. tiender og 250 tdr. hartk. fæstegods for 13.080 rdl., men måtte 1777 atter overtage gd. og gods for 19.000 rdl., for 1779 at overdrage K. til sin anden svigersøn, den stridbare prokurator Peder Lund til Skivehus († 1791 på K.), for 17.800 rdl. Hans enke Marie Gleerup bragte 1793 ved nyt ægteskab gden til huslærer, student Caspar Peter Swindt († 1835 som ejer af Vesløsgård), der 1797 – s.å. som deres ægteskab ophævedes – skødede K. (26 1/2 tdr. hartk.) m. 29 tdr. hartk. tiender, 7 tdr. hartk. møllesk. og 258 tdr. hartk. fæstegods for 37.000 rdl. til Markus Nikolaj Monrad, som straks efter afstod den (21 1/2 tdr. hartk.) m. 18 tdr. hartk. tiender og 55 tdr. hartk. fæstegods for 22.500 rdl. til fru Sophie Magdalene Paulsen, f. Dietrich. Denne videresolgte 1802 (skøde n.å.) gden (21 1/2 tdr. hartk.) m. 26 tdr. hartk. tiender, 3 3/4 tdr. hartk. mølleskyld og 51 1/8 tdr. hartk. fæstegods for 26.000 rdl. til Samuel Daniel Warburg og Wulff Salomon fra Hamborg. Efter førstn.s død 1826 kom K. til hans slægtning propr. Martin Steinthal og efter dennes død 1858 til Centralkassen i Kbh., som n.å. solgte gden m. Store Ajstrup kirke, to teglværker og 13 huse for 44.000 rdl. til kmh., hofchef, cand. jur. August Sophus Ferdinand greve Tramp († 1863), g. m. Julie Louise Sophie grevinde T., f. komtesse Ahlefeldt-Laurvigen († 1900). K. arvedes af deres søn folketingsmedlem, postmester Chr. Johan Fr. greve Tramp († 1918), som 1903 solgte gden til sønnen forp. Kay greve Tramp († 1945), men atter overtog den (14 1/4 tdr. hartk.); 1916 solgtes den til gross. A. C. Petersen, kom 1917 til Hansen-Solevad fra Fyn og n.å. for 270.000 kr. til læge V. Schjerup. Sen. har den været ejet af Th. E. Brendstrup, Andersen og tømrermester N. P. Hansen, der 1923 afstod den til et konsortium til udstykning. Dette afstod K. til hestehandler Kisum, Viborg, der 1924 solgte gden til propr. Niels Vestergaard. 1941 solgte han den til S. C. Bisgaard, som yderligere udstykkede den.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 785 f.

Den grundmurede hovedbygn. er opf. 1875 med H. C. Stilling som arkt.

Skove: Lidt skov, således en del af Sebberkloster skovdistrikt (Kirkeskov 32 ha, Mølleskov m.v. 18 ha), der er på i alt 88 ha, hvoraf bøg 12, andet løvtræ 3 og nåletræ 73 ha. En del af arealet (ca. 40 ha) ligger i Sebber so. (jf. dette). Endv. findes Kyø skov, ca. 14 ha, og flere mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: Sv.f. Ajstrup en jættestue m. et 3 1/4 m langt kammer, bygget af 8 bæresten m. to dæksten. Desuden 27 høje, hvoraf de 13 ligger i en anselig gruppe på en bakke ø.f. byen. V.f. byen ligger de ret store, men noget forgravede Kathøj og Bavnehøj. – Sløjfet el. ødelagt: 22 høje.