Stubbekøbing

Købstaden Stubbekøbing ligger helt i Stubbekøbing købstadskom. i Falsters Nørre hrd., under 54° 53’ 25” n.br. og 12° 2’ 44” ø.l. (0° 31’ 56” v.l. f. Kbh.), beregnet for kirkens tårn. Den ligger i et småbølget, frugtbart, skovløst moræneland ved Falsters nordkyst s.f. Bogø. Afstanden til Nykøbing F. er 21 km ad landevejen og 27 km ad jernbanen, til Nr. Alslev 12 km, til Grønsund 8 km og til Storstrømsbroen 18 km ad landevejen.

Højderne i byen er ret beskedne, 2–12 m; kun i købstadskom.s sydligste, ubebyggede del nås 15 m o.h. Ø.f. byen findes en lille, ved jernbanens anlæg praktisk talt helt afspærret vig, Noret, som nu næsten helt er bevokset med rørsump. Heri udmunder den korte Fribrødreå, som på en strækning danner købstadskom.s s.grænse; den løber i en dal, hvis bund er bevokset med krat og lav skov el. er eng og mose. Navne som Tvedesø, Mellemsø og Gåsesø vidner om, at dalbunden tidl. har indeholdt flere søer, som er forsv. ved tilgroning.

Fra byens torv, der må betragtes som bycentret, fører forretningsgaden Vestergade mod v. parallelt med kysten og 100–150 m s.f. denne. Den fortsætter i Alslevvej, hovedvejen mod Nr. Alslev og Storstrømsbroen. N.f. Alslevvej ligger byens park ud mod vandet. Fra Torvet fører Møllegade og dens fortsættelse Orevej mod ø., s. om Noret og over jernbanen og videre mod Grønsund. Nordligere går Grønnegade og Jernbanevej mod ø. fra Havnegade, Torvets fortsættelse mod banegården og havnen. Møllegade fortsætter mod v. i Søndergade og Asylvej. Bagergade og Elversvej fører mod s. fra Vestergade og forener sig med Nykøbingvej, hovedvejen mod s. Bebyggelsen har i den indre by karakter af sammenhængende husrækker, mens der o mkr. Alslevvej og Nykøbingvej findes villakvarterer. Også ø.f. Fribrødreåens dal er der villabebyggelse ud langs Orevej, der fortsætter ud over kommunegrænsen i landsbyen Ore i Åstrup so. Endv. findes i denne bydel et nyt villakvarter, Østervang.

S. er først og fremmest en oplandsby, der driver handel med og fremstiller industrivarer til sit rige og ret store opland. Den står imidlertid i vore dage i nogen grad i skygge af Nykøbing F., der er amtets vigtigste trafikale knudepunkt, mens S. samfærdselsgeografisk set er afsides beliggende. Der opretholdes en færgerute til Bogø, som fra gl. tid har hørt til S.s opland, men som nu ved en vejdæmning er forbundet med Møn, hvilket har skadet kontakten med S. en del.

Gårde på markjorderne: Kristiansminde (18,9 tdr. hartk., 72 ha; ejdsk. 262, grv. 170); Tvedegård (12,7 tdr. hartk., 63 ha; ejdsk. 182, grv. 133).

Stubbekøbing kom.s samlede areal var 1950: 373 ha, og den samlede længde af gader 1955: 6,7 km.

Af arealet var 1951 222 ha landbrugsareal, 32 ha gartnerier og frugtplantager, s. 704 14 ha skove og plantager, 15 ha bebygget grund og gårdsplads, 46 ha private haver, 31 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 5 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 3 ha tørvemoser og 5 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejendomme 15,5 mill. kr., deraf grundværdi 3,9 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening samt Bygningsbrandforsikrings-Foreningens medlemsselskaber indtegnede ejendomme var i januar 1955 32,5 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken (mul. viet Skt. Anna), der ligger ved Torvet, består af romansk skib m. kor i overgangsstil samt sengotisk sakristi, n.kapel og v. tårn. De romanske dele er af kridt, dog er til s. 705 detaljer i arkadepillerne anv. munkesten. Det romanske kor er helt forsv., og af det basilikale skib er kun sdr. sideskib og arkademur samt ø.gavlen bev., mens alt andet er rekonstrueret. Højkirken har rundbuede vinduer; i ndr. sideskibs ø.gavl er fundet spor af en alterniche. Sdr. arkademurs tre midterste buer har en bred fals, der bæres af halvsøjler m. høje trapezkapitæler, meget mindende om de tilsvarende i Sorø kirkes ndr. sideskib. Sdr. sideskibs fire vestl. fag har opr. grathvælv. O. 1250 blev det opr. kor. mul. efter en brand, erstattet af en korbygn. af munkesten; i ø.gavlen sidder et svagt tilspidset, trekoblet vindue, i s.muren en mangefalset præstedør i lille fremspring. Gavlen er ved savskifter delt i fire trekanter, i den øverste et græsk blændingskors. Koret havde opr. fladt loft, men meget snart efter dets opførelse indbyggedes to fag krydshvælv m. halvrunde ribber båret af dværgsøjler. I sidste halvdel af 1200t. udvidedes skibet. Midtskibets v.gavl og hele ndr. sideskib blev nedrevet, og en ny n.mur opf. ca. 2,5 m uden for den gl., samtidig m. at v.gavlen flyttedes knapt 1 m ud; af disse mure, der udvendig var af tegl, indvendig af kridt, er kun bev. et kort stykke ml. kirken og n.kapellet. Samtidig planlagdes en overhvælvning af kirken på fem smalle fag, der dog aldrig blev udført. I unggotisk tid ombyggedes sdr. sideskibs ø.hvælv, og vistnok i sengotisk tid fik kor og skib fladbuede, falsede vinduer. – I sengotisk tid byggedes på skibets n.side et smukt kapel, viet Skt. Anna, af munkesten og kridt m. kamtakkede blændingsgavle i ø. og v.; det indre stod som eet rum under to krydshvælv, i ø.faget var en dobbeltåbning ind til skibet. Et svært munkestenstårn rejstes ca. 1,5 m v.f. skibet og sattes i forb. m. s. 706 dette ved en kort v.forlængelse, hvoraf en rest nu står som pille på tårnets nø.hjørne, i sø. er et opr. trappehus; tårnrummet åbnede sig mod skibet i hele sin bredde og havde vinduer mod s., n. og v. og portal i v. (sen. forhøjet). Endnu sen. tilføjedes på korets n.side et sakristi, bæltemuret af røde og gule munkesten m. fem højblændinger i gavlen; det indre havde to krydshvælv, det sdr. er nu nedbrudt og rummet delt i to. Foran korets præstedør har ligget et våbenhus af bindingsværk, der 1782 afløste et ældre. 1633 blev tårnets øverste del ombygget og fik 1790 en ny afslutn. formet som en stor lanterne; den afløstes 1852 af et lavt pyramidetag m. et kors. – P.gr.af brøstfældighed overvejedes det en tid helt at nedrive kirken, men 1881–82 underkastedes den en hovedrestaurering under ledelse af H. B. Storck og V. Ahlmann. Ved denne blev det romanske skibs ndr. del rekonstrueret på de gl. fundamenter, de bev. middelald. dele blev skalmuret og skibets korte v.forlængelse klædt m. kridtkvadre; sdr. sideskibs vinduer rekonstrueredes, koret fik nye vinduer, våbenhuset blev nedrevet, og den brede korbue flyttedes lidt mod n. N.kapellets ø.fag blev ved en stor bue sat i forb. m. skibet, mens tårnrummet blev adskilt fra dette og fik indbygget et hvælv, og tårnets middelald. saddeltag rekonstrueredes. Kirken, der var kalket allr. i middelalderen, står nu m. blanke mure og tækket m. munketegl, sideskibene dog m. kobber.

Kirken har haft kalkmalerier fra fem perioder. Ældst, fra 1250–1300, er en frise over korbuen, den tronende Kristus og otte apostle i arkader, ommalet 1881 af J. Kornerup ved korbuens flytning; i korhvælvet er geometriske dek. og planteornamenter fra o. 1300. Malerier fra 1300–25 nordl. på skibets udvidede ø.mur, tre rækker arkader m. apostle, engle og serafer, forsvandt 1881 sa. m. to scener af Skt. Eligius’ legende, malet o. 1400 på skibets udflyttede n.mur. I Skt. Annas kapel er malerier fra o. 1480, helgenerne Severinus, Nicolaus, Rochus og Martin. Af en dek. fra o. 1520 er kun bev. pave Leo X.s våben, på korgavlens n.side; i korbuen har været en dommedagsscene samt en apostelrække og i korhvælvet figurer, nedhugget 1881. I skibet kalkmalede dek. fra 1882.

I kirken har været †altre viet Skt. Anna, Vor Frue, Skt. Peder og Skt. Oluf. Middelald., muret alterbord dækket af et renæssancepanel fra o. 1625. Højrenæssance altertavle fra 1618 i tre etager m. samtidige indskrifter. Middelald. oblatæske af sølv og sengotiske alterstager; middelald. røgelsekar i Nationalmus. Døbefont af no. marmor m. tindåbsfad, skænket 1798 af Peder Wiberg; sølvdåbsfad og -kande skænket 1778 af Chr. Samuel Kaalund. Smukt, sengotisk korbuekrucifiks o. 1520 af nordty. arb. Højrenæssance korgitter o. 1620. Bruskbarok prædikestol skåret af Jørgen Ringnis, meget lig Nykøbings, m. malet årst. 1634 og portrætter af giverne, borgm. Lauritz Pedersen Mønboe og hustru Anne Christensdatter (Lund. Portrætter. IX. 219). Monstransskab o. 1400 m. samtidige malerier, indmuret i korets ø.væg. Rester af orgelpulpiturer fra o. 1625 og o. 1750. Tre lysekroner: 1) 1611, 2) 1670, skænket af borgm. Hans Anderson fra Montrose i Skotland og hustru Margareta Jacobsdatter Williams, 3) 1700t., af glas; lysearm 1698. Sølvplade fra 1779 m. mindeord over købmandsenken Margarethe Christierne Johnsen, ved prædikestolen. Fire klokker: 1) Fem- el. tiklokken, middelald. (Uldall. 152), 2) Pinkeren og 3) Zeigeren, begge o. 1500 (Uldall. 134), 4) Tolvklokken, støbt 1665 af Hans Hynemøder. – Af epitafier er kun bev. en blytavle over Rasmus Scharvin, † 1723, derimod findes endnu 33 s. 707 gravsten: o. 1568, byfoged Jørgen Guldsmed, † 1541, borgm. Niels Perssen, † 1568 og deres hustru Anna, † 1559, ved korets s.dør; figursten 1602 over borgm. Christoffer Pedersen Friis, † 1609, og hustru Magdalena Andersdatter samt en sten fra o. 1609 over dem og to børn, i korgulvet; smst. to sten over borgm. Hans Jensen, † 1602, og Andreas Moridtzen og hustru, o. 1620. I tårnrummet sten over Hans Jørgensen Kræsing, † 1626; Mikkel Tommesen, † 1620, og borgm. Daniel Hasenhart m. deres hustru Karen Pedersdatter, † 1629; Jacob Nielsen Lisse og hustru Maren Olesdatter, begge † 1640; Jacob Willumsen, født i Montrose i Skotland, † 1640, og hans anden hustru Gundil Kastensdatter; Peder s. 708 Andersen, † 1646, og hustruerne Karen og Dorette; o. 1650, Mikkel Hansen Kielfører og hustru Wivicke Olufsdatter.

På den gl. kgd. omkr. kirken, der blev nedlagt 1862, er gravsten over distriktskirurg Nicolai Gottfried Jacob Koch, † 1811, postmester Samuel Halvardus Necolay Jæger, † 1814, byfoged Johan Nicolai Canaris, † 1821, og overmåler P. Wiberg, † 1824. Her var endv. begr. skuespillerinden Maren Magdalene Lerche, † 1755.

Litt: DanmKirk. VIII. Maribo a. 256–90.

Missionshuset Bethania, Rosenvængets Allé, er opf. 1900.

Den gl. kirkegård ved kirken blev nedl. 1862; en del gravsten er dog bev. S.å. blev kirkegården ved Nykøbingvejen anl., udv. 1899. Kapellet opf. 1862 (arkt. V. Tvede) og udv. 1907. Her er begr. veterinæren Hans Jensen, † 1895, og maleren og radereren Peter Ilsted, † 1933.

Råd-, Ting- og Arresthuset, Torvet, er opf. 1860 (arkt. V. Tvede). Bygn. indeholder retslokaler, dommerkontor, administrationslokaler, politistat. og arrest.

Stubbekøbing kommunale Borger- og Realskole, på hj. af Elversvej og Rosenvængets Allé, er opf. 1906–07 (arkt. Haunstrup) i pavillonsystem. Skolen havde 1955 15 lærere og 389 elever. – Teknisk Skole, ved Nykøbingvejen, er opret. 1860. Bygn. opf. 1894 (arkt. Ph. Smidth). – Handelsskolen, opret. 1914, har lokaler i kom.skolen. – Folkebiblioteket (opret. 1908; 5000 bd.) har lejede lokaler Vestergade 37.

Maribo Amts Tuberkulosehospital, Alslevvej, er opf. 1914 (arkt. L. Kildegård) som kommunalt sygehus. Overtaget 1945 af amtskom. og amtets købstæder og omdannet til tuberkulosesygehus m. 30 pl. – Alderdomshjemmet, ved tuberkulosehospitalet, er opf. 1918 (arkt. J. Holck og C. Andersen).

Elvers Minde, Asylvej, er opret. ved fund. af 1860 af partikulier C. F. Elvers m. 4 fribol. – Haandværkerforeningens Stiftelse, Møllegade, er opf. 1866 m. 8 fribol. for gl. medl. og deres enker. Stiftelsens bygn. i Møllegårds Allé er opf. 1936 og rummer 4 bol. – Børneasylet, Asylvej, blev opret. 1865 af agent C. B. Benzon og læge H. F. Rostrup. Bygn. opf. 1866, 30 pl.

Gasværket, Ringgårdstræde, er anl. 1863 og udv. fl. gange. 1952–53 produceredes 235.100 m³. – Vandværket er anl. 1932 og udv. 1952–53. Kapacitet ca. 50 m³ i timen. – Elektricitetsforsyningen er fra 1/4 1953 overtaget af S.E.A.S., og overgang fra jævnstrøm til vekselstrøm er sket.

Af andre bygn. og inst. kan nævnes: Nordfalsters Bank A/S (opret. 1895); Sparekassen for Stubbekøbing og Omegn, Torvet, opret. 1925; Freys Hotel og Kino på Torvet.

Lystanlægget (ca. 6,5 ha) blev anl. 1881–82 v.f. byen langs Dosseringen (anl. 1839). Anlægget udv. 1899 og 1928. Pavillonen opf. 1896. I anlægget buste af Fr. VII (R. S. Malthe), rejst 1870 på Torvet, sen. flyttet hertil, endv. et mindesmærke for overlærer R. C. Andersen, † 1900, der har haft betydning for anlæggets tilblivelse. (C. Strandgaard i AarbLollF. 1934. 44–57). Genforeningssten 1920. I nærheden findes et sportsanlæg.

Jernbanestat., ved havnen, er anl. 1911 (arkt. H. C. Glahn). – Fra byen er der bilruter til bl.a. Nykøbing og Nr. Alslev. – Posthuset og Telegrafstat., Torvet, har til huse i den gl. skolebygn. (opf. 1850). – Toldkammeret er i jernbanestat.

Havnen er anl. 1842 og udv. 1851, 1878 og 1912, da dybden øgedes til 6 m. 1931–32 blev den vestl. del af havnen anl., og 1952 byggedes en læmole. Den saml. kajlængde er 330 m. Fra havnen er der bilfærgeforbindelse til Bogø (færgeleje bygget 1940). Havnen var før i en bugt, der gik ø. og s. om byen.

Af industrielle virksomheder kan nævnes maskinfabrik, nøglefabrik, to savværker, skibsværft, bådebyggeri, mejeri, køleanlæg og fiskeindustri.

Gamle huse. Byens hovedgade, Vestergade, præges endnu af en del gl. bygninger. Allr. indkørslen til byen fra V. ad denne gade flankeres af lange gl. længer i eet stokv. hovedsagelig i bindingsværk, m. brede fortove foran. Nr. 16 (Trojels gård) er en lang grundmuret gulkalket længe. Over et af vinduerne sidder en sten m. indskr.: Een død Vens Æreminde 1708. Gården var opr. en stor købmandsgård, men de øvr. bygninger er nu omdannet el. nedrevet. En anden købmandsgård, Vestergade 31–33 (Fortunen), har mod gaden en lang bindingsværkslænge, hvis façade dog er meget ændret ved indsætningen af store butiksvinduer. Vestergade 30 og 32 danner tilsammen et malerisk lille bindingsværkskompleks, hvis gårdinteriør navnlig bør fremhæves. Byens smukkeste arkitektoniske mindesmærke er dog hjørneejendommen Vestergade 43, fra o. 1848. Det er opf. i grundmur i to etager m. vinduerne anbragt i rundbuede blændinger, der går igennem begge etager.

Indbyggerantallet i S. kbst. var 7/11 1950: 2230 indb. fordelt på 760 husstande. (1801: 467, 1850: 1081, 1901: 1615, 1930: 2145).

1/4 1922 indlemmedes en del af Åstrup kom. i S. kbst.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 245 levede af landbrug m.v., 797 af håndværk og industri, 416 af handel og omsætning, 216 af transportvirksomhed, 205 af administration og liberale erhverv og 330 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 21 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1954 var der ved S. toldsted hjemmehørende 1 motorskib m. 39 brt. og 6 sejlskibe m. motor med i alt 302 brt.

Skibsfarten på S. omfattede 1953: 150 indgående skibe m. 12.923 t gods, hvoraf 59 skibe m. 10.047 t fra udlandet, og 153 udgående skibe m. 2421 t gods, deraf til udlandet 57 skibe m. 1943 t gods. Af det udlossede gods var 4187 t gødningsstoffer, hovedsagelig fra udlandet, 6069 t kul og koks, overvejende fra udlandet, og 2124 t sten, kalk og cement, udelukkende fra indenlandske havne. Af det indladede gods var 1649 t korn, udelukkende til udlandet.

Der var i S. kbst. 31/12 1954 i alt 161 automobiler, hvoraf 91 alm. personbiler, 4 drosker, 4 rutebiler m.v. og 61 vare- og lastvogne samt 1 motorcykel af scootertypen og 26 andre motorcykler. 3 af amtets omnibusruter på fra 11,5–21 km udgår fra eller berører byen, på disse ruter kørtes i sommeren 1954 ugtl. ca. 2500 km.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 103 håndværksog industrivirksomheder m. 433 beskæftigede og 720 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 13 engros- eller dermed beslægtede virksomheder m. 36 beskæftigede og en omsætning på 4,0 mill. kr., 47 detajlhandelsvirksomheder m. 154 beskæftigede og en omsætning på 9,9 mill. kr. samt endelig 11 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 37 beskæftigede og en omsætning på 0,8 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1952/53 764.000 kr.; skatterne indbragte 615.000 kr. (heraf opholdskom. skat 533.000 kr., erhvervskom.skat 4000 kr., aktieselskabsskat 18.000 kr., ejendomsskyld 23.000 kr., grundskyld 32.000 kr.), afgifter og kendelser 36.000 kr., overskud af vandværker 26.000 kr., gasværker 28.000 kr., el.værker 36.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 759.000 kr., var sociale udg. 221.000 kr., udg. til skolevæsen 101.000 kr., biblioteksvæsen 5000 kr., medicinalvæsen 23.000 kr., rets- og politivæsen 2000 kr., vej- og kloakvæsen 49.000 kr., gadebelysning 10.000 kr., snekastning 3000 kr., off. renlighed iøvrigt 23.000 kr., brandvæsen 15.000 kr., off. lystanlæg 18.000 kr., administration 89.000 kr., Kom.s formue udgjorde 31/3 1953 2,2 mill. kr., hvoraf 1,1 mill. kr. i faste ejendomme og 0,9 mill. kr. i værdipapirer og beholdning; kom.s gæld 0,7 mill. kr. og legatkapitalen 81.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1953/54 9,9, ligningsprocenten 9,40.

S. havn, der er kommunal, havde 1953/54 indtægter til et beløb af 55.000 kr., udgifter 63.000 kr. og pr. 31/3 1954 en formue på 496.000 kr. og en gæld på 252.000 kr.

I Sparekassen for Stubbekøbing og Omegn (opret. 1925) var indskudene 31/3 1954 9,3 mill. kr., reserver 0,4 mill. kr. Nordfalsters Bank (opret. 1896) havde 31/12 1954 en aktiekapital på 0,3 mill. kr., reserver 0,4 mill. kr.; indskudene i banken var 6,0 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør S. kbst. eet so. og sa.m. Maglebrænde so. eet pastorat under Falsters Nørre hrd. provsti. So. betjenes af en sognepræst.

Øvrighed: Byrådet består af 11 medlemmer.

S. kbst. hører under 28. retskr. (Nykøbing kbst. og hrd. og Falsters Vester hrd. m. S. kbst. og hrd.), og har tingsted i S. Den hører til 19. politikr. (Nykøbing-S.), Maribo amtstuedistrikt m. amtstue i Maribo, Falsters lægekr. (Nykøbing), 24. skattekr. (S.), 19. skyldkr. (Maribo amtr.kr.), amtets 5. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 189. lægd. S. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 178–189.

S. kbst. udgør 83. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 19. politikr.

Skove: V.f. byen på den høje strand en lille skov i forb. m. et kommunalt lystanlæg.

Yderst på Kongsnæs, på en isoleret banke, der tidl. har været omflydt af vand på de tre sider, er der fundet munkesten. Stedets historie kendes i øvrigt ikke.

I byens østl. udkant ligger ved Fribrødreå en gl. stampemølle, der endnu var i brug som kornmølle til 1919. De smukke bygninger ligger endnu ved mølledæmningen, men dammen er tørlagt.

Litt.: AarbLollF. 1942. 98–104.

Historie. Ved en beskyttet vig på Nordfalsters kyst ud mod det vigtige gennemsejlingsfarvand Grønsund lå på Valdemar den Stores tid et lille fiskerleje. Vigen omkransedes mod v. af halvøen Stubben og mod ø. af Kongens Næs (Kongsnæs). I bunden af vigen udløb Fribrødreå. Farvandet var meget vigtigt på dette tidspunkt. Her samledes ledingsflåden, inden den drog på togter over Østersøen. På Kongens Næs har der mul. været anlagt en mindre befæstning. Omkr. fiskerlejet og mul. i ly af borgen opstod den sen. købstad S. Den nævnes ikke i ValdJb., men kirken eksisterede formentlig o. 1175. Byens opr. næringsveje har utvivlsomt været fiskeri og søhandel. Agerbruget spillede en ringe rolle, da der kun lå få jorder til byen. 1289 blev S. hærget af nordmændene og de fredløse efter kongemordet i Finderup.

I de flg. århundreder blomstrede byen op, navnlig på grund af borgernes deltagelse i de rige sildefangster i Øresund. Byen havde sine faste stader i Falsterbo. Endvidere drev man handel m. Østersølandene, navnlig m. Wismar. De ældst kendte privilegier blev udstedt 1/5 1354 og gav bl.a. borgerne visse græsningsrettigheder på kronens ejendomme. Sen. bekræftedes privilegierne 1386, 1414, 1442, 1453 og 1504. I hvert fald indtil ca. 1400 hævdede S. sig som den førende by på Falster.

I det middelald. S. fandtes både et Skt. Gertruds og et Skt. Knudsgilde. Endv. har der ligget en Skt. Jørgensgård uden for byen, men der vides i øvrigt ikke meget om disse institutioner. 1517 henlagdes S. under kongens fadebur, og byen forblev under kronen, selv da Falster udlagdes som underhold for dronningen. Under grevens fejde stod byen på Chr. II.s side, og den måtte efter krigens ophør betale betydelige skatter.

Endnu i første halvdel af 1500t. trivedes byen, men da silden forsvandt fra Øresund omkr. midten af 1500t., fik den et alvorligt knæk. Den gl. naturhavn ved åmundingen var med årene groet helt til og kunne til sidst slet ikke benyttes. Endv. mærkede byen nu for alvor konkurrencen fra Nykøbing. Hertil kom nogle store brande 1589 og 1597. Også stormfloden 1625 ramte byen hårdt, idet adsk. fartøjer hjemmehørende i byen ødelagdes, medens skaderne på selve byen var ubetydelige, da den lå ret højt. 1639 lagde en ny brand henved 1/3 af bebyggelsen i aske. Til disse forsk. ulykker sluttede sig 1659 den sv. besættelse. I foråret 1659 angreb Karl Gustaf Falster fra Sjælland, og S. blev erobret og belagt m. sv. tropper, der pålagde beboerne svære udskrivninger. Besættelsen varede indtil sommeren 1660.

Ødelæggelserne i byen var omfattende, og befolkningstallet var 1672 godt 500. Fra regeringens side forsøgte man at komme byen til hjælp ved skattelettelser. Endv. fik borgerne tilladelse til at forpagte nogle af kronens jordtilliggender s.f. byen. Forholdene var dog fortsat yderst vanskelige, og en lang stagnationsperiode indtraf. 1682 afskaffedes borgmesterstillingen og rådmandsinstitutionen, og byens styrelse overtoges af den kongevalgte byfoged. Den lille latinskole, der fandtes i S., havde ingen større betydning og nedlagdes 1740. Den havde til s. 712 huse i en bygn. på kirkegårdens sydside. Fra 1682 blev det forbudt borgerne at drive handel på udlandet, og da toldboden skyllede bort 1694 under en stormflod, blev den ikke genopbygget.

Også i 1700t. stod S. helt i stampe. Da der ikke fandtes nogen ordentlig havn, kunne søfarten ikke komme i gang. Skibene måtte udlosse varerne i pramme og både, og under dårlige vejrforhold var dette næsten en umulighed. Dog fandt der stadig nogen korneksport sted over S., og byen havde 1747 5 egne skibe. Nogle tobaksplantager blev anlagt i dette årh., og endv. spillede pottemageriet en vis rolle. Af håndværkerlavene gik skomagernes tilbage til slutn. af 1600t. Endv. oprettedes 1746 et skræderlav, 1750 et bagerlav og 1752 et væverlav. Da prins Carl af Hessen 1766 købte de jorder af kronen, som en del af borgerne hidtil havde haft i forpagtning, for at indlemme dem i Carlsfeldt gods, betød dette et alvorligt afbræk i byens erhvervsliv. 1801 var befolkningstallet sunket til 467.

Fra slutn. af 1700t. begyndte borgerskabet at røre på sig, og man koncentrerede sine anstrengelser om en forbedring af de fortvivlede havneforhold. Forsk. planer blev udkastet, men det varede længe, inden man fik mulighed for at realisere dem. I årene 1807–14 blussede virksomhedstrangen pludseligt op. Man fik udrustet et kaperfartøj, der bar byens navn, og gode priser blev indbragt. Da freden indtrådte, oprandt påny vanskelige år under landbrugskrisens tryk. Endelig 1839 tog man fat på opførelsen af en skibsbro, der kunne tages i brug 1842. Søfarten kom i gang, og man fortsatte med at bygge en virkelig havn ø.f. skibsbroen. Fra 1856 åbnede man regelmæssig paketfart på hovedstaden. Foreløbig måtte man nøjes m. varetransport, idet færgestederne i Gåbense og Grønsund havde eneret på persontrafikken. Fra 1880erne fik man dog anlagt forsk. passagerruter på Masnedsund og Møn, der opretholdtes indtil 1933.

Fra midten af 1800t. grundlagdes forsk. mindre industriforetagender i S., såsom jernstøberier og maskinfabrikker. 1863 oprettedes en gasmålerfabrik. Vejforbindelserne m. omverdenen forbedredes, og da jernbanen til Nykøbing åbnedes 1911, fik byen bedre forbindelse m. sit opland, hvilket medførte et alm. opsving i byens erhvervsliv. Allr. 1860 var befolkningstallet steget til 1247, 1901 havde man passeret 1600. Stadig nye virksomheder grundlagdes, bl.a. oprettedes et mindre skibsværft i tilknytning til havnen. Også efter århundredskiftet har man udvidet havnen ved anlæggelsen af en vesthavn (1931). Byen havde 1950 godt 2200 indbyggere.

Siden 1849 har S. været det politiske centrum for Nordfalster, og kredsens folketingsmænd blev kåret på byens torv umiddelbart ved kirken. Byen fik 1860 sit eget blad »S. Avis«, der nu er aflægger af det radikale »Lolland-Falsters Venstreblad« m. trykkested i Nykøbing. Siden 1921 har byen haft en soc.-dem. borgmester. Fra 1940 har postpakmester P. M. Hansen beklædt borgmesterembedet.

Litt.: O. J. Rawert og G. Garlieb. Bornholm beskreven paa en Reise i Aaret 1815. 1819. 4–31. Bering Liisberg: Stubbekøbing gennem Tiderne. 1912. AarbLollF. 1914. 135–44; 1918. 14–16; 1925. 86–91; 1934. 44–57; 1935. 1–35; 1940. 78–96. H. Hjelholt. Falsters Historie. I–II. 1934–35 (se registeret). Købstadforeningens Tidsskrift 15/4 1954. Sven Henningsen. Stubbekøbing. 1354–1954. 1954. Tillæg til Lolland-Falsters Folketidende 1/5 1954.

Tvedegård. Hr. Folmer Jakobsen Lunge († o. 1412) skrives i årene 1403–07 gentagne gange til el. i Tvede, uden at det fremgår, hvor dette ligger, men det er sandsynligt, at det drejer sig om T. (1403 Thuede) ved skellet mod Lillebrænde so. 1603 skødede Aksel Brahe til Elved Tvedegård til kronen. Hartk. var 1664 og 1688 ca. 6 tdr. Ved krongodssalget 1766 fik byfoged i Stubbekøbing Jørgen Scheel T. til købs uden auktion. 1810 overtoges den af sønnen, købmand i Stubbekøbing Ditlev Flindt S., hvis enke Grete S. 1835 skødede den til købmand Jørgen Nicolai Scheel. Dennes enke skødede den (hartk. ca. 15 tdr.) 1857 for 120.000 kr. til sønnen D. F. S., der ejede den til ind i 1900t.

Litt.: J. C. B. la Cour. DGaarde. III. 1907. 1263–64. Chr. Lisse i AarbLollF. 1951. 316–19.

I S. præstegd. levede Hans Egede, hvis datter var gift med sognepræsten L. J. Alsbach, sine sidste år og døde der 5/12 1758.

I S. fødtes 1623 præsten og topografen Lucas Debes, 1740 præsten og forf. Lorenz Jacob Benzon, 1816 præsten Gottlieb Nicolai Blædel, 1823 apoteker og fabrikejer Alfred Benzon, 1858 redaktøren og bladudgiveren Sophus F. Neble, 1877 filosoffen Anton Thomsen, 1889 skolemanden Hans Sejerholt.