Svinninge sogn

(Hjembæk-S. kom.) omgives af Kundby og Hjembæk so., Skippinge hrd. (Særslev so.) og Ods hrd. (Vallekilde og Hørve so.). Det temmelig flade terræn sænker sig mod n. i retning af de udtørrede fjorde Svinninge Vejle og Lammefjord, hvor der ved tørlægningen er vundet henh. 80 ha og 40 ha til so., men samtidig (påbegyndt o. 1850) er store engstrækninger ved Svinninge Vejle (1482 Sweyninge mader) kommet under kultur. Jorderne er overvejende lerede og frugtbare. Gennem so. går Odsherredbanen med stat. i Svinninge samt hovedvej 4 (Holbæk-Kalundborg) og landevejen Nykøbing-Ringsted. Hvor de to veje mødes, har der udviklet sig en stor stationsby med bymæssig karakter, Svinninge.

Areal i alt 1950: 1424 ha. Befolkning 7/11 1950: 1559 indb. fordelt på 487 husstande. (1801: 421, 1850: 629, 1901: 945, 1930: 1292).

I sognet byerne: Svinninge (*1311 Swytninge, o. 1370 Swethningge; u. 1781) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 1117 indb. fordelt på 372 husstande – med kirke, skole (opf. 1898, flere udvidelser, sidst 1953), realskole, teknisk skole, handelsskole, folkebogsaml. (1900; 2055 bd.), missionshus, forsamlingshus, alderdomshjem (1948), kommunekontor, hotel, biograf, politistation, bank- og sparekassefilialer, andelsmejeriet Brokilde, andelskølehus, andelsbageri, frugtlager s. 445 for Holbæk amt (Hafex), Nordvestsjællands Elektricitetsværk (arkt. Ivar Bentsen 1913), valsemølle, motormølle, savværk, maskinfabr., jernbanestat. og postkontor; Gudmandstrup (1388 Guthmenstrop; u. 1790). – Nordgårde. – Gårde: Svinningegd. (48,1 tdr. hartk., 215 ha; ejdsk. 585, grv. 400); Arnakkegd. (o. 1370 Arnakkæ; 43 tdr. hartk., 219 ha; ejdsk. 532, grv. 312); Svinninge Hovgård (12,6 tdr. hartk., 51 ha; ejdsk. 140, grv. 112), Lammefjordsgd.

Svinninge so., der sa.m. Hjembæk so. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr., dets 4. forligskr. og udgør 2. udskrivningskr., 36. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken ligger på bakkehældet ned mod Svinninge å. Af den romanske kirke eksisterer nu kun skibet, opf. af kampesten, der allr. i den ældste tid var dækket af grov mørtelpuds. Der er bev. 2 højtsiddende, romanske vinduer, anbragt lige over for hinanden; på n.siden er vinduet ikke tilmuret, fører ind til de sen. indbyggede hvælvinger. S.døren sidder på sin opr. plads, men er ommuret; n.døren er forsvundet. Kirken rest. 1954; nyt sakristi opf., arkt. Hardie Fischer. Rester af kalkmalerier fremdroges i korets n.væg. I tidlig gotisk tid fik skibet 2 hvælvinger, meget høje og med slanke rundstave langs gjord- og skjoldbuer. I den sen. middelalder undergik kirken store ændringer. Koret forsvandt, og bygn. forlængedes mod ø. i hele skibets bredde; også dette nye parti fik 2 hvælvingsfag, med tværstave på ribberne. Foran s.døren opførtes et våbenhus. Mod v. rejstes et tårn, hvis hvælvede rum ved en bred spidsbuet arkade sattes i forb. med skibet; her står nu siden 1924 kirkens orgel. Alle tilbygn. fik kamtakkede, blændingsprydede gavle. Ø.forlængelsen fik brede vinduer i fladbuede, aftrappede indfatninger, desuden en trappefrise. Tårnet er i nyere tid delvis skalmuret med små sten. I den romanske del af kirken fandtes 1954 faste, murede bænke fra ældste tid. Alterbordet er beklædt med panelværk, foldeværk på siderne og en tredobbelt arkade på forsiden, dat. s. 446 1580. Altertavlen er et nyere arb. uden egl. interesse (med maleri af Carl Bloch). Kalken er middelald., af sengotisk form. På alterbordet 2 sengotiske stager med snoede skafter (som i Jyderup). På korvæggen er anbragt 2 fløje af et senmiddelald. alter, en fløj på hver side af nuv. alter; mod n. ses den hellige Katharina, mod s. Jomfru Maria med barnet. I koret findes en velbev. skriftestol af fyrretræ; den er fra o. 1600 og dækkes af tæt, rudemønstret gitterværk. Døbefonten af granit er af Kalundborgtypen. Prædikestolen er stafferet 1619 og er et arb. af Anders Nielsen Hatt, sml. Hørby. Staderne er nyere. De 2 klokker i tårnet er fra 1648 og 1849. På kgd. uden for våbenhuset ligger en romansk ligsten. Af hegnsmurene, der er fornyet mod n., er murflugten tæt v.f. tårnet senmiddelald. – På kgd. er begr. landinsp. Chr. Weitemeyer, † 1906.

Svinninge havde i middelalderen en hovedgd. 1405 og 1416 nævnes Erik væbner Aagesen af S. 1421 lejer Iver Smyter hgd. i S. af Antvorskov kloster. 1445 nævnes Tyghe Eriksson af S. 1584 oprettede Frederik Friis til Hagested en avlsgård i Svinninge af 2 bøndergde. – Den nuv. Svinningegd. blev opret. 1783 af nedlagte bøndergde. 1804 solgtes den med 21 tdr. hartk. af Carl Adolf v. Castenskiold til Hagestedgård til A. Ross, som 1810 solgte den til translatør sen. justitsråd P. N. Nygaard. S.å. ejedes den først af forp. J. Th. Neergaard, dernæst af forp. Jensen, så af Ludvig Grandjean og endelig af N. Bang, som 1813 solgte den til købmand Joseph Flairieux. 1817 købte major, sen. generalmajor Harald Rothe S., og han afhændede den 1850 til G. L. Wittrock, som 1858 solgte den til Fritz Müller, der 1874 afhændede den til C. v. Deurs. Den ejedes derefter af C. G. P. Hansen, Møller og G. Reé, indtil A. de Fine Skibsted († 1931) købte den 1881. 1910–18 ejedes den af O. J. Knipschildt, overgik 1918 til Ernst H. F. Knipschildt, der 1929 solgte den til godsejer N. T. Danielsen, Adamshøj, for 415.000 kr.; dennes svigersøn H. H. Nord overtog den 1944.

Arnakke bestod 1688 af to gde., som i 1700t. blev lagt sammen til en større gd. og 1779 udvidet med jord fra Svinninge. Den lå under Dønnerup. 1795 solgtes den med 19 tdr. hartk. af Poul Christian Stemann til Dønnerup til Christian Sørensen, forp. på Dragsholm. 1805 skødede dennes enke den til F. C. Schrøder, der 1809 solgte den til Ludvig Grandjean. 1811 købes A. af C. Rosenørn, ejedes dernæst af Fanny Rosenørn og solgtes 1812 til kapt., sen. generalmajor Harald Rothe, som s.å. solgte den til C. Brandis. 1816 købtes den af gross. Schartau og 1823 på auktion af staten, som 1828 solgte den til Carl Madsen. 1871 overtog dennes søn Christian Julius Madsen den, og 1898–1915 var Charles Georg Madsen ejer, 1915–20 Henrik L. Laursen, 1920–27 gross. Chr. Romlund og fra 1927 J. A. T. Schwensen. – På A. fødtes 1789 stifteren af Sparekassen for Kbh. og Omegn, konferensråd Herman Bech, 1815 fysikeren prof. L. A. Colding.

Svinninge Vejles tørlægning, for hvilken bl.a. G. Fr. lensbaron Zytphen-Adeler var virksom, skete 1852–62 under offtl. tilsyn ved anlæg af omgivende landkanaler, midtkanal m.m., og det ca. 178 ha store areal er nu forvandlet til god agerjord, fordelt ml. de omliggende so. Svinninge, Hørve, Vallekilde og Særslev. Her foregår skalgravning (til hønsefoder) og tørvegravning (især under 2. verdenskrig).

Skove: Med undtagelse af en ganske lille skov lige n.f. Arnakkegård er so. skovløst.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en runddysse ved Gudmandstrup og 2 høje ved Arnakkegd. – I Svinninge Vejle er ved skalgravning fundet mange oldsager, hovedsagelig fra ældre og yngre stenalder.

Mindesmærke for Fred. VII (1870); buste af J. A. Jerichau, forestillende S. kredsens første folketingsmand A. F. Tscherning (1881); mindestøtte af granit for landbrugsminister Kr. Pedersen, tegnet af arkt. Ivar Bentsen med bronzeportrætrelief af Svend Rathsack (1930).

Litt.: Henrik Jensen. Svinninge Vejle, AarbHolbæk. 1937. 21–48.