Tingsted sogn

(T. kom.) omgives af Sønder hrd. (Falkerslev, Nr. Ørslev og Systofte so. samt Nykøbing kbst.), Ønslev og Eskilstrup so. På den let bølgede overflade, der fl. st. når til 19 m, er det mest markerede terræn skrænterne langs Tingsted å, der gennemskærer so. Jorderne er af stærkt vekslende kvalitet, bedst mod v. og ringere mod ø., hvor der især i tidl. tider var adsk. mosestrækninger. Flere af disse er nu under kultur, men tilbage er Borremose og Listrup Lyng. Ø.f. Tingsted et område med lagdelt ler. Den anseligste skov er Hannenov skov, men desuden hører til so. Bruntofte skov, Øverup Kalvevænge, Flattehave, Græskobbel og Risbro Vænge. Foruden de gl. landsbyer rummer so. adsk. villabebyggelser, dels ved grænsen til Nykøbing kbst. og dels langs hovedvej 2, der ligesom jernbanen Kbh.-Gedser (Tingsted stat.) gennemskærer so. fra n. til s.

Areal i alt 1950: 2452 ha. Befolkning 7/11 1950: 2521 indb. fordelt på 773 husstande. (1801: 850, 1850: 1101, 1901: 1665, 1930: 2348). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 724 levede af landbrug m.v., 965 af håndværk og industri, 259 af handel og omsætning, 153 af transportvirksomhed, 71 af administration og liberale erhverv og 284 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 65 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tingsted (*o. 1250 Thingstathæ; u. 1794) m. kirke, skole, andelsmejeri, vandværk og telf.central; mod v. ved banen forsamlingshus (opf. 1885), jernbanestat., post- og telegrafeksp.; Tåderup (*1231 Totæthorp, *o. 1250 Todethorp; u. 1792) m. præstegd., teglværk og savværk; Øverup (*1231 Øpæthorp; u. 1799) m. skole og alderdomshjem (sv.f. byen ved banen); Stubberup (*o. 1250 Stubbæthorp; u. tidligst 1816) m. vandværk; Bruntofte (*1231 Brunætoftæ; u. 1794) m. skole; Bangsebro (tidl. Smalby), bymæssig bebyggelse, forstad til Nykøbing – med 1950 i alt: 230 indb. fordelt på 74 husstande –; Kraghave (1569 Kragehouff, Kragehaffue; u. 1799) bymæssig bebyggelse, forstad til Nykøbing s. 958 m. skole, asyl, ml. og vandværk – med 1950 i alt 876 indb. fordelt på 293 husstande; fordelingen efter erhverv i Bangsebro og Kraghave tilsammen var 1950 flg.: 113 levede af landbrug m.v., 575 af håndværk og industri, 160 af handel og omsætning, 53 af transportvirksomhed, 38 af administration og liberale erhverv og 142 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 25 ikke havde givet oplysning om erhverv. – Saml. af gde og hse: Gavlhuse, en del i Nr. Ørslev so.; Keldskov Huse; Teglværkshuse; Skoven. – Gårde: Hovedgd. Gl. Kirstineberg (57,4 tdr. hartk., 319 ha, heraf 92 skov; ejdsk. 745, grv. 546); Tåderupgd.; Egehus, skovriderbol.

T. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Nykøbing og hører under de sa. kr. som Maglebrænde so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing) og under amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 197. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken (viet Skt. Peder) er en romansk bygn. af rå og kløvet kamp og kridt m. kridtkvadre ved hjørner, dør- og vinduesindfatninger. Apsis, kor og skib har kridtstenssokkel. I apsis eet, i skibet fire tilmurede, opr. vinduer, det midterste på s.siden omdannet til luge 1646. Den rundbuede s.dør er høj og smuk, den tilmurede n.dør meget grov. Apsis har halvkuppelhvælv, den runde korbue kragbånd af kridt. I gotisk tid fik koret eet og skibet to krydshvælv. I sengotisk tid rejstes et tårn i v. m. trappe i det hvælvede tårnrums nv.hjørne, og i s. opf. et våbenhus, alt af munkesten. 1723 fik tårnet pyramidetag. Kirken har nu spidsbuede jernvinduer og er kalket lyserød. – Kalkmalerier af Elmelunde-mesteren fra o. 1475–1500 blev afdækket 1887 og opmalet 1889; i koret og skibets ø.hvælv scener fra Jesu barndomshist., i v.hvælvet fra gl. testamente samt lykkehjulet og den rige og den fattige mands bøn. – Romansk, muret alterbord. Alterbordspanel fra beg. af 1600t. m. malerier af dyder og hermer fra 1625 af Anthonius Clement, dronn. Sophies hofmaler. Højrenæssance altertavle 1616 m. indsat maleri: nadveren, fra 1800t. Alterstager o. 1675. Romansk granitfont (Mackeprang. D. 121). To dåbsfade, det ene sydty., o. 1575, det andet nederl., o. 1625. Fontehimmel 1742 m. smuk, samtidig staffering. Krucifiks fra beg. af 1700t., over korbuen. Bruskbarok prædikestol 1633 af Jørgen Ringnis, svarende til Kippinge, m. malerier fra 1633 af Anthonius Clement og alliancevåben for Palle Rosenkrantz og Lisbeth Lunge. Stolestader o. 1600 og vistnok 1635. Degnestol o. 1600. V.pulpitur 1650. Pengeblok 1717 m. tavle, hvorpå maleri af kirken og en tigger. Lysekrone skænket 1716. To klokker, begge støbt 1703 af Konrad Kleimann. Gravsten o. 1630 over provst Laurids Pedersen Werløs og hustru Helvig Thorborg, i korbuens ndr. vange.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1309–26.

1783 blev en del af Vennerslunds tilliggender af hensyn til hovbøndernes »bekvemmelighed« (og formentlig for at gøre deres hoveriydelser mere effektive) udskilt som en særlig hovedgd., hvortil der også lagdes jord fra Vestensborg. Den nye hovedgd., der efter Terslings hustru kaldtes Kirstineberg, havde indtil 1805 ejer fælles m. Vennerslund. Derefter tilfaldt den ved arv hofjægerm. H. Chr. Colbiørnsen (ansat til 115.000 rdl.). Han solgte den 1845 (100 tdr. hartk.) for 250.000 rdl. til cand. phil. Peder Estrup, efter hvis død 1848 den tilfaldt broderen, den sen. konsejlspræsident J. B. S. Estrup, til Kongsdal og Skaføgd. Han solgte den 1851 til justitsråd Therman Ø. Hillerup for 310.000 rdl. Estrup havde af en del af Kirstineberg oprettet gden Pandebjerg, der frasolgtes 1854. Af en anden del af K.s jorder var der allr. o. 1800 oprettet en forpagtergd. Ny Kirstineberg. Ved Hillerups død 1863 fraskiltes denne, der omfattede den større part af godsets opr. tilliggender, og modergden, Gammel Kirstineberg, arvedes af sønnen cand. phil. Victor Hillerup († 1894). Efter ham ejedes den af sønnen, forstkand. Aksel H. († 1935) og efter ham af hans enke Ellen H.; nuv. ejer er sønnen Jørgen H. – Godsark. LAS.

Litt.: Sv. Jørgensen. Lolland-Falsters Herregaarde i Fortid og Nutid. 1938. 92–94. L. Kring i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 115–19.

Hovedbygn. er opf. umiddelbart efter krongodssalget 1766. Den bestod opr. af 4 længer, der ikke var sammenbyggede. Ved brand i 1880erne ødelagdes sdr. og vestre længe; kun den sidste s. 959 blev genopf. Den egl. beboelsesfløj, opf. af materialer fra det nedbrudte Nykøbing slot, udgør den nordl. fløj og er et langt, hvidkalket bindingsværkshus m. lav frontispice mod n. og s. Ø.fløjen, ligeledes hvidkalket bindingsværk, er en ældre tiendelade, beliggende langs den gl. landevej.

I den østl. del af Hannenov skov findes et ejendommeligt jordværk, et ca. 1300 m langt digeanlæg, der i en bue strækker sig fra Listrupvejen mod v. og ender i nv., et stykke fra det store mosedrag, Borremose, Listrup og Virket Lyng, som begrænser skoven imod n. Ved afvigende jordlagsforhold kan dets tidl. fortsættelse i ø. og nø. indtil borgpladsen ved Virket sø (»Trygge Slot«, se Falkerslev so.) formodes. Af det bev. parti består de østligste 325 m af tredobbelt grav (mod s.) og vold, de midterste 630 m af dobbelt (her ofte ødelagt ved nyere vejanlæg) og det sidste stykke af enkelt grav og vold. Voldene har en bredde i basis af 3–6 m og hæver sig indtil 1,5 m over den tørre gravs bund. Det tredobbelte parti, der når en samlet bredde af 20 m, har et par bastionlignende fremspring og spor af en topvold el. et brystværn på den forreste (sydligste) vold. Meget taler for, at dette digeanlæg opr. har strakt sig i en halvbue m. enderne støttet til mosedragene i n. og således har dannet en udstrakt folkeborg, måske det falstringernes fælles virke (munitio), bag hvilket de if. Saxo 1158 søgte ly for venderne. Navnet på den nærliggende by Virket synes at minde derom.

Tingsted har, som navnet siger, været tingplads. Her sluttede Chrf. II og hans søn Erik 26/8 1325 et forlig med marsken Ludv. Albertsen Eberstein, og 1329 sluttedes her fred ml. s. 960 Chrf. II og grev Johan. I kong Hans’ personlige nærværelse holdtes 25/5 1512 ting på Tingsted kgd., hvor der dømtes i retstrætte ml. bispen og lensmanden. 1695 bestemmes det, at tingene i Nr. og Sdr. hrd. skal slås sammen og holdes i Tingsted; de to tinghuse skal nedbrydes og et nyt opføres i Tingsted, hvor tinget tilforn i gl. dage har holdtes. Det nedlagdes dog ved rytterdistr.s oprettelse 1720 og flyttedes til Sdr. Kirkeby, derfra 1735 til Kraghave, hvor det forblev til 1796. 1755 hedder det, at tinghuset forhen stod uden for vestre kirkegårdsdige i T. På dette sted er fundet rester af en munkestensmur, formentlig af kirkeladen, der sen. kan have tjent til tinghus. (Viggo Holm i AarbLollF. 1920. 62–69. Kai C. Uldall smst. 1921. 124 f.).

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes byerne Tingsted (m. 1/2 bol og vistnok 81 ørtug skyldjord), Øverup (4 bol, 192 ørtug), Stubberup (2 bol, 96 ørtug), Tåderup (1 bol, 132 ørtug), Bruntofte (1 bol, 144 ørtug) og Sørup (1 bol, 102 ørtug), der sen. regnes til Eskilstrup so. Kongen ejer knap halvdelen (39 ørtug) af Tingsted, 1/4 af Bruntofte, 1/7 af Stubberup og godt 1/8 af Tåderup, i alt knap 1/6 af so. (÷Sørup). Af større jordbesiddere i øvrigt nævnes magister Olef, der ejer godt halvdelen (42 ørtug) af Tingsted by, og Niclæs Alexandersun m. en ejendom af uvis størrelse i Bruntofte. – Kraghave by er antagelig først opstået i 1500t., siden navnet tidligst forekommer 1569. Af denne bys Vestermark og nogle overdrevsjorder er hovedgden Gl. Kirstineberg oprettet i slutn., af 1700t. – Nørre Ladegård (nu Vestensborg, s. 699) regnes i 1600t.s matrikler til T. so.

Skove: Den største skov, Hannenov skov (312 ha), tilhører staten (Falsters skovdistrikt). Terrænet er fladt m. svagt fald mod nv. til Borremose. Jordbunden veksler meget, nogle steder er den leret m. mulddække, andre steder mager og sandet m. udpræget mor- og aldannelse. Skoven indeholder en del bøg, der ofte udvikler sig mindre godt. På de magre jorder dannes bevoksningen overvejende af nåletræ, fortrinsvis rødgran, men også skovfyr. Skovpartierne Meltved, Trianglen, Lyngknolden og Berregaards planteskole er bevokset m. eg. I skovens n.vestl. del i nærheden af Fjellebro står en stor bøg – »Troldbøgen«. I det s.k. »Birkehjørne« findes en sten, hvori er indhugget en krone og årst. 1791, det år, da skoven kom under kronen. s. 961 Smst. blev 1933 opsat en mindesten for falstringernes forsvar mod venderne 1158. Bruntofte skov (87 ha) hører under Vennerslund gods, mens Risbro Vænge (18 ha), Flattehave (22 ha), Øverup Kalvevænge (20 ha), Græskobbel (20 ha) og Skyttevænge (12 ha) tilh. Gl. Kirstineberg. Træartsfordelingen i disse fem sidste skove er: bøg 65 ha, eg 6 ha, andet løvtræ 2 ha og nåletræ 16 ha. Terrænet er nærmest fladt. Undergrunden sandblandet ler til stift ler. Overvejende god muldtilstand og stor frodighed. En del er blandingsskov.

Fredede oldtidsminder: I Bruntofte et stærkt ødelagt dyssekammer; i Hannenov skov den noget ødelagte langdysse Stensehøj. I Bruntofte skov 20 høje, de 5 middelstore, resten små; i Græskobbel en mindre høj. – Sløjfet: I Bruntofte skov 1 høj, på Bruntofte mark, i fortsættelse af gruppen i skoven, 4–5 småhøje. På T. mark en større stengrav og 9 høje, under Tåderup 1, under Øverup 4 og under Stubberup 1 høj. – I Borremosen ved Hannenov skov er gjort et lille bopladsfund fra ældre stenalder (maglemosekultur). I sa. mose fandtes 1937 en prægtig, rigt ornamenteret guld-halsring fra germansk jernalder. I en mose ved Tåderup er fundet et skelet af et elsdyr, der er dræbt med en benspids, som fandtes inde i brystkassen.

Litt.: Johs. Brøndsted i NationalmusA. 1938. 30–34.

I T. var den kendte kirkelige forf., orientalisten J. C. Lindberg sgpr. 1844–57; han opf. 1846 præstegden, i hvis have der findes en mindedysse for ham.

I T. fødtes 1854 dyrlægen O. P. Pyndt.

Litt.: H. Ødum. Et Elsdyrfund fra Taaderup paa Falster, DGU. IV. I. 11. 1920. Inger Margrethe Boberg. Falsters Høje i Sagnoverleveringen, AarbLollF. 1933. 86–90. Optegnelser af folkeminder ved ovenn. pastor Lindberg og hans børn i Sv. Grundtvig. Gamle danske Minder. II. 1857. 70–117.