Vallensved sogn

(V. kom.) omgives af Herlufsholm, Fodby, Karrebæk, Hyllinge og Gunderslev so. Til so. hører en enklave i Hyllinge so. (Jenstrup Huse). Den nordl. del har et noget uroligt relief, der ved L. Vallensved yderligere forstærkes ved en gruppe stejle enkeltbakker, plateaubakker, der i Kolsbjerg når 46 m (trig. stat.). Bakkelandet er udtryk for afsmeltningen af en isrand, der har haft retningen nv.-sø. Resten af so. har mere jævne bakkeformer, hvis hovedretning ligeledes er nv.-sø. og angiver en israndslinie. De højeste punkter er Hasehøj (28 m) og Langebjerg (38 m). Jorderne hører gennemgående til de bedste i herredet, selv om der stedvis optræder pletter med sand, især på bakketoppene. Gennem det skovløse so. går jernbanen Slagelse-Næstved og landevejen Korsør-Fuglebjerg-Næstved.

Areal i alt 1950: 1911 ha. Befolkning 7/11 1950: 802 indb. fordelt på 220 husstande. (1801: 616, 1850: 853, 1901: 990, 1930: 919). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 574 levede af landbrug m.v., 90 af håndværk og industri, 36 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 88 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vallensved (1259 Walængswith, o. 1370 Walenzwith; u. 1786) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1940, arkt. F. Halleløv), forsamlingshus, ml., andelsmejeri (opret. 1904), maskinstat. og kølehus (anl. 1953). Kyse (1381 Kiusæ, 1426 Kiwsæ; u. 1784) m. vandværk og telf.central; Saltø By (1494 Solte by; u. 1784); Øllerup (1259 Wiflæthorp, *1426 Ølrup, 1471 Ølleruppe; u. 1790); Lund (1259 Lund, 1688 Lundbye; u. 1791?); Stubberup (* 1411 Stubberop; u. 1791?); en del af Jenstrup (*1277 Jenethorp, 1423 Jenstorp; u. 1784), resten i Hyllinge so. – Saml. af gde og hse: Lerbæk Huse; Kyse Overdrev; L. Vallensved; Jenstrup Huse; Eskemose; Skåren. – Gårde: Ottegd. (19,9 tdr. hartk., 89 ha; ejdsk. 207, grv. 165); Kysegd.

Vallensved so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Krummerup so., dog under amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 291 lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirkens romanske del, skib med tårn i v., er opf. af firhuggen kamp. Skibets mure er over 6 m høje, og der har været tre store vinduer i n. og s., men kun de fire vestre, af granitkvadre og kridt, er bev. i tilmuret stand; den 3,7 m høje, rundbuede n.dør er udvidet. Tårnets oprindelige deling i 5 stokværk er ændret; det tøndehvælvede tårnrum har rundbuet arkade til skibet, dør i v. og n., den sidste (nu tilmuret) til en trappe i murtykkelsen; 2. stokværk har til n., v. og s. en opr. lysåbning og mod ø. tre rundbuede nicher, hvoraf de to yderste har åbnet sig til skibet, mens den midterste antagelig har dannet en alterniche; stokværket må opfattes som et herskabs-pulpitur el. -kapel. – I sengotisk tid blev tårnet forhøjet med munkesten; glat v.gavl, to spidse blændinger i ø.gavlen. Skibet fik o. 1500, og mens det romanske kor stod, to krydshvælv, og fra omtr. sa. tid er kirkens tre tilbygn.; en med skibet jævnbred ø.forlængelse på to fag, et våbenhus ud for n.døren og et kapel ved den sdr.; det sidste har to fulde stokv. (med hvælv forneden), af hvilke det øverste, med rester af en kamin og dør til fritrappe i v., sikkert har været beregnet til bolig for degnen. Tilbygn. har glatte gavle; k.s spidsbuede s. 923 vinduer og ø.forlængelsens støttepiller er fra o. 1870. – Gulvfliser af Næstvedarbejde, o. 1580, i Nationalmus. – Trods kgd.sudvidelser er den middelald. hegnsmur af kridt og munkesten bev. til alle sider og med portal i. ø og låge i n.; to portpiller i s. er fra empiretiden.

1941–43 opdagedes og istandsattes (Ole Søndergaard) sengotiske kalkmalerier i skibets to vestl. (opr.) fag; i det østl., på hvælvet, dommedag m. knælende apostle og bl.a. på væggen flugten til Ægypten. I v.faget har hvælvet ranker og dekorative figurer, mens der på n.væggen er rester af et Gethsemanemaleri. Et noget senere maleri af Kristus som verdensdommer restaureredes på s.væggen, mens et lykkehjul over døren måtte fjernes.

Middelald. alterbord af munkesten, nu hugget fri af ø.væggen; på forsiden kalkmalet indskr. 1682 m. sognepræstens navn. Altertavlen er en »katekismustavle« svarende til Fuglebjergs (s. 910) med barokke vinger og topstykke fra 1687; malede våben for Holger Vind og Margr. Gedde, desuden opr. malerier i postamentfeltet af kobberslangen og Kristus på korset. Alterstager fra 1600–25 samt en gotisk jernstage m. seks lyseholdere. Romansk granitdøbefont m. tovstav; nederlandsk dåbsfad af messing o. 1625–50, m. fremstilling af Evas skabelse. Meget smukt, unggotisk korbuekrucifiks, o. 1250, på skibets n.væg, et sengotisk fra o. 1525 hænger på s.væggen. Prædikestol, degnestol og stolestader er fra 1855, pulpituret bekostet 1818 af major v. Plessen. Klokker: 1) 1494, måske støbt af Oluf Kegge, 2) 1846, af H. Gamst og H. C. Lund, Kbh. – Gravsten over sgpr. J. G. Korn, † 1841, og hustru.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 1030–39.

Købmanden og politikeren H. V. Tolderlund, blev født i Vallensved 1836.

I Kyse har i middelalderen ligget en hovedgd., hvis borgplads endnu kan påvises (se ndf.). 1356 fik hr. Peder Begere af kong Valdemar skøde på K.gd. 1378–91 nævnes hr. Fikke Moltke til K., 1400 væbn. Johannes Skytte til Sandby og K. I øvrigt har talr. adelige, navnlig arvinger efter Peder Begere og hans hustru fru Karine (Due?), haft part i byen, men deres tilknytning til hovedgden lader sig næppe nøjere udrede. I beg. af 1400t. er det meste af byen efterhånden erhvervet af dronning Margrethe, og 1416 skænkede Erik af Pommern »vor gård K. og K. fang med al kgl. ret til et kloster, som skal bygges i Skemminge i Lolland« (Maribo kloster). Dette kom efterhånden i besiddelse af yderligere gde i byen, som 1434 og sen. omtales som K. len, der tillige omfattede gods i byerne Vallensved, Stubberup, Lund, Øllerup, Tostrup, Menstrup, Høve, Hyllinge m.fl. Efter reformationen kom det i kronens eje og 1623 henlagdes det til Sorø Akademi og omfattede da 59 gde og 6 hse. Sen. i 1600t. blev det spredt på forsk. hænder.

Litt.: Erling Petersen. Kyse by og gods før 1688. AarbSorø. 1950, 100–21.

Borgpladsen findes endnu i byen s.f. skolen på en høj naturlig banke, for en del omgivet af lavninger; af grave el. volde er intet spor, men på banken er opgravet ca. 3 m af en svær mur af granitkvadre, et ildsted af munkesten m.m. Borgen må have strakt sig neden for banken i ø., da der her er opbrudt en kampestensringmur. Forholdene er dog meget udviskede ved grusafgravninger. En granitkonsol er indsendt til Nationalmus., og mange kvadre og munkesten findes spredte i byen.

Væbn. Johannes Olaui in Jenstorp nævnes 1458. Mul. er det dette J. (Jonstrup), Christiern Pors († 1559) havde i forlening af Roskildebispen (Æ D A. III. 317. A. 21.). I hvert fald ejede kronen både i middelalderen og i 1500–1600t. gde i byen.

I selve Saltø By må i middelalderen have ligget en anden hovedgd., thi 1494 skødede Jørgen Markmand til Harrested til marsken hr. Eskild Gøye til Gisselfeld og Krenkerup († 1506) bl.a. en »hovedgd. i Soltt by med sine gårdsæder«.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so.

Genforeningssten i Kyse, rejst 1920.

V. so. var 1632–39 anneks til Marvede (se KirkehistSaml. 4. R. III. 182, 194).

Politikeren P. Chr. Zahle var 1881–96 sgpr. i V.

Litt.: AarbSorø. 1935. 8–28; 1936. 56–59; 1950. 100–21. Erling Petersen. Vallensved sogns historie. 1954.