Vedersø sogn

(V. kom.) omgives af Tim og Stadil so., en enklave af Husby so., Vesterhavet samt Ulfborg hrd. (Husby, Staby og Madum so.). Ved det østl. so.skel løber Madum å gennem det udtørrede Grønkær mod s. I det yderst lavtliggende og jævne terræn kan der skelnes ml. nogle svagt markerede rygge af morænemateriale (7–9 m o.h.), hvorpå den gl. spredte s. 476 gårdbebyggelse ligger, og nogle mellemliggende, endnu lavere liggende bassiner, som takket være afvandingen i Vest Stadil fjord og i Nørresø el. Åbjerg sø er kommet under kultur. Ved disse arbejder er Nørresøs areal blevet formindsket til 125 ha. Gennem denne havde Madum å tidl. udløb til Vest Stadil fjord. Til so. hører også en knap 1,5 km lang kyststrækning, hvor Vedersø klit ligger, et ret besøgt bade- og udflugtssted.

Areal i alt 1962: 2127 ha. Befolkning 26/9 1960: 584 indb. fordelt på 168 husstande (1801: 393, 1850: 558, 1901: 567, 1930: 621, 1955: 621). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 396 levede af landbr. m.v., 71 af håndv. og industri, 26 af handel og omsætning i øvrigt, 16 af transportvirksomhed, 17 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 45 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Vedersø (1330–48 Withershøgh; so. u. 1800) kirke og præstebol. samt byerne: Kirkeby (1688 Kierchebye) m. centralskole m. ungdoms- og sognegård (opf. 1961–62, arkt. Jacob E. Kjær), alderdomshjemmet »Kaj Munks Mindehjem« (opf. 1952–53, 10 pl.), sportsplads, missionshus, filial af Ringkjøbing Bank og andelsmejeri (opret. 1933); Mølleby m. korntørreri- og foderstofanlæg (på pladsen for tidl. ml.). – Saml. af gde og hse: Hug (1493 Hwgge); Kærby (*1474 Kier, 1497 Wedersøø kerh); Tarp (1493 Torp, 1506 Torpby); Vedersø Klit (tidl. Sundhuse) m. hotel, campingplads, redningsstat. og en del sommerhusbebyggelse; Trankær (1664 Thrankierdt); Kærgde (*1466 Kiergaard); Nr. Hug; Bjerregd. (1338 Byerigh, *1474 s. 477 Bierregaard); Tarp Gde (1493 Torpgaard). – Gårde: Åbjerg (*1471 Obierg); Kroggd. (1493 Krogh); Hovensgd. (1493 Storre Housgord, 1506 Howsgard, 1664 Haunsgaardt); Mogensbjerg (1664 Mogennsberg).

V. so., der udgør ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, og (sa. m. én husstand (5 pers.), der hører til Stadil so.) én sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Torsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 29. lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Kirken, viet Skt. Sebastian (1474 S. Sebastians Kirke), består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn mod v., kapel mod s., vist fra 1474, samt våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre, koret på dobbeltsokkel, karnis over skråkant, skibet på enkel skråkant. Af opr. enkeltheder er n.døren bev. i brug; dens tympanon har relief af to løver, der flankerer en lille, utydelig menneskeskikkelse, og inden for døren sidder der en kvader m. mandshoved. Desuden er et par vinduer mod n. bevaret. Indvendig er korbuen ændret, og dens kragsten m. mærkelig planteornamentik er indmuret i tårnets underdel. Skib og kor har bjælkelofter. Udbygningen mod s., der står i forb. m. skibet ved en rund arkade, er vistnok opf. 1474 af granitkvadre og munkesten som gravkapel. Den synes at have haft en hvælving, hvis vederlag er bevaret. Fra sengotisk tid er tårnet m. krydshvælvet underrum, under hvilket der 1956 er åbnet en grathvælvet kælder, afspærret ved et smedejernsgelænder. Tårnets hvidkalkede overdel, der er meget skalmuret, har gavle i ø.-v. Våbenhuset, hvis dør sidder i et stort rundbuefelt, er af munkesten og sikkert også fra sengotisk tid. – Det romanske alterbord er bygget af granitkvadre og har bev. sin helgengrav. Altertavlen er et ret enkelt arbejde, vist fra o. 1700, m. delvis opr. staffering og malerier, nadveren og Golgatha. Den er istandsat 1915. Et sen. altermaleri, nadveren, fra 1800t. er ophængt i kirken. Balusterformede renæssancestager, givet 1621 af Herman Juels enke. Korbuekrucifiks fra slutn. af 1400t., istandsat 1956. Romansk granitfont, s. 478 vistnok sammenstykket af to forskellige. En fontekumme, der har stået i en have v.f. kirken er nu i Ringkøbing Museum. Sydty. fad, o. 1575, m. fremstilling af bebudelsen. Prædikestol i renæssance, 1614, m. staffering og malerier af pietistisk karakter fra 1700t. Tremastet skibsmodel, »Hvide Sande«, fra ca. 1925. Herskabsstol o. 1750 m. våben for Chr. Linde og hustru. – I ovenn. kælder under tårnet har der tidl. været begravelse for fam. Linde, og i udbygningen mod s. kister m. lig af fam. Obelitz. I kirken mindetavle over provst H. Borch, † 1733.

På kgd. er bl.a. begr. præsten J. F. Plesner, † 1892, digteren og præsten Kaj Munk, † 1944.

Åbjerg skal i 1300t. af hr. Lage Rød være solgt til hans broder Bo Høg. 1484 nævnes Erik Juel i Å., 1489–96 væbner Niels Juel, 1511 hans enke fru Else Mogensdatter Glob og 1532 og 1539 deres søn Enevold Juel. Derefter tilhørte den hans søn Niels Juel 1543–68, dennes søn Herman Juel († 1607), hvis søn rigsråd Jens Juel til Nr. Vosborg († 1634), som havde ejet den i fællesskab m. sin broder Christen Juel († ugift 1612), 1626 mageskiftede en del af sin »forrige hovedgård« Gl. Å. til kronen for Vedersø præstegd. m.m., som han synes at have lagt under sin gd. Ny Å., hvis væsentligste bestanddel sandsynligvis var nedenn. Kellingbjerg. Den var derefter beboet af bønder og tilhørte 1638 (72 tdr. hartk.) hans enke fru Ide Lange († 1649), hvis døtre Christence († 1680) og Susanne Juel bragte den til deres mænd Jørgen Rosenkrantz til Keldgd. († 1675) og Erik Qvitzow til Sandager († 1678). Sidstn. var 1662 eneejer og skødede 1669 Å. (72 tdr. hartk.) og Udstrup (24) m. gods til generalmajor Henrik Ruse († 1679), hvis svigersøn baron Chr. Juul til Rysensten 1682 skødede Å. (1683: 72 og 243 tdr. hartk., 1688: 49 1/2 tdr. hartk.) til B. G. v. Obelitz til Rammegd., efter hvis død 1707 halvdelen af gden, if. kontrakt af 1703, tilfaldt hans svigersøn Christen Linde til Handbjerg Hovgd., hvis sønner C. O. Linde (sen. til Staby Kærgd.) og Christen Linde ved hans død 1723 hver fik en fjerdepart af gden. Christen Linde afkøbte s.å. v. Obelitz’ enke fru Ide Juel hendes halvpart af gden (49 1/2, 10 og 206 tdr. hartk.) for 7225 rdl. og 2 speciesdukater og fik 1725 skøde på sin broders fjerdepart. Efter Christen Lindes død 1743 skænkede hans enke fru Birgitte Kaas († 1754) Å. til sin brodersøn premierløjtn. Hans Kaas († 1784), der 1768 skødede den (49 1/2, 10 og 203 tdr. hartk.) for 27.000 rdl. til kapt. Ernst Halchus (adlet 1780 som de Hoffmann, † 1806), der 1798 solgte den (49 1/2, 48 og 240 tdr. hartk.) for 69.100 rdl. til landvæsenskommissær, herredsfoged C. Møller til Højris, forv. Henning G. Lassen (se ndf.) og fuldmægtig Lars Lassen (sen. til Lindholm). De fik 1799 kgl. bevilling på, at godset måtte afhændes m. forbehold af hovedgårdens frihed, og 1803 tilladelse til udstykning i 159 parceller. S.å. fik Hans Hansen til Vinderslevgd. auktionsskøde på hpcl. m.m., tiender og noget gods for 20.000 rdl. 1805 solgte han den (35 tdr. hartk.) igen for 25.500 rdl. til ovenn. C. Møller, der 1806 fik tilladelse til en ny udparcellering. Hansen døde kort efter, og 1809 udfærdigede hans arvinger skødet til Møller og ovenn. L. Lassen, som s.å. skødede A. (19 tdr. hartk.) for 15.100 rdl. til ovenn. overbefalingsmand Henning G. Lassen († 1830), hvis enke Marie f. Borgens ejede den (1850: 21 og gods 4 tdr. hartk.) til sin død 1851, hvorefter svigersønnen A. C. Koefoed til Tim († 1879) solgte den for 25.000 rdl. til O. A. la Cour (sen. til Stensmark), som 1857 solgte den for 45.400 rdl. til Niels Jakobsen Mølgaard († 1878), som 1862 fik approbation på at udstykke den i 61 parceller og 1865 overdrog den til svigersønnen Chr. Jensen, der 1909 solgte den (18 tdr. hartk.) for 86.000 kr. til propr. Buhl og J. C. Jensen. De frasolgte ca. 55 ha, hvorefter de s.å. solgte hpcl. (10 tdr. hartk.) for 50.000 kr. til Hans Vium, der 1913 overdrog gden (9 tdr. hartk.) til Jens Chr. Hansen, hvis hustru 1927 solgte den (9 tdr. hartk.) til A. Ebbensgaard. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. Storgaard Pedersen. Fastsættelse af Hoveriet til Herregaarden Aa., i AarbHards. 1910.95–101. DLandbr. VIII. 1936. 242.

Hovedbygningen, opf. 1852, er trefløjet og i én etage, m. en 4-fags frontispice i midtaksen og en moderne karnap til bagsiden. Den står i rød mur og er teglhængt. – Bag huset spor af voldgrav. – Den trefløjede, grundmurede alvsgård er opført efter branden 1908.

Aabjerg har tidl. ligget, hvor den nuv. Præstegaard (Klemenskrog) ligger. Der er her truffet Munkestensbrokker.

I so. lå tidl. en hovedgd. Kellingbjerg. 1477 nævnes Nis Jepsen af Kælinghbergh, i slutn. af 1400t. fru Inger Tønnesdatter Viffert, g.m. Otte Stampe, hvis søn Mogens S. ejede den 1493 ff. Hans datter Else var g. første gang m. Stig Poulsen (Hvide) og anden gang m. Niels Krag til Agerkrog, som skrives til K. 1544–52. Hans sønner Erik († 1606) og Mogens Krag skriver sig s. 479 begge til K., som endnu 1616 tilhørte Erik K.s søn Niels K. til Sønderbæk. Sen. ejedes den af Jens Juel til Åbjerg (se ovf.). En banke nø.f. Åbjerg bærer endnu navnet K.

I Vedersø var digteren Kaj Munk præst fra 1924, indtil han blev skudt af tyskerne 4-5/1 1944.

Skove: Helt mod v. en klitplantage på 81 ha, der tilh. kommunen. Mod s. i Bjerregård ejerlav en mindre plantage, 12 ha, der ligeledes tilh. kommunen. Til gden Åbjerg (ejer: A. Ebbensgaard) 14 ha plantage. Flere småplantager forekommer spredt.

I so. nævnes tidl. gdene Rynkeby (1664 Rønncheby), Søndergård (1664 Synndergaardt), Gade (1664 Paa Gade) og Jødsbol (*1489 Jødsboell).

Fredede oldtidsminder: Den ret anselige Bavnehøj el. Ammeshøj sø.f. Åbjerg. – Sløjfet el. ødelagt: To høje, Bavnehøj ved Tarp Gde og Lyrhøj ved Hug. – Ved Åbjerg er fundet en lerkargrav fra ældre romersk jernalder og et bronzealderdepotfund m. 5 spydspidser og en økse.

I V. so. fødtes 1857 pædagogen Joh. Plesner, 1861 arkitekten Ulrik Plesner.

Litt.: Evald Tang Kristensen. Niels Møller i V., AarbHards. 1908. 130–35. P. Storgaard Pedersen. Lidt mere om de gl. Møllerfolk i V., smst. 136–39. Sa. Fastsættelse af Hoveriet til Herregaarden Aabjerg, smst. 1910. 95–101. Alfr. Kaae. Fra V. 1939.