Vejlø sogn

(V.-V. Egesborg kom.) omgives af V. Egesborg so., Dybsø fjord, Krageholms strøm, Karrebæk fjord, Susåens gamle udløb samt Næstved kbst. og Rønnebæk so. Til so. hører øerne Gavnø og Lindholm i Karrebæk fjord samt Dybsø ml. Dybsø fjord og Karrebæksminde bugt. Det meste af so. er et fladt, lavtliggende s. 277 land, hvorindi den 150 ha store inddæmmede og tørlagte Nylands mose strækker sig. Kun i ø. hæver der sig en række stejle, sønderskårne bakker op over fladen, kulminerende i St. Marbjerg med 34 m. Andre højdepunkter er Skvalderbanke (26 m) og Højbjerg (24 m). V.f. Nylands mose, omkr. Basnæs og på Gavnø, er jordbunden en leret moræne, men i ø. og nø. dominerer en mere sandet jord, hvis ringere bonitet afspejler sig i de mange plantager i denne del af so. (Rettestrup plantage, Marbjerg skov, Rådet, Greens Plantage og Basnæs plantage). Den øvr. del af so. rummer derimod flere løvskove (Basnæs skov, Vejlø skov, Appenæs skov og (på Gavnø) Sofielyst og Lønned. Gennem den østl. del af so. går landevejen Næstved-Vordingborg. N.f. Fladstrand strækker Appenæs Hoved sig over mod Gavnø (*1231 Gapnø), der skilles fra Sjælland ved et 2–400 m bredt sund, hvorover der fører en dæmning. Selve den 549 ha store ø er lav og kun lidt bakket, og mod s. strækker Madelunds eng sig tværs over den. Ved n.kysten den lille Gødsholm. I Karrebæk fjord ligger den 28 ha store, ubeboede Lindholm (*1426 Lindholm). – Dybsø (*1231 Dyupsø) ml. Dybsøfjord (fjordens munding kaldtes *1447 Dybsminde) og Karrebæksminde bugt er ca. 132 ha. Bortset fra et par opragende småbakker (Sønderhoved, 7 m, og Humlebakke, 6 m) består øen væsentlig af marint forland, opbygget af indtil 3 m høje strandvolde, og ml. disse og mod ø. ligger et lagune- og strandengsland. V.kysten er sandstrand, og mod n. forlænger denne sig i Tyresande.

Areal i alt 1950: 2484 ha. Befolkning 7/11 1950: 919 indb. fordelt på 268 husstande. (1801: 668, 1850: 985, 1901: 1075, 1930: 921).

I sognet byerne: Vejlø (o. 1370 Vethlø; u. 1796) m. kirke, præstegd., hoved- og forskole (opf. 1870), asyl m. bol. for sygeplejerske og forsamlingssal, alderdomshjem (opf. 1920), kom.kontor og telf.central (»Nyland«); Svenstrup (1401 Swenstæorp; u. 1797); Basnæs (1403 Bastnes; u. 1796); Rettestrup (*1357 Rætæsthorp; u. 1795) m. ml. (elektr.); Appenæs (*1300 Appænæs, efter *1323 Apældnææs; u. 1794) m. skole (opf. 1900), forskole (opf. 1907) og forsamlingshus (opf. 1907). – Saml. af gde og hse: Rettestrup Huse; Appenæs Hoved; Terbæk Huse. – Gårde: Hovedgd. Gavnø (*1231 Gapnø, 1402 Gabnø), tidl. hovedsæde i baroniet G.; i alt 422 tdr. hartk., 3878 ha, hvoraf 1695 skov; ejdsk. 6033, grv. 3332, hvoraf hovedgd. 79,6 tdr. hartk., 454 ha; ejdsk. 1145, grv. 649, avlsgårdene Vejløgård (22 tdr. hartk., 128 ha; ejdsk. 260, grv. 160) og Tinghøjgård (13 tdr. hartk., 79 ha; ejdsk. 175, grv. 104); under godset hører også Rettestrup Møllegård.

V. so., der sa.m. V. Egesborg so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rønnebæk so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 160. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirken, der måske var viet Skt. Andreas, er helt af munkesten. Den ældste del, kor og skib, der er fra o. 1250–1300, har ret tynde mure m. smalle hjørnelisener; i korets ø.mur er der en tregruppe af smigede, spidsbuede vinduer (det midterste tilmuret), som indvendig omsluttes af en rundbuet niche; i n.muren er der spor efter et lign. enkeltvindue og begge skibets brede døre anes. Vestgavlen er udf. i sildebensmurværk og gavllinien markeres af et udkraget skifte. I gavlens murliv og m. adgang fra n. er der en ligeløbet, opr., stærkt omdannet trappe. Fra opførelsen stammer sikkert tillige den spidse triumfbue og korets krydshvælv m. hjørnesøjler og rundstavmarkerede kappekanter; ml. korets og skibets tagrum er der en fladbuet dør. Fra sengotisk tid stammer skibets to hvælv, korets blændingsgavl og kirkens to tilbygninger, tårn i v. (m. lidt yngre trappehus i n.) og sakristi på korets n.side, begge af munkesten i munkeskifte; da tårnet rejstes, blev trappen i skibets v.mur ødelagt af tårnarkaden; det s. 278 hvælvede tårnrum tjener nu som våbenhus. Tårnets gavle, af hvilke den vestre synes ommuret, og sakristiets har blændinger og kamtakker. På tårnets n.mur læses i jernankre: HL–CL 1646 (Henrik Lindenov og Cidsel Lunge) og O R T – C A F 1846 (Otto Reedtz-Thott og Caroline Amalie Føns). Kirken blev istandsat 1847 (jernvinduer) og 1870–72. – På ø.kappen i korhvælvet er der en kalkmalet fremstilling fra o. 1350 forestillende Kristus i Mandorla (rest. o. 1872, 1918), og på ribber og vægbuer findes en senromansk-unggotisk plantedekoration. – Sengotisk mur om kgd. i n. og ø.

Alterbordet er muret, m. barok altertavle fra 1669 af Abel Schrøder (sml. V. Egesborg), indeholdende relieffer af nadver og fodtvætning, våben f. Niels Trolle († 1667) og Helle Rosenkrantz, samt sen. malede for Knud Thott og Birgitte Christensdatter Skeel, som lod tavlen staffere 1693; nuv. indskr. fra 1847. En sengotisk Andreastavle, o. 1520, er ophængt på korets n.væg, m. den siddende apostel i midtskabet, fire relieffer fra hans legende i fløjene, desuden fløjmalerier af Skt. Mauritius og Sebastian. Tre små figurer fra en anden gotisk altertavle er i Næstved museum. Svære, bruskbarokke alterstager, ty. import o. 1675. Alterkrucifiks af eg med initialer O R T, C A F og våben for Reedtz-Thott og Føns samt årst. 1845, skåret af træskærer Petersen, Næstved. Alterskranke 1846 m. initialer som alterkrucifikset. Romansk døbefont af skånsk sandsten (som Vollerslev), af Munkarptype (Tynell: Skånes medeltida dopfuntar. 2f.); en fontefod af granit på kirkegården; ang. smedejernsfonten i V. Egesborg, se s. 283. Sydty. dåbsfad, 1550–75, m. det habsburgske rigsvåben og indskr.: Gott sei mit uns. Sengotisk korbuekrucifiks (som Næstved Skt. Morten) fra Næstved krucifiksmesterens værksted, nu i Næstved museum. Barok prædikestol af Abel Schrøder, fra tiden henimod 1670; de opr. adelsvåben (som altertavlens og stolenes) i storfelterne er erstattet af sen., ringe skårne evangelistfigurer; stolen hviler på en fantasifuldt skåret trold (hentydning til Trollevåbenet, jf. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. I. Sjælland. 1926. 103, 105); Trolle-Rosenkrantz-våbenet på den samtidige himmel er nyere. Smukke stolestader fra 1668, herskabsstolene sikkert fra Abel Schrøders værksted, m. S H N T F (sal. hr. Niels Trolles fædrene) og F H R K F (Helle Rosenkrantz); i et par ældre gavle: M C D D I D. Klokker: 1) Støbt 1506 af Olav Bendtsøn, 2) 1831, af I. C. og H. Gamst. – Mindetavle 1693 om kirkens istandsættelse. – Epitaf i bruskbarok fra 1640erne, af Abel Schrøder, over sgpr. Peder Nielsen Calundan, † 1664, og hustruer. I midtfeltet under opstandelsen yngre maleri af familien. »Et meget stort skilderi« fra 1741 m. Knud Thott og Sophie Brahe er forsv. I en muret begravelse under koret stod (1862 hensmuldrede) kister for Hendrick Lindenov til Gavnø, † 1653 (kistepladen på Gavnø), fru Øllegaard Thott sal. Axel Sehesteds til Stovgård, † 1691, Knud Thott til Knudstrup og Gavnø, † 1702, Sophia Thott, † 1728 og ritmester Peder Thott, † 1731. I sakristiets ydermur mindeplade over birkedommer i Gavnø birk, Jens Lütken, † 1845.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 759–70.

På kgd. muret begravelse for fam. Reedtz-Thott (bl.a. konsejlspræsident Kjeld Thor Tage Otto baron R.-T., † 1923). I øvrigt begr. den naturhistoriske rejsende Morten Wormskiold, † 1845, og diplomaten Johan Bülow, † 1890.

Gavnø var opr. navnet på den ved Susåens munding liggende ø, der nu ved en dæmning er forbundet m. det øvr. land. I ValdJb. nævnes, at der på øen fandtes (kgl.) »hus« og rådyr. Men ikke hele G. ejedes af kongen, idet en del af den ca. 1205 og 1239 tilhørte Næstved Skt. Peders Kloster og synes at være kommet i dets besiddelse efter ca. 1177. 1326 døde ridder Peder Ræienson af »Gabno«. Kort efter kom G. i hænderne på holsteneren Markvard v. Stove junior, der synes at have siddet inde m. den til beg. af 1340erne. Derefter ejes den på ny af en dansker, hr. Hans Lykke. Ang. de flg. ejere vides, at unge Williken (William) Stiigh efter sine forældre arvede part i »den hovedgd., som ligger på G.«, og denne part solgte hans arvinger, Niels Tuesen i Sandby og Cecilie Pedersdatter af Tyvelse 1400 til dronn. Margrete, som 1401 købte en anden part af den af ridder Valdemar Bydelsbak og 1402 erhvervede en ny part i den hos Skovkloster. Dronningen stiftede derefter et nonnekloster på G. Det blev en afløser af det aldrig fuldførte kloster ved Gladsaxe i Skåne, som en adelsfrue, Ida Pedersdatter Falk, i testamente af 1398 havde skabt den økonomiske basis for og som dronn. Margrete, der var blevet indsat til hendes executor testamenti, opr. havde haft til hensigt at overflytte til gden Annæs ved Arresø. 1400 havde hun og Roskildebispen Peder Jensen Lodehat derefter fået pavens tilladelse til at bygge klosteret (der skulle være et augustinerkloster) i Gladsaxe el. på et selvvalgt sted i Roskilde stift, og n.å. gav paven sin tilladelse s. 279 til, at man valgte G. 1403 stadfæstedes klostret som dominikanerkloster, viet til Skt. Agnete og indrettet efter Roskilde Skt. Agnete Klosters mønster. Derfra overflyttedes også de første nonner. 1408 fik klosterkirken relikvier fra Skt. Ursulas og Skt. Gereons kirke i Køln. 1410 skænkede Roskildebispen Svinø i Køng so. til klosteret. 1413 og 1437 fik det aflad til alle, der betænkte det med gaver. I spidsen for nonnerne, der formentlig for største partens vedk. var af adelig byrd, stod en priorisse, medens en provisor, en verdslig adelsmand, der af kongen havde modtaget klostret i forlening, bestyrede dets godser og sørgede for nonnernes underhold. Af disse forstandere kendes væbn. Johannes Olsen (af slægten Væbner) (1416), Jon Bille (nævnt 1472, † 1481), Johannes Tydikini (1482, † 1500), Søren Arildsen (1515–19) og Niels Lykke (1519–23). 1523 fik Mogens Gøye klostret som len og beholdt det til sin død 1544, idet han dog en tid lod det bestyre ved Hans Villumsen (Baden), der benævnes »forstander«. 1544–47 havde Jochum Beck lenet, 1547–49 Claus Huitfeldt og 1549–52 Jørgen Bille. Nonnerne havde efter reformationen fået lov til at blive boende som hidtil. 1552 klagede de til kongen over, at Jørgen Bille ikke underholdt dem efter kongens bestemmelse. 1552–83 havde Mikkel Sehested lenet. Også over ham klagede nonnerne (1556), og han fik kgl. tilhold om at yde dem passende forplejning. 1584 mageskiftede Fr. II G. til lensmanden på Hindsgavl Hans Johansen Lindenov mod Fovslet i Slesvig, og da synes klosterlivet på G. for længst ophørt. Efter Hans Lindenovs død 1596 overgik G. til sønnerne Holger († 1634) og Hans L. (kaldet »den rige«, † 1642) (hartk. 1638: 1293 1/2 td.). Derefter overtoges den af sidstn.s søn Henrik L., der døde barnløs 1653. 1657 døde hans enke Sidsel Lunge, hvorefter G. deltes ml. hans brødre Hans og Jakob L., af hvilke den sidste 1657 mageskiftede sig til broderens part mod halvdelen af Søndergårde på Fyn. 1663 solgte han G., af hvis bøndergods ca. 1/4 lå øde, til Niels Trolle til Trolholm († 1667), hvis enke Helle Rosenkrantz (der havde udvidet G. m. forsk. gods, bl.a. Svinø, som i nogen tid havde været ude af godsets besiddelse) og søn Arvid T. 1682 mageskiftedes G. bort til Knud Thott til Knudstrup († 1702) for Näs i Skåne. Også han udvidede dens besiddelser (til ca. 900 tdr. hartk.) s. 280 og efter ham kom den til hans døtre Jytte Dorothea († 1717), g.m. Marcus Gøye, Sophie († 1728) og Anne Helvig T., g.m. Jørgen Brahe til Hvedholm, hvilken sidste søster efter de andres død blev eneejer. Ved hendes død 1736 gik G., der var forgældet og i ringe stand, til auktion og blev her købt af hovedpanthaveren fru Birgitte Skeel, enke efter Otto Krabbe til Holmegård (hovedgdstakst m. skov 107 tdr. hartk., bøndergods ca. 550 tdr. samt 44 tdr. hartk. tiender) for 31.000 rdl. »halvt i kroner og halvt i courant mønt«. Da hun døde året efter, udkøbte Otto Thott til Lindersvold og Strandegård sine medarvinger Iver Rosenkrantz til Egholm m.m. og Birgitte Restorff til Holmegd. Otto Thott († 1785), der er bekendt som statsmand, lærd og samler af malerier, mønter, oldsager og bøger, og som skænkede den bedste del af sit over 120.000 bd. store bibliotek til Det kgl. Bibl., udvidede G. ved tilkøb af gods. Hovedbygn. ombyggede og udvidede han. 1760 købte han det nuv. Thottske Palæ i Kbh. Da han ingen sønner havde, bestemte han i sit testamente, at der af Gavnø, Lindersvold og Strandegård skulle oprettes et stamhus for hans morbroders sønnesøn, kmh. Holger Reedtz til Voergård († 1797), der if. kgl. patent af 21/4 1786 antog navnet Reedtz-Thott og ved kgl. bev. af 18/3 1794 stiftede stamhuset. Hans søn Otto R.-T. († 1862) blev ved pat. af 25/10 1805 (kgl. stadf. 21/4 1809) ophøjet i friherrelig stand, og stamhuset blev baroni. Han efterfulgtes af sin søn gehejmerkonferensråd, konsejlspræsident, kmh. Tage baron R.-T. († 1923), som allr. 1903 afstod den del af baroniet, som lå i Roholte, Kongsted og Hylleholt so., til sønnen, sen. lensbaron, hofjægerm. Otto R.-T., derved faderens død overtog hele baroniet. Han døde 1927, og G. gik som fri ejendom over til en fættersøn, baron Axel Gustav Tage R.-T. Ved lensafløsningen 1921 afgaves Lindersvold og Vindbyholt til udstykning. – Saml. af middelald. perg. på G. Godsark. LAS.

Litt.: P.E. Jensen. G. Kloster og Herregaard 1402–1902, en hist.-topogr. Beskr., et Jubilæumsskr. 1902. Otto Andrup i DHerreg. 1920. I. 75–90. Sa. i DSlHerreg. II. 1943. 144–61. AarbPræstø. 1939–42. 270–95. Curt Wallin. Ide Pedersdatter Falk til Gladsax. 1954.

Gavnø, som er et trefløjet anlæg, der åbner sig mod v., har gradvis fået sit nuv. udseende. Da dronn. Margrete 1402 ved mageskifte erhvervede G., stiftede hun et nonnekloster, hvis bygninger formentlig har været fuldført 1408, da kirken på dette tidspunkt fik sine relikvier fra Køln. Dette anlæg har sikkert været 4-fløjet og i de nuv. mure finder man sandsynligvis rester af de opr. bygninger. Omfanget heraf er dog vanskeligt af fastslå, men i den sdr. fløj, slotskapellet, er dog den 5-sidede korafslutning og de tre rektangulære halvstens-krydshvælv rester af det opr. gotiske kapel. Efter reformationen, da Hans Lindenov erhvervede G., foretoges en del ombygninger, som tilstræbte at gøre nonneklosteret til en standsmæssig herremandsbolig. Han opførte det østre hjørnetårn (rondellen) og har formentlig foretaget store ændringer ved n.fløjen. Riddersalens udskårne træportaler bærer således endnu idag hans og hans hustrus våben. Niels Trolle, som købte gden 1663, har ligeledes bygget på den, og man finder hans og hans hustrus våben på en tavle over porten ved indkørslen og ligeledes på kapellets apsis, her tillige et anker, som henviste til hans admiralsværdighed. Fra Niels Trolles tid findes på G. to store malede afbildinger af admiralskibene »Fridericus Tertius« og »Sophia Amalia«. Den der har skabt det nuv. G. m. de gule rokokofaçader m. glatte hvide lisener, er Otto Thott. Han forhøjede alle tre fløje med en etage og føjede en gavlkvist til på ø.siden. På en sandstensfrontespice mod gården lod han sit våben opsætte. Mul. har Johannes Fortling været arkt. ved denne ombygning. I det indre er endnu bev. de smukke rokokointeriører fra hans tid. Otto Thott har dog sat sit præg på andet end bygningen, og foruden et fremragende bibliotek har han efterladt en storslået malerisamling, som er den mest righoldige, der findes på nogen da. herregård (jf. Fortegnelse over to Hundrede af Baroniet Gaunøs Malerier af ældre Malere samt dets Portrætsaml. 1914). Endelig er der i de sen. år, efter at Axel baron Reedtz-Thott har overtaget godset, foretaget en del mindre ombygnings- og restaureringsarbejder ved arkitekterne H. E. Langkilde og I. M. Jensen.

Slotskapellet i s.fløjens østl. del er identisk m. den middelald. klosterkirke og stammer fra beg. af 1400t. Kapellet omfatter nu 3 krydshvælvede fag m. femsidet korslutning mod øst, men var opr. større, idet Otto Thott 1775 forkortede det mod v. Vinduerne var smalle og spidsbuede, nu delvis rekonstrueret 1914; 2 vinduer mod s. er tilmuret. I v.faget ses spor af lav pille- og hvælvingskonstruktion som underlag for nonnernes pulpitur. – På det murede alterbord står en udsk. altertavle fra Abel Schrøders værksted 1670; storfeltet (nadveren) indrammes af 44 aneskjolde (Trolle-Munk, Rosenkrantz-Gyldenstierne); om topstykket en ramme af 16 aneskjolde. Over tavlen er anbragt et sengotisk korbuekrucifiks. På alterbordet en sjælden bogstol, rigt stafferet af gennembrudt jern, et spansk importarb. fra o. 1750. s. 281 Foran alteret en smedejerns alterskranke m. Otto Thotts og Birgitte Charlotte Kruses forbogstaver samt årst. 1771. Fonten er et træskærerarb. fra o. 1650 m. sekskantet ramme om dåbsfadet, båret af 6 dydehermer (jf. Kundby kirke, Holbæk amt s. 440). Prædikestolen, delvis fornyet 1913, er som altertavlen fra Abel Schrøders værksted; den bæres af Trolleslægtens våbentegn, en hovedløs trold m. bruskmaske på maven. Stoleværket er for en del fra 1913, dog m. anv. af ældre gavle fra 1576 og 1651–53. Desuden ejer kapellet et sjældent stykke inventar, en brudestol fra slutn. af 1500t.; den er beregnet på at stå frit m. udsk. paneler og indskr. på latin og tysk for og bag, mindende om ægteskabets betydning; på brudgommens gavl læses (lat.): I dit ansigts sved skal du æde dit brød; på brudens gavl: Med smerte skal du føde sønner. Et v.pulpitur fra 1771 er nu stærkt fornyet, idet såvel inventaret som bygn. blev gennemgribende rest. 1913 ved arkt. Jens Ingwersen.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 771–79.

Over dæmningen, der fører over til landet, lod Tage baron Reedtz-Thott bygge en højt hvælvet stenbro i st.f. den 1766 opf. træbro, der ødelagdes ved vandfloden 1872. Da avlsbygningen brændte 1889, opførtes en ny lidt længere borte, sv.f. hovedbygningen. Lige overfor den sidste, tæt ved dæmningen, er der 1847 af godsets beboere rejst en mindestøtte (med portræt) for Otto baron Reedtz-Thott († 1862). For enden af den store lindeallé, der fører op til gården, er der 17/6 1912 afsl. en mindestøtte for Tage baron Reedtz-Thott og hans afdøde hustru (granitstøtte, på hvis fodstykke en malmmedaillon med deres portrætter). – I den ca. 11 ha store have og park, der er i eng. stil med rester af de fr. anlæg fra Knud Thotts tid, er der fl. sjældne træer.

Svenstrupgård ejedes 1364 af hr. Steen Basse, der var † 1383, og efter ham af hans søn hr. Peder Basse til Tybjerggård, der omkr. 1400 flere gange skriver sig til S. Dennes broderdatter Sophie Tygesdatter til Tybjerggd. og Hverringe var g.m. Peder Olufsen Godov, og deres søn, væbn. Oluf Pedersen G., skriver sig 1449–70 til S. Hans søn Henning Olufsen G. († efter 1503) ejede derefter S. Hans eneste barn, Eline g.m. hr. Henrik Gøye til Gisselfeld, skriver sig til S. ligesom deres søn Henning G., der levede endnu 1563, da broderen Eskild fik kgl. befaling til fremtidig at holde ham i hægte og forvaring på gr.af de optøjer, han havde lavet i Næstved. 1624 købtes S. af Herlufsholm (i hvis tingbøger S. og dets tilliggender betegnes som »Svenstrup len«). 1690 (skøde 1691) erhvervedes S. af Knud Thott til Gavnø. Det nærmeste jordtilliggende fordeltes ml. 12 husmænd, den nuv. Svenstrup by; af hovedparten oprettedes if. traditionen 9 gde i Basnæs.

Litt.: P. E. Jensen. Gavnø. 1902. 95–96.

Skove: Skovene, hvoraf der findes en del, tilhører alle Gavnø gods (Gavnø-Lindersvold skovdistrikt). Mod s. ved kysten ligger Vejlø skov (100 ha) på svagt bølget terræn. Det er overvejende en løvskov, der p.gr.af beliggenheden ud til havet er præget af vestenvinden. Den er et yndet udflugtssted. Basnæs skov (21 ha) ligger på lavt og fladt terræn. Mod n. og v. grænser den op til Nylands mose. Det er en løvskov ofte af ringere kvalitet. Endv. findes der i so. en del plantageanlæg, således nævnes Nyland plantage, Basnæs plantage, Greens Plantage, Rådet, Rettestrup plantage og Marbjerg skov med i alt over 200 ha. De er for en væsentlig del anlagt på tidl. – meget ringe – agerjord. Appenæs skov (26 ha), en løvskov med fladt el. svagt bølget terræn. – På Gavnø ligger skovene Lønned, Sofielyst og Madelunden (i alt 89 ha). Deres nære beliggenhed ved kysten bevirker, at trævæksten nærmest denne er noget påvirket af vestenvinden. Lønned er et yndet udflugtssted.

Litt.: AarbPræstø. 1933. 105.

En sagnkreds synes at bekræfte, at der i det nordvestl. hjørne af Vejlø skov har ligget en borg Barsø, hvortil sørøveren Carls navn er knyttet (Pont.Atlas. III. 115. Note). En anden sagnkreds er knyttet til et sted ved Dybsøfjord, Basnæs, hvor nogle munkestensruiner antyder bebyggelse (el. en gl. teglovn).

En ø Gangholm i åen ml. Grimstrup Lund og Appenæs omtales 1514. I farvandet Hestevåd har der også if. tradition været en sivø Ægholm, der er bortført af strømmen. I 1600t. blev 2 gde på Dybsø nedbrudte og øen lagt til Vordingborg-stutteriet.

Litt.: Om Dybsø jf. Achton Friis. DØ. III. 1928. 22–33. Philipp Borries i AarbPræstø. 1939–42. 461–68. K. W. J. Thureholm. Paa Vandrefalkens Domæne. 1951.

Fredede oldtidsminder: Sv.f. V. runddyssen Tinghøj, m. mange randsten og kammer m. dæksten. I Vejløgårds have een og i Vejlø skov 3 høje.

Genforeningssten i Appenæs 1920.

På Gavnø fødtes 1616 rigsråd Hans Lindenov, 1750 forf. T. C. Bruun, 1839 konsejlspræsident Tage baron Reedtz-Thott og 1872 hans søn Otto baron Reedtz-Thott, i Vejlø 1794 krigsminister H. N. Thestrup.

Litt.: AarbPræstø. 1943–46. 147–70.