Grindløse sogn

(G. kom.) omgives af Nr. Nærå, Nr. Højrup og Skamby so., Skovby hrd. (Melby og Nr. Sandager so.) samt Klinte so. Gennem so. slynger sig de sørgelige rester af Grindløse ås (Kalvebjerg, Dansebjerg, Bjergene), der kan følges i terrænet på en strækning af o. 10 km, fra Nr. Nærå so. i ø. til Guldbjerg kirke i v. som en række mere el. mindre isolerede bakkestykker. Den er opbygget af vandaflejret sand og grus over en kerne af moræneler, og man antager, at den i modsætning til en normal ås er dannet langs en stillestående isrand. Åsen er nu for en stor del bortgravet med undtagelse af det fredede og beplantede Kronsbjerg, der når 25,9 m. S.f. åsen stiger terrænet til over 30 m, med største højde 34,6 m, men n.f. den ligger landet de fleste steder under 10 m og sænker sig i den inddæmmede Orestrand til under havets niveau. Ved so.s v.grænse løber den i s. stærkt nedskårne Kragelund Møllebæk, og ved ø.grænsen den ligeledes dybtliggende, men bredere Ellebæks ådal, hvis stærkt svungne skræntkurver virker ganske imponerende. I dalsiderne er der fl. st. konstateret lejer af kildekalk, og dalen skylder uden tvivl istidens smeltevandsmasser sin oprindelse. Den stærkt vekslende jordbund består i sv. og n.f. landevejen til Bogense af moræneler, men i so.s midterste dele af sandede aflejringer. Den tidl. havbund, dels Orestrand og dels den herfra forbi Abildtoftgd. helt frem til landevejen nående gren, har bund af strandsand el. dynd. Bortset fra plantningen på Kronsbjerg er Jerstrup skov den eneste skov. Gennem so. går landevejen Bogense-Otterup og Bogense-Odense over Uggerslev.

Areal i alt 1950: 1599 ha. Befolkning 7/11 1950: 607 indb. fordelt på 162 husstande. (1801: 459, 1850: 596, 1901: 606, 1930: 699).

1/4 1925 deltes Klinte-Grindløse kom. i to selvstændige kom. Klinte kom., og Grindløse kom.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 377 levede af landbrug m.v., 105 af håndværk og industri, 27 af handel og omsætning, 13 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv og 66 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Grindløse (1350 Grindæløs; u. 1800) m. kirke, skole m. bibl. (opret. 1925, 1400 bd.), forskole, missionshus (opf. 1896), sognegd. (opf. 1955, m. særlokaler til skolen, bl.a. gymnastiksal, sognerådslokale) m. bibl., stadion (anl. 1943), vandværk og telefoncentral; Engeldrup (*1396 Engelldorp; u. 1791); Vesterby (1423 Væsterby; u. 1792) m. mejeri (»Nordfyn«, opret. 1917, siden 1947 andelsmejeri for Grindløse, Klinte og en del af Nr. Sandager kommuner) s. 358 og Nordfyns Andelsfryseri (opf. 1948); Vester Egense (*1394 Egnesse; u. 1788). – Saml. af gde og hse: Lillemose; Tolsvad (en del i Nr. Sandager so.); V. Egense Mark. – Gårde: hovedgd. Jerstrup (1328 Jærpælstorp) under Gyldensten (47,4 tdr. hartk., 241 ha; ejdsk. 455, grv. 313); Kragelund Møllegd. – Langø ml., pumpemølle.

G. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Klinte so. eet pastorat, har tingsted i Bogense og hører under de sa. kr. som Krogsbølle so. So. udgør 3. udskrivningskr., 166. lægd, og har sessionssted i Bogense.

Kirken er en anselig romansk kvaderstensbygning, opr. bestående af kor og skib m. profileret dobbeltsokkel. Korets romanske n.- og ø.vindue er endnu i behold, og et tilsvarende vindue står som udvendig blænding på skibets n.mur. De opr. dørsteder kan ikke spores i de omsatte mure, men i skibets s.mur er over soklen indmuret en stor, glat, romansk tympanon, I senmiddelderen byggedes ved skibets n.side et stort kapel og op til dette et våbenhus, begge af munkesten og m. spidsbuede arkader ind mod skibet. Kapellet, der var overhvælvet (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Idum. 120), tjente en tid lang som gravkapel for familien Rosenørn til Jerstrup (PontAtlas. VI. 560). Skibet, der måske allr. tidl. i gotisk tid var overhvælvet, fik efter kapellets opførelse nye hvælv m. mangefalsede vægpiller. Fra sa. tid stammer de store, fladbuede falsvinduer. Også koret overhvælvedes, og sluttelig, næppe lang tid før reformationen, rejstes det svære v.tårn, af munkesten til dels i polsk skifte, m. kvadre fra skibets nedbrudte v.gavl i de nederste skifter. Tårnet har blændingsprydede trappegavle og trappehus i n. Det overhvælvede tårnrum har bred åbning ind mod skibet. 1806 nedreves våbenhuset (AarbOdense. 1915. 402), og formodentlig ved sa. tid nedbrødes også n.kapellet. I st.f. våbenhuset indrettedes forhal i tårnrummet, en ny døråbning gennembrødes i tårnets v.mur, og i tårnbuen opførtes en spærremur m. døråbning, hvortil kirkens jernbundne dørfløj fra 1600t. s. 359 førtes. Ved korets ø.gavl og n.muren er der i nyere tid opf. kraftige støttepiller. – Ligkapel på kgd. I det nordl. kgd.sdige står en særdeles velbev. kgd.sportal af munkesten m. køreport, formentlig samtidig m. tårnet. – Altertavlen er et maleri af Christoffer Faber fra 1850, kvinderne ved graven, i stor samtidig ramme m. baldakinoverbygning. Alterstager fra baroktiden. Prægtig romansk døbefont af granit, prydet m. arkader og tovsnoninger. Dåbsfad af sydty. type fra 1500t.s sidste del. Prædikestolen et smukt renæssancearbejde fra 1604, m. evangelistfigurer i storfelterne. De øverste stolestader, der bærer Jørgen Ascherslebens og Maren Brockenhuus’ våben, stammer fra beg. af 1600t. Orgel i skibets nv.hjørne. I koret er opstillet to gravsten m. portrætfigurer, den ene over Anders Emicksen, † 1576, og hustru Margrete van Alefeldt (CAJensen. Gr. nr. 710, tavle 96), den anden over jomfru Margrete, sal. Mourids Emmiksens datter til Revsø, † 1600, smukt hugget, m. 32 anevåben (CAJensen. Gr. 734). I skibet er indmuret ligsten over Jacob Østrup, herre til Jerstrup, † 1803, m. hustru, † 1792, og eneste barn, † 1801.

Jerstrup tilhørte i 1300t. slægten Banner-Høeg. 1328–51 nævnes hr. Niels Eriksen Rød (Banner-Høeg) til J. Han blev dræbt af Vald. Atterdag el. dennes nærmeste omgivelser senest 1355, da hans sønner Jens Nielsen, kaldet Løcke og Erik Nielsen og mange adelsmænd med dem indgik et forlig m. kongen i denne anledning. I 1500t. ejedes J. af landsdommer i Fyn, sen. rigskansler hr. Jørgen Henningsen Qvitzow († 1544), hvis datter Hilleborg († tidligst 1565) ved ægteskab bragte den til Mourids Emmiksen til Revsø († senest 1561), som fulgtes af sønnen Anders Emmiksen († 1576). Da denne døde barnløs, arvedes J. af søsteren Tale Emmiksen († tidligst 1608), som 1588 var anklaget for »at have skikket sig ilde, før hun blev gift.« Hun var g.m. den berygtede Ejler Brockenhuus »den gale« til Søndergårde, som 1584 sattes i fængsel på Dragsholm, hvor han døde tidligst 1607. Deres datter Maren Brockenhuus († 1648) synes før forældrenes død at have overtaget J., som hun ved ægteskab bragte til Jørgen von Aschersleben († 1625), der fulgtes af sønnerne Mourids († 1641) og Anders von Aschersleben. Disse fik 1639 udmeldt mænd til at likvidere J. imellem sig. Mourids von s. 360 Ascherslebens enke, Ellen Henriksdatter Gøye († 1656) skødede 1647 J. gd. og gods til jomfru Ide Mortensdatter Skinkel, som 1649 pantsatte den til Iver Vind, 1652 til Peder Brockenhuus og 1655 skødede den m. 2 møller m.m. til den »målløse« jomfru Mette Gregersdatter Krabbe († 1658), der efterlod den til stedmoderen Dorte Daa til Hverringe († 1675). Hun fulgtes af sønnerne Claus († 1678) og Niels Krabbe († 1708). Sidstn. skødede 1678 sin halvdel af J. til Claus Krabbes enke, Marie Sophie Bielke († 1686). Formentlig før 1683 er J. fra hende kommet til stiftamtmand Helmuth Otto baron von Winterfeldt til Vintersborg († 1694), der – formentlig efter sin 2. hustru Helene Juliane friherreinde Ulfsparre til Wustrow († 1683) – kaldte den Lenelyst og 1691 og igen 1692 fik et års henstand m. at komplettere den. Han fulgtes af datteren Hedevig Sophie baronesse von Winterfeldt († 1731), som ved ægteskab bragte J. til oberstløjtn. Hans Joachim von Warnstedt († 1713). 1719 forøgede hun ved køb af kronen J. gods m. 127 tdr. hartk. bøndergods. S.å. fik hun bevilling til at sælge J. (hovedgdstakst 44, tiender 104 og bøndergods 201 tdr. hartk. samt 18 jordløse hse) ved auktion, og den købtes for 23.000 rdl. af kapt. Frederik Lassen († 1737), der yderligere forøgede godset betydeligt ved køb af kronen. Han kom derved så stærkt i gæld til denne, at J. 1725 blev sekvestreret, men allr. n.å. fik han den frigivet. Efter hans død fragik de nærmeste arvinger arv og gæld, og J. blev overtaget af en søsterdatter og af hans søster, forfatterinden Anne Margrethe Lasson († 1738). Fra hende er J. kommet til viceadmiral Seneca Christophersen Hagedorn til Hindemae m.m. († 1750), som 1739 skødede den m. Klinte, Grindløse, Ejlby og Melby kirker (i alt 361 tdr. hartk.) til Knud Fogh († 1757), hvis broder, kancelliråd Marcus Fogh til Brobygård arvede den og s.å. solgte den til Laurids Svitzer, som 1758 skødede den til fru Eva Margrethe Grüner, enke efter stiftamtmand, konferensråd Peder Otto Rosenørn. Efter hendes død tilsloges J. (i alt 316 tdr. hartk.) ved auktion 1761 for 46.000 rdl. købmand i Odense Peter Eilschou, som dog kun var opkøber for kommerceråd Hans Lindholm, Skt. Petersborg († 1803), til hvem skødet udstedtes. Han skødede 1779 for 58.500 rdl. J. (nu 373 tdr. hartk.) til justitsråd Laurids Lindegaard († 1796), som 1788 solgte den for 68.000 rdl. til Jacob Østrup på Tarupgård († 1803). Efter hans død købtes J. 1804 ved auktion af grevinde Stolberg, f. Knuth til grevskabet Gyldensten (se s. 373), hvori J. blev indlemmet. 1922 overgik grevskabet til fri ejendom, og 1942 overdrog E. A. E. lensgreve Bernstorff-Gyldensteen J. til sønnen Carl-Johan Friedrich-Franz Hugo Mogens greve Bernstorff, som 1954 overtog hele Gyldensten gods. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 162–67. DLandbr. III. 1930. 705–07. P. E. Jensen. Nogle Træk af Grindløse Sogns Hist. AarbOdense. III. 1915. 401–07.

Hovedbygn., et trefløjet bindingsværksanlæg, m. mindre tilbygn. på sidefløjenes ydre sider, er smukt beliggende, omgivet på alle sider af vandgrave og gl. træer. Anlægget åbner sig mod en ligeledes trefløjet avlsgård mod n. på den anden side af voldgraven. Bygningerne er hvidkalkede m. tjæret bindingsværk, uden kælder og højt, rødt tegltag m. halvvalmede gavle. 1944 gennemgik bygn., især v.fløjen, en omfattende istandsættelse.

Skove: Jerstrup skov (42 ha) med Kragelund skov og Kronsbjerg skov (10 ha) til Gyldensten.

I so. har der ligget en landsby Ørkeby (*1484 Ørckeby). Det er rimeligvis den sa. by, der i Markbogen 1682 kaldes Ølbye, og hvorom der siges, at det tidl. var navn på to gårde ved Engeldrup.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so. – Ved V. Egense er påvist en boplads fra bronzealderen. I en mose er fundet en svær bronzehalsring fra keltisk jernalder, og flere steder i so. er der fundet spor efter jernalders bopladser og grave.

Grindløse synes i reformationstiden at have været eget pastorat; allr. i slutn. af 1500t. var det dog anneks til Klinte.

Litt.: P. E. Jensen. Nogle Træk af Grindløse Sogns Hist., AarbOdense. III. 1915. 401–07. Sa. Fra Klinte og Grindløse Sogne (Særtryk af »Bogense Avis«). 1924. Sa. i Nordvestfyn. 1936. 224–27.