Lundby sogn

(L. kom.) omgives af Bårse hrd. (Bårse og Udby so.), Sværdborg, Køng og Hammer so. Den vestl. del af so. indtages af Lundby mose, der for en stor del er afvandet og under kultur. Resten af so. er et mod ø. stigende morænebakkeland, hvorover der i den vestl. del rejser sig en del enkeltbakker, minder om et senere isfremstød fra ø. (højeste punkt 54 m). Heri er Bøgebjerg 41 m og Bavnebakke 46 m. I en af disse bakker er der sand, men ellers er moræneler af middelgod bonitet den dominerende jordbundstype. Egl. skov findes ikke, men der er en del plantninger i bakkerne. Gennem so. går jernbanen Næstved-Vordingborg (Lundby stat.) og landevejen Køng-Bårse.

Areal i alt 1950: 1212 ha. Befolkning 7/11 1950: 906 indb. fordelt på 286 husstande. (1801: 380, 1850: 544, 1901: 714, 1930: 953). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. s. 287 grupper: 318 levede af landbrug m.v., 218 af håndværk og industri, 63 af handel og omsætning, 89 af transportvirksomhed, 70 af administration og liberale erhverv og 109 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gl. Lundby (1360 Lundby; u. 1787), der er næsten sammenvokset m. Lundby Stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 526 indb. fordelt på 183 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 34 levede af landbrug m.v., 187 af håndværk og industri, 54 af handel og omsætning, 81 af transportvirksomhed, 49 af administration og liberale erhverv og 64 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke (i Gl. L.), præstegd., skole (i Gl. L.; opf. 1882, udv. 1894; den gl. rytterskole er nu privatbol.), realskole (opf. 1919), Sydsjællands landbrugsskole (opret. 1915) m. landbrugsmuseum, missionshus (opf. 1889), forsamlingshus (opf. 1892), alderdomshjem (opf. 1910), enkebol. (opf. 1894, 4 pl.), politistat. (opf. 1947), hotel, kro, apotek, kontor for Landbrugs- og Handelsbanken i Vordingborg og Bondestandens Sparekasse, ml., andelsmejeri, teglværk (i Gl. L.), bryggeri, plastikfabrik (opret. 1950, ca. 30 arb.), jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central; Lundby Torp (*1355 Lwnbytorp; u. før 1805). – Saml. af gde og hse: Espelund. – Gårde: Hovedgd. Lundbygd. (*1484 Lundbygard) (i alt 88,1 tdr. hartk., 573 ha, hvoraf 165 skov; ejdsk. 1222, grv. 674, heraf under hovedgd. 65,3 tdr. hartk., 360 ha; ejdsk. 900, grv. 509).

L. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hammer so. So. udgør 2. udskrivningskr., 163. lægd og har sessionssted i Vordingborg.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid og tre tilbygn. fra o. 1500: våbenhus i s., tårn i v. (m. trappehus i s.) og sakristi på korets n.side, de to sidste hvælvede. Den lille romanske bygn., hvis kor spidser stærkt mod ø., er af kampesten lagt i jævne skifter og m. hjørnekvadre af granit. Korets ø.vindue, dele af dets n.vindue og det vestre af skibets to søndre er helt el. delvis bev. og forsynet m. kridtstenskarme. N.døren skimtes, og den rundbuede s.dør, som indvendig er dækket m. egeplanker, er i brug, men lidt omdannet 1520 (sml. dørfløj). Kor og skib har tre sengotiske krydshvælv, og korbuen er ændret i sa. periode. Tilbygningerne er af munkesten og forsynet m. enkle blændingsgavle. Istandsat 1840–41, 1936. – Kgd. hegnes af gotisk mur undtagen i n.; i v. er der en fladrundbuet, tilmuret portal.

Inventaret hovedrest. 1936–37 (arkt. J. Tidemand-Dal). Alterbordet er middelald., muret op ad ø.væggen. Altertavle fra 1732–33 af Rasmus Dam i Beldringe (jf. Beldringe s. 314) m. snosøjler, brudt topgavl og akantusvinger, delvis skænket af M F S (skovrider M. Folsach) af kristelig drift i st.f. den »forargelige« papistiske tavle; tarveligt nadvermaleri (Anders Veyers) erstattet af Stefans martyrdød (o. 1850). Fra den gotiske tavle, o. 1500, er en treenighedsgruppe i Nationalmus.; i kirken fire nødhjælper-helgeninder. Alterstager o. 1650. Alterskranke af smedejern, gjort 1734 (Ole Andersen smed i Snesere). Sengotisk korbuekrucifiksgruppe, o. 1520, fra Næstved krucifiks-værksted. Romansk granitdøbefont m. majuskelskrift: Bondo Fris me fecit (B. F. gjorde mig), jf. Bårse s. 312 (Mackeprang. D. 101) m. glat fad o. 1700. Dåbskanden skænket af kirkeejeren B. Wolff 1837. Prædikestol i renæssance, 1606, mindende om Vordingborg-stolen, men vistnok udf. i Abel Schrøders værksted. I et af smalfelterne sa. malersignatur som på Hammer prædikestol. Stolestader i senrenæssance o. 1630, degnestol i ungrenæssance, 1578, sammensat af en større stol. Dørfløjen i skibets syddør er sengotisk, fra 1520, m. foldeværk, våbenhusdøren fra 1712 m. kirkeværgernes initialer. Jernbundet pengeblok 1600t. Tre pengetavler fra 1700t., den ene som Køng (s. 291). Ligbåre 1744. Sejerværk 1740 af Johan Galle, Næstved. Klokker: 1. Støbt 1615 af Hartvig Quellichmeier, 2. »Støfte mig (1691) Peter Iytzen og Jakob Jeremisen«; Chr. V.s navnetræk. Klokkestol o. 1600. – Gravsten: 1. O. 1650 m. sekundær indskr. over »skovrider Melkior Folsak«, † 1739, 2. samtidig, men også m. sekundær indskr. over skovrider Folsachs hustru Valdborg Sophie Melbuhrn, † 1727 (PersonalhistT. I. 156). Begge i våbenhuset.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 801–09.

På kgd. er i stensat gravkammer bisat B. Wolff til Engelholm, † 1866; endv. begr. husmandsføreren Peder Hansen, † 1854 (graven sløjfet).

Lundbygård ejedes formentlig 1355 af Niels Oleffsøn (der kaldes »aff Lwnkby«). 1360 og 1395 nævnes Niels Jensen som ejer og 1422 og 1431 væbn. Peder Nielsen. Herredsfogden i Hammer hrd. Jep Smed, kaldes i 1468 af Lundby, og andre personer m. navnet Smed ses at have boet i L., uden at det dog er muligt at afgøre, om de har haft nogen tilknytning til hovedgden. 1484 nævnes Peder Sten i Lundbygård (formentlig den P. S. i Favrholm, der var † før 28/10 1504). 1497 nævnes sønnen væbn. Jørgen Pedersen Sten i L. (sa.m. Jep Smed i L.). En sønnesøn af Peder Sten, skibshøvedsmanden Knud Steensen, døde 1575 på L. Hans enke, Anne Nielsdatter Lunge, mageskiftede den 1577 til kongen mod Krogagergd. (Steensgd.) på Langeland. Blandt dem, kongen overlod gden (undertiden kaldt »Hofgården«) til, var skibshøvedsmanden Thyge Christensen, der 1632 fik livsbrev på den ene halvpart, som Laurits Clemendsen var fradød, og ret til at træffe mindelig aftale med besidderen af den anden halvpart om overtagelse af den også. 1661 fik Svend Poulsen (»Gøngehøvdingen«) livsbrev på den, og 1666 tilskødedes den ham for et tilgodehavende på ca. 1300 rdl. Gden, der på dette tidspunkt havde 24 tdr. hartk., fremtræder som en alm. bondegd. Både jord og bygn. var i slet forfatning, og S. P. måtte snart afstå L. p.gr.af skatterestancer. Sen. indehavdes den af løjtn. Christian Sivertsen og Knud Gregersen. Dens tilstand blev stadig slettere. 1686 købtes den af ritmester Johan Henrik Schmidt for kun 110 rdl. 1688 ansattes dens hartk. til 16 tdr. Schmidts enke Maren Pedersdatter skødede den 1705 til prof. Hector Gottfried Masius til Ravnstrup, hvis søn Christian v. d. Maase til Gunderslevholm 1719 skødede L. (20 tdr. hartk.) til kongen, der lagde den ind under det vordingborgske ryttergods. Da dette ved salget 1774 opdeltes i 12 hovedgde, genopstod L. og købtes af kmh. Caspar Wilhelm v. Munthe af Morgenstierne (skøde 1776) for 34.000 rdl. (hartk. ca. 360 tdr. og en del tiender). Denne opførte nye avlsbygn., deribl. en ny lade, hvorpå opsattes hans og hans hustru Anna Petra Cathrine Flindts motto og våbner samt årst. 1777. Endv. byggede han et teglværk. Haven anlagdes i fr. stil. 1786 solgte han for 66.000 rdl. L. til landvæsenskommissær, s. 289 kammerråd Adam Gottlob Wiimh, kendt som forf. af en håndbog for landmænd. 1811 fik generalkrigskommissær Ulrik Chr. v. Schmidten skøde på den for 158.000 rdl. Han solgte den 1819 til tidl. regeringsråd i Vestindien, kapt. Jobst Gerhard v. Scholten, hvorefter den 1822 tilfaldt statskassen, dels som hjemfaldent pant, dels for ubetalte skatter. 1824 solgtes den for 107.000 rdl. til gross. Peter Nicolai Arboe († 1827), efter hvem den ejedes af enken Anne Cathrine, f. Collet († 1846), hvorefter den ved testamente 1844 og skøde 1848 overgik til hendes brodersøn, kvæstor ved Christiania universitet Bernt Anker Collett, der kaldte sig Collet. Efter hans død 1857 overtoges den af sønnen, cand. jur. Peter Ferdinand Collet († 1909), der igen efterfulgtes af sin søn hofjægerm. Holger Peter Harald C. († 1943) (tillige ejer af Katholm og Rønnebæksholm) og han igen (1932) af sin søn hofjægerm. Harald Collet. Godsark. LAS.

Litt.: P. B. Grandjean i DHerreg. 1920. I. 363–70. Sa. i DSlHerreg. II. 1943. 162–68. Litt. om »Gøngehøvdingen« se BiogrL.² XVIII. 544–45 samt Cai M. Woel. Gøngehøvdingen Svend Povlsen. 1947. H. Ellekilde i AarbPræstø. 1947–52. 31–68.

Hovedbygn. er opf. af v. Schmidten 1815 og bestod opr. af en anselig midtfløj og 2 fritliggende sidefløje, placeret skråt, vifteformet ud fra anlæggets centralakse. Hovedfløjen, i 2 stokv. m. kælder, er i klassicistisk stil m. 9 vinduesfag i façaden og pilasterbåret frontispice mod s. over de 3 midtfag. L. blev rest. 1910 af arkt. G. Tvede, der ved forbindelsesbygn. føjede de 3 fløje sammen til en enhed. I østre forbindelsesfløj indrettedes portgennemkørsel; den gl. hovedindgang midt på hovedfløjens s.side blev sløjfet, mens den tilsvarende udgang til haven, i klassicistisk form og m. stort trappeløb, stadig er i behold. I ø.fløjen er der museum (oldsager). Bygn. blev atter rest. 1943ff, arkt. Mogens og Peter Koch. S.f. ø.fløjen ligger den store lade, siden 1943 indrettet til ridehus, opf. 1777 af C. V. v. Morgenstierne, hvis våben sa.m. årst. findes over porten. Laden blev skånet af de 2 brande, der 1909 og 1928 ødelagde den øvr. avlsgård, hvis nuv. bygn. genopførtes efter sidste brand af arkt. Otto Brüel.

Skove: Fraset et par småplantninger i nærheden af Lundbygård findes der ingen skov.

Fredede oldtidsminder: Nv.f. L. en ret anselig jættestue uden dæksten; ø.f. byen et dyssekammer med dæksten. – I L. mose er 1929–31 og 1945 undersøgt 3 rige bopladser fra maglemosekulturen, beliggende ret nær hinanden, med mange oldsager af flint og ben.

Genforeningssten i Sydsjællands Landbrugsskoles have, rejst 1920. Muret støtte til minde om genforeningen ved landevejen, rejst s.å.

L. var anneks til Hammer indtil 1908.

I L. fødtes 1801 husmandsføreren Peder Hansen.

Litt.: se under Hammer so.