Skuldelev sogn

(S.-Selsø kom.) omgives af Roskilde fjord, Selsø, Skibby, Krogstrup og Gerlev so. Største delen af so. har ret jævne terrænformer, og nv.f. Skuldelev by bliver det ganske fladt. Mod ø. domineres landskabet helt af den næsten 5 km lange, bugtede og nu fredede Skuldelev ås. Åsen ligger som 6 adskilte bakker i forlængelse af hinanden; bredden er meget ensartet ca. 100 m, og med sine højder, der varierer fra 20–25 m o.h., ligger s. 280 den ca. 20 m over de moseagtige omgivelser. Hvor Dybemose, Hovenge og de fredede Koholm enge nu ligger, var der i stenalderen et hav, der mange steder gik lige ind til foden af åsen, og i havet aflejredes der tykke lag af skalgrus. Jorderne er mod s. lerede, mod nv. mere sandede, og i lavningerne veksler tørv med sand og grus. En del af Skuldelev ås er beplantet med nåletræ, men i øvrigt er so. skovløst. Gennem so.s nv.hjørne går landevejen ml. Frederikssund og hovedvej 4.

Areal i alt 1950: 1643 ha. Befolkning 7/11 1950: 740 indb. fordelt på 215 husstande, (1801: 527, 1850: 888, 1901: 698, 1930: 773).

I sognet byerne: Skuldelev (*1085 Skuldalef; u. 1793) med kirke, præstegård, kommunekontor (1950), skole, telf.central, kro, sparekassefilialer, ml., fryseanlæg (1951), betonvarefabr. og mørtelværk; Onsved (*1085 Othense, 1320 Othænsweth; u. 1801). – Saml. af gde og hse: Svineholm, Koholm, Nikolineborg (m. udstykning), Onsved Mark og Onsved Huse. Gårde: Torpegård (1474 Thorp; 15,4 tdr. hartk., 126,9 ha; ejdsk. 155, grv. 87); Brødaksgård (18,5 tdr. hartk., 94,5 ha; ejdsk. 235, grv. 132). Toftegd.

S. so., der sa.m. Selsø so. udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Frederikssund og hører under de sa. kredse som Gerlev so., dog under 1. udskrivningskr., 89. lægd.

Kirken er en romansk frådstensbygn., bestående af apsis, kor og skib, m. tre sengotiske tilbygn. af munkesten: v.forlængelse og stort v.tårn samt våbenhus foran s.døren. De romanske dele har sokkel (skråkant over to retkantede led); tre af skibets højtsiddende vinduer og den rundbuede n.dør er bev. i tilmuret stand, s.døren er udvidet. Som sædvanlig har apsiden halvkuppelhvælv, men mærkværdigvis har også koret et opr. hvælv, muret af frådsten og kamp, m. grater. Skibets to hvælv er en tilføjelse fra 1400t., og ældre end den hvælvede v.forlængelse. Tårnets gavle har blændinger og kamtakker, de øvrige er glatte (våbenhuset delvis ombygget 1776); apsidens præstedør er nyere. – Det romanske skibs hvælv har sengotiske kalkmalerier, stiliseret rankeslyng m. enkelte personer (rest. 1938).

Altertavle i senempire, 1835, med maleri, Kristus bryder brødet (efter Carlo Dolci), malet af »Margrethe grevinde af Scheel-Plessen, fød von Hedemann«, kirkeejerens hustru Sengotiske malmstager. Alterskranke af smedejern m. våben for Rosenkrantz og Skeel (sml. stolestader). Døbefont 1835, som Dråby. Romansk korbuekrucifiks, o. 1200, i Nationalmuseet (Beckett. DK. II. 121 ff.). Prædikestol i senrenæssance, o. 1620–25, af Brix Michgell i Roskilde (DanmKirk. III. 2264), m. samtidig himmel. Af de gl. stolestader er de to østligste mod n. og s. bev., m. reliefskårne våben og indskr.: hr. Niels Rosenkrantz’s og fru Birte Skeels fædrene og mødrene våben 1686. Den ældste klokke er fra 1608, støbt af Borchart Quellichmeier, opr. til Väsby kirke i Skåne (AarbFrborg. 1934. 96 f.). Tavle over sgpr. Peder Nielsen Alrøe, † 1753 (»Lars Korendrop pinx. 1756«). Mindetavler over faldne i de slesvigske krige. Tavle af sandsten over provst H. Chr. Holten, † 1873. Flere gravsten, bl.a. over sgpr. Cort Pedersøn Hvalsøe, † 1682, og hustru, samt en sten lagt af sgpr. H. Mossin over mag. Jens Ronanders enke, Anne Johans datter, † 1729, samt over hans egen hustru og seks af deres børn.

I S. lå i 15. årh. en væbnergård, der i et par slægtled tilhørte en adelig familie, som førte Godov-slægtens våben, nemlig Niels Esbernsen 1402 og Jens Esbernsen 1408 og 1420; sidstn.s sønner var formentlig Jens Jensen, der 1445 er medudsteder af et tingsvidne, og Niels Jensen, der nævnes 1445–59; deres svoger var utvivlsomt væbn. Bo Iis, der 1477 skrev sig af S.

Torpegård (sen. Torp ladegård), opret. af gårdene i landsbyen Torup, der endnu nævnes 1610, har været hovedgård; 1669 skødede Otto Pogwisch til Palstrup den til Erik Krag til Bramming († 1672), der også ejede Selsø og således forenede T. (1688: 37,7 tdr. hartk.) med denne sidste. Ved lensafløsningen 1922 blev Torp ladegård delvis udstykket og hovedgården solgt.

En forsvundet bebyggelse Esbernæthorp nævnes 1348–97; en ml., Marieboholms mølle, nævnes 1563–1688.

Mod s. i so. en med stakit og høje træer omgivet stensat kildebrønd, Skt. Olavs kilde, der i sin tid blev meget besøgt af syge, og hvor der endnu til slutn. af 1800t. var Skt. Hans marked. Fattigblokken har bl.a. årst. 1664. I den nærliggende bakkekam findes »Skt. Olavsskåret«, hvortil er knyttet sagnet om troldkvinden, som spottede Skt. Olav, hvorfor han satte stævnen af sit skib ind mod land og skar kløften ind i landet, men troldkvinden blev forvandlet til en sten på skrænten. (Schmidt. DH. 113; Schmidt. DK. 125).

Fredede oldtidsminder: Ved Onsved en langdysse med 3 kamre og en runddysse, samt den store høj Maglehøj; i øvrigt kun en mindre høj ved S. – Sløjfet: 9 dysser og ubest. stengrave og 10 høje spredt omkring i so. – Langs Roskilde fjord flere køkkenmøddinger, den største ved Skuldelevåsens n.ende.

Fredede er Skuldelev ås og Koholm enge (1947).

I Skuldelev so. fødtes 1831 juristen Just Holten, 1858 malerinden Sophie Holten, 1864 oberstløjtnant Einar Holten-Nielsen og 1876 borgmester Ole Andersen.