Snesere sogn

(S. kom.) omgives af Præstø fjord, Præstø landdistrikt, Beldringe so., en enklave af Bårse so. og Bårse so., Hammer hrd. (Hammer so. og enklaver af Mogenstrup so.) samt Everdrup so. Det bakkede terræn når sine største højder mod n. med Gåsehøj 75 m og Hønsehøj 71 m. Et andet højt punkt er Lodhøj (61 m). I en dybt nedskåret dal løber den lille Hulebæk, der afvander et stort, lavt parti s.f. Snesere Torp og som munder ud i det ejendommelige farvand Even. Langs det sydvestl. so.skel løber Snesere å mod nv., omgivet af engdrag (Blangslev Enghave), og ved ø.grænsen slynger Krobæk sig på vej til Præstø fjord. Midt i so. den lille Snesere sø. Moræneleret er den dominerende jordbundstype, men smeltevandsaflejringer optræder dog pletvis, dels som grus (ved Tappernøje) og dels som fint sand og ler (ved St. Røttinge). Lagdelt sand findes også i de svagt udviklede åsbakker, der ledsager Snesere å, fx. Snigårdsbakke, og som antyder dalens oprindelse som tunneldal. De eneste skove er Sjolteskov og Bredeshave. Gennem so. går jernbanen Næstved-Præstø (Askovhuse hpl., Snesere stat., L. Røttinge hpl. og Tappernøje stat.), hovedvej 2 (Køge-Vordingborg) samt landevejene ml. V. Egesborg og Præstø fjord og ml. Fakse og Præstø.

Areal i alt 1950: 3590 ha. Befolkning 7/11 1950: 1984 indb. fordelt på 575 husstande. (1801: 1082, 1850: 1491, 1901: 1797, 1930: 2075). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1043 levede af landbrug m.v., 534 af håndværk og industri, 106 af handel og omsætning, 61 af transportvirksomhed, 53 af administration og liberale erhverv og 188 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 21 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Snesere (*1231 Snesør; u. 1803) m. kirke, præstegd., skole, forskole (opf. 1905), kom.kontor, teglværk, jernbanestat. og post- og telegrafeksp.; Snesere Torp (*1346 Snøsørræthorp; u. 1796) m. skole; Åside (1610 Aasie; u. 1801) m. andelsmejeri; Over Even (o. 1525 Oereffue, 1664 Offuer Effuen; u. 1800); Brøderup (*1320 Brytherup, 1401 Brydæorp; u. 1799) m. ungdomsskole, alderdomshjem (opf. 1895) og Snesere Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1954: indskud 0,3 mill. kr., reserver 0,04 mill. kr.); Sølperup (1401 Sølbæorp; u. 1795); Sjolte (*1320 Siøholt, 1401 Syøholtæ; u. 1799) m. skole og forskole (opf. 1905); Nørre Smidstrup (o. 1370 Smistorp; u. 1794) m. skole og forskole (opf. 1905); Store Røttinge (*1348 Maglærytthingh, 1561 Store Rittinge; u. 1794); Lille Røttinge (*1356 Ryttinghæ, 1508 Lillæ Ryttinggæ; u. 1796); Tappernøje – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 289 indb. fordelt på 91 husstande – m. forsamlingshus m. sognebibl. (opret. 1944; 1825 bd.), missionshus, kro, kontor for Banken for Præstø og Omegn og Bondestandens Sparekasse, dampml., jernbanestat., post- og telegrafeksp. – Saml. af gde og hse: Snesere Overdrev; Sjolte Strandhuse; Torpenholt; Even Huse (1473 Æffuen); Gammel Tappernøje (1664 Tapenøyes Krug); Askov Huse (1395 Askaw, 1610 Aschouffs ml.). – Gårde: Hovedgd. s. 309 Engelholm (1486 Skowbygaard, jf. ndf.; i alt 82,7 tdr. hartk., 584 ha, hvoraf 251 skov; ejdsk. 1198, grv. 751, hvoraf under hovedgd. 64,2 tdr. hartk., 312 ha; ejdsk. 820, grv. 520); hovedgd. Bredeshave (28 tdr. hartk., 162 ha, hvoraf 17 skov; ejdsk. 382, grv. 225); Åsidegd. (16,6 tdr. hartk., 92 ha; ejdsk. 235, grv. 148). – Hellede Mølle.

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Præstø landdistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 145. lægd og har sessionssted i Præstø.

Kirken er usædvanlig lang, idet den romanske granitbygn. m. detaljer af kridtsten er forlænget ikke mindre end tre gange. Af den opr. kirke står kun skibets langmure og underdelen af s.- og n.muren af et bredt v.tårn af skånsk type. I skibets n.mur skimtes tre store, højt og tæt siddende vinduer, det midterste s.- og n.vindues top ses over hvælvene; de rundbuede døre er tilmuret. O. 1400 fik skibet to fag krydshvælv m. kridtstenskonsoller under ribberne; sen. nedreves det romanske tårn, men en del af dets mure indgik i en overhvælvet v.forlængelse, v.f. denne rejstes et tårn af kridtkvadre og munkesten m. trappehus i s., og det opr. kor erstattedes af en overhvælvet ø.forlængelse bygget af de gl. materialer. N.f. denne byggedes kort efter 1500 et hvælvet sakristi af kridtkvadre m. blændingsgavl af Præstø-Næstvedtype. På reformationstiden forlængedes koret m. endnu eet fag af kridtkvadre og munkesten m. tresidet ø.afslutning, men det blev først fuldført o. 1600 af små mursten. Ved en rest. 1845–47 nedreves et våbenhus i s., og tårnrummet indrettedes til våbenhus. 1878 indføjedes en korbue ml. de to ø.forlængelser, og 1902 blev tårnet rest. – 1901 fandtes i det mellemste romanske n.vindues ydersmige rester af en kalkmalet bladdekoration, vist fra 13–1400t. – Alterbordspanel m. arkader fra o. 1630. Barok altertavle 1728 af Rasmus Dam i Beldringe, m. samtidigt maleri: korsfæstelsen, af Prehn. Alterstager fra 1500t. Korbuekrucifiks m. korstræ fra o. 1300 og figur fra 1400t. Romansk granitfont af Slagelsetype (Mackeprang. D. 78), nederl. dåbsfad 1622. Prædikestol 1616 i højrenæssance fra Schrøders værksted i Næstved, m. dydehermer, statuetter af Kristus og evangelisterne samt våben for domprovst i Roskilde Holger Gagge. Degnestol 1575 i ungrenæssance, sikkert af Udby-mesteren. Klokker 1558 (Lauritz Madsen) og 1609 (Borchart Quellichmeyer). – På den 1896 udvidede kgd. er 1897 opf. et ligkapel.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 852–60.

På kgd. er begr. Jens Paludan-Müller, † 1899, sgpr. her 1874–88, hans søn forf. Johannes P.-M., † 1940, sgpr. her 1888–1920, og dennes søn oberst Svend P.-M., † 1944, endv. gårdejer Jens Olsen, † 1901, lokalhistorikeren lærer P. Jensen, † 1921, og højskoleforstander Emil Dam, † 1934.

Engelholm hørte til det vordingborgske godsdistrikt, der afhændedes af kronen 1774, og den solgtes (som en af de 12 nyoprettede herregde) under navn af Skovbygård til forp. Hans Petersen († 1803), der fik skøde 1775. Den bestod da af 307 tdr. hartk. (byen Skovby, *1356 Skowby, der 1664 bestod af 2 gde, 6 gde af Røttinge by og forsk. tiender) og kostede 30.120 rdl. H. P. gav den dens nuv. navn efter sin hustru Inger Engel. Efter hans søn, kancellisekr. Peter Benedikt Petersens død 1824 solgtes den for 65.000 rdl. til amtsforv. Ludvig Georg Cølln, men 1827 blev den taget under administration af rentekammeret, og 1830 solgtes den for 100.000 rdl. til postsekr., sen. etatsråd Benjamin Wolff († 1866), der havde tjent sig en formue i Indien. Han bragte den forsømte ejendom i god stand. Den arvedes af hans søn hofjægerm., cand. polit. Hans Christian Theodor Wolff-Sneedorff († 1924), der foretog en gennemgribende reparation af hovedbygn. 1906 afstod han E. til sin yngre broder, hofjægerm. Gerner W.-S. († 1931) til Grevensvænge, der 1926 overdrog den til sin søn hofjægerm. Knud W.-S. – Godsark. LAS.

Litt.: Bredo L. Grandjean i DSlHerreg. II. 1943. 193–97.

Hovedbygn., der ligger v.f. den trefløjede ladegård og sa.m. denne udgør et symmetrisk anlæg, hvis akse følger tilkørselsalleen fra ø. gennem porten i agerumsladen, er opf. af Hans Petersen 1781–85 og underkastet en gennemgribende restaurering først i 1900t. En bygningssten m. årst. 1785 sad opr. ved hovedindgangen mod ø., men er sen. flyttet til s.gavlen. Beboelseshuset er 11 vinduesfag langt, har mansardtag og over dørpartierne mod gård og s. 310 have en trefags muret kvist m. frontispice. Bygningens lidt gammeldags ydre svarer til rummenes indre udstyr m. talr. rokokoreminiscenser, fx. i trappen og musikstuen. Avlsgårdens østre bindingsværkslænge m. port stammer formentlig fra 1781, mens de øvr. længer er fornyet i 1880erne.

Bredeshave (ɔ: Bredos have, opkaldt efter Bredo v. Munthe af Morgenstierne) var først en avlsgd. under Bækkeskov, men afhændedes 1802 af C. A. baron Selby til Georg Johs. Røbye, forp. på Nysø. Denne afhændede den 1805 (skøde 1807) til Jens Ludv. Christensen for 37.000 rdl. (12 tdr. hartk. hovedgdstakst, 22 tdr. hartk. bøndergods samt Bårse kirketiende). Han solgte den 1810 til kammerjunker Fr. Raben-Huitfeldt, der s.å. solgte den til løjtn., sen. krigsass. Christen Sørensen, som 1821 afhændede den for 44.000 rdl. til Henr. Chr. Valentiner (sen. til Gjeddesdal), hvis søn Chr. Ulrik V. 1836 solgte den for 36.000 rdl. til kapt. P. E. Bjørn, som 1851 solgte den (ca. 45 tdr. hartk.) for 75.000 rdl. til justitsråd Joachim Nicolai Nohr. Denne solgte den 1856 for 119.000 rdl. til løjtn. J. G. H. Gutzon Münster, der 1860 solgte den til fætteren P. G. Münster. Denne overdrog den 1876 til sin søn C. E. H. Münster. 1902–16 ejedes den af S. F. Gede, 1916–19 af Chr. Suenson og derefter af A. G. C. Jessen; sen. ejere var fra 1921 J. Berntsen, fra 1924 entreprenør E. V. Hoffmann, fra 1928 konsul V. Kruse og fra 1937 den nuv. ejer P. Fugmann, der overtog den for 264.000 kr.

Hovedbygn. er opf. 1782 i eet stokv. m. tegltag og frontispice mod gården.

Snesere nævnes i ValdJb. 1231. Kongens gods her er åbenbart gået i arv til Erik Plovpenning, hvis døtre Jutta og Agnes sen. arver det og skøder det til Skt. Agnete kloster i Roskilde, for hvilket de var priorisser. Erik Glipping bekræftede klostrets ejendomsret 1295 (og 1297). 1378 lejede væbn. Bo Karse klostrets gods i S., og 1422 lejede væbn. Hennike Bosendal det. Han boede her endnu 1434.

Litt.: ValdJb. II. 1926–43. 166–67.

I 1500t. var det lille Snegård kgl. len, indtil det lagdes under Vordingborg hovedlen. Bygningerne skal sen. være benyttede til præsteenkesæde og 1745 være solgt til nedbrydning. De har vistnok været af bindingsværk og lå vestligst på den s.k. Snegårds banke ca. 400 m s.f. Åside. Denne naturlige banke har tidl. været omgivet af vand, og endnu spores vejdæmningen, som har ført til borgen (AarbPræstø. 1912. 87–100).

Brytherup Fjerding med Siøholt mark tilhørte 1320 hr. Morten Dues arvinger. – Gøngehøvdingen Svend Poulsen havde en tid en gård i so. (jf. AarbPræstø. 1947–52. 56f.). Ved Bredeshave findes endnu Gøngehus, hvor der if. sagnet har boet gønger. – I Snesere har der været et Skt. Hans gilde (C. Nyrop. Danmarks Gilde- og Lavsskraaer. I. 1899–1900. 101).

I so. har tidl. ligget en by Even, der 1664 angives at have 6 gde, 2 hse, 1688 kun 3 gde, 3 hse; den har ligget ved fjorden ved mundingen af farvandet Even, hvor nu Even Huse findes. – Gl. Tappernøje kro, ved den gl. landevej, var opr. bol. for en opsynsmand, som passede leddet på »Stiggærdet« for den kgl. vildtbane, St. Røttinge Dyrehave, der gik fra Præstø fjord til Dybsø fjord (AarbPræstø. 1947–52. 385–96). Efter den nye landevejs anlæg flyttedes kroen op til denne (Ny Tappernøje), hvor nu efter stationens anlæg den egl. by er opstået. Tappernøje skal opr. være et øgenavn til kromanden, jf. ved Præstø »Taplidthuset«, også ved den gl. landevej. – Kongens Mølle, nævnt 1664, er nu nedlagt.

Brøderup folkehøjskole blev grl. 1867 i Ulse af gdr. Jens Olsen, 1868 flyttet hertil; dens første forstander var Johs. Schrøder (til 1873); af sen. forstandere nævnes Emil Dam (1890–1913), under hvem skolen gik meget frem, og J. M. Jensen (1927–42). Den kaldtes tidl. »Fr. VII.s Minde«. Den ophørte 1946, og 1947 oprettedes B. ungdomsskole. (DFolkehøjsk. II. 1940–41. 90–98).

S.f. højskolen findes Korskilde (Schmidt. DH. 123).

Skove: I sognets sydøstl. hjørne ligger en mindre del (ca. 5 ha) af Haveskov og en mindre del (ca. 15 ha) af Melteskov, der begge tilhører Engelholm gods. Bredeshave skove består af Haveskov (11 ha), Storkeskov (5 ha) og Rytterbakken (1 ha). Sidstnævnte har tidl. tilhørt S. kirke. Langt den overvejende del af de nævnte skove består af bøg. Nordligere i so. ligger Sjolte skov (25 ha) under Gavnø-Lindersvold skovdistrikt og Lillemarken (ca. 30 ha) under Bækkeskov. Disse skove, der gennemstrømmes af Krobæk, har bakket terræn. Helledsmølle under Bækkeskov er nu indtaget til skov (den hørte indtil 1867 under Everdrup so.). – Det s. 311 nu ret skovfattige sogn har tidl. haft betydelige skove. Således vides det, at der i 1700t. strakte sig skov nogenlunde uafbrudt fra Åside over Over Even til den s.k. Flintemose ml. S. og Everdrup so.

Litt.: AarbPræstø. 1933. 109–13. – Om den af Chr. IV anlagte St. Røttinge Dyrehave ml. Præstø fjord og Dybsø fjord se AarbPræstø. 1947–52. 385–96.

Fredede oldtidsminder: V.f. S. ligger tæt sammen en langdysse, hvis kammer har dæksten, og en noget forstyrret jættestue. S.f. Snesere Torp højen Lodhøj. – Sløjfet el. ødelagt: 3 langdysser, hvoraf en, i Åside, har været meget anselig; en ubest. dysse og 11 høje, hvoraf flere dog kan have været store stengrave. – På lavt vand ved Bredeshave findes flere bopladser fra ertebøllekulturen; andre bopladser på gårdens marker stammer fra yngre stenalder. Ved Snesere Torp er fundet en grav fra yngre romersk jernalder m. flere bronzekar.

Genforeningssten rejst 1920 på en skråning op mod kgd.

Ved indvielsen af en ny skole i Sjolte 25/7 1856 blev N. F. S. Grundtvigs digt »Hvad solskin er for det sorte muld« sunget første gang (Steen Johansen. Bibliografi over N. F. S. Grundtvigs Skrifter. III. 1952. 179f.).

I S. so. fødtes 1816 gårdejer Jens Olsen, 1835 lægen Vilh. Ingerslev, 1872 arkt. Rolf Schroeder.

Litt.: Peter Jensen. Optegnelser over Snesere Sogn. 1883. AarbPræstø. 1915. 89–108; 1918. 30–60; 1921. 102–04.