(Ramløse-A. kom.) omgives af Helsinge so., Strø hrd. (Alsønderup so.), Arresø og Ramløse so., Over det småbakkede landskab, der fl.st. danner skrænter mod Arresø, rejser der sig et utal af bakkeknuder og korte rygge 10–15 m over omgivelserne, væsentlig bestående af sand el. grus, enkelte dog af ler som den ejendommelige Tvingbakke ved Petershvile. Ved Annisse by rager der et lavt næs ud i Arresø, resultatet af en oddedannelse i sen geologisk tid. I stenalderen strakte der sig en fjord fra Arresø op i Pøleåen, der danner sognets sydl. og østl. grænse, helt til Dommereng. I samme for længst mosefyldte dal er fundet lag af myremalm.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 2102 ha. Befolkning 7/11 1950: 580 fordelt på 163 husstande. (1801: 618. 1850: 808, 1901:646, 1930:576).
I sognet byerne: Annisse (*1100t. Annessæ; u. 1784) med kirke, skole og forsamlingshus; Huseby (*o. 1200 Husæby; u. 1781). – Saml. af gde og hse: Hedebobakker; Annisse Overdrev; Palmegade; Trekroner; Dalenborg. – Gårde: Annissegd. (21,3 tdr. hartk., 122,3 ha; ejdsk. 230, grv. 147); Petershvile, gd. (13,4 tdr. hartk., 119 ha; ejdsk. 400, grv. 150) og teglværk (opf. 1934; beskæftiger 30–35 md.; årl. prod. ca. 7 mill. sten); Pilegd. – Kildevæld, andelsmejeri.
Peter Skautrup professor, dr. phil.
A. so. udgør sa.m. Ramløse eet pastorat og een sognekom. og hører til de sa. kredse som Ramløse, dog under 1. udskrivningskr., 141. lægd.
Kirken er en romansk kampestensbygn. m. hjørner af granit, døre og vinduer af jernalkvadre. Bygn. består af kor og skib, romansk kampestenstårn i v. (kun underste etage bev.), gotisk korforlængelse, ommuret 1846, og våbenhus i s., de to sidste tilbygn. af tegl. I skibet spor af et opr. vindue; retkantet s.dør i rundbuet spejl, n.døren spores. I koret rester af et middelald. gulv af glaserede fliser. Sikkert samtidig med korforlængelsen fik kor og skib krydshvælv, og korbuen gjordes spids. 1699 byggedes tårnets øverste etager af mursten, på s.muren står 1699 og Chr. V.s monogram i murankerbogstaver. – Altertavle, nygotisk ramme m. maleri: Kristus i skyer, af J. L. Lund 1849, alterstager fra slutn. af 1500t. Ornamenteret sandstensfont fra 1637. Renæssance prædikestol o. 1630 m. rig intarsia. Degnestol o. 1560. Rester af renæssance stoleværk fra beg. af 1600t. To klokker, den ene fra beg. af 1700t. (Fr. Holtzmann). – En kirkelade brændte 16/3 1718 sa.m. fem andre huse i byen.
Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.
På et næs, der skyder sig ud i Arresø, har i middelalderen ligget en gård, Hovgård, som o. 1292 tilhørte brødrene Jakob og Johannes Olufsen. 1366 skødedes den til Valdemar Atterdag af hr. Niels Aagesen. (Galen) til Karsholm; han beholdt dog gården, som gik i arv til sønnen Hans Nielsen († før 1397) og efter hans død til søsteren fru Ingeborg. Hun solgte 1399 m. sin ægtefælle hr. Bertold von der Osten godset til dronning Margrete, som en tid havde til hensigt her at grunde et nonnekloster (det oprettedes kort efter på Gavnø); hun udkøbte senest 1409 nogle andre medarvinger, nemlig væbneren Erik Jakobsen (Due), hans moder og søskende. Gården var derefter en lang tid et kgl. len; 1458–75 nævnes hr. Albrekt Engelbrektsen (Bydelsbak) som lensmand, 1485–96 Tønne Pallesen (Viffert), 1501 Asser Brok, 1502–06 Gregers Jepsen (Ulfstand), 1511 Jakob Andersen (Bjørn), 1519 og 1523 Markvard Tideman († 1529); hans enke Ingeborg Henriksdatter (Sparre) oplod 1530 lenet til Johan Bjørnsen (Bjørn) († 1534), hvis enke Gertrud Tønnesdatter (Parsberg) endnu 1538 havde det. I 1540erne lagdes det til Kbh.s len, men kom 1562 under Frederiksborg. – Den nuv. Annissegård var opr. en anneksgård under Ramløse præstekald; den solgtes ved arvefæsteskøde 1795 til plantageejer Manning Rodgers Wilson, som 1808 skødede den videre til legationsråd Ernst Philip Kirstein, der dog kun havde den til 1810. Af sen. ejere kan nævnes gross. Frederik August Esche 1812–53, hvis enke Marie Dorothea Juliane E., f. Peltzer 1853 solgte gården til etatsråd Vilhelm Nicolai Lund, efter hvem sønnen, jægerm. Erik Vilhelm Lund 1902 fik den udlagt; hans enke fru Ida Lund ejede den til sin død 1953. – Hovedbygn. er opf. 1859 efter en brand, ombygget med trappegavle ca. 1905.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.
Peder Pedersen Steen (af slægten Due) nævnes 1382–97 af Huseby, en væbn. Tyge (Steensen?) omtales 1416 smst.
Skove: I den midterste og østligste del af so. findes nogle småplantager.
Fredede oldtidsminder: 2 højrester med stengrave, de to med jættestuer; 8 høje, hvoraf de 2 er anselige. – Sløjfet er en formentlig langdysse og 31 høje. – Langs Arresø findes flere køkkenmøddinger.
Litt.: Petershviles Historie. 1918.