Astrup sogn

(A.-Store Arden kom.) omgives af Visborg, Rostrup og St. Arden so. samt Hellum hrd. (Torup, Siem, St. Brøndum, Lyngby og Solbjerg so.). Det ujævnt bakkede terræn, hvori Bavnehøj når 70 m, Tinghøj 60 m og Askhøj 67 m, har mod s. en småkuperet overflade rig på mose- og vandhuller, mens der i Astrup Nørskov findes et af erosionskløfter furet landskab. Her ligger det højeste punkt (96 m). Mod sv. er der en skarp grænse ml. bakkelandet og det brede engdrag, hvorigennem Villestrup å løber. Her ligger i engene Danmarks største kilde, Blåkilde, der menes at få sit vand ad underjordiske kanaler s. 1143 fra Madum sø. Ved åen ligger også gården Villestrup med sin smukke have, der er meget besøgt, ligesom den ejendommelige Madum sø (212 ha), hvoraf en del hører til so. Til de største skove og plantager hører Kærbjerg skov, Astrup Nørskov, Tisted Nørskov, Mølleskov, Elsehøj plantage. Jorderne er noget lette, men i øvrigt jævnt gode.

Areal i alt 1955: 4629 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 1574 indb. fordelt på 427 husstande (1801: 738, 1850: 855, 1901: 1193, 1930: 1478).

I sognet byerne: Astrup (*1371 Astrup, 1390 Aastorp; u. 1792) – bymæssig bebyggelse med 1955: 455 indb. fordelt på 145 husstande – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1961), bibl. (opret. 1916; 5000 bd.), lystanlæg, sportspl., kro, afholdshotel, filial af Arden og Omegns Bank, Astrup Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1888; 31/3 1960 var indskuddene 2,1 mill. kr., reserverne 112.000 kr.), andelsmejeri (opf. 1890, omb. 1911), savværk og lervarefabr., maskinstat. og telf.dentral; Borup (*1425 Botorp; u. 1795 og 1834); Lille Arden (her? 1476 Erdendorp, 1664 Lille Arnd, 1688 Lille Arden; u. 1789) m. forskole; Møldrup (*1473 Molderup kier, *1502 Møldrup; u. 1788) m. forskole; Akselterp (1504 Axeldrvp; u. 1797); Trinnerup (u. 1797); Tisted (1467 Tiistet; u. 1797) m. forskole, forsamlingshus, s. 1144 lystanlæg og sportspl. – Saml. af gde og hse: Lavlundgde; Tistedholter; Lerbæk Hse; Horsmosegde; Vester Skovhse (1664 Westerskouffhus). – Gårde: hovedgd. Villestrup (1486 Willestrup) (i alt 78,0 tdr. hartk., 1560 ha, hvoraf 1029 skov; ejdv. 3342, grv. 1263; heraf under hovedgd. 24,2 tdr. hartk.; 266 ha; ejdv. 960, grv. 358); Engholt; Madumhoved; Ovehøj (skovriderbol.); Burholt (skovfogedbol.).

A. so., der sa. m. Store Arden so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti i Ålborg stift, har tingsted i Terndrup og hører under de sa. kr. som Als so. So. udgør 5. udskrivningskr., 413. lægd og har sessionssted i Terndrup.

Den meget anselige kirke, der ligger højt på kgd., som falder stejlt i terrasser mod s. og ø., er som helhed en af landets tidligste kirkebygninger i renæssance, idet den bortset fra et parti af korets n.side fra romansk tid er opf. eller totalt ommuret 1542 med Axel Juul til Villestrup som bygherre. Bygningen består af kor og skib af granitkvadre med ottekantet v.tårn og våbenhus i n. af røde munkesten. Kor og skib genoptager i plan og opbygning den romanske kirketype og er bortset fra nogle munkestensskifter foroven i murene bygget på romansk vis af granitkvadre på en lidt uregelmæssig skråkantsokkel. Kvadermaterialet stammer dels fra en ældre kirke på stedet, hvoraf mul. korets n.side er bev. med et tilmuret rundbuevindue, dels fra de nedlagte kirker i Tostrup og Stenstrup (s. 1136). I det indre adskilles kor og skib af en meget bred korbue. Korets hvælv er 1832 erstattet af et fladt, gipset loft med stor hulkel, mens skibet har bevaret sine fem hvælvingsfag, hvis én sten brede gjordbuer og ribberne hviler på store kampestenskonsoller højt i væggene. Det østligste hvælv er et stjernehvælv med profilerede ribber, medens de øvr. er otteribbede hvælv med retkantede halvstens ribber. Korets taggavl er fornyet med små sten 1832 og bærer Fr. VI.s initialer, de nuv., store s.vinduer er indsat 1873 (arkt. F. Uldall). Det ottekantede tårn i v. er opf. udelukkende af røde munkesten i krydsskifte og viser dels gotiske, dels renæssance-romaniserende enkeltheder. Dets underrum, der åbner sig med en fladrundbue mod skibet i rummets fulde bredde, er dækket af et otteribbet kuppelhvælv. Vinduerne mod s. og v. er falsede, rundbuede med små kapitæler i vederlagshøjde. På hver af mellemstokværkets mure er der et stort blændingsfelt delt af spidsbuet stavværk, på n.siden et ufuldstændigt blændingskors med korsede arme og på nv.siden en firkløverblænding. Glamhullerne mod de fire verdenshjørner er tvillingdelt af en romaniserende søjle af teglsten, og på de mellemfaldende sider er der trekoblede, stigende spidsbueblændinger. Gesimsen er et flerleddet savskifte under det blytækkede, svungne spir, der i sin nuv. skikkelse er fra 1700t. Ved n.siden er en spindeltrappe ført op gennem et trekvartrundt trappehus. Tårnet er istandsat 1766 af Verner Rosenkrantz (jernankre på s.siden) samt 1873. Våbenhuset er en statelig bygn., hvis fornemste træk er den rigt leddelte fladbuede portal af teglsten, formet før brændingen, bl.a. med en svær tovstav og med skarpt profileret kapitælbånd i vederlagshøjde. Portalen flankeres af cirkelblændinger, og i gavltrekanten er der brede rundbueblændinger i to etager, én over tre. – Anselig altertavle, et Ålborg-arbejde fra 1634 med nadveren i storfeltet udført med frie figurer, opsat af Ingeborg Parsberg, renoveret 1754 og istandsat 1904. Altertæppe 1960 med motiv fra Galla Placidias kapel i Ravenna. Prægtig alterstage 1548 med stor fodplade, balusterskaft og store, svungne lysearme og prydbøjler. På foden indskrift: »Axell Iwll frw Kirstine Lwnge 1548«. Romansk granitfont med mandshoved ml. løver og på den modsatte side en sværdbevæbnet mand i kamp med en drage (Mackeprang. D. 220, 222–23). Sydty. fad med Syndefaldet. Prædikestol 1892 i ny-renæssance. Malet præsterækketavle 1750. Svær, jernbeslået dørfløj til våbenhuset. En anden udskåren dør med Axel Juuls og Kirsten Lunges våben holdt af skjoldholdere er i Nationalmuseet. Klokker: 1) 1516 af Sven Anderssen med møntaftryk og lille medaljon med Madonna-billede (Uldall. 240); 2) 1548, Karsten Middeldorp, Lübæk. Kirkeskib: Koffardiskibet »Spes«. – På korets n.væg er anbragt et anseligt malet sandstensepitaf over Iver Juul til Villestrup, † 1627, og hans to hustruer Martine Maltesdatter, † 1600, og Ingeborg Parsberg, † 1665, m. store, knælende portrætfigurer, opsat 1634 af Ingeborg Parsberg. En †epitafietavle af træ over Axel Juul, † 1577, og Kirsten Lunge, † 1588, kendes fra tegning af Abildgaard (Nationalmuseet). I skibets n.væg stor figursten over samme, udf. af Gert van Groningen (CAJensen. Gr. 607). I våbenhuset sidder en stærkt afskallet figursten fra renæssancetiden med vistnok sekundær indskrift fra 1600t. over en møller … Pedersen. I kirken er endv. bl.a. begr. vicestatholder i s. 1145 Norge, vicekansler Ove Juul, † 1686, og amtmanden Verner Rosenkrantz, † 1777. På kgd. s.f. kirken en rektangulær romansk gravsten af granit med indristet latinsk kors. Ø.f. kirken gravsted med talrige kværn- og slibesten fra oldtiden, et vievandskar samt en mindesten med »runer« over Johs. Bang, † 1949. Uden for kirkegården ottekantet ligkapel 1922 (arkt. Mundberg). På kirkens n.væg er opsat en lille tavle som minde om kirkens overgang til selveje 1959.

Villestrup var en brydegård (6 tdr. hartk.), da landsdommer Axel Juul 1535 arvede den efter sin far Søren Juul til Hedegård; men den nye ejer benyttede sig af den uheldige stilling, hvori bønderne var kommet efter Skipper Klements fejde, til at samle betydeligt bøndergods og gøre V. til en hovedgård. Efter hans død 1577 arvedes V. af hans søn rigsråd Iver Juul († 1627), hvis enke Ingeborg Parsberg beholdt den (48 tdr. hartk. med skov til 2000 svins olden) til sin død 1665, hvorefter den tilfaldt sønnen statholder Ove Juul († 1686) og dennes søn etatsråd Fr. Juul († 1721). Ved skifte efter ham overtog enken Elisabeth Sehested V. (78 tdr. hartk., tiender 70, gods 417) for 25.000 rdl.; hun døde 1725, og V. købtes på auktion for 29.000 rdl. af hendes svoger Frederik Sehested til Rydhave († 1726); hans enke Birgitte Sophie Sehested († 1755) testamenterede 1754 V. til sin datter Else Margrethe Sehested, der bragte den til sin mand Verner Rosenkrantz til Krabbesholm († 1777), som 1757 oprettede V. til et baroni (kun 619 tdr. hartk.), som gik over til sønnen Iver Rosenkrantz († 1815), der 1811 fik det substitueret med en fideikommiskapital på 200.000 rdl. (ved bankerotten 1813 reduceret til 50.000 rdl.). V. solgtes 1811 for 335.000 rbdl. til Iver Rosenkrantz’ søn Christian, der 1812 skødede den for 650.000 rbdl. til generalkrigskommissær Joh. Conr. Schuchardt, kaptajn Joh. Casp. Mylius og amtmand M. R. Jessen. Førstn. overtog 1813 gården og en del af godset; efter hans død 1819 måtte statskassen 1822 for 41.000 rbdl. sølv ved auktion overtage V. (78, 53 og 284 tdr. hartk.), som 1836 solgtes for 100.500 rbdl. sølv til oberst Hans Adolf Juel, der med store bekostninger atter bragte gården på fode og 1855 overlod den til sønnen cand. jur. Niels Juel s. 1146 († 1863); derefter ejedes V. af dennes bror cand. polit. Fritz Juel († 1866), efter hvem den 1868 ved auktion solgtes for 316.000 rdl. til kmh. Ove Sehestedt Juul til Ravnholt († 1882). Sønnen kmh. Christian Sehestedt Juul († 1941) overdrog den 1933 til sin søn Axel Juul, der fra 1922 havde haft den i forpagtning. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. III. 653–63.

Hovedbygn., der er fredet i kl. A, ligger i et engdrag ved Villestrup å, hvor der ved opdæmning af åen dannedes en sø, og hvor en lille, træbevokset holm blev omformet til et firkantet voldsted, umiddelbart før byggearbejderne begyndte. If. fru Kirstine Lunges optegnelser begyndte hendes ægtefælle Axel Juul 1538 at lægge grundvold om alle fire sider, og i de flg. år rejstes der en firlænget gård i sengotisk stil af munkesten, dels gule, dels røde, men måske fra første færd ligesom nu rødkalkede. De enkelte fløje blev ikke byggede ganske samtidigt, og ældst er måske s.fløjen, der har tre stokv. Men de virker dog ensartet; murfladerne har været rigt smykkede med nu tilmurede blindinger, cirkelrunde eller firkløverformede, og over vinduerne spores dobbelte eller enkelte bueslag af varierende former. Ind mod borgegården er der buefrisegesimser. Til v.fløjen føjer sig endnu en lille korsfløj, foran porten i n.fløjen har der tidligere været en ejendommelig, fremspringende portbygning, flankeret af to karnapper, og alle taggavlene har haft blindinger og trappekamme. Over porten sidder endnu en indskriftsten, som fortæller, at Axel Juul og fru Kirsten lod gården opbygge 1542, »samme Aar war oc theris Brøllup«, og ved s.fløjens gårddør findes to relieffer fra 1552 med ægteparrets brystbilleder. Den sidstn. dør indrammes nu af en sandstensportal i barokstil, formodentlig opsat af Iver Juuls enke Ingeborg Parsberg († 1665). Sit nuv. præg har Villestrup fået dels i årene efter 1757, da det indre ombyggedes og vinduerne omformedes, dels 1812–19, da porthuset og karnapperne fjernedes fra n.fløjen, og midtpartiet af ø.fløjen blev helt nedbrudt, ligesom taggavlene forsvandt. I avlsgården er laden bygget 1785. Den store af Verner Rosenkrantz anlagte have er i fransk stil, med lindealleer og klippede hække af avnbøg, her står en romansk granitdøbefont, med mandsmasker på løvekroppe, der siges at have stået i det af Iver Juul indrettede kapel, som tidligere fandtes i ø.fløjen. Foran s.fløjens dør står et par kapitæler fra en romansk kirkeportal.

Gamlevadsmølle blev 1406 af hr. Mogens Munk (Bjælke-M.) skødet til dronning Margrete. Ved mageskifte med Chr. I kom den til Jon Viffertsen (Viffert) til Torstedlund. Dennes sønnesøn Jon Mogensen (Viffert) solgte 1529 G. og andet arvegods til Niels Jensen Rotfeld, der 1540 fik G., Tistedgård m.m. tildømt, efter at Claus Iversen Dyre uretmæssigt havde tilegnet sig godset.

I so. nævnes tidligere Dalsgård (*1371 Dalssgaard) og Birkere Skovhus (1688 Birchere Schoufhuus). Gamlevadsmølle (*1313 Gambeuad, 1406 Gamble Watz møllæ) nævnes ofte i 1400t., se ovf.

Villestrup birk synes ikke at have eksisteret, før Villestrup 1757 blev baroni. Det blev nedlagt 24/7 1847, idet det blev lagt under Hellum-Hindsted hrdr.

Ved Villestrup har ligget en hellig kilde, Blokskilden (Schmidt. DH. 136).

Skove: Villestrup skovdistrikt, 1029 ha (bøg 131 ha, eg 13, andet løvtræ 33, nåletræ 690 og ubevokset 162 ha), består af flg. skove: Tisted Nørskov 125 ha, Astrup Nørskov (1664 Nørschouff) 304 ha, Kærbjerg skov 221 ha, Elsehøj plantage 100 ha, Kirkeskov (1664 Kiercheschouff) 88 ha, Mølleskov 143 ha, Vilhelminelund 20 ha. Terrænet er kuperet, til dels meget kuperet (i Astrup Nørskov og Kærbjerg skov). Jordbunden består af mere eller mindre lerblandet sand. Det er et udmærket voksested for rødgran, men mindre godt for løvtræ. En betydelig del af nåletræet er plantet på tidligere agermark. Ejer: godsejer, løjtnant Axel Juul.

Fredede oldtidsminder: To svære hellekister ved Møldrup; en tredie findes i toppen af Brudehøj. Dernæst 3 langhøje og 69 høje, navnlig i so.s østl. del; anselige er Brokhøj i Tisted Nørskov, Nibehøj ved Møldrup og en stor høj n.f. Astrup. På tomten af Kringelhøj ved Astrup står en større sten med skålgruber. – Sløjfet el. ødelagt: En jættestue ø.f. Astrup med et 8 m langt kammer og 62 høje. På Louisedal i L. Arden er fundet en romersk lerkargrav.

I Astrup so. fødtes 1615 vicestatholder i Norge, vicekansler Ove Juul, 1727 præsten Frederik Astrup.