Blistrup sogn

(B. kom.) omgives af Græsted, Valby og Vejby so. samt Kattegat og en enklave af Gilleleje. Den stedvis sandede, stedvis meget stenede forstrand begrænses indadtil af en i højde og stejlhed stærkt varierende, gl. kystklint med en vegetation af græs, buske og træer. Ø.f. Rågeleje ligger de høje punkter St. Orebjerg (23 m) og Hyttebakke (27 m). Det nærmest kysten overvejende jævne land bliver mod s. mere og mere bakket og antager ml. Bakkebjerg og Udsholt s. 172 karakter af en israndslinie. Højeste punkt i s. er Ludshøj (47 m) sø.f. Blidstrup, en noget afgravet lertop. Mod s. er jordbunden mest leret, mod n. derimod sandet, og ved kysten er der flyvesand. Langs kysten og i de sandflugtsprægede områder er der vokset en betydelig sommerhus- og feriebebyggelse op, men i øvrigt dominerer den rene landbebyggelse. So. har ingen skove, bortset fra flyvesandsområdernes nåletræsplantninger.

Areal i alt 1950: 2205 ha. Befolkning 7/11 1950: 1198 fordelt på 340 husstande (1801: 689, 1850: 931, 1901: 977, 1930: 1092). Fordelingen efter erhverv var 1940: Landbrug 600, håndværk og industri 202, handel olgn. 49, transport 33, administration og liberale erhverv 31, af formue, aldersrente m. v. levede 111, og for 11 forelå ingen oplysning.

I sognet byerne: Blistrup (*1158 Blidestorp) med kirke, præstegd., centralskole (opf. 1938, arkt. J. Chr. Jensen), kommunal administrationsbygn. (opf. 1951, arkt. Holger Næsted), alderdomshjem (opf. 1940, 14 pl.; arkt. J. Chr. Jensen), to missionshuse (opf. henh. 1923 og 1925), andelsmejeri, andelskølehus (opf. 1949) og ml.; Ludshøj (også skrevet Lydshøj; *1300 Lucøu; u. 1781); Bakkebjerg (o. 1500 Backebergh; u. før 3/11 1784); Højelt (*1485 Høgholt; u. 1788) med savværk; Hesselbjerg (*1377 Hæslæbyerghe; u. 1788) med planteskole (tilh. Frederiksborg Amts Plantningsselskab, stiftet 1892, der har foretaget plantninger på hede- og klitområdet); Udsholt (*1222 Wtsolth; u. 1786) med forsamlingshus; Smidstrup (o. 1500 Smedstorp; u. 1789) med vandværk (opf. 1941); Smidstrupstrand (tidl.: Smidstrupsand) med udstrakt villa- og sommerhusbebyggelse, pensionater og feriehjem; Rågeleje (1582 Raageleje), delvis i Vejby so., fiskerleje og badested, med hotel, pensionater, nogen villa- og sommerhusbebyggelse og vandværk (opf. 1942); Udsholtstrand (tidl.: Udsholtsand) med børneferiehjem og villa- og sommerhusbebyggelse; Kolsbæk (1386 Kolsbek; u. 1787). – Saml. af gde og hse: Kolsbæk Huse; Tuehuse; Kirkeledshuse. – Ludshøjgd. (16,4 tdr. hartk., 93 ha; ejdsk. 250, grv. 150).

B. so., der udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Helsinge og hører under 9. retskr. (Kronborg vestre birk), 7. politikr. (Hillerød), Fr.borg amtsstuedistrikt, Fr.borg lægekr., 10. skattekr. (Hillerød) og 13. skyldkr. (Hillerød), amtets 4. folketingsvalgkr., dets 5. forligskr. og 1. udskrivningskr., 137. lægd.

Kirken (viet til Guds Moder) er en romansk kampestensbygning med enkelte kridtstenskvadre. Den består af skib og kor, hvis lige ø.væg tidl. har haft apsis. Skibets n.dør er tilmuret, og s.døren er omdannet; på n.siden er spor af romanske vinduer. V.tårnet med sit overhvælvede tårnrum er bygget af munkesten i 1200tallets slutn. og er således ældre end flertallet af landsbykirkernes tårne. I sengotisk tid er på korets n.side bygget et overhvælvet sakristi, og ved samme tid er der indbygget hvælv i kor og skib. I nyere tid er et ældre våbenhus på skibets s.side helt ombygget og kirken i det hele stærkt ommuret. – Kalkmalerier blev fundet i kirken 1923 og delvis istandsat af Ole Søndergaard 1926. Antagelig fra o. 1250 er svage rester af en dyrefrise og en billedfremstilling på korets n.væg, som ikke lod sig restaurere, ligeså på triumfmurens v.side. Bedre bevaret er i korbuen en topmedaillon med engel og bispefigurer på siderne. Fra gotisk tid er de restaurerede billeder af Adams og Evas historie i korets hvælvingskapper og alle ribbernes bånddekorationer. I skibet har o. 1600 været malet en rankedekoration og et epitafium, som ikke er bevaret. – Altertavlen er et billede af Eckersberg, Kvinderne ved graven (1832). I præstegårdshaven opbevares foden af en middelald. døbefont, som antagelig kommer fra kirken. Prædikestolen er i højrenæssance og efter en meget utydelig rødkridtindskrift, fundet under stolens restaurering 1930, vistnok udført af Helsingørsnedkeren Mogens Hendrichson og opsat af præsten Sone Hanssen 1597. På stolen fandtes malet Frederik Urnes og Karen Arenfeldts våben og monogrammer og s. 173 årstallet 1640. Kirkens lille klokke er støbt 1491 i Esrum af Oluf Kegge. – Foran kirkens indgangsdør gravsten over præsten og forf. Frantz Kyhn, † 1721, præst her 1688–1721.

I Udsholt har der været en adelig sædegård. 1222 nævnes Burger Iversen, en adelsmand, af U., og 1400 skrev væbner Laurids Madsen (Hvittensee) sig dertil.

Skove: Når undtages de små private nåletræsplantager langs kysten, er so. skovløst. Plantagerne er plantet på tidl. hede- og sandflugtsarealer.

Sognet er rigt på oldtidsminder. Af fredede mindesmærker findes: Den dobbelte jættestue Ølshøj, hvis ene kammer er velbev. og tilgængeligt. Ved Smidstrup ligger 7 høje, hvoriblandt de anselige Grødeshøj og Øllehøj. Ved Bakkebjerg ligger på et højdedrag en ualm. smuk gruppe på 10 til dels anselige høje, hvis omgivelser er naturfredet. Sydligere ligger Embedshøj og Bavnehøj og s.f. Blistrup den store Ludshøj. – Sløjfet er: 2 dysser og en jættestue, alle i nærheden af Ølshøj, en dysse ved Kolsbæk og en hellekiste ved Udsholt. 48 høje, hvoraf 14 lå i gruppen v.f. Smidstrup, 12 i Bakkebjerggruppen, 18 s. herfor ned mod Kolsbæk, 2 ved Højelt og 2 ved Ludshøj. – I en mose ved Hesselbjerg er fundet et smukt tragtbæger fra jættestuetid. I en lille mose ved Ølshøj er fundet 2 lurer og et bronzehængekar (ødelagt ved Fr.borg slots brand), ved Holtegård 2 hængekar.

Om navnet Rågeleje se under Vejby. – Ved Rågeleje mindesten for gårdejer Anders Nielsen af Hesselbjerg, rejst 1921 for hans fortjenester af landliggerlivet i sognet.

Fredede er skrænterne ved Rågeleje (1940–41).

Litt.: R. Fabricius i Fra det gl. Gilleleje. 1952. 68–77 (om Ølshøj).