Everdrup sogn

(E. kom.) omgives af Fakse hrd. (Kongsted so.), Præstø fjord, Snesere so. samt Hammer hrd. (en enklave af Hammer so., Mogenstrup, Næstelsø og Toksværd so.). Den dominerende landskabsform er et højtliggende, uroligt bakkeland, rigt på småskove og mosehuller. Herigennem søger Herredsbæk og Krobæk under voldsomme slyngninger og med stærkt fald ud til Præstø fjord, idet de i deres nedre løb danner so.grænser til henh. Kongsted og Snesere. Det højeste punkt ligger længst i n. og er 120 m, men flere andre punkter overstiger 100 m som Skovbakke (108 m) og Ærtebjerg (104 m), og ved Stavnstrup nås 98 m. Længst mod v. i so. falder terrænet af mod s., og her på bakkekanten når s. 304 den østl. ende af Mogenstrup ås ind i so. (Maremose banker, 39 m), stærkt afgravet og udhulet for sit grus. Åsen fortsætter sig i mindre markerede åsbakker endnu et stykke mod ø., og her ligger den udtørrede Bøgesø. Grus- og sandaflejringer findes rundt omkring i det kraftigt udformede reliefs højdepunkter, men i øvrigt dominerer moræneleret, om end af en ret jævn bonitet. Af skove findes Størlinge skov, Everdrup Lund, Tågeskov Hestehave, Hovskov, Hestehave, Dyrehave, Mellemskov og en del af Leestrup skov. Gennem so. går jernbanen Næstved-Præstø (Bøgesø stat.), hovedvej 2 (Køge-Vordingborg) og langs kysten landevejen Fakse-Præstø.

Areal i alt 1950: 3056 ha. Befolkning 7/11 1950: 1370 indb. fordelt på 400 husstande. (1801: 842, 1850: 1377, 1901: 1475, 1930: 1453). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 943 levede af landbrug m.v., 182 af håndværk og industri, 57 af handel og omsætning, 35 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv og 123 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Everdrup (o. 1370 Æwerthorp; u. 1801) m. kirke, præstegd., skole, forskole (opf. 1928), sognebibl. (opret. 1953; 200 bd.), forsamlingshus (opf. 1893, ombygget 1933), missionshus (opf. 1892), alderdomshjem (opf. 1880 som fattiggd., ombygget 1930), kom.kontor, filial af Haandværker-, Handels- og Landbrugsbanken i Næstved, Spare- og Laanekassen for Everdrup Sogn (opret. 1898; 31/3 1954: indskud 0,3 mill. kr., reserver 0,02 mill. kr.), vandværk (opf. 1938), kølehus (1944), cigarfabr. og telf.central; Engelstrup (*1379 Engellstrup, 1508 Ingelstrvp; u. 1784); Hemmestrup (*1387 Hemingstorp; u. 1798); Stavnstrup (*1356 Staffynthorp, Stafnstrøp, 1466 Sstauenstrvp; u. 1798) m. skole (opf. 1860), forskole (opf. 1912); Tågeskov (*1389 Togheskow; u. 1800); Størlinge (*1387 Styrlinge; u. 1797); Krømlinge (1437 Krømplinge, *1314 Kræmplinggæ; u. 1797); Bøgesø (o. 1370 Bøghesø, *1470 Bogesiø lille; u. 1797) m. maskinfabr., jernbanestat., post- og telegrafeksp.; Sønderby. – Saml. af gde og hse: Bulte; Tågeskov Overdrev; Flintemose m. skole (opf. 1888) og forskole (opf. 1912); Nyprøve m. maskinstat.; Tyrehule; Bækkeskov Huse; Bækkeskov Strand m. Skt. Peders Kapel og vandrehjem; Bækkeskov Stræde; Rødehuse; Storskoven; Tul. – Gårde: Hovedgd. Bækkeskov (*1320 Becheskou, 1508 Bæckiskow) (i alt 57,2 tdr. hartk., 480 ha, s. 305 hvoraf 236 skov; ejdsk. 1232, grv. 420; deraf under hovedgd. 37,2 tdr. hartk., 171 ha; ejdsk. 850, grv. 232); Bregnegd., under Bækkeskov; Rådegd. (1610 Raadt, Lille Raadtt; 27 tdr. hartk., 220 ha, hvoraf 66 skov; ejdsk. 515, grv. 256); Tågeskovgd. (tidl. Sophuslund; 20 tdr. hartk., 161 ha; ejdsk. 370, grv. 203); Axelvedgd (1466 Axelsvedh), tidl. under Bækkeskov, er udstykket.

E. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Præstø landdistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 144. lægd og har sessionssted i Præstø.

Kirken er en romansk bygn. af kampesten og lidt faksekalk m. detaljer af kridtsten; kun skibets langmure og ø.gavl er bev.; i s. et opr., noget omdannet vindue m. v.karm af granitkvadre, s.døren er omdannet 1928. I 1300t. ombyggedes koret m. anvendelse af de gl. materialer og fik vinduer af munkesten, det overhvælvedes, korbuen gjordes spids, og skibet fik en v.forlængelse af kamp m. dør i n. af munkesten. Lidt sen. overhvælvedes skibet og derefter v.forlængelsen. O. 1500 rejstes et lavt tårn i v. af munkesten m. kridtkvaderbælter, mod sædvane bredere end skibet, m. trappehus i s. og et ejendommeligt hvælv i tårnrummet, der nu tjener som våbenhus. N.f. koret byggedes et sakristi og foran s.døren et våbenhus, begge af munkesten. O. 1600 tilføjedes tårnets øvre del af munkesten m. blændingsgavle, og 1637 opf. et n.kapel af små sten. 1774 ommuredes våbenhusets gavl. – Over hvælvene ses på det romanske skibs n.mur rester af romanske kalkmalerier, en loftsfrise og et par stukglorier. På skibets gesims og i sakristigavlens blændinger er fundet rester af sengotiske, geometriske dekorationer. – Muret alterbord m. panel fra o. 1600, hvis fyldinger har opr., malet fløjlsmønster. I skibets ø.hjørner har vistnok stået †sidealterborde. Altertavle 1633, sikkert et ungdomsarb. af Abel Schrøder d. y. i Næstved, m. bruskbarok ornamentik og maleri: Kristus i Emaus, sign. A. Dorph 1877. To sæt alterstager, det ene skænket 1600, det andet fra o. 1625. Gotisk korbuekrucifiks o. 1475 i n.kapellet, krucifiks o. 1635 over korbuen, sikkert af Abel Schrøder. Senromansk granitfont m. karvesnitstjerner og dyrerelieffer (Mackeprang. D. 102), nederl. dåbsfad o. 1625. Bruskbarok prædikestol o. 1635 af Abel Schrøder m. opr. opgangspanel og himmel, hvorpå adelsvåben, bl.a. for Margrete Grubbe, Knud Urnes enke. Klokker 1608 (Borchart Quellichmeyer) og 1615 (Hartvig Q.). – I n.kapellet, tidl. gravkapel for Bækkeskovs ejere, er et epitaf (sort marmortavle i sandstensramme) over landsdommer Knud Ahasverus Becker til Bækkeskov, † 1738, og kisteplader over Maria Margaretha von Munthe af Morgenstierne, † 1790, og Anna Dorothea M. af M., † 1791. Figurgravsten over fru Vibeke Beck til Bækkeskov, enke efter Tønne Galde, og datter Eline, † 1606, i tårnrummet; gravsten over sgpr. Rasmus Hansen, † 1676, i sakristiet. – På kgd.s sø.hj. er 1894 opf. et ligkapel.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 841–50. 1109.

På kgd. er begr. præsten Lago Mathias Wedel, † 1827 (sgpr. her fra 1786) og gesandt Emil Vind, † 1906.

Skt. Peders Kapel m. et lille klokketårn m. spir er opf. 1877–78 (arkt. H. J. Holm) (indviet 15/9 1878) af Everdrup og Snesere so. i forening (opførelsessum 15.800 kr.) på en af enken efter kmh. Chr. A. Vind til Bækkeskov skænket grund. På alteret opr. miniaturekopi af Thorvaldsens Kristus, fra 1954 et kors tegnet af arkt. Marinus Andersen. Romansk døbefont, tidl. i parken på Engelholm, opstillet 1954. Gudstjenesten holdes skiftevis af de to sgpr.

I Bøgesø har ligget en kirke; so. nævnes o. 1370. Det hørte til Hammer hrd., men var anneks til Everdrup. 1551 gav kongen tilladelse til at nedbryde kirken, der s.å. blev lukket, men den stod endnu 1556, da tilladelsen til dens nedbrydning blev fornyet, mod at materialerne brugtes til Everdrup kirke. Kirken har ligget sv.f. vejkrydset i Bøgesø by, hvor der jævnligt skal være fundet skeletter og mursten.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 851.

Bækkeskov nævnes allr. 1320 bl. det gods, som drosten hr. Morten Dues arvinger overdrog hans enke fru Ingerd som vederlag for hendes gods, som han havde afhændet. I sidste halvdel af 1500t. har B. mul. været ejet af rentemester Joachim Beck til Førslev. Omkr. 1600 ejedes den af hans datter fru Vibeke Beck, enke efter Tønne Galde til Nygård. Efter hendes død (ca. 1608) overtoges B. af sønnen Christoffer G. († 1631), efter hvem søsteren fru Else G. s. 306 1632 skødede den (131 tdr. hartk., men deraf kun ca. 8 tdr. hovedgdstakst) til kronen, som 1633 overlod den til fru Merete Grubbe († 1656), enke efter Knud Urne († 1622). Hun fik først skøde 1650. Kort tid efter erhvervedes den af admiral Christoffer Lindenov († 1679), hvis datter Anne Elisabeth, enke efter Axel Urne († 1677), 1691 solgte den til gehejmeråd Otto Krabbe til Holmegård. Endnu ved matrikuleringen 1688 havde B. kun 11 tdr. hartk. hovedgdstakst. 1693 købtes B. af major, sen. oberstløjtn. Steen Skinkel († 1711). Han efterfulgtes af sin enke Anne Marie v. Offenberg († 1718) og sin søn Rudolf S., der 1729 solgte B. for 12.000 rdl. til den berygtede bondeplager, vicelandsdommer Knud Ahasverus Becker, der 1738 dræbtes af sine hovbønder (jf. AarbPræstø. 1947–52. 440–52). Hans enke Helene Marie Brummondt, der 1740 gjorde B. til en komplet hovedgd. ved at tilkøbe 90 tdr. hartk., ægtede etatsråd Hans Folsach til Gesinggård, som 1741 solgte Bækkeskov (m. tilliggende i alt 249 tdr. hartk.) for 17.000 rdl. til kancelliråd, kammeradvokat, sen. justitsråd Bredo Munthe, 1755 adlet under navnet v. Munthe af Morgenstierne († 1757). Både han og hans søn og efterfølger som ejer af B., Otto Christoffer v. M. af M. († 1809), udvidede gdens tilliggender, moderniserede driften og forbedrede bygn. 1795 købtes B. af agent, fra 1796 Charles August baron Selby, der foretog kostbare agerdyrkningsforsøg og påbegyndte en forstmæssig behandling af skovene. Han solgte 1805 (skøde 1808) B. til kancellisekr. Peter Benedikt Petersen til Engelholm for 258.000 rdl. efter at have fraskilt og særskilt solgt Bredeshaves gård og gods samt Bårse kirke. Petersen afhændede 1810 (skøde 1811) B. for 280.000 rdl. til justitsråd M. C. Leigh Smith († 1843), hvis enke 1844 solgte den til kmh., hofjægerm. Christian A. Vind til Sanderumgård († 1869), hvis enke Anne Sophie Elisabeth, f. Hoppe, beholdt den til sin død 1881, hvorefter den overtoges af sønnen gesandt, gehejmekonferensråd, kmh. Carl Rudolf Emil Vind. Da han døde ugift 1906, overgik B. til hans brodersøn, hofjægerm. Ove Vind til Sanderumgd., som 1923 solgte B. til gross. L. E. Bruun († 1924), hvis søn Hans B. 1926 solgte den til F. Lagoni for 985.000 kr. 1929 købtes den for 1.005.000 kr. af E. V. S. Lassen, tidl. ejer af Høvdingsgd.; han frasolgte 110 ha til udstykning og solgte 1936 B. til hofjægerm. S. V. greve Raben-Levetzau for 666.500 kr. Af denne købte den nuv. ejer fru E. Trock-Jansen, f. Illum, den 1942. – Godsark. LAS.

Litt.: S. Nygård i DHerreg. 1920. I. 235–44. Sa. i DSlHerreg. II. 1943. 185–92.

Herregden, som er opf. for Charles August baron Selby o. 1800, er et typisk eng. lystgårdsanlæg, hvor avlsgården er anlagt i nogen afstand fra hovedbygn., som skulle ligge fornemt isoleret. Denne rejser sig i to stokv. over en høj kælder, og den rektangulære bygn. er opf. i nyklassicistisk stil af rødviolette hollandske klinker. Såvel langsider som gavle står i blank mur m. kraftigt rustikmurede hjørner. S.sidens midtparti prydes af 4 ioniske pilastre, og overalt sidder smukke eng. skydevinduer. Til alle 4 sider fører brede trapper. Bygn. er rest. 1920 ved arkt. J. Ingwersen og 1943–45 ved arkt. E. Kühn. – I parken og Dyrehaven findes flere meget anselige ege og bøge.

Rådegård er opstået henimod 1700 ved sammenlægning af nogle gde (landsbyen Store Råde og gden Lille Råde). Indtil 1804 lå den som avlsgd. til Sparresholm, derefter købtes den af løjtn. Peder Jochum Grandjean, der 1808 solgte den for 36.200 rdl. til Jacob Muus, († 1828), hvis enke 1834 solgte den til justitsråd Henrik Callisen, der 1851 afhændede den til Julius Edvard Wahl, hvis enke 1880 solgte den til kapt., tømrermester F. E. Kernn, der kun ejede den et par år, hvorefter den erhvervedes af Georg Barfred Pedersen, der ejede den til 1905. Derefter fulgte hastigt skiftende ejere, idet dog J. P. Johnsen ejede den 1923–40. 1943 købtes den af A/S Ambrebel.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 686–90.

1383 nævnes Niels Swey af Krimplinge og 1388–89 Jens Tuesen (Tygesen) af K.

Endnu i 1600t.s matrikler nævnes Bækkeskov by m. 2–3 gde og en ml. (»Helffvedis Mølle«, nuv. Hellede ml. i Snesere so.).

Moenstrup ml. nævnes 1688.

Ifl. præsteindberetn. af 1808 er der et sagn om, at der i sognet har boet to næssekonger, brødrene Ever og Skrie. Den første skal være begr. i »Kong Evers Grav«, medens Skrieberg i præstegårdens mark ved Flintesøen (nu udtørret) bar Skries borg, der ødelagdes af en kong Grib. Videre fortælles, at man under præstegården havde fundet svære murstensmure til et rum, ligesom mindre bygningsrester ved gården vidnede om, at der havde stået en anselig bygn.

I n.kanten af E. by har været en hellig kilde, Evers kilde (Schmidt. DH. 123).

Skove: I so. en del skov. Til Bækkeskov hører således skovene Hovskov (ca. 40 ha), Hestehaven og Dyrehaven (i alt ca. 100 ha), der gennemgående har kuperet terræn ofte m. kløfter og stejle skråninger. I Dyrehaven er en bestand på 30–40 stk. dåvildt. På noget mindre bakket terræn sydligere Mellemste Skov (18 ha) og Nederste Skov (35 ha). Skovene under Bækkeskov står på en undergrund, hvor sand, grus og stivt skovler veksler. Overgrunden er overvejende muldet. Kærjord forekommer. Gisselfeld kloster ejer dernæst en del skov i so. Tågeskov Hestehave (35 ha) er 1931 tilkøbt fra Bredeshave. I en synsforretning fra 1755 anføres: »Taageskov Hestehave: Ingen Skov, men alene Gjerdselhugst af Elle, Tjørn og Hassel«. Såvel Tågeskov Hestehave som den sydligere liggende skov Everdruplund (66 ha) har meget bakket terræn. I førstnævnte skov nås højder på indtil 118 m o.h., i sidstnævnte på indtil 96 m o.h. (Lysebrink). 1755 angives det, at der af overskov kun findes ringe bøg tilbage, mens de største og bedste træer er hugget. Til Gisselfeld hører endvidere en vestl., mindre del (20 ha) af Størlinge skov, mens den østl. del (67 ha) ejes af A/S Holmegaards Glasværk. Det er en løvskov på meget bakket terræn. Lidt sø. herfor træffer man præsteembedets skov Præsteskov (ca. 5 ha) med dybe kløfter, hvorigennem der snor sig mange vandløb, samt en høj bakke opkaldt efter »Kong Skrie«. Endelig nævnes det, at 12 ha skov ved grænsen til Toksværd so. (v. Storskov) tilhører Tågeskovgård.

Fredede oldtidsminder: I skoven Everdruplund langdyssen Evers Grav; ved Krømplinge en runddysse med en vældig dæksten over kammeret, samt et dyssekammer. – Sløjfet: En dysse s.f. Præsteskoven. – Ved kysten et par stenalders bopladser.

Genforeningssten i E. by rejst 1920. – Ved Skt. Peders Kapel er 1948 rejst et mindesmærke (arkt. Marinus Andersen) for major Anders Lassen, † 1945.

Sen. stiftsprovst og formand for Indre Mission Fr. Zeuthen var sgpr. i E. 1872–85.

På Bækkeskov fødtes 1804 gartneren Chr. Gentz, 1808 gartneren F. W. Frisenette.

Litt.: L. M. Wedel. Topographie over Wordingborg Amt. 1. H. 1818 (optrykt 1925). AarbPræstø. 1937. 37–48; 1938. 100–22.