Fuglsbølle sogn

(Longelse-F. kom.) omgives af Langelandsbæltet, Lindelse so. og Lindelse nor samt Nørre hrd. (Skrøbelev so.) og Longelse so. (sognegrænserne er ikke endelig fastlagt). Det let bølgede morænelandskab er mod ø. rigt på de for Langeland så karakteristiske kuplede grusbakker. Betydeligst er Stubhave banke el. Grebjerg (41,2 m), hvorfra der er udsigt horisonten rundt. Overfladen sænker sig mod v., hvor en del af det 182 ha store Henninge nor (inddæmmet 1913) hører til so. Herved ligger også den allr. i 1530erne inddigede og tørlagte Snaremose sø (32 ha), ligesom Henninge nor anvendt til græsning. På den tidl. søbund ligger Søstenen, Langelands største vandreblok. En del af de lave, flade arealer er i istidens slutning blevet overflydt af smeltevand, som på disse har afsat lag af frugtbart, stenfrit ler, således ved Østerby, ved Frederiksminde, s.f. Fuglsbølle samt ø.f. Henninge nor. Ellers består jordbunden af moræne, mest ler, men også med sandede pletter. Et par mindre skove ved Skovsbo og ved Skovhuse samt på Henninge nor. Gennem so. går jernbanen Rudkøbing-Bagenkop (Snaremose trinbræt) og landevejen mellem de samme byer.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 818 ha. Befolkning 7/11 1950: 463 indb. fordelt på 130 husstande. (1801: 318, 1850: 573, 1901: 449, 1930: 526).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Fuglsbølle (1339 Funglbølæ, 1460 Fwglsbøle; u. 1788) m. kirke, forskole (opf. 1917) og skole (opf. 1863); Vesterby (*1508 Westerbye; u. 1788); Østerby (1460 Østerby, Øsherby; u. 1788). – Saml. af gde og hse: Skovhuse; Statene; Fuglsbølle Sønderskov; Snaremose (1479 Snarmose), m. trinbræt; Funchgårde.Gårde: Hovedgården Skovsbo (1464 Skoffsboo; 28 tdr. hartk., 147 ha, hvoraf 7 skov; ejdsk. 428, grv. 303); Fladmosegd. (*1502 Fladmosze, 1642 Flademosse); Egeskovgd.; Vesterbygd.

M. Walther seminarielærer, cand. mag.

F. so., der sa.m. Longelse so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Longelse so. So. udgør 3. udskrivningskr., 93. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

s. 960

Kirken, der siden 1879 står m. cementpuds, som skjuler alle udvendige enkeltheder, består af et romansk skib m. sengotisk langhuskor og våbenhus i s., gravkapel, nu materialhus fra 1700t. samt tagrytter over v.enden, sidst fornyet 1910. Det romanske skib er opf. af rå og kløvet kamp m. hjørner af granitkvadre. Ingen opr. enkeltheder spores. I sengotisk tid fortrængtes det romanske kor af et langhuskor, der fik krydshvælv, mens skibet beholdt sit flade loft. Fra nogenlunde sa. tid er våbenhuset i s., hvis gavl helt ommuredes 1909. Et sikkert sengotisk v.tårn blev i 1700t. nedtaget og erstattet m. en tagrytter af bindingsværk m. spåntækket spir, fornyet 1910. I vindfløjen initialerne F. Afhlefeldt] 1861. – Altertavlen er et renæssancearb. o. 1600 m. fremskudt, søjlebåret midtparti, der rummer et vistnok sengotisk krucifiks. I sidefelterne nicher m. evangeliststatuetter. Kalk o. 1660, givet af Rudbek v. Deden og hustru Hilleborg Grubbe. Malmstager 1648 m. våben for Deden og Pors. Romansk granitfont m. simpel arkadefrise (Mackeprang. D. 121). Prædikestolen er et godt snitværk i bruskbarok fra 1644 af Lorentz Jørgensen m. våben for Chrf. Urne og Sophie Lindenov samt Chr. IV.s navnetræk. I felterne allegoriske figurer og scener af Adam og Evas historie. Den skal stamme fra Tranekær kirke (CAJensen. Danm. Snedkere og Billedsn. 106). Klokke 1745, Joh. Barth. Holtzmann. – I skibets n.væg mindetavle for legatstifteren Birgitte Sophie Olufsdatter, enke efter herredsfoged Niels Hansen til Skovsbo (jf. ndf.).

Erik Horskjær redaktør

Skovsbo nævnes 1464 og 1479, men ejerne var da næppe adelige. Sen. havde væbn. Otte Hansen del i S., som han 1521 skødede til Peder Lauridsen Straale (Steensen) til Torpegård og Hellerup († 1551). Hans søn Otte Pedersen Straale (Steensen) († før 1578) arvede gden, som hans enke Birgitte Lauridsdatter Grubbe ved ægteskab bragte til skibshøvedsmand Kjeld Baad (af Fyn) til Tiselholt, som 1578 skrev sig til S. og døde 1608 som slægtens sidste mand. Enken ægtede da Ulrik Pentz; S. synes ved arv gennem Magdalene Baad (af Fyn), Kjeld Baads søster, at være kommet til hendes søn (af 1. ægteskab m. Hans Petersen v. Deden († før 1612)) Bendt Petersen v. Deden til Møllegård og S. († 1640 el. 1641), der 1629 nævnes til S. og længe overlevedes af enken Karen Pors til Lykkesholm. (1688 havde S. 17,69 tdr. hartk. m. 70,3 tdr. land under plov). S. arvedes af deres søn Bernt Fr. v. Deden. Efter hans død 1701 fik enken Mette Margrethe Sehested ved testamente de to hovedgde, hvoraf hun dog 1704 solgte S. m. tilliggende bøndergods (i alt ca. 79 tdr. hartk.) til løjtn. Christopher Radeleff; han videresolgte allr. 1706 gden til herredsfoged Niels Hansen († o. 1725). Hans enke Birgitte Sophie Olufsdatter døde 1733, og S. tilfaldt da hans søsterdatter Birgitte Sophie Prag, der først var g.m. fuldm. på Ørbæklunde Johan Otto Hansen og efter dennes død 1742 m. Poul Henrik Schalck († 1765). 1767 skiftede hun m. arvingerne, og S. overgik til datteren Henricha Christine Wilhelmine Schalck og hendes mand Niels Hansen, der efter 1774 af sin fader at have købt Fårevejle 1779 solgte S. (ca. 17 tdr. hartk.) m. bøndergods (ca. 70 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. til sin yngre broder Fr. Chr. Hansen, der 1807 for 50.000 rdl. videresolgte S. til brodersønnen, ritmester, cand. jur. Johan Otto Hansen, der også ejede Fårevejle. Ved hans død 1820 måtte svogeren, godsejer Christen Hansen til Hjortholm for ydede lån overtage S., som han dog s.å. videresolgte til købm., sen. brændevinsbrænder i Rudkøbing Jeppe Krogsgaard Pilegaard († 1875) for 40.000 rbdlr.sedler; han øgede gdens tilliggende og afstod først 1871 S. til sønnen Julius Alexius Pilegaard, efter hvis død 1898 enken Constance Sophie Graae ejede S. til sin død 1909. Gden arvedes da af hendes brodersøn Julius Constantin Pilegaard Graae († 1914), hvis enke Sigrid Sibbern Graae, f. Køhler, 1916 solgte den til den hidtidige forp. Knud Joh. Edv. Kromphardt, efter hvis død 1955 den overtoges af sønnen O. C. Kromphardt.

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: Harald Hatt i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 259–62. DLandbr. III. 1930. 348 f.

Hovedbygn., opf. i 1830erne (noget ombygget 1877) består af en grundmuret hovedfløj i eet stokv. m. gennemgående frontispice og kviste. To lange, lave sidefløje slutter sig til hovedfløjen uden at være sammenbygget m. denne, men således at de sammen danner et trefløjet anlæg, der åbner sig mod avlsgårdens bygninger.

Tove Bojesen arkitekt

Snaremosegård, der o. 1900 havde 20 tdr. hartk., erhvervedes 1928 af Frederik (Frits) Ludv. Vilh. lensgreve Ahlefeldt-Laurvig, der ved afløsningen af stamhuset Ahlefeldt til staten afgav 101,2 ha af gdens jorder, som udstykkedes i 14 selvstændige brug og 2 tillægsparceller.

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: DGde III. 1907. 315 f. DLandbr. III. 1930. 372.

Tværs over den sydl. Del af det inddæmmede Henninge Nor er der ved Udgravninger foretaget af Langelands Museum paavist en Pælespærring, som mul. er fra Middelalderen og som har lukket for Sejlads til Norets indre Del. Den bestod af et 2–3 m bredt Bælte af nedrammede s. 961 rammede Pæle, som midt i Noret støttede sig til to lave Holme, Egholm og Kams; paa den sidste skal der være fundet Munkesten.

Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

Et 1729 af ovenn. Birgitte Sophie Olufsdatter, enke efter herredsfoged Niels Hansen til Skovsbo, oprettet hospital m. et hus til 4 fattige er if. kgl. bevilling af 1905 nedlagt og solgt. Salgssummen blev tillagt Fuglsbølle hospitalslegat.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Skove: Hist og her mindre skove, således til Skovsbo ca. 10 ha og til Snaremosegård 4 ha.

Fredede oldtidsminder: I en stubhave, der hænger sammen med en tilsvarende i Lindelse so., to småhøje og en lille rektangulær stensætning. – Sløjfet: Et dyssekammer, to små høje, to stenkredse. – Ved F. er fundet en gravplads fra stenalderens enkeltgravskultur m. 6 grave, der indeholdt stridsøkser, lerkar og flintdolke. Fra Vesterby stammer et gravfund fra yngre bronzealder, en ansigtsurne m. nogle bronzenåle.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: J. Winther. Langeland. 1929. 4–9, 40.